[1] Grønlands befolkning 1. januar 1997 »Opgørelse fra Grønlands Statistik« er nu udkommet, og publikationen kan rekvireres fra Grønlands Statistik, Box 1025, 3900 Nuuk. Hæftet er udarbejdet af fuld- mægtig Jette Jensen, som har givet tilladelse til, at vi bringer disse sider af opgørelsen. Forsideillustrationen er udført af Mogens Mogensen. BEFOLKNING r In Gtwiland« Sutlillk Grønlands befolkning Kalaallit Nunaata inui 1.|anuar1997 Pr. 1. januar 1997 havde 55.971 perso- ner bopæl i Grønland. I oversigt l er be- folkningen fordelt efter fødested, og det ses, at hvor den grønlandsk-fødte del af befolkningen igennem hele perioden er vokset fra år til år, skal faldet i det samle- de folketal i 1992-93 forklares ved ud- viklingen i den ikke-grønlandsk fødte del af befolkningen. Denne del af befolknin- gen er reduceret fra pr. 1. januar 1988 at Oversigt 1. Grønlands befolkning 1987-1997 udgøre 17% af befolkningen til 1. janu- ar 1997 at udgøre ca. 13 %, hvilket er et fald på 24%. Årsagen til denne udvik- ling er, jf. afsnittet om befolkningsudvik- lingen i de kommende l O år, et årligt fal- dende antal indvandringer af personer født udenfor Grønland siden 1987, og selv om antallet af indvandringer er stag- neret, er udvandringen fortsat større end indvandringen. Fødested 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 lait 53.733 54.524 55.171 55-558 55.620 55.384 55.117 55.419 55.732 55.863 55.971 Født i Grønland 44.430 44.952 45.629 46.142 46.778 47.183 47.557 48.029 48.412 48.679 48.882 Født udenfor .. .. . Grønland 9.303 9.572 9.542 9.416 8.842 8.201 7.560 7.390 7.320 7.184 7.089 I figur I er befolkningen fordelt efter køn og femårige aldersgrupper i en befolk- ningspyramide. Som sammenligning er befolkningen i 1987 også indlagt. Figu- ren viser tydeligt, at der er meget store forskelle i generationernes størrelse. De store årgange, der blev født i tiåret 1958- 1968 er nu fra 29 til 40 år. Deres børn findes i befolkningspyramidens laveste aldersgrupper, der ligeledes er store årgange. 34,1 pct. af befolkningen pr 1. januar 1997 er under 20 år. I den grønlandsk- fødte del af befolkningen er denne andel 36,8 pct. Gruppen af 20-59 årige steg fra 54 pct. i 1985 til 58 pct. i 1990 for der- efter at falde frem til 1996, hvor 56 pct. af den grønlandskfødte del af befolknin- 165 [2] Figur 1. Grønlands befolkning 1997 (1987) gen var mellem 20 og 59 år. I 1997 er denne andel af befolkningen 55,2 pct. Af figuren ses, at der har været en lille stigning i antallet af personer over 60 år i perioden fra 1987-1997. Det anes, at der i den samlede befolk- ning er en overvægt af mænd, som er særlig markant i de erhvervsaktive aldre. Den største andel af mænd findes i den del af befolkningen, der er født uden- for Grønland. Eksempelvis er 74 pct. i aldersgruppen 45-49 år mænd. Men også i den grønlandskfødte del af befolkningen er der en overvægt af mænd. Det skyldes dels biologiske fakto- rer, idet der fødes flere drenge end piger, mens kvinder sædvanligvis lever længere end mænd, dels at flere kvinder end mænd udvandrer. Langt den overvejende del af de perso- ner, der er født udenfor Grønland, er født i Danmark. I oversigt 2 er befolk- ningen fordelt efter fødeland og statsbor- gerskab. Det fremgår heraf, at kun 0,7 Oversigt 2. Befolkningen fordelt efter fødeland og statsborgerskab. 1. januar 1997 Fødested Starsborj gerskab Danmark Andre Norden Europa Nord- lait I øvrigt amerika lait 55.568 52 247 78 26 55.971 Grønland 48.865 - 11 5 1 48,882 Danmark " 6.250 7 -51 14 3 6.325 Færøerne 285 - 1 - - 286 Norden 70 - 178 2 1 251 Europa i øvrigt 43 1 1 55 - 100 Nordamerika 11 - 4 - 20 35 Andre 44 44 1 2 1 92 166 [3] Figur 2. Befolkningsudviklingen i byerne og bygderne 1987-1997 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 • 15.000 • 10.000 5.000 • *- -*- 1987 1988 1989 1990 1991 —»—By (Fadi i Granland) •t By (Fadt u. Granland) pct. af befolkningen har udenlandsk stats- borgerskab. Geografisk fordeling 81 pct. af befolkningen bor i en af lan- dets 17 byer, og knap 17,5 pct. i en af de 59 bygder. Overordnet set har befolk- ningstallet været stort set uændret i de sidste 10 år, mens befolkningen i byerne har været fortsat stigende. I figur 2 er udviklingen i det samlede folketal vist i byerne og bygderne fordelt efter fødested i perioden 1987-1997. Det ses, at antallet af personer født uden- for Grønland med bopæl i byerne har været faldende i de seneste år. Dette fald er blevet mere end opvejet af en nettotil- flytning mv. til byerne i perioden. Pr. 1. januar 1997 havde 23,8 pct. af befolkningen bopæl i Nuuk Kommune mod 21,7 pct. for 10 år siden. Husstande Pr. 1. januar 1997 er der 19.986 hus- stande i Grønland med en gennemsnitlig 1992 1993 1997 -Bygd (Fadt i Granland) - Bygd (Fadt u. Granland) husstandsstørrelse på 2,8 person pr. hus- stand. I bygderne er den gennemsnitlige husstandsstørrelse noget højere, nemlig 3,4 person pr. husstand. I figur 3 er befolkningen fordelt efter antal personer i husstandene. Af figuren ses, at 33,4 pct. af husstandene i byerne består af en person. I bygderne er 22,7 pct. af husstandene på en person. En større del af befolkningen i bygderne bor i husstande med mere end 4 personer end befolkningen i byerne. Der er dog grund til at være varsom med de her præsenterede husstandsop- lysninger. Statistikkens kvalitet er meget afhængig af folkeregistrenes adresseop- lysninger. Befolkningsudviklingen 1997- 2007 Ingen kan med sikkerhed forudsige den fremtidige størrelse og sammensætning af befolkningen. Og de resultater, der præsenteres her, er baseret på nogle gan- ske bestemte forventninger til den frem- tidige befolkningsudvikling. 167 [4] Oversigt 3. Befolkningen i Nuuk 1. januar 1997 Fødested Nuuk Nuussuaq Bygde Station lait lait 7.948 4.961 385 6 13,300 Født i Grønland 6.268 3.443 372 - 10.083 Født udenfor Grønland 1.680 1.518 13 6 3.217 Med udgangspunkt i opgørelsen af befolkningen fordelt på køn, alder og fødested pr. 1. januar 1997 fremskrives denne år for år ud fra forventninger til fremtidig fertilitet, dødelighed og van- dringsomfang. Disse forventninger har afgørende be- tydning for de resultater, fremskrivnin- gen giver, og skal derfor kort omtales. Det fremtidige vandringsomfang er overordentlig vanskeligt at forudsige. En stor del af de årlige vandringer foretages af personer født udenfor Grønland og foretages overvejende mellem Danmark og Grønland. Der har siden 1987 har været et mar- kant fald i antallet af indvandrede ikke- grønlandskfødte personer, hvilket i de seneste år har medført et fald i antallet af udvandringer. Det forudsættes i frem- skrivningen, at niveauet for ind- og udvandringerne vil være hhv. l .675 ind- vandringer og 1.725 udvandringer årligt i de næste 10 år. På lang sigt antages net- toudvandringerne at være nul. For de grønlandskfødte har antallet af udvandringer i mange år været større end antallet af indvandringen. En del af disse er dog børn født af ikke-grønlandskfødte forældre. I 1993 og 1994 har nettoud- Figur 3. Befolkningen fordelt efter antal personer i husstandene. 1. januar 1997 35,0 -, 30,0 25,0 — 20,0 • - 0,0 9 10 11 12 + 168 [5] Figur 4. Befolkningsudviklingen frem mod år 2032 35.000 T Antal _____ 30.000-- 25.000-- 20.000 • • 15.000-- 10.000 •- 5.000 20 - 59 år 60 +år H----1----1----1----1---1- 2002 -i------1------1------1------1- H-----i----1-----1-----1-----1-----h- 1997 2007 2012 2017 2022 2027 2032 vandringen været højere end normalt, hvorfor vi i fremskrivningen lader netto- udvandringen aftrappe i de første 5 år til et niveau med 450 indvandringer og 600 udvandringer årligt i resten af perioden. Både hvad angår fertilitet og dødelig- hed anvendes erfaringerne fra en forud- gående 5-års periode. For fertiliteten for- venter vi, at kvinder føder børn som i fem-året 1991-95, med en forventning om en svagt faldende fertilitet for de 15- 19 årige kvinder. For så vidt angår dødeligheden anven- des den senest beregnede dødeligheds- tavle (1991-1995) kombineret med en forventning om en faldende spædbarns- dødelighed. I figur 4 er befolkningsudviklingen frem mod år 2032 vist. Den mest mar- kante ændring i befolkningens alders- sammensætning ses at vedrøre alders- gruppen over 60 år. Denne aldersgruppe vil i de kommende 30 år stige markant. De to øvrige viste aldersgrupper udviser et mere jævnt forløb. Det lange tidsforløb, der ses i figur 4, er kun medtaget for at vise de langsigte- de udviklingstendenser med uændrede forudsætninger. I den efterfølgende tekst ses alene på udviklingen i perioden 1997-2007. I oversigt 4 er befolkningsfremskriv- ningen vist for de kommende 10 år. Det ses, at den grønlandskfødte del af befolk- ningen fortsat vokser, mens den ikke- grønlandskfødte del kan forventes at sta- bilisere sig på et niveau omkring 6.500 personer. Fremskrivningen viser, at befolknin- gen i de kommende 10 år vil vokse med lidt over 2.200 personer. Særligt vil antallet af personer på 60 år og derover stige med næsten l .400 personer frem til år 2007. 169 [6] Oversigt 4. Befolkningsudviklingen 1997-2007 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 lait 55.971 56,211 56.445 56.677 56.907 57,138 57.374 57-595 57.803 58.005 58.204 Født i Grønland 48.882 49.185 49.483 49.778 50.073 50.370 50.672 50.960 51.236 51.506 51.774 Født udenfor Grønland 7.089 7.026 6.963 6.898 6.834 6.768 6.702 6.635 6.567 6.499 6.430 Antallet af 0-19 årige vil ligeledes stige de næste 10 år således, at der i alders- gruppen i år 2007 vil være knap 1.000 personer flere end i 1997. Antallet af personer i de erhvervsakti- ve aldre, 20-59 år, vil være nogenlunde uændret. Indenfor disse meget grove alders- grupperinger vil der være betydeligt større ændringer i befolkningens alders- sammensætning. I figur 5 er befolknin- gen i 1997 og den fremskrevne befolk- ning i år 2007 vist i en befolknings- pyramide. Generelt vil der aldersklasse for alders- klasse være flere i aldrene over 40 år end der er idag. I aldrene 25-34 år vil der være mar- kant færre personer. Da det primært er disse små årgange, der i de kommende 10 år skal føde børn, giver dette sig udslag i et lavere årligt antal levende- fødte. Figur 5. Grønlands befolkning 2007 (1997) 170 [7]