[1] Hvor ligger Foss? Af Robert Bergersen Da jeg før (1993, 1995) har ment, at gården Foss, der nævnes i Bardarsons Grønlandsbeskrivelse fra det 14. århun- drede, skal søges i bunden af Alluitsup Kangerlua (Qprlortorsuaq eller Sioralik), må jeg kommentere teorien i Guldager (1997). I den artikel beskrives nordbo- gården 0-164 i Vatnahverfi, og der gøres (overbevisende) rede for, at den er iden- tisk med den, som blev besøgt af Arctan- der i 1778 (Ostermann 1944, lOlf) og afVebæki 1948 Ovebæk 1992, 15). Går- den er imponerende, og den har et navn (Qallunaatsiaqarfik). Men er den Foss? Det er urigtigt, at Bardarsons beskrivelse har Foss mellem Alluitsup- og Igalikup Kangerlua. Hel- digvis er man vistnok enige om, at Rafnsfjord = Alluitsup kangerlua1, men Bardarsons »Rampnsfjord« (som beskri- ves) er Uunartoq, og det er altså mellem Uunartoq og Igalikup Kangerlua (som også beskrives) han siger Foss ligger. Mel- lem Uunartoq og Igalikup Kangerlua lig- ger Alluitsup Kangerlua! Der skal Foss søges. Det er rigtigt, at (sydlige) Vatnahverfi ligger i det aktuelle område. Bårdarson beskriver det desværre ikke detaljeret. Han nævner ikke Alluitsup Kangerlua (kun Foss, Fiskesøens og kirkens eksi- stens). En mulig forklaring kan være, at det kun var kirkens ejendomme, han skulle registrere. Ærkebiskop Paul an- noncerede i 1341 inspektion af sin kirke- provins, og samme år ved vi, at Nidaros- broder Aslakr blev sendt »at visitera allt Island« (Blom 1983). Og Bårdarson fik sit rejsepas til Grønland 8/8 1341. Hvad nu hvis Alluitsup Kangerlua og (sydlige) Vatnahverfi tilhørte kongen? Så kunne Bardarsons tekst kunne forstås således: »Nest [af kirkens ejendomme] ligger Eynerfiord [Igalikup Kangerlua] och emellum hannem [Igalikup Kangerlua] og forshrefne Rampnsfiord [Uunartoq] ligger...« osv. Så skulle muligvis hele området (den- ne ejendom) kunne kaldes Foss. Der har Robert Bergersen, født 1954, er biolog fra Trom' sø Universitet. Som det fremgår af litteraturlisten til denne kommentar, bragte tidsskriftet Berger- sens artikel »Hvor ligger Hrafnsfjord?« (Grønland 1993 nr. 7-8 s. 285-297). 171 [2] vel været et hovedsæde eller en hoved- gård, hvor ombudsmanden har holdt til, men at den »lå langt fra havet«? Jeg har aldrig kunnet forstå det. Det giver kil- derne ingen dækning for. Bårdarsons fiskesø kan lige så godt have haft flo (når stort vand og regnen kommer) og fjære (når vandet indfalder og mindskes). Det må konkluderes, at mysteriet lever videre. Forhåbentlig vil nogen snart undersøge Sioralik? Det kan da ikke være »næsten ugjørligt at gjennemsøge krat- tets systematisk«, som Petersen (1896) ville have det til. En glemt kilde? I »Tkorlacii Stæders Beskrivelse« finder man Torfæus' gengivelse af Thorlacius: »Effter Einarsfiord kommer Rafnsfiord, udaf hvilcken sig strækker een anden liden flord, kaldet Slettufiord: ved denne Rafnsfiord ligger eet Nonne-Closter, som er bygget til S" Olufs æhre; og ligger den ganske fiord til dette Closters under- holdning; men her vil merkis, at vj her ved en fiord, ey alleeniste meener den part af Hafved, som strecher sig ind i Landet, men ogsaa Strandsiden, som lig- ger der omkring, streckende sig fra et field dl andet« (Brøgger 1927, 56). Her ligger altså en fjord til klostret (identificeret af Vebæk som 0-149 i Uunartoq). Man har da lov at mene, at mestéparten af Uunartoq lå til klostret2. »Strandsiden«, som strækker sig fra et fjeld til andet, er også interessant i denne sammenhæng. Den kan godt være Sio- ralik? Torfæus gengiver også en anden kilde (»et lislandske exemplar paa Pa- piir«), som siger, at klostret »eyer alt hvad som ligger fra St: Olufs Kircke paa Woge indtil Stranden« (Brøgger 1927, 33). Skal vi tro, at klostret også ejede halvøen mellem Uunartoq og Alluitsup Kanger- lua? I så fald, kunne denne halvø have været kaldt Rafnsnes? Da har vi i det mindste en teori om, hvorfor Bårdarson benævner Uunartoq (Siglufjord) som Rampnsfjord (andre afskrifter: Ramp- nessfiord). Noter: 1. Fordi Rafnsfjord har to grene (Slettufjord (som må være Sioralik) og Hornafjord (som kan være Amitsuarsuk)) og at Vågar kirke i Siglufjord må være 0-162 iTJunartoq. 2. Således må også Bårdarson tolkes (øen med de var- me kilder deltes med domkirken). 0-162 (Vågar kirke) kunne da dække sit nærområde og »fiorden uden fore« (fjorden udenfor, dvs. Sermilik). Litteratur: Bergersen, R. 1993. Hvor ligger Hrafnsfjord? - Grøn- land 41 (7-8): 285-297. Bergersen, R. 1995. Nest ligger Eynerfiord och emel- lum hannem och forshrefne Rampnsfiord liger en stoer Hoffgaard som hoerer konningen till och den gård heder Foss. - DKNVS Skrifter 1995(1): 1-39. Blom, G. A. 1983. Magnus Eriksson og Island. - -DKNVS Skrifter 1983(2): 1-43). [Brøgger, A.] (udg.) 1927. Det gamle Grønland eller Det gamle Grønlands Beskrivelse [...] af [...] Tor- mod Torfessøn. — Oslo Etnografiske Museum. 236 s. (er ifølge den anonyme udgiver Torfæus' Gronlandia Antiqua 1706 i Torfæus' egen oversættelse). Guldager, O. 1997. Qallunaatsiaqarfik. - Grønland 45(3): 122-130. Jånsson, F. (udg.) 1930. Det gamle Grønlands beskrivelse af Ivar Bårdarson (Ivar Bårdsson). - Levin & Munks- gaard, København. 75 s. Ostermann, H. (udg.) 1944. Andreas Bruuns og Aron Arctanders dagbøker fra undersøkelsesreisen i Juliane- haab distrikt 1777-1779. - Norges Svalbard- og Ishavs- undersøkelser, Meddelelser 58:1-143. Petersen, F. 1896. Undersøgelse af Ruiner ved Agdluitsok- Fjord m.m. - MoG 16:408-425. Vebaek, C. L. 1992. Vatnahverfi. An inland district of the Eastern Settlement in Greenland. - MoG Man & So- ciety 17:1-132. 172 [3]