[1] Forord Af Tinna Møbjerg I 1998 far Sisimiut en af de smukkest beliggende lufthavne i Grønland. Pla- ceret nedenfor Præstefjeldet med et for- land, der er frodig bevokset med buske, urter, græsser og især blåbær, er der direkte udsigt udover Davis Strædet med legende hvaler og trækkende flokke af sæler. Mod øst strækker dalstrøget sig ind i landet i forlængelse af Ulkebugten. Havørnene kredser i luften som sorte silhouetter og mod syd udover Ulkebug- ten ses Kællinghætten knejse bag Sisimi- ut by. Asummiut er et meget smukt sted og brugen af området bliver endnu engang ændret ved anlæggelse af lufthav- nen med tilhørende bygninger. Men udnyttelsen af stedet har aldrig været sta- tionær. Der er sket mange ændringer i løbet af de 4000 år, Asummiut har været beboet. Det tætte samarbejde mellem mu- seumsverdenen og lufthavnsvæsenet har gjort det muligt at bevare mest muligt af de kulturhistoriske levn i området for eftertiden. Men en del fortidsmin- der ville blive berørt, og derfor blev de udgravet, inden anlægsarbejdet gik i gang. Forskellige fagdiscipliner har været involveret i at undersøge den meget vari- erende brug af Asummiut gennem mere end 4000 år, hvilket nærværende publi- kation er udtryk for. Disse undersøgelser har ikke blot bidraget med ny viden indenfor den arkæologiske forskning, men også indenfor for andre discipliner eksempelvis entomologi og studiet af sta- bile isotoper. Selvom analysearbejdet af de mange undersøgelsesdata endnu ikke er afslut- tet, forsøger de forskellige forfattere i denne publikation at trække de væsent- ligste resultater frem indenfor deres fag- områder. På længere sigt vil de arkæolo- giske genstande blive udstillet på Sisi- miut Museum, formidlet sammen med de resultater, som er fremkommet ved undersøgelserne. Samtidig vil det være muligt at gå en tur i lufthavnsområdet og se de mange spor af fortidens mennesker, som hver på deres måde har udnyttet det smukke område. 173 [2]