[1]
Insektrester fra Asummiut
Af Jens Bocher
Der er tidligere foretaget undersøgelser i
Grønland af de leddyr (insekter og spind-
lere), der findes i kulturlag aflejret på
eskimo-bopladser, nemlig dels en mindre
på basis af materiale fra Sermermiut ved
Jakobshavn (Haarløv 1967), dels en mere
omfattende af den berømte Qeqertasus-
suk-boplads i sydlige Disko Bugt (Bocher
&Fredskild 1993).
En række jordprøver fra Asummiut
med et højt indhold af organisk stof er
blevet undersøgt for insektrester. De fle-
ste var fuldstændig uden sådanne: det
organiske stof var meget findelt og for-
svandt under sigtningen, efterladende
helt sterilt groft sand. Men nogle jord-
prøver fra Saqqaqkulturen (SIK 901,
særligt Lag IB) havde en anden karakter,
med ret stort indhold af organiske
bestanddele - plantestængler, frø (særlig
af revling) og fragmenter af leddyr. I sam-
menligning med den helt uventede rig-
dom af leddyr-fossiler fra Qeqertasussuk
må resultatet fra Asummiut dog betegnes
som fattigt - både på fossiler og arter.
Når der sker ophobning af organisk
stof, således som det sker på en boplads,
giver det kraftigt forbedrede levemulighe-
der for en mængde organismer. Nedbry-
derne, svampe og bakterier, giver gro-
bund for de næste trin. i »fødenettet«, som
i Grønland først og fremmest repræsente-
260
res af mider og springhaler (kollemboler),
der altså lever af nedbryderne. En stor
portion pansermider (Oribatida) er ind-
samlet fra prøverne, men endnu ikke
bestemt til arter, hvilket kræver indsats af
en specialist. Spyfluelarver lever direkte af
rådnende kød, som der utvivlsomt har
været meget af på bopladsen; i hvert fald
er spyfluepuparier talrige i aflejringen.
Springhaler og mider udgør føde-
grundlaget for små rovinsekter, hvoraf
rester af rovbillen Micralymma brevilingue
er ret hyppige i Asummiut-lagene. Denne
art er vidt udbredt i Grønland, men ikke
særligt almindelig; den findes oftest
under sten nær stranden. I Qeqertasus-
suk-aflejringerne var den uhyre talrig,
langt den almindeligste bille, der i et af
lagene forekom i en mængde svarende til
mindst 23 individer pr. m2 pr. år.
Forekomsten af et enkelt ben af pille-
billen Simplocaria metallica, der æder
mosser, er ikke overraskende. Det samme
kan siges om nogle fa stumper af den
grønlandske frøtæge (Nysius groenlandi-
cus), der lever af at udsuge tørre plantefrø,
og som er udbredt i næsten hele Grøn-
land. Der er også fundet et ben af øresnu-
debillen Otiorhynchus nodosus, som i vore
dage er udbredt i Sydvestgrønland, tilsy-
neladende med nordgrænse ved Sisimiut.
Endvidere er der rester af forskellige snyl-
[2]
To almindelige fossile insekter fra Asummiut, scan-
ning-fotos af hoveder og tegnet i hel figur. Øverst den
grønlandske frøtæge (Nysita groenlandicus), der er
almindelig i næsten hele Grønland, dog særligt i det
varme og tørre indland. Nederst den lille rovbille
(Micralymma brevilingué), der er vidt udbredt i den
sydlige halvdel af landet, hvor man oftest finder den
under sten i nærheden af stranden. Målestokken er i
begge tilfælde 2 mm.
Tegninger af Robert Nielsen.
261
[3]
tehvepse, som har mange arter i Grøn-
land, og som er næsten umulige at be-
stemme på basis af fragmenter.
Men der blev også gjort et sensationelt
fund! Næsten mikroskopiske dele, et
hovede og to rygskjolde, viste sig at stam-
me fra den kun 1,8 mm lange rovbille
Euaestethus laeviusculus. Denne art er
ukendt i nutidens Grønland, men er altså
nu dukket op som et 3000 år gammelt
fossil! Der melder sig nu spørgsmålet:
Lever den stadig i Grønland, eller er den
uddød? Nærværende forfatter er overbe-
vist om, at denne mini-rovbille lever i
bedste velgående i det sydvestlige Grøn-
land, men er blevet overset på grund af
sin lidenhed. løvrigt er den udbredt i
Nordeuropa, men ikke på Island eller
Færøerne. Formodentlig lever den af de
små mider og springhaler, som den er på
størrelse med.
Litteraturliste
Backer, J. & Fredskild, B. 1993. Plant and arthropod
remains from the palaeo-Eskimo site on Qeqertasus-
suk, West Greenland. Meddelelser om Grønland.
Geoscience 30.
Haarløv, N. 1967. Arthropoda (Acarina, Diptera) from
subfossil layers in West Greenland. Meddelelser om
Grønland 184 (3).
Fangstgrundlaget i Sisimiut distrikt
ud fra arkæologiske og historiske kilder
Af Anne Birgitte Gotfredsen
Indledning
Knoglematerialet fra de udgravede bo-
pladser ved Asummiut viste sig at være af
et ret sparsomt omfang. På Saqqaq-bo-
pladsen Asummiut (SIK 173) viste de
fundne dyreknogler sig, efter en AMS-
dateruig, at være af moderne oprindelse.
Derimod fandtes nogle få dyreknogler i
en grav på Asummiut (SIK 892) dateret
til Thulekulturen. Fra denne grav kunne
en hundeoverarmsknogle, en sælhvirvel
og en kindtand fra hvalros samt en uspe-
cificeret hvalknoglestump identificeres.
Blandt de forarbejdede genstande er
262[4]