[1] Om Sisimiut-områdets geologi Af Kaj Strand Petersen og Ella Hoch Fig. 1. Panorama taget under anlægningen af flyvepladsen ved Asummiut neden for Præstefjeldet. Man ser mod vest ud ad Ulkebugten til Davis Strædet i det fjerne. Den gamle tid repræsenteret ved vraget på skæret kontrasterer det moderne anlægsarbejde markeret ved gravkoen og de nysprængte blokke af fjeldet. Indledning Tøver man med at gå mod vest fra heli- porten ind til Sisimiut og i stedet følger grusvejen, der slynger sig ind i dalføret ved bunden af Ulkebugt, får man den bedste introduktion til områdets geo- logi. Efter at have krydset den lille elv, der med sit friske vand — som mange fra byen henter af til te og kaffe — strømmer ud i Ulkebugt, stiger vejen en anelse og løber omkring et lille fjeldmassiv. Bjerg- arten, der er vidt udbredt i Sisimiut- området, er beskrevet som charnockit, en granitvarietet med stort indhold af kvarts, perthit og hypersthen. Under Grønlands Geologiske Undersøgelses mangeårige kortlægning og forskning i dette område har man opstillet »the Nagssugtoqidian orogenic belt«, hvis palaeoproterozoiske charnockit-kom- pleks på det seneste, ved studier inden for Dansk Lithosfærecenters projekt, er blevet aldersbestemt til omkring 1920 millioner år. Nær vejs ende, længere inde i dalføret oven for søen, befinder man sig på et plateau, hvor der graves sand og grus til brug i byen, som er under kraftig udbyg- ning. Grusplateauet ligger over 20 meter over dagligt højvande. Her findes mæng- der af skaller af muslinger, rurer og andre havorganismer. Hovedparten af arterne er de samme, som lever nede i havstok- ken. Plateauet er en såkaldt marin terras- se, der blev dannet i kystzonen i et tids- rum, efter at indlandsisen var smeltet væk fra dalen, men inden landet, der havde været presset ned under istrykket, endnu havde hævet sig. Grønlands geologiske udviklingshisto- rie i Kvartærtiden (det seneste par milli- 274 [2] oner år) har været genstand for en lang række studier i dette århundrede. Fra 1950erne har man med kulstof 14-meto- den faet en tilnærmet absolut aldersbe- stemmelse til brug på i hvert fald den yngste del af hændelsesforløbet. Meto- den er baseret på omdannelsen af radio- aktivt kulstof, 14C, og kan benyttes op til 40.000 år bagud i tiden. Den lille tur ind i landet giver en for- nemmelse af spændvidden i det geologi- ske arbejde i området omkring Sisimiut. I det følgende skal kun omtales en pro- blemkreds inden for Kvartærtiden, og her kun inden for den aller yngste del, nemlig igennem de sidste 4000 år, hvor strandliniens beliggenhed har ændret sig samtidig med, at mennesket har sat sine spor i Sisimiut-egnen. Arbejdets mål og tidligere arbejder Anledningen til at tage forskydningerne af strandlinien op til undersøgelse er de omfattende jordarbejder, der pågår un- der konstruktionen af en flyveplads nær Asummiut på nordsiden af Ulkebugt. Anlægget truer stedets levn fra fortidig beboelse, hvoraf de ældste er fra Saqqaq- kulturen, der kan spores fra henved 4000 år før nu i denne del af Grønland. Kul- turresterne, i form af stenafslag, dele af redskaber, grave, hustomter m.m., ud- graves og analyseres arkæologisk. Men for at kunne tolke, hvordan de forhisto- riske inuit levede, er det også nødvendigt at vide, hvor kysten lå. Boede de nær vandet og var jægere på havet? Eller var de ikke knyttet til kysten, måske fordi deres hovedinteresse var indlandets vildt? De mange data og resultater fra dette århundredes videnskabelige arbejder over strandlinie-forskydningen i Grøn- land skal ikke resumeres på dette sted. Her skal alene henvises til et af de nyere værker, udgivet af Geological Society of North America i 1989 og omhandlende studier af Kvartærtidens geologi i Grøn- lands isfri områder og nærliggende kyst- Fig. 2. En komplet hvirvelsøjle med kranium (uden underkæbe) af en sildepisker (Balaenoptera acutorostrata) på et skær ud for Asummiut. I baggrunden ses lavtliggende marine terrasser. Sildepiskeren eller vågehvalen er en lille bardehval (kraniet ligger med ganen opad, og de to rækker barder ses tydeligt), der ikke er truet af udryddelse; den jages i kvoter fra de lokale fiskerbåde. Ved højvande kan de fangede dyr bugseres ind over skæret og senere flsenses under lavvande. Forskellen mellem høj- og lavvande kan i dette område nå 4,5 m, hvilket må tages i betragtning under vurderinger af strandlinien i forhold til de kystbundne bopladser. 275 [3] zoner (Funder 1989). Heraf fremgår, at de yngste ændringer af strandlinierne i Vestgrønland tilsyneladende er de dår- ligst kendte. Det antages, at havniveauet på den strækning af Vestgrønland, hvor bl.a. Sisimiut ligger, for 4500 år siden stod 20 m over det nuværende i forhold til landet. Dersom denne antagelse er rigtig, må kystlinien i vort undersøgelsesområde være forskudt 20 m ned over klipperne siden da svarende til, at havet er faldet, at landet har hævet sig, eller at begge bevæ- gelser har fundet sted i en passende kombination. Under den afsmeltning fra Jordens gletschere og dækker af ind- landsis, der er en følge af det varmere kli- ma efter en istid, stiger verdenshavene — som vi har oplevet det gennem Holocæn (tiden efter sidste istid; omkring 10.000 år). Samtidig vil det land, der er blevet frilagt efter at have båret på en tung kappe af is gennem årtusinder, hæve sig. I Sisimiut-området er landhævningen fore- gået hurtigere end stigningen af havet. Nu synes strandlinie-forskydningen at være ophørt ved Sisimiut. Tidspunktet for forskydningens afslutning er ikke kendt, men det må antages at være for- skelligt på forskellige steder i Grønland, eftersom gletscher-afsmeltningen foregår i uens tempi. Langs sydligere dele af Vestgrønlands kyst ligger dele af nord- boruiner nu under havets overflade. Her er landhævningen sket langsommere end havets stigning. Hvis nu de ovennævnte forhold var de eneste, der gjorde sig gældende, ville man uden for de tidligere nedisede områder forvente at finde spor udeluk- kende af de globale ændringer af vand- standen, der skyldes dannelse eller afsmeltning af storis på land. Men andre faktorer må også tages i betragtning. I Middelhavsområdet, f.ex., gør pladetek- toniske bevægelser af jordskorpen sig stærkt gældende. For tiden foretages der også undersøgelser i Det græske Arkipe- lag af forskydningerne af strandlinien gennem yngre Holocæn — de seneste 4000 år — set i sammenhæng med forhi- storiske, formodet kystbundne boplad- ser. Trods den tilsyneladende sammenlig- nelighed af de to projekter, i Grønland Fig. 3. Indsamling af skaller på gruset terrasseflade i ca, 20 m "højde over nuværende havniveau ved Ataamiat på nordkysten af Amerloq. Ved Gaba Lennert, nærmest i billedet, ses det grålige marine ler stikke frem. 276 [4] Fig. 4. Nutidige blåmuslinger (Mytilus edulis) i filter af deres byssustråde med sten på klippekysten af Amerloq. Bemærk den lille strandsnegl, der trækker sit spor henover klippefladen nedenfor til højre i billedet. Begge disse bløddyr er karakteristiske for strandzonen. og i Grækenland, er det ikke givet, at de umiddelbart vil kunne samarbejdes. Det påbegyndte arbejde og dets perspektiver Som første del af arbejdet ved Sisimiut er der i 1996 indsamlet et stort antal skal- prøver af havdyr — muslinger, snegle og rurer — dels ved de ældre kulturers plad- ser, dels på hævede strandflader i forskel- lige højder (en fortidig strandflade eller marin terrasse måltes til 80 m over havet med justeret højdemåler, men uden kon- trolmåling; andre flader er målt i højder fra 45 meter og nedefter) i området omkring Sisimiut og langs Amerloq til Nipisat. Vigtigst er arter, som tilhører lavtvandsfaunaen, her især repræsenteret ved blåmuslingen, Mytilus edulis. I denne del af Vestgrønland har blåmuslingen levet næsten lige siden begyndelsen af Holocæn (Funder 1989). Ved indsamlin- gerne er der i særlig grad lagt vægt på materiale i de lavest liggende marine ter- rasser, dvs. de yngste, svarende til de sid- ste 4000 år. Hensigten er så vidt muligt at bestem- me alderen på de undersøgte terrasser, hvoraf de lavest liggende er fundet få meter over nutidens højvandsmærke. Resultaterne vil kunne bidrage til at udbygge kurven over strandlinie-for- skydningen frem mod vor egen tid, og de gamle bopladsers tilknytning til havet vil kunne belyses. Prøver af de udvalgte skaller er ind- sendt til 14C-datering. Når denne er afsluttet, vil de samlede faunarester blive gennemgået og artsbestemt. Til bestem- melsen af faunaselskabet er der fra alle pladserne indsamlet »bulk samples« (engelsk term), dvs. prøver af terrasse- materialet uden udvælgelse af særlige emner. Her forventer man at finde rester af alle (eller de fleste) af de skelet- og skalbærende dyr, der normalt fandtes på de pågældende strandflader. Faunaselska- 277 [5] Fig. 5. Oven for kysten, i dette tilfælde ud mod Amerloq, nogle gange meget højt oppe, finder man skaller af recente havdyr som denne søpindsvineskal, der har været fuglenes bytte. En ravnefjer ses som målestok til venstre i billedet i den tætte bevoksning af revling og dværgbirk. Søpindsvinene lever på klipperne under tidevandszonen, men ved extrem ebbe tørlægges de og sidder ubeskyttede for ravnene, der holder øje med alt på kysten. - Under indsamling af skalprøver til aldersbestemmelse må sådanne omstændigheder holdes in mente. bet fra hver marine terrasse, svarende til strandfaunaen gennem tiden inden for det undersøgte område, vil blive benyttet i vurderinger af temperaturer og andre miljøforhold. Vestgrønlands marine molluskfauna (Mollusca eller bløddyr er hovedsagelig snegle, muslinger og blæksprutter) og dens ændringer gennem Holocæn er i for- vejen ret velundersøgt. Man ved, at der er sket ændringer i faunaens sammen- sætning med et optimum m.h.t. relativt varmekrævende arter i den midterste del af Holocæn, omkring 5000 år før nu. I prøverne fra nærværende undersøgel- se, hvor hovedvægten er lagt på de unge marine terrasser i den ydre kystzone, skulle der ikke forekomme repræsentan- ter for de relativt varmekrævende arter. Fauna-analysen kan også benyttes til en vurdering af de oprindelige dybdefor- hold. Det foreløbige indtryk af de ind- samlede prøvers faunasammensætning er, at den alle steder svarer til strand- zonens forhold. De undersøgte terrasser regnes følgelig for at være gode strand- linie-indikatorer til deres respektive tider, som angives ved 14C-analyserne. Litteratur Funder, S. (co-ordinator) 1989: Quaternary geology of the ice free areas and adjacent shelves of Greenland. In: Fulton, R. J. (ed.), Quaternary geology of Canada and Greenland. Geological Survey of Canada, Geology of Canada l (also Geological Society of America, The Geology of North America K-l), 741-792. Tak til Gaba Lennert for en enestående hjælpsomhed og uvurderlig nautisk støtte til at "nå frem til lokaliteterne, mens vi lærte om landet og dyrene undervejs. 278 [6]