[1] Nanortaliks bebyggelseshistorie i korte træk Af Helge Schultz-Lorentzen og Søren Vadstrup Indledning Indtil anlæggelsen af Julianehåb i 1775 var Frederikshåb den sydligste koloni i Grønland. Handelsdirektionen i Køben- havn var længe betænkelig ved at oprette et handelssted i det sydlige Grønland, bl. a. fordi besejlingen af Frederikshåb voldte problemer nok på grund at stor- isen. Man anså det nærmest for en umu- lighed, at lidt større skibe kunne komme ind til land syd for Frederikshåb Isblink. Omsider fik Anders Olsen, der var købmand (handelsbestyrer) i Sukkertop- pen, til opgave at finde et egnet sted, hvor en ny koloni kunne anlægges, og i 1775 blev Julianehåb grundlagt med Anders Olsen som stedets første bestyrer (købmand), indtil han trak sig tilbage 1780. Der gik ikke mange år, før man kunne glæde sig over, at det var en ganske givtig forretning, man havde faet sat i værk. Såvel Anders Olsen som de efterfølgende købmænd (bestyrere) var klar over de rige indhandlingsmuligheder, der var, ikke blot i Julianehåbs umiddelbare omegn, men også længere mod syd. Alle- rede Anders Olsens assistent og senere 322 svigersøn, Casper Alsbach tilbragte i åre- nej 778-80 Here lange perioder i det syd- ligste Grønland, hvor han fra åben båd indhandlede sælspæk og sælskind. Til Handelsdirektionen indløb indberetnin- ger om det gode handelsudbytte og ad- skillige opfordringer til at anlægge et handelssted i det sydlige. Det var imidlertid først, da Johan Chr. Mørch i 1794 blev købmand i Juliane- håb, at der blev taget nogle afgørende skridt til oprettelsen at et nyt handels- sted. I årene 1795 og 96 førte Mørch og Handelsdirektionen en livlig korrespon- dance om placeringen at et nyt anlæg, som førte til, at direktionen i brev af 22. marts 1797 gav Johan Chr. Mørch grønt lys for etableringen af »Anlægget Nen- nortalik«. I brevet meddeler Direktionen desuden, at man med skibet medsender de nødvendige »Reqvisita« til anlæggets Søren Vadstrup og Helge Schultz-Lorentzen fore- tog i 1995 en undersøgelsesrejse til Nanortalik, hvor de ældre bygninger blev besigtiget, opmålt og fotograferet. Om Grønlands bygningskultur og bygningshistorie se artiklen i Grønland nr. 6, 1994 side 177, hvor også forfatterne er omtalt. [2] Det »Nordre Spækhus« i »Gammel Nanortalik« (Sissarissoq) som det kan rekonstrueres efter de materialer, der blev sendt op fra Danmark med skib i 1797. Der blev sendt 12 stk. 12 alen lange bjælker til loftet, l stk. 18 Alen lange tømmer til tagets rygås, l tyk brædder til underlag for taget samt pakhusets port og l stk. birkebart (næver) som underlag for græstørvene. Disse materialer svarer til et stenhus, der er ca. 12,5 meter bredt og ca. 7 meter langt. I sel- ve Sissarissoq skulle man nu bygge de ca. 60 cm tykke mure af tørv og sten og skære græstørvene til tagbelægningen. Gavlene går som det ses helt op til kippen for at kunne bære den langsgående rygås, der bærer taget. Tegning: Søren Vadstrup. 323 [3] oprettelse. Disse drejede sig om: l Sk Næver (= birkebark til brug som under- lag for tørvebelægningen på taget), 1212 Alinger og l 18 Aling (= Tømmer) samt l Tyk Brædder. Derudover materialer til en spækkiste, der kan rumme omtrent 30 fade, nemlig 19 stk. 3 tomme ege- planker, tilsammen 167 alen samt 2 stk. pommerske spær a 13 alen (l alen = 62,77 cm). Det ny anlæg ved Sissarissoq I en indberetning til direktionen dateret den 30. juli 1798 skriver Johan Chr. Mørchj at han den 9. august forrige år afgik med transportbåden og 5 lejede konebåde fra kolonien med de til etable- ringen behøvende materialer og ankom den 15. til det udsete sted og »plantede de næste 3 dage dette længe ventilerede anlæg ved at faae Spækkisten opreist, overladende til bestyreren David Kleist, ved lejende grønlænderes hjælp, at faae Spækhuset opbygget og forlod igen ste- det den 19.—«. Og hermed var »An- lægget Nennortalik«, placeret på lokalite- ten Sissarissoq (= stedet med den gode strand), en kendsgerning. Ud fra det medbragte tømmers di- mensioner må vi gå ud fra, at spækhuset har været ca. 18 alen (ca. lim) langt og ca. 12 alen (ca. 8 m) i bredden. Murene har været opbygget af tørv og sten, og taget har været med bræddeunderlag, dækket med birkebark, hvorpå der lige- ledes har ligget tørv. David Kleist, der var udvalgt til at bestyre det ny anlæg, stammede fra Fre- derikshåb og havde været i Danmark som plejesøn af købmand Wulff. Senere blev han »nationalbødker« i Frederiks- 324 håb, hvorfra Johan Chr. Mørch, der var gift med hans søster, kendte ham. Vi må formode at David Kleist og hans familie allerede var ved Sissarissoq på dette tidspunkt og installeret i et tra- ditionelt tørvemurshus, som tillige skul- le rumme de europæiske handelsvarer, som grønlænderne kunne købe. Huset skulle desuden være opbevaringssted for de indhandlede skind. David Kleist var 29 år, da han begyndte sit ny virke ved Sissarissoq og gift på femte år med He- lene. Sammen havde de 4 børn samt en i vente, så pladsen har været trang. 3 år senere - i august 1800 - sker der dog en væsentlig forbedring for familien, idet man i Julianehåb har faet opført et nyt og stort provianthus, hvorefter det gamle bliver revet ned og flyttet til Sissa- rissoq, som våningshus for udliggeren, med butik indrettet på loftet. Huset var et stokværkshus 16x10 Alen (10x6,3 meter) og var oprindelig Anders Olsens første våningshus, opsendt 1775 med skibet »Island« i forbindelse med grund- læggelsen af Julianehåb. Det skulle snart vise sig, at der var behov for endnu et spækhus. På Jacob Arøes akvareller ses foruden udliggerboligen et nordre og et søndre spækhus, hvoraf det nordre var det først opførte og største. Anlægget flyttes til det nuv&rende sted Omkring 1834-36 besluttede KGH at flytte handelsstedet ca. 3 km nordpå til stedet Ilivileq (= stedet med grave), det nuværende Nanortalik. Her var havne- forholdene bedre, og man kunne bl. a. forhindre storis-skosser i at genere op- ankrede skibe ved at spænde lange jern- [4] Rekonstruktion af det nye Vaningshus af stokværk fra 1836 udført efter opmålinger af det nuværende hus samt en udateret og usigneret tegning på Kunstakademiets Bibliotek. Ved restaureringen af huset i 1979 blev dette oprinde- lige udseende delvist genskabt. Tegning: Søren Vadstrup. Våningshuset blev først bygget i Danmark i 1774 og der- efter sendt til Grønland med huggerten »Island« i 1775, hvor det samme år blev opført i Julianehåb som bolig til Anders Olsen. I 1800 flyttedes huset til Sissarissoq, hvor det tjente som »Vaningshus« (beboelseshus) i 37 år, indtil det blev flyttet til det nuværende Nanortalik. Her fungerede huset som butik og proviantbod, indtil det blev kraftigt ombygget i 1895. Kun tagværket og yderdøren er bevaret idag. kæder tværs over indsejlingen til selve havnen. Ved det nye Nanortalik opførte man i 1836 et helt nyt våningshus af stokværk på !6KxlO Alen (10,5x6,3 m) (nuv. B-7). Året efter - i 1837 - flyttede man så våningshuset fra Sissarissoq til det nye sted. Anders Olsens gamle våningshus blev således endnu engang flyttet. I løbet af de næste små 20 år udbygge- 325 [5] Akvarel af »Anlægget Nennortalik« (Sissarissoq) udført i 1834 af stedets bestyrer Jacob Arøe. I forgrunden ses det »Nordre Spækhus«, der har faet nyt tag af brædder l på 2 i stedet for taget af græstørv. I dette hus opbevaredes både den indkøbte spæk og de handelsvarer man skulle sælge. (Se også figur 1). Til venstre herfor ses tranbrænderiet, der har skor- sten og er bygget som spækhus af tørv og sten. I tran- brænderiet var der et kogested til at opvarme spækken, si man kunne presse den flydende tran ud af den. Her stod også den omtalte »spækkiste«, hvor spækket lå til en første »afdrypning« for tran, inden opvarmningen og presningen. Efter raffineringen blev trannen hældt på »fade«, tønder af egetræ, der blev sendt op fra Danmark som halvfabrikata og samlet på stedet. Bagved stenhusene ses bestyrerboligen, »Våningshu- set«, med Dannebrog vajende på en flagstang i haven. Huset er et stokværkshus på 16x10 Alen (se fig. 2). På våningshusets loft opbevarede man ligeledes Anlæggets handelsvarer. De øvrige bygninger på stedet er den grønlandske befolknings beboelseshuse, opført af tørv og sten og med græstørvstag. Enkelte telte ses også. des anlægget fra handelens side med føl- gende bygninger, som alle kan ses på det ældste kort over Nanortalik fra septem- ber 1853, tegnet at H.J. Rink, samt er opført på de såkaldte »Skematiske Indbe- retninger«, som indsendtes hvert år til KGH i København: 326 Nanortalik i 1853 (bygninger med B-nr. eksisterer stadig) Vaaningshuus (B-7) Huset er opført i 1836 af stokværk med dobbelt bræddetag. Det har en stor digeomkranset have med mistbænke. Huset anvendes til beboelse for handels- bestyreren med familie. Huset er restau- reret i 1981 og er nu museum. Bygnin- gen blev fredet i 1983. Proviantbod (huset er nedrevet) Det tidligere våningshus fra Julianehåb og derefter Sissarissoq. Genrejst 1 837 i stok- værk, (10x6,3m). Huset anvendes dels som pakhus til opbevaring af varer og dels til udhandling og kaldes også krambod eller butik. Huset blev nedrevet 1897. Huset er opført 1852 af gråsten og ler (15x8,2 m), med højt skifertag. Det erstattede et ældre spækhus fra 1839 af jord og sten med jordtag. Huset blev anvendt til opbevaring af det indhandle- de sælspæk samt andre produkter. Er nu museumsbygning. Tranhus (B-20) Opført 1839 af jord og sten med jordtag, rrfen grundigt forbedret og forsynet med nyt skifertag i 1852. Huset indeholder 2 gryder til afkogning af spæk samt en stor egetræsperse (tidligere vinperse), som blev anvendt til raffinering af spækket til tran, ved kogning og presning. Foran tranhuset har Rink tegnet en åben »spækkiste«, hvor spækken lå til afdrypning, inden den skulle opvarmes og presses. Bygningen er nu museum. L-, [6] Kort over »Anlægget Nennortalik« tegnet og opmålt i 1853 af H. J. Rink. Kortet er meget detaljeret med angivelse af, hvem der bor i alle husene. De almindelige beboelseshuse har alle en lille »husgang« og er iøvrigt bygget af tørv og sten med et fladt græstørvstag over. Af de »officielle« huse ses fra nord: Skolen (opf. 1849 af bindingsværk), våningshuset (opf. 1836 af stokværk), mandskabshus (opf. 1847 af sten), værksted (opf. 1848 af sten), provianthus (flyttet 1837, af stokværk), spækhuset (opf. 1852 af sten), tranbrænderiet (opf. 1839 af sten) samt bryghus og bage- ri (opf. 1845 af sten). Ved siden af bryghuset er der angivet en »spækkiste«, der formentlig er den, J. C. Mørch bestil- te i 1797. Bager- og bryghus (huset er nedrevet) Opført 1845 af gråsten og ler med fladt ler tag. 1853 beretter Rink, at huset er uden tag og ved at falde sammen. Husets store bageovn anvendes til bagning af brød m. m. og den tilhørende gruekedel endvidere til brygning af øl. Værksted (R- Opført 1 848 af gråsten og ler med kal- fatret lertag. Huset er anvendt til bødker- og tømrerværksted. Bødkeren fremstil- lede de fade, som trannen blev transpor- teret i. Mandskabshus (¥>-\8) Opført 1847 af gråsten og ler med kal- fatret lertag. Huset er anvendt til beboel- se for det ved Handelen ansatte ugifte danske mandskab. Endvidere også til eventuelle overvintrende skibsmandska- ber eller andre forbipasserende. 327 [7] Tegning af Nanortalik udført af Karl Møller, formentlig samtidig med Rinks kort fra 1853.1 forgrunden ses i hvert fald det fille bryghus og bageri uden tag, ligesom Rink angiver på sit kort. Af de øvrige bygninger ses fra venstre det nye store spåntækkede spækhus af sten med åben port, derefter proviantboden (butikken) af stokværk med trappe op til indgangen, bag denne våningshuset af stokværk med den stakitomkransede have foran. Længst til højre ses den lille skok, og mellem den og våningshuset ses et par grønlandske beboelseshuse med fladt tag, husgang og vinduer. Skole (huset er nedrevet 1874) Opført 1849 af bindingsværk. Huset er anvendt til skoleundervisning af stedets børn, og om søndagen som kirke. Stald (nedrevet) med plads til 7 køer samt et lokum. Udover disse bygninger findes der ifølge Rinks kort 12 beboelseshuse, traditionelle tørvemurshuse. Der bor i 1853 ialt 145 mennesker i Nanortalik. Indhandlingen, 328 der kan være en slags mål for stedets betydning, var dette år 260 tønder spæk, 170 sælskind og 80 ræveskind, hvilket svarer til indhandlingen ved nogle af de »bedre« kolonisteder. Nanortalik i 1919 (Bygninger med B-nr. eksisterer stadig) I værket »Grønland i 200-året for Hans Egedes Landing« (MOG Bd. 60 og 61) er alle kolonidistrikter beskrevet. Der [8] ANLÆGET NANORTA LI K. Haalcstok 1:2500. looMeitr OfmaaJL af O. Btndixvi 1313. 1. Sesyrcriolia . Z . SI. tcs&refoclig . 3 . Proriantbod aiat Batik . *. SoaJtfras. 5- IndliBjH/lingsliui . 6 . Trankoaui . 7. L — l Xjrlixvzseneu Bygninger . 11. Kirke.. 12. Stole.. vm Lzgevzsemu Bygmager . u HiJS. 3. fofer/ oo Bryghus. R. Flagstang mef U s - y Provi Esimaiske ByEmnger . Kort over Anlægget Nanortalik udført i 1919 af O. Bendixen til bogværket »Grønland i 200-året for Hans Egedes Landing«. Siden 1853 har stedet faet en kirke (nr. 11), skolen er forlænget (nr. 12), et bageri og bryg- hus (nr. 9), et indhandlingshus (nr. 5) og et sygehus (nr. 13). Idag mangler der kun skolen og indhandlingshuset af alle disse bygninger. En del af de almindelige beboel- seshuse (»Eskimoiske Bygninger«) findes ogsi endnu. Nr. 14 og 15, der er Konebådsexpeditionens observa- tions- og Provianthuse, findes ikke mere. findes således kort over kolonierne og enkelte udsteder med tilhørende summa- riske bygningsbeskrivelser. Disse er i det følgende suppleret med andre indsamle- de arkivoplysninger, bl. a. fra de »Skema- tiske Indberetninger«. 11919 findes følgende offentlige bygnin- ger i Nanortalik: Bestyrerbolig (B-9) Opført 1904 af bræddebeklædt bindings- værk. »Typehus« tegnet af P. A. Cortsen som »assistentbolig« (B-29) i Nuuk og lægebolig i Aasiaat (12,6x8,8 m), om- bygget 1955 og 1980. GI. Bestyrerbolig (B-7) Opført 1836 af stokværk. Anvendt som bolig for handelsbestyreren og senere som KGH-kontor. Nu indrettet til mu- seum. Opmåling af den gamle proviantbod/butik (B-8) i Na- nortalik, opført/ombygget i 1897. Huset er idag mu- seum. Under opmålingen og bygningsundersøgelsen kunne det konstateres, at tagværket og yderdøren stam- mer fra den ældste bygning fra 1775. Opmåling juni 1995 af Søren Vadstrup. 329 [9] Proviantbod med butik (B- 8) Opført 1897 af bræddebeklædt bin- dingsværk. Huset (9,4x6,3 m) er rejst på samme sokkel som den gamle proviant- bod, det tidligere våningshus fra Sissaris- soq, som oprindelig var Anders Olsens gamle stokværkshus. Der er delvist gen- anvendt materialer herfra til det nye hus, bl. a. tagværk og yderdør. Nu museum. Opført 1852 af sten. Indhandlingshus (nedrevet) Opført omkring 1880 af sten. Det gam- le bageri og bryghus lå i mange år uden tag på dette sted. Det blev genopbygget omkring 1880. Huset blev nedrevet omkring 1940. Tranbrænderi (B-20) Opført i 1839 af gråsten, men som nævnt kraftigt ombygget i 1852. Bødkerværksted (B-2 1) Opført i 1848 af sten. Mandskabshus $-18) Opført! 1847 af sten. Bageri og bryghus (B-6) Opført i 1860. Erstatter det gamle bage- ri fra 1 853. Gedestald (^- Opført ca. 1 860 af sten. Kirke (B-76) Opført i årene 1914-16 af træ og indviet 1916. Tegnet af arkitekt Helge Bojsen- Møller. Skole (+ kapel) (nedrevet) Opført i 1848 af bræddebeklædt bin- dingsværk. Udvidet i 1873. Indeholder 2 klasseværelser og et værelse til kateketen. Anvendt som forsamlingshus. Bygnin- gen nedrevet 1974. Sygehus (B-2) Opført ca. 1900 af sten. Indeholder 2 sygestuer og et værelse til sygeplejersken. På kortet fra 1919 ses desuden 2 halvsto- re J&use, som betegnes som »Konebåds- expeditionens Observations- og Proviant- huse«. Disse 2 tørvemurshuse var bygget 36 år før af Gustav Holms berømte »Konebåds-ekspedition« til Grønlands østkyst i 1883-85, som henholdsvis bolig for mandskabet inden afrejsen til østky- sten (det blev til næsten et helt år i Na- nortalik), samt et Magnethus, som skul- le huse de »magnetiske variations-instru- menter«, mens ekspeditionen stod på. Aflæsningen blev foretaget af naboen, frk. Sofie Lytzen. Selvbyggerhuse: Udover ovennævnte huse var der i Na- nortalik i 1919 ialt 27 såkaldte »grøn- lænderhuse«, fordelt på 3 typer. Type I: Danske huse. 4 huse betegnes som »danske huse«. De er opført af bindingsværk, udvendigt be- klædt med brædder og indvendigt med paneler og med mellemrummet fyldt ud med høvlspåner, mos eller tørv som iso- leringsmateriale. Huset har trægulv, træloft og et højt saddeltag beklædt med brædder. Husene har ofte et særskilt køk- ken/kogerum, ofte med komfur, enten pla- 330 [10] »Isak Lunds hus« (B-677) i Nanortalik 1980. Huset er bygget omkring 1915 af Kateket Isak Lund til ham selv. Senere blev huset overtaget af hans datter Magrethe Sørensen, der boede i huset til sin død 1975. Det er meget fint bygget og smukt detaljeret indvendigt, og det står rimeligt intakt fra Isak Lunds tid. Huset er idag overnatningshus for turister, hvad der udsætter det for stor fare for ødelæggelse. Det bør snarest fredes og ind- rettes til museum. Foto: Søren Vadstrup 1980. Isak Lunds hus 1995, der viser den ødelæggelse og for- simpling, dette fine hus har været udsat for i de seneste år. Haven og stakittet er ødelagt, yderdøren er skiftet ud med en grim, umalet standarddør, og yderbeklæd- ningens maling skaller af. Indvendig er vigtige inven- tardele fjernet, bl. a. komfuret. Foto: Søren Vadstrup 1995. ceret i selve bygningen eller i en lille til- bygning af træ, der også fungerer som bislag/vindfang med husets indgangsdør. Huset har eet til flere vinduer i facaden, mens den altid vinduesløse bagvæg godt kunne være forsynet med en udvendig tørvemur »for lunhedens skyld«. Værel- serne er efter grønlandsk tradition forsy- net med en lav »træbriks«. I Nanortalik har det ene af disse »dan- ske huse« 3 værelser, 2 huse har 2 værel- ser og det sidste har kun et enkelt værel- se, foruden bislaget. Disse 4 særlig gode »danske huse« eksisterer stadig - i mere eller mindre intakt stand. Det er Isak Lunds hus (B- 677), nabohuset (B-683), det er J. og O. Hansens hus (B-686) samt Anton Augu- stinussens hus (B-697). Type II: Forbedrede dansk-grønlandske huse. 4 huse i Nanortalik betegnes i 1919 som »forbedrede dansk-grønlandske huse«. De er hele eller delvise stenhuse, opført af en ca. 75 cm tyk ydermur af gråsten, tæt- net med tørv — evt. ler eller kalk. De har alle et »højt«, bræddebeklædt saddeltag, der går ud over stenmurene. I gavlen fin- des et lille bislag, hvor køkkenet/koge- stedet er anbragt. Indvendig har husene trægulve, træpaneler og trælofter. Huse- ne kan indeholde flere rum og med eet til flere vinduer. 2 af disse 4 stenhuse eksisterer i dag i stærkt ombygget tilstand, idet stenmure- ne delvist er erstattet med beton. Det er B-691 ogB-702. 331 [11] BCort ovefTSIanortaliks »gammelhavn« 1995. Det er vigtigt, at området bevarer sit nuværende præg i fremtiden med de historiske »kolonihuse« af sten og træ kombineret med små beboelseshuse af træ, sten og beton. Grønland vil ellers miste en enestående kulturhistorisk perle. Der bør derfor vedtages en område-fredning, som vist på kortet. Den vil kunne regulere eventuelt nybyggeri og regulere istandsættelsen og vedligeholdelsen af de nuværende bygninger. Vig- tigst at bevare er husstørrelserne, husformerne, de gamle sprossevinduer uden termoruder, de udvendige brædde- beklædninger med fugelister og de nuværende farver. Type III- V: Grønlandske huse. 18 huse i Nanortalik betegnes som »Grønlandske huse«. De har mure af sten med tørv som tætningsmiddel og endvi- dere et fladt tag båret af en hovedbjælke på langs af huset og belagt med brædder og tørv. Indvendig er hovedparten af dis- se huse forsynet med et bræddegulv, og 332 [12] Mange af de meget små oprindelige huse er for små til nutidig beboelse, og de er ikke forsynet med moderne installationer. En bevarelse af disse huse forudsætter derfor en ny anvendelse, der sikrer dem i fremtiden, uden at husets ydre ødelægges. Dette hus er stadig beboet. Foto: Søren Vadstrup 1995. Et af de mindre beboelseshuse i privat eje. Det er under nænsom istandsættelse, og det skal anvendes til gæste- og week-end-hus for en familie i Nanortalik. Et af de uheldige nye huse i Nanortalik gammelhavn. Det er for stort og dominerende. Det har forkerte far- ver, materialer (krydsfiner), vinduer (hele termoruder) og en alt for voldsom og grimt udført veranda af kryds- finer. Den gamle bestyrerbolig fra 1836, der efter restaurering i 1981 blev indrettet til museum. Det gamle fornemme stenpakhus (spækhuset) fra 1853 er også nænsomt istandsat og indrettet til et spændende Det gamle sygehus, der for 100 år siden blev bestyret af søstrene Lutzen, ligger idag nærmest hen som ruin, men de gamle stenmure kan og bør bevares og istandsættes. Der er planer om at indrette huset til ungdomsklub. 333 [13] Præsteboligen, der blev flyttet fra den nedlagte Herrn- hut-mission i Frederiksdal i 1930'erne af tømrermester Pavk Høegh fra Julianehåb. væggene er helt eller delvist dækkede af høvlede brædder. I Sydgrønland er det en sjældenhed, at den lave »husgang« er anbragt på facaden eller i gavlen. I stedet ses bislag af tørv og sten i den ene gavl. I Nanortalik findes, der ingen tilbage af denne ældgamle grønlandske beboelses- hustype, bl. a. fordi man 1950-erne satte et stort arbejde ind på at »sanere« disse huse bort. Udviklingen fra 1918-1950 I 1923 flyttede man den gamle præste- bolig i Frederiksdal fra 1826 til Nanor- talik, hvor den atter blev indrettet til præstebolig. Nedrivningen foretog tøm- rermester Peter Vedsted, der var i Frede- riksdal for at restaurere kirken. Genop- førelsen stod tømrermester Pavia Høegh fra Julianehåb for året efter. Huset til- stræbes indrettet som P. A. Cortsens udstedsbestyrerbolig i Kangaamiut og Fiskenæsset. Ca. 1923 opføres et fiskehus på nord- siden at havnen. Det drejer sig forment- lig om fiskehuset fra den nedlagte fiske- ristation Sarfaa i Lichtenaufjorden, der flyttes til Nanortalik. Efter opførelsen af et nyt og større fiskehus (saltehus) i 1930 på en opfyldt plads i havnen blev det gamle fiskehus flyttet hen ved siden af, hvorunder det blev forkortet og ombyg- get noget. Fundamentet efter den tidli- gere placering er stadig synligt. Efter 1950 Efter 1950 flyttedes Nanortaliks bycen- trum og udvikling med nye beboelseshu- se, butik, KGH-kontor, sygehus, pakhu- se, senere også kommunekontor mere og mere mod nord. »Gammelhavn« er fort- sat i brug som havn med visse aktiviteter i fiskehusene, spækhusene og den gamle butik og med et begrænset boligområde. Der kommer kun meget få nye bygnin- ger til, eksempelvis kun omkring 10 GTO-typehuse fra begyndelsen af 1950- erne. I dag er området derfor ganske ene- stående i Grønland, hvor det kan opleves som en slags »beboet« frilandsmuseum, hvor atmosfæren og udseendet af de grøn- landske bymiljøer fra før 1950 er be- varet. 334 [14]