[1] En ukendt side af Jakob Danielsens kunst Af Inge Kleivan Jakob Danielsen er en af de bedst kend- te grønlandske kunstnere. Det gælder ikke bare enkelte af hans værker, men bogstaveligt talt hundreder af de små tegninger og akvareller, hvor han skil- drer grønlændernes fangst- og fritids- aktiviteter. Motivet på den tegning, der præsenteres her, er helt anderledes. Teg- ningen er ikke kendt af ret mange, men er heller ikke helt ukendt, for den blev trykt i en bog i 1937, som blev genop- trykt i 1966 (fig. 1). Da den tyske etnograf Julius Lips offentliggjorde Jakob Danielsens teg- ning af en kolonibestyrer og en grøn- lænder, der taler vredt til hinanden, var det som et eksempel på, hvordan en ukendt repræsentant for de indfødte folk skildrede mødet med europæerne. Den gang kunne han ikke ane, at kun fire år senere ville denne grønlandske kunstner være anerkendt og berømt for sine skildringer af grønlandsk kultur og natur. Først i Danmark, nogle år efter også i Grønland og efter yderligere nog- le år også internationalt. Jakob Danielsen var født i Kanger- luk/Diskofjord i 1888, men flyttede 16 år gammel med sin forældre til Qeqer- tarsuaq/Godhavn, hvor han døde i 1938. Hans grønlandske kaldenavn var Makeqqi, den genopstandne. Navnet skyldtes, at en ældre bror var død som spæd, før Jakob Danielsen blev født. Det var Philip Rosendahl (1893- 1974), som var landsfoged i Nordgrøn- land med bopæl i Qeqertarsuaq 1924- 1939, som gjorde Jakob Danielsen berømt. Rosendahl tilbragte otte år i Sydgrønland, før han flyttede til Qeqertarsuaq. Han ville gerne sætte sig ind i de nye forhold, specielt fangstfor- holdene, og opfordrede derfor Jakob Danielsen til at tegne og male det, som han ikke selv havde mulighed for at iagt- tage. Jakob Danielsen havde, siger Rosendahl, to værdifulde forudsætnin- ger: han var en kyndig fanger, og han var en redelig tegner og maler. Inge Kleivan, født 1931, mag. art. i eskimologi, fhv. lektor ved Københavns Universitet. Har skrevet om mange forskellige emner vedr. sprog, kultur og samfund i Grønland. Som gæsteforsker tilknyttet Institut for Eskimologi, Strandgade 100 H, 1401 København K. 17 [2] Y-'A Fig. l. Tegning af Jakob Danielsen gengivet i The Sauage Hits Back af Julius Lip (l 966: 192). n'mvirtuk inugdlu kawag- dlufik o/éa/»g&#/»kolonibestyreren og grønlænderen taler vredt til hinanden« står der skrevet på tegningen. Men er det kolonibestyreren til venstre og grønlænderen til højre, eller er det lige omvendt? Jakob Danielsen accepterede: »Jeg skal nok male for dig. Jeg har malet for danske før. Det er ikke morsomt. Dan- ske vil kun have eet billede af hver slags fangst. Der foregår så meget på en fangst. Det kan ikke være på eet bille- de«. Rosendahl sagde, at han kunne male så mange billeder, han ville af hver fangstmetode, bare de ikke var ens (1967:17). På den måde opstod de man- ge serier, som er karakteristiske for Jakob Danielsens produktion f.eks. Iskantfangst fra skydeskjul, Kajakmændjager hvidhval, Fjordtorsk pilkes fra havis, Polar- ræv fanget i stenfælde, Vinterboligen bygges, og Dans i midnatssolens skær. Jakob Daniel- sen malede først de fangstmetoder, som man brugte den gang, men Rosendahl bad ham om også at vise, hvad han vid- ste om ældre metoder, der ikke længere eller i hvert fald kun sjældent blev benyttet. Jakob Danielsen foreslog så at tegne scener fra sin barndom som f.eks. Jakob følger med forældrene på fangstrejse. Der er tale om små billeder; de aller- fleste har formatet 9,5 x 14,5 cm. 18 [3] Udstillinger, bøger, postkort o. a. I 1941 fik Rosendahl arrangeret en udstilling på Statens Museum for Kunst i København med 300 af Jakob Daniel- sens billeder, der var udført i årene 1925 -1937. Udstillingen blev et tilløbsstykke, og da Rosendahl i 1942 ved hjælp af udtalelser fra en række mænd, som betød noget inden for kultur- og kunst- livet, fik økomisk støtte til at udgive en bog, hvor 250 af billederne var gengivet, heraf enkelte i farver, blev den udsolgt fra forlaget i løbet af 12 dage. Over- skuddet blev sendt til Jakob Danielsens børn. Både udstillingen og bogen fik positive anmeldelser i de danske aviser. I 1957 blev bogen udgivet på grøn- landsk som Det grønlandske Forlags første publikation (med indlagt dansk teksthefte), mens anden udgave fra 1967 er en stor flot tresproget bog med tekst på dansk, grønlandsk og engelsk og med flere illustrationer i farver. Det forøger værdien af Jakob Daniel- sens billeder betydeligt, at de er udgivet med de forklaringer, som han selv gav munddigt. Det var først og fremmest Peter Dalager (1888-1960), sekretær ved landsfogedembedet, som var tolk for Rosendahl, og det var også ham, som oversatte de danske tekster tilbage til grønlandsk, da de skulle på tryk. En samling af Jakob Danielsens akva- reller, der på meget dramatisk vis illu- strerer sagnet om Kaassassuk, blev grundlaget for en selvstændig bogudgi- velse (Lyngby Kunstforening 1967). Som tekst blev der brugt den version af fortællingen, som Jaakuaraq fra Nuuk havde nedskrevet til Knud Rasmussen. Det var Rosendahls ønske, at denne bog, ligesom den store kunstbog, der udkom samme år, ikke bare skulle have dansk og grønlandsk tekst, men også engelsk, for at engelsktalende inuit i Canada og Alaska skulle have mulighed for at læse den. Teksten og illustratio- nerne svarer iøvrigt ikke helt til hinan- den, for det var en lidt anden version af Kaassassuksagnet, som Jakob Daniel- sen var fortrolig med. Akvarellerne hav- de i 1963 været udstillet på Lyngby Raadhus, og Rosendahl forærede dem senere til Lyngby Kunstforening som tak for, at foreningen havde bekostet udgivelsen af Kaassassuk-bogen. Deref- ter fik de plads på Sophienholm. Rosendahl havde også erhvervet nog- le tegninger af Jakob Danielsen, der viser forskellige indendørsaktiviteter, først og fremmest grønlandske lege. De blev i 1972 blev trykt i Tidsskriftet Grøn- land, hvor de var forsynet med billed- tekster på dansk og grønlandsk af Robert Petersen, som havde prøvet at forestille sig, hvad Jakob Danielsen selv ville have fortalt om billederne. Rosendahl skænkede størstedelen af Jakob Danielsens tegninger og akvarel- ler til Danmarks Nationalmuseum, hvor de ca. 250 billeder nu befinder sig i Etnografisk Samling, mens Grønlands- seketariatet har 5 originale billeder hæn- gende. På Grønlands Nationalmuseum i Nuuk findes en mindre samling af Jakob Danielsens billeder, og også museet i Qeqertarsuaq har nogle værker af det berømte bysbarn. Etnografisk Samling har i årenes løb måttet sige nej til mange henvendelser om at låne billederne ud, for at der ikke skulle ske skade på dem. Det var en af 19 [4] grundene til, at Grønlandssekretariatet på Nationalmuseet, som bl.a. varetager en række museumsopgaver for Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv, i årene 1988-89 fik fremstillet to sæt farve- reproduktioner i 10 eksemplarer; hvert sæt består af 40 af Jakob Danielsens akvareller. I tredje omgang blev der trykt et sæt med 37 farvereproduktio- ner, dvs. ialt 117 farvereproduktioner i fin kvalitet. Hjemmestyret og Qeqer- tarsuaq kommune var også inde i bille- det i forbindelse med fremstillinger^ og de ejer nu hver et eksemplar af de tre sæt, mens Grønlandssekretariatet og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv hver har et par eksemplarer. Disse far- vereproduktioner har siden været ud- stillet mange steder. På hundredeårs dagen for Jakob Dani- elsens fødsel, den 14. august 1988, blev det første sæt farvereproduktioner udstillet i bygden Kangerluk, hvor han var født, sammen med enkelte af hans originale værker. Ved samme anledning blev der også afsløret en mindesten for Jakob Danielsen. Tegningerne og akvarellerne er ikke bare kendt fra museer, udstillinger, kunstbøger og andre publikationer. I 1982 udgav Grønlands postvæsen et fri- mærke tegnet af Jens Rosing, der som udgangspunkt benyttede en af Jakob Danielsens tegninger (fig. 2). Flere af akvarellerne er gengivet på postkort og er også blevet brugt på lykønsknings- telegrammer. Det har betydet meget for kendska- bet til Jakob Danielsen i Grønland, at man dér stifter bekendtskab med ham i skolen. I forbindelse med udgivelsen af KÅ lAÅn. t T TONÅAf :Gt?0&LAND j Fig. 2. Grønlandsk frimærke udgivet i 1982, udarbejdet af Jens Rosing på grundlag af Jakob Danielsens billede af en kajakmand, som netop har sat sin harpun fast i en hvalros. Gravør: Arne Kuhlmann. den grønlandsksprogede udgave med hans værker i 1957 anbefalede Nikolaj Rosing (1912-1976), lærer ved seminari- et i Nuuk, varmt bogen til det grøn- landske skolevæsen: »Nu har vi det bed- ste undervisningsmateriale i anskuelses- undervisningen i fangererhvervet, som mange af de unge lærere ikke længere kender ret meget til«. Grønlands skolevæsen udgav i 1988 et materialesæt, som fik titlen Jakobs barndom (.Akvareller af Jakob Danielsen). Det består af 31 dias, et lydbånd og et teksthefte med Jakob Danielsens forkla- ringer, og det findes både i en grøn- landsksproget og en dansksproget ud- gave. Det afløste et ældre materiale, hvor et udvalg af Jakob Danielsens akvareller var samlet på en rulle dias. I orienteringen vedrørende det nye mate- riale hed det bl.a.: »Sproget er holdt i et levende talesprog, der henvender sig direkte til tilhørerne. Derfor — og på grund af sin store kulturhistoriske værdi - er materialet lige velegnet til de små 20 [5] klasser (fra 2. kl.) som til de helt store klasser (+ gym/sem)« (P.I. Pilersuiffik Information 1989). Ikke bare kulturhistorisk, men også kunstnerisk værdi Det var Jakob Danielsens og andre sam- tidige grønlandske kunstneres ambition at gengive grønlandsk kultur og natur så virkelighedsnært som muligt. Det var det, de fastboende danskere og danske og udenlandske besøgende var interes- seret i at købe: billeder med vellignende grønlandske motiver tegnet og malet af grønlændere. »Det saglige gik for ham forud for det kunstneriske,« skriver Rosendahl om Jakob Danielsen og illustrerer det ved at fortælle om den gang, han viste ham et maleri af en dansk maler, som forestille- de en fanger, der om morgenen kørte ud på fangst. Jakob Danielsen forstod at værdsætte stemningen og den måde, detaljerne var udført på, men han føje- de til: »han kan nu lige så godt vende om, for med den himmel der og med det snedække, får han alligevel ikke noget« (1967: 18-19). Forordet til den første udgave med Jakob Danielsens tegninger og akvarel- ler var skrevet af den daværende direk- tør for Nationalmuseet Poul Nørlund (1888-1951), mens forordet til den anden udgave blev skrevet af den sene- re direktør, P.V. Glob (1911-1985). De havde begge faglig interesse for Grøn- land gennem deres arkæologiske arbej- de. Glob skrev, at værkerne udgjorde et »værdifuldt dokumentarisk materiale om den særprægede grønlandske fangstkultur, der blev skabt og udviklet til fuldkommenhed mod den stærke natur, for at folket kunne overleve. De gengives i denne bog, som er blevet et minde om et folks tapre og opfindsom- me kamp for tilværelsen«. Der er dog sjældent, at der er nogen, der har brugt Jakob Danielsens billeder til en egentlig etnografisk analyse. Når man har vurderet de små tegnin- ger og akvareller, har bevidstheden om deres kulturhistoriske værdi som regel overskygget deres kunstneriske værdi. Men Jakob Danielsen er også anerkendt som kunstner. For igen at citere Glob, som selv var en anerkendt billedkunst- ner: »Grønlands farver og profil lever i landskaberne omkring de livfulde sce- ner, der som mørke helleristninger står stærkt mod de sneklædte fjelde og under havets klare horisont. En næn- som og fin kolorit er særkende for Jakob Danielsens akvareller. Med blyanten skaber han en fornem, nuanceret gra- fik.« Adskillige grønlandske kunstnere har fulgt i Jakob Danielsens spor og ladet sig inspirere af ham, både hvad motiv- valg og malemåle angår, men Jakob Danielsen er fortsat i særklasse, både når det gælder kvalitet og kvantitet. Betydning for den grønlandske og den danske identitet Det er oplagt, at Jakob Danielsens bille- der fik betydning for, hvordan grønlæn- dere opfatter sig selv, men det har også spillet en vis rolle for, hvordan danskere ser på sig selv. Philip Rosendahl var stolt både på grønlænderes og danskeres vegne, da han i forbindelse med udstillingen på 21 [6] Statens Museum for Kunst i 1941 skrev: »Det vil glæde enhver Grønlænder saavel som enhver af Grønlands Dan- ske, at man her i Danmark ikke er veget tilbage for at vise en talentfuld Grøn- lænder den samme Anerkendelse, som i Danmark vises de betydeligste Kunst- nere« (s. 155). Den store interesse og megen-velvilje, som strømmede den grønlandske kunstners værker i møde i Danmark, skyldtes for en stor del, at samlingen af de hundreder af små eksotiske kunst- værker repræsenterede noget helt nyt og spændende. Men det nationale aspekt var også inde i billedet. Det foregik under den anden verdenskrig, hvor for- bindelsen mellem Danmark og Grøn- land var afbrudt, og udstillingen og bogen blev manifestationer af sam- hørigheden mellem de to lande. Poul Nørlund afsluttede således sit forord med ordene: »Udgivelsen af disse Bille- der er en smuk Hyldest til det lille, fre- delige, men frygtløse Folk, som vi Dan- ske føler os knyttet saa nøje til«. I Grønland har Jakob Danielsens betydning for den grønlandske identitet været slået fast, siden den første grøn- landske udgave udkom i 1957. Nikolaj Rosing udtrykte det meget præcist i sin anmeldelse i datidens eneste lands- dækkende avis, Aluagagdliutit/Grønlands- postem »Ved denne udgivelse giver kunst- neren sine landsmænd en sjælden gave, som for den yngre generation og for de kommende generationer Idart og over- skueligt viser og fortæller det, vi, som er efterkommere af fangerfamilier, og som er gået over til andre næringsveje, kan være stolte af. Den viser kampen for livet i godt og ondt med forbavsende opfindsomhed, dygtighed og mod«. Jakob Danielsens indsats fik grønlæn- dere til at føle sig stolte over at være grønlændere. Dels gennem det detalje- rede indblik de fik i den fangerkultur, som havde været basis for grønlænder- nes eksistens gennem århundreder, og dels gennem den interesse og anerken- delse man viste en grønlænder i Dan- mark og i udlandet. Aftagerne af Jakob Danielsens billeder J <-> j */ At Jakob Danielsens produktion blev så stor, hænger sammen med, at han hav- de en fast køber i Philip Rosendahl. Jakob Danielsen lavede henved 400 bil- leder alene til ham. Men Jakob Daniel- sen solgte også til mange andre, både til andre danske embedsmænd og til dan- ske og udenlandske rejsende på de eks- peditionsskibe, orlogsskibe og forsy- nings- og passagerskibe, som anløb Qecjertarsuaq, så der eksisterer uden tvivl flere af Jakob Danielsens billeder rundt omkring, som ikke er kendt af en større offentlighed. Af og til udbydes et sådant billede til salg. Et enkelt eksem- pel: ved auktion nr. 427 over ældre kunst i Kunsthallen i København i 1993 blev der udbudt en akvarel, 15x20 cm, signeret Jacob Danielsin: Grønlandsk fanger påjjorden. Vurderingssummen var 4.000 kr. Akvarellen opnåede dog ikke den pris, men blev solgt for 2.200 kr. (+ salær og moms). Jakob Danielsen har haft den skæbne fælles med en del andre kunstnere, at hans værker er blevet solgt for betyde- ligt højere priser efter hans død, end mens han levede, også når man tager 22 [7] tidens prisniveau i betragtning. Rosen- dahl hævder, at Jakob Danielsen tjente så godt ved at tegne og male, at han kunne have levet af det (1941: 142). Hvis det var tilfældet, ville han have været en absolut undtagelse blandt da- tidens grønlandske kunstnere. Men under alle omstændigheder var fangsten det vigtigste for ham, og han forsømte aldrig en god fangstdag. Jakob Danielsen forærede også enkel- te af sine billeder væk. Philip Rosen- dahls søn, Gunnar P. Rosendahl (1919- 1996), var født på samme dag i året som Jakob Danielsen, og det at være fødsels- dagskammerater var noget, der den gang havde stor betydning i Grønland. Gunnar Rosendahl plejede at blive sendt hen til Jakob Danielsen med en flaske snaps, mens han selv plejede at få et stykke hjemmelavet legetøj i gave. Da han fyldte ti år, fik han en akvarel af en isbjørn, der stod ved iskanten. Bag på den stod der skrevet på grønlandsk: »Nu hvor du er blevet en stor dreng, har jeg tegnet et billede til dig«. Billedet fulgte Gunnar Rosendahl hele livet, ind- til han et par år før sin død forærede det til museet i Qeqertarsuaq. Efter hans død blev yderligere 9 originale billeder af Jakob Danielsen overdraget til mu- seet i Qeqertarsuaq, som har til huse i Gunnar Rosendahls barndomshjem, den gamle lands fogedbolig. Formodentlig ville Jakob Danielsen ikke have fundet på at forære en grøn- landsk dreng en akvarel i fødselsdagsga- ve. Det har nok også været en undtagel- se, hvis der hang billeder af Jakob Dani- elsen på væggene i grønlandske hjem. Dermed er ikke sagt, at den eneste vær- di, der var forbundet med dem, var som salgsobjekter til europæere, herunder den anerkendelse der fulgte med. Jakob Da- nielsen har utvivlsomt følt en helt særlig tilfredsstillelse, når de kunstneriske ud- fordringer, han stillede sig selv, lykkedes. Den svenske kunstner Ossian Elgstrom og Jakob Danielsen Jakob Danielsens kunstneriske aktivitet var begyndt, længe inden Philip Rosen- dahl kom ind i billedet. En af dem, som forholdsvis tidligt kom i besiddelse af tegninger af Jakob Danielsen, var den svenske billedkunstner Ossian Elg- strom (1883-1950), som i sommeren 1915 rejste langs Grønlands vestkyst. Han kaldte den bog, han skrev om rej- sen, for Moderna eskimåer, og som en illu- stration af tiden, valgte han at gengive en af Jakob Danielsens tegninger på titelbladet (fig. 3). Den viser en kvinde i Fig. 3. Den svenske billedkunstner Ossian Elgstrom har valgt en tegning af Jakob Danielsen til at illustrere riden på sin bog Moderna eskimåer (1916). Den viser en kvinde, amaK, iført chemise, skindbukser og lange kamikker. Hun står med et ben på hver side af en sæl, pHt'isi, som hun lige er begyndt at flænse, og den bøjede stilling får hårtoppen til at falde forover. Scenen foregår inde i et hus forsynet med gulvbrædder og moderne vindue, ingalåt. I hjørnet står en kakkelovn, kissarssiit, og en grammofon, gramofon, er anbragt på gulvet. Det ene- ste synlige møblement er en vinduesbriks og hjørnet af en kasse til venstre i billedet. 23 [8] Fig. 4 og 5. Tegninger af Ossian Elgstrom lavet om bord på Arktisk Stations motorbåd, Clio Borealis, den 2. august 1915: »Clio Borealis, hvilket betyder »havsneg- len«, ligner mere en cirkusvogn end et første klasses videnskabeligt ekspeditionsfartøj. I riggen svajer utalli- ge kamikjker for morgenbrisen, og jeg tegner nogle af dem, nøjagtigt og omhyggeligt, for der er ikke noget andet at lave. Selv Jakob og den altid dystre Olukok, kaldet morderen fra Ammassalik, bliver ofre for min flid og inkorporeres i skitsebogen« (1916: 332-334). færd med at flænse en sæl inde i et hus, som bl.a. er udstyret med en stor kak- kelovn og en grammofon, der står på gulvet. Jakob Danielsen har skrevet på, hvad tingene forestiller, hvilket yderli- gere understreger, at der er tale om »moderne eskimoer«, som behersker skrivekunsten. Bogen indeholder foruden mange af Elgstroms egne tegninger og fotografier også tegninger af flere forskellige grøn- lændere. Foruden forsidetegningen er fire af dem af Jakob Danielsen (s. l, 131, 309 og 321). Han har skrevet grønland- ske betegnelser på tegningerne, og små pile viser hen til de pågældende ting. løvrigt mestrede han ikke helt den offi- cielle grønlandske retskrivning. Jakob Danielsen må have haft erfaring for, at fremmede gerne ville vide, hvad nogle af tingene hed på grønlandsk. Elgstrom var i hvert fald interesseret i at lære grønlandsk til husbehov. På den tid var der kun få grønlændere, der kunne noget dansk, og Jakob Danielsen var ikke iblandt dem. Tilsvarende grønland- ske betegnelser med tilhørende pile fin- des ikke på de tegninger, som Rosen- dahl erhvervede; han kunne så meget grønlandsk, at det var overflødigt. Elgstrom var iøvrigt ikke specielt interesseret i Jakob Danielsens tegnin- ger, men var langt mere optaget af de tegninger, som Pele Danielsen (1881- 1920), Jakobs storebror, havde lavet. Flere af dem, der er gengivet i bogen, viser fangstmotiver. Disse billeder er ligeledes forsynet med genstandsbeteg- nelser på grønlandsk. Elgstrom stiftede personligt bekendt- skab med begge brødre, og han har til- med selv tegnet Jakob Danielsen. Det skete, mens han rejste rundt i Disko- bugten sammen Morten Porsild (1872- 1956), lederen af Arktisk Station. De benyttede stationens motorbåd Clio Bo- realis, hvor Jakob Danielsen var med som motormand (fig. 4 og 5). I beskri- velsen af denne motorbådstur karakteri- serer Elgstrom mandskabet som »den glade Jakob og den evigt dystre Olukok« (s. 319), Elgs trom gengiver også en teg- ning af Jakob Danielsen, hvor denne har tegnet Clio Borealis med sig selv om bord (fig. 6). 24 [9] f-i Fig. 6. Tegning af Jakob Danielsen gengivet i Elgstroms bog (1916: 321). Jakob Danielsen var motorbådsfører på Clio Borealis, Arktisk Stations motorbåd, mens Elg- strom og Morten Porsild sammen rejste rundt i Disko- bugten nogle dage i august 1915. Tegningen er ikke dateret, så den mulighed foreligger, at han har tegnet den ved en anden lejlighed. Så vidt det lader sig tyde, står der: umijaK, en konebåd, ulukoK (navnet på bådens fører), Jakob, pujortilinguaK, en lille motorbåd, og anuri avangnaK, nordenvind. Efter at være vendt tilbage til Sverige forsøgte Elgstrom at skaffe sig flere teg- ninger af de to brødre ved at skrive til Porsild og bede ham om at være mel- lemmand, men Porsild ville ikke påtage sig opgaven, fordi han af en eller anden grund var blevet uenig med Jakob Danielsen (Kyander 1992: 32). Samtidige grønlandske kunstnere i Qeqertarsuaq distrikt I det store tobinds værk Grønland i Tohundredaaret for Hans Egedes Landing fremhævede Porsild i sin beskrivelse af Kangerluk, at mange træk i beboernes materielle kultur var upåvirket af euro- pæiske redskaber og materialer. Det var et isoleret sted, og skoleundervisningen havde aldrig været stort bevendt, men der fandtes »flere udmærkede Intelli- genser mellem dem«. Og han føjede til: »En Familie udmærker sig ved et bety- deligt Talent for Tegning« (Porsild og Ostermann 1921 I: 340). Der kan vist ikke være tvivl om, at det var familien Danielsen, han havde i tankerne. Pele og Jakob havde også en ældre fætter, Isak Danielsen (1870-1920), som var billedkunstner. Det skal have været Porsild, som opfordrede ham til at teg- ne, da han måtte opgive fangererhver- vet, fordi han havde fået gigt i hænder- ne. På Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk findes 16 farvelagte land- skabsbilleder og hele 131 farvelagte illu- strationer til 68 grønlandske sagn udført i årene 1916-18. Sagnene havde han dik- teret til sin svoger, Hendrik Storch (1876-1929), som var kateket (Hart- mann(red.) 1994: 119). Det var ikke bare familien Danielsen, der tegnede. Gerhard Kleist (1855- 1931), som tilhørte en ældre generation, kan have været inspirationskilde for de andre. Han var overkateket i Qeqer- tarsuaq og arbejdede med blyant, farve- kridt og akvarel, og også han er repræ- senteret i Elgstroms bog. The Savage Hits Back Den tegning, som er den direkte anled- ning til denne artikel, Jakob Danielsens tegning af kolonibestyreren og grønlæn- deren, der taler vredt til hinanden (fig. 1), er gengivet i Julius Lips bog The Sava- ge Hits Back, hvor den indgår i en ganske speciel sammenhæng. Savage betyder »vild, medlem af et naturfolk« og Hits Back »slår igen«. Bogen var ment som en modvægt mod »de utallige gange den hvide mand havde følt sig tilskyndet til at nedskrive sine tanker om de farvede folks verden og sin egen subjektive påskønnelse eller kritik af de såkaldte primitive civilisationer«. 25 [10] Lips havde indsamlet et stort materi- ale, hovedsagelig i form af skulpturer, som viste, hvordan repræsentanter for disse kulturer opfattede den hvide mand. For størstedelens vedkommende kunne de ikke skrive, men nu skulle de ukendte kunstnere få mulighed for at komme til orde. Jakob Danielsens teg- ning skiller sig ud, både ved den måde den er tegnet på, man fristes til at sige den europæiske måde, og fordi det tyde- ligt fremgår, at kunstneren var i stand til at skrive. Bogen var enestående for sin rid. Juli- us Lips (1895-1950) var tysk museums- direktør og en stærk modstander af nazismen. Alan forsøgte først at konfi- skere hans materiale, men han nåede at flygte, inden han blev arresteret, og bil- ledmaterialet nåede frem til ham ad for- skellige hemmelige kanaler. Manu- skriptet blev oversat til engelsk og udgi- vet i 1937. Forhistorien, som Lips for- tæller i indledningen, slutter med, at han sejler ind i New Yorks havn den 1. maj 1934, mens han tænker på de første sæt- ninger i den amerikanske uafhængig- hedserklæring fra 1776: »Vi anser disse sandheder for at være selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, af Skaberen udstyret med visse umistelige Rettighe- der, blandt disse er retten til Liv, Frihed og søgen efter Lykke«. Lips var selv ble- vet berøvet disse rettigheder i sit fædre- land, og ordene er en slags program- erklæring for bogen, hvor Jakob Daniel- sens tegning indgår. Den er gengivet i et kapitel med over- skriften: »Den hvide købmand«. Her bliver den omtalt lige efter en beskrivel- se af to figurer fra Sydhavsøerne, som skal forestille deforme europæiske skik- kelser. Det var ifølge forfatteren en måde, hvorpå beboerne forsvarede sig mod vampirkøbmænd på. Figurerne har de deformiteter, som beboerne ønske- de, at deres magi skulle frembringe. Umiddelbart efter omtalen af vampir- købmændene kommer så denne kom- mentar til Jakob Danielsens tegning: »Den grønlandske eskimo, fig. 15 (Stolberg Samling, Nordhausen), ønske- de også at tage hævn over en handels- mand, som udnyttede ham. Da han var i stand til at skrive, har han brugt ord og har understreget sine ord ved at afbilde en hel scene. Fangeren Jacob Danielson har vist en dansk handelsmand (til ven- stre) og en indfødt til højre, og neden- under har han skrevet i sit eget sprog niuvirtuk inugellu kamagdlulik okalupa, hvor niuvirtuk betyder handelsmand, kamagdlulik betyder »at udnytte«, og hele sætningen betyder: »Den indfødte har en barsk samtale med handelsmedhjæl- peren, som vil udnytte ham«. Det er et interessant dokument det her. Den dan- ske handelsmand står der bredskuldret og arrogant, godt pakket ind i en kost- bar pels og hætte, mens den indfødte med sin simple hue, efter at have påta- get sig alle vanskelighederne og farerne ved fangsten, som han kun har fået en sølle betaling for, til sidst koger over og fortæller den hvide mand, hvad han vir- kelig føler. Men når skænderiet er ovre, vil han stadig være den svage part, for han må tjene til livets ophold. Begge hans hænder er knyttede, men købman- den synes at true ham. Denne tegning er meget omhyggeligt udført, huse og landskab har en europæisk atmosfære, 26 [11] og særligt konturerne på jorden er godt udformet og skyggelagt« (1966: 191- 192). Såvidt Julius Lips. Det er lidt mærkeligt, at Lips ikke af respekt for den grønlandske kunstner har sørget for, at hans navn er stavet, sådan som han selv har signeret billedet: Jakob Danielsin. På grønlandsk er der ingen betydningsforskel mellem e og /', derfor har han også nogle gange signe- ret Jakob Damehen. Mange gange nøje- des han dog med forbogstaverne J.D. Stavemåden Jacob forekommer også. Lip har haft svært ved at gengive de grønlandske ord på tegningen, og det er en meget fri oversættelse, for på grøn- landsk står der kun: »kolonibestyreren og grønlænderen taler vredt til hinan- den«. Den grønlandske betegnelse for en kolonibestyrer, niuvirtoK betyder »en som handler«, men længere tilbage i tiden blev »en kolonibestyrer« på dansk kaldt »en købmand«, så det er ikke en helt forkert oversættelse, inuk var den gang den almindelige betegnelse i Nordgrønland for en grønlænder. kamagdlutik oKalugput betyder »de taler vredt til hinanden«. Det fremgår ikke af teksten eller af tegningen, hvad de to mænd taler om. Det er ikke til at sige, hvem der har udlagt teksten sådan, at det er kolonibe- styrerens udnyttelse af grønlænderen, der har fremkaldt situationen. Det er under alle omstændigheder en tegning, der indbyder til, at man prøver at fore- stille sig, hvad det er, det hele drejer sig om. For Lips må det have været en oplagt forklaring, at grønlænderen rea- gerer, fordi han bliver udnyttet. Det passer ind i sammenhængen med hans bog og illustrerer på dobbelt måde tit- len: The Savage Hits Back med sin billed- lige fremstilling af grønlænderen, der »koger over og fortæller den hvide mand, hvad han virkelig føler«. Men det er naturligvis også muligt, at forklarin- gen allerede er blevet givet i Grønland i forbindelse med erhvervelsen af tegnin- gen. Hvem er hvem? Det er umiddelbart indlysende for de allerfleste, at tegningen forestiller to mænd, der skændes. At denne tolkning er korrekt, fremgår også af påskriften på billedet. Spørgsmålet er nu hvem, der er hvem? Er det rigtigt, sådan som Lips hævder, at det er kolonibestyreren til venstre og grønlænderen til højre? Ifølge Lips var det meget sjældent, at det var vanskeligt at afgøre, om et kunstværk forestillede en europæer: »Det er ikke bare klædedragten, men alle de fineste detaljer, de fysiske karak- teristika som forskellen i hår, læber og næse, i fagter, i armenes og hændernes og hele kroppens stilling, som er blevet nøjagtigt bemærket og registreret« (s. 35-36). I dette tilfælde er sagen ikke helt så ligetil. Som oftest optræder personerne på et billede i den rækkefølge, hvori de er nævnt. Hvis det er sådan her, så er det kolonibestyreren til venstre. Det er dog langt fra altid, der er overensstemmelse mellem tekst og billede på den måde. Men det er ikke bare formuleringen af billedets titel, der har givet Lips det ind- tryk, at det er kolonibestyreren, som står til venstre. Lips har også haft sine egne forudfattede meninger om, hvor- 27 [12] dan en mand, der repræsenterer mag- ten, en koloniherre, ser ud: den kraftige skikkelse i pelsen er europæeren, mens den magre fremoverbøjede skikkelse med huen i det tynde tøj er grønlænde- ren. Det er udbytteren over for den udbyttede, hvor den sidste for en gangs skyld tager til genmæle. Men kan det ikke være lige omvendt? Kan det ikke være grønlænderen, som står til venstre i sin traditionelle skind- dragt og danskeren i europæisk tøj til højre? Det udtryk, som Lips anvender: »en kostbar pels og hætte« giver — eller gav i hvert fald i trediverne, da bogen udkom - helt andre associationer, end hvis han havde sagt »en grønlandsk sæl- skindspels«. Materiale og snit i pelsen er grønlandsk, dvs. sælskindspelsen er uden åbning foran, men til at trække over hovedet og med fastsyet hætte. Manden har ikke trukket hætten op, men har en hue på, som er noget i stil med den, der ses på Elgstroms tegning af Jakob Danielsen (fig. 5). Påklædnin- gen giver dog ikke noget svar på, hvem der er hvem, for danskere brugte til tider grønlandske pelse, ligesom grøn- lændere til tider brugte europæisk tøj. Højdeforskellen mellem de to mænd er ubetydelig, men den slanke skikkelse til højre kunne muligvis være et kende- tegn på, at der er tale om en europæer. Det er dog først og fremmest krops- sproget, man kan bruge til at argumen- tere for, at det er europæeren til højre. Manden til venstre står urokkeligt med begge ben plantet i jorden. Hænderne er muligvis knyttede, men han har ikke mistet selvbeherskelsen. Det har man- den til højre derimod. Det ene ben støt- ter ikke rigtigt på jorden, og han har krampagtigt hævede skuldre og bøjede arme med knyttede næver. De er begge to vrede, men hvem kla- rer sig dårligst i diskussionen? Man kan opfatte tegningen sådan, at det er man- den til højre, der står delvis med ryggen til, der bliver udleveret og latterliggjort, fordi han lader sin vrede komme alt for tydeligt til udtryk. Det hører jo med til det traditionelle grønlandske adfærds- mønster at bevare selvkontrollen. De to tolkninger, der er præsenteret her, er et eksempel på, hvordan man kan nå frem til vidt forskellige resulta- ter, når man aflæser et kunstværk, til- med når billedet som i dette tilfælde har en titel, der angiver, hvad det er, kunst- neren har villet skildre. Men den opmærksomme læser, som har lagt mærke til en lille detalje på tegningen, er klar over, hvilken af de to tolkninger, der må betragtes som den rigtige. Det må være den, Lips fremfører. Den opfattelse, som jeg har argumen- teret for, er baseret på en tolkning af en fotokopi, hvor man ikke kan se den lille pil, som fra ordet niuvirtuK, kolonibesty- rer, peger på skikkelsen i pelsen til ven- stre. Hvis man stadig vil prøve at argu- mentere for, at det må være grønlænde- ren til venstre og kolonibestyreren til højre, så kan man foreslå, at det slet ikke er Jakob Danielsen, der har placeret pi- len. Eller tegningen kan være et bestil- lingsarbejde, og opdragsgiveren har givet instrukser om udarbejdelsen, men det kan ikke blive andet end spekulatio- ner. Som tegningen foreligger i dag, peger ordet niuvirtuK entydigt på man- den i pelsen til venstre. 28 [13] Der er kun denne ene pil på billedet, og den har en noget anden funktion end de pile, der findes på de tegninger, der er gengivet i Elgstroms bog. Der er de sprogligt oplysende: puvisi »sæl«, arnaK »kvinde« osv, mens pilen på tegningen af kolonibestyreren og grønlænderen skal fjerne enhver tvivl om, hvem der er hvem! Hvornår er tegningen af kolonibestyreren og grønlænderen lavet? Lips oplyser, at Jakob Danielsens teg- ning stammer fra en privat samling: »Stolberg Collection, Nordhausen«. (Nordhausen ligger ca 100 km. vest for Leipzig i Tyskland.) Det er uvist, hvor- vidt originalen stadig eksisterer. A. Stol- berg var i Grønland første gang i 1909 som deltager i en svejtsisk ekspedition, som havde til formål at lave meteorolo- giske observationer, og 1912-13 op- holdt han sig på Arktisk Station i Qeqertarsuaq for at fortsætte sine studi- er (Beretninger og Kundgørelser ved- rørende Kolonierne i Grønland 1914: 36, 297-298). Der er tale om et meget gennemar- bejdet billede. Det er trykt i sort-hvidt, men der er sandsynligvis tale om en far- velagt tegning. Størrelsen er ikke oplyst. Forrest står de to mænd, som tegningen handler om, overfor hinanden. På linie med dem ses til venstre lidt af gavlen af et hus, formodentlig en af Den kongeli- ge grønlandske Handels bygninger, og længere tilbage en del af et hus med et vindue, der ligesom de øvrige detaljer er meget omhyggeligt udført. Foran huset er en have med gærde om, og måden havegærdet er tegnet på, understreger perspektivet i tegningen. Haven viser, at det er en dansker, der bor i huset. Til højre længere borte ses et mindre grøn- landsk hus med opbygget tørvemur og spidst tag. Ifølge Weilbachs Dansk Kunstnerlek- sikon afspejler Jakob Danielsens vær- ker en kunstnerisk udvikling, som karakteriseres således: »f.eks. skabtes der dybde og perspektiv i billederne, og menneskekroppene fik efterhånden substans« (Hartmann (red.) 1994: 119). På enkelte af billederne med motiver fra hans barndom, som hører til hans sene- re værker, er der gjort en del ud af per- sonerne, men det gælder også på nogle af billederne i de andre serier. Jakob Danielsens tegninger og akvareller er kun helt undtagelsesvis dateret, og der- for er det vanskeligt at udtale sig med sikkerhed om, hvornår de er lavet. Hvis man skal fæste lid til påstanden om, at Jakob Danielsens kunstneriske udvik- ling viser sig ved, at han i sine senere tegninger gør mere ud af »dybde og per- spektiv« og »menneskekroppenes sub- stans«, så tyder alt på, at tegningen af kolonibestyreren og grønlænderen er et af hans senere værker. Men hvis Stol- berg har erhvervet tegningen under et af sine ophold i Grønland, er det en af de tidligste tegninger, der kendes af Jakob Danielsen, som den gang var i begyn- delsen af tyverne. Man kan dog heller ikke helt udelukke den mulighed, at Stolberg har fået tilsendt tegningen fra Porsild på et senere tidspunkt. Har der eksisteret flere tegninger af koloni- bestyreren og grønlænderen? Der er et andet uafklaret spørgsmål knyttet til tegningen. Elgstrom skriver 29 [14] i beretningen om sin rejse i 1915: »Danielsen tegnede tilmed karikaturer, en af de muntreste er niuvertuken, købmanden, som skændes med en vred grønlænder. Begge figurer er gengivne med en rolig robust humor« (1916:259). Det kunne lyde som en beskrivelse af Jakob Danielsens tegning i The Savage Hits Back, men problemet er bare, at den Danielsen, Elgstrom skriver om, er identisk med Pele Danielsen. Man får det indtryk, at Elgstrom har set tegnin- gen, men han siger det ikke direkte. Hvis han havde haft tegningen til dispo- sition, ville han utvivlsomt have gengi- vet den, for han har gjort sig meget umage for, at bogen Moderna eskimåer skulle være underholdende. Der kan tænkes flere forklaringer på mysteriet om, hvem der var ophavs- manden til den omtalte tegning. Den mest nærliggende er, at Elgstrom sim- pelthen har forvekslet de to brødre, og at det var en tegning af Jakob Danielsen, han havde i tankerne. Hvis Elgstrom virkelig har set en sådan tegning udført af Pele Danielsen, må det betyde, at Jakob Danielsen har kopieret den, eller at det har været omvendt. Der behøver naturligvis ikke at have været tale om en nøjagtig kopi, men blot om brug af samme motiv. Når det gjaldt fangstmo- tiver, tegnede den enkelte kunstner ofte flere udgaver af det samme motiv til forskellige købere, ligesom der også var flere kunstnere, der benyttede det sam- me motiv, uden at tegningerne af den grund blev ens. Set på baggrund af de tegninger, der kendes af de to brødre, er motivet med kolonibestyreren og grøn- lænderen helt atypisk for dem begge to. Det eneste, man kan sige med sikkerhed på grundlag af Elgstroms udtalelse, er, at en af brødrene Danielsen har benyt- tet motivet allerede i 1915 eller endnu tidligere. Jakob Danielsens humoristiske tegninger og karikaturer Elgstrom betegner den tegning, som han har kendskab til, som en karikatur. På karikaturer overdrives særlige træk, så det bliver komisk, men den tegning, vi har med at gøre her, er snarere et for- søg på at gengive virkeligheden så reali- stisk som muligt, ligesom Jakob Daniel- sen plejede at gøre på de tegninger, han solgte. Der er ikke tale om en hastigt nedkradset karikatur, men om en særde- les omhyggeligt udarbejdet tegning. Det er kun få af hans tegninger, som har et humoristisk anstrøg. Men han har dog f.eks. lavet en underholdende billedræk- ke, der i 10 blyantstegninger viser, hvad kunstneren oplevede, da han en vinter- dag skulle tilse et sælgarn i Kangerluk (fig.7,8og9). Jakob Danielsen skal også have været en udmærket fortæller og underholdt Fig. 7, 8 og 9. Tre af ialt 10 blyantstegninger i serien Et uheld er kun en oplevelse mere (Rosendahl 1967: 342-343). »Så kom jeg da til kanten. Jeg sprang op, løb ved siden af slæden og ville så slå et slag med piskesnerten i sne- en tæt op ad den yderste unge hund på hojre floj, for at være sikker på, at den så trykkede sig og dermed de andre hunde til venstre, når jeg i det samme råbte »iju«, så at hele spandet kom til venstre og bag om slæden, som jeg ville styre ned ad bratningcn, der har venstre- sving med afgrund til højre«. Den sproglige udtryks- form i denne tekst er ikke typisk for teksterne til Jakob Danielsens tegninger, men den er et eksempel på, hvor meget information den udenforstående kan få gennem Jakob Danielsens forklaringer. 30 [15] »Her ser du, hvorledes jeg vil knalde med pisken i sneen til højre for hundene« (rig. 7). \ »Men der var så glat« (fig. 8). »Og hundene stak af« (Eg. 9). 31 [16] gerne folk både med sagn og med beret- ninger om sine egne oplevelser. »Gen- gav han en farlig situation, lagde han, som mange grønlændere, vægt på nøje at berette, hvorledes han selv så ud i det farlige øjeblik. Berettede en anden en sådan situation, sad Jakob stille med bly- ant og papir, og når beretteren sluttede, viste Jakob i streger det ansigtsudtryk, manden måtte have udvist. Så gik papi- ret rundt i kredsen til stor morskab. Dis- se karikaturer er ikke opbevaret. Ind- pakningspapir var dengang ikke almin- deligt i Den kongelige grønlandske Handels butikker og derfor en mangel- vare, hvorfor karikaturerne den næste dag havnede som forladning i Jakobs haglpatroner« (Rosendahl i Lyngby Kunstforening (udg.) 1967: 14). Rosendahl beklager, at han først hør- te om dette efter Jakob Danielsens død, og at han derfor ikke fik sikret sig nogle eksemplarer af denne side af hans kunst. Hvis han havde vidst, at Jakob Danielsen også lavede karikaturer af danskere, ville han formodentlig have nævnt det, men det har måske været noget, grønlændere gik lidt stille med, fordi danskere ville kunne opfatte det som mangel på respekt. Det er næppe ikke helt tilfældigt, at det er to udlæn- dinge, Elgstrom og Lips, der har hen- ledt opmærksomheden på en tegning af en kolonibestyrer og en grønlænder, der taler vredt til hinanden. Man kan i hvert tilfælde forestille sig, at det var et motiv, som kunstneren ikke var så meget for at vise til danskere, eller i hvert fald ikke til alle danskere. Der var ikke altid fuld harmoni mellem danskere i Grønland indbyrdes, så der kan godt have været en eller anden, som har frydet sig over at se en tegning af kolonibestyreren i den situation. Det er umuligt at vide, om Jakob Danielsen har forsøgt at få de to figurer til at ligne to bestemte personer. På- skriften holder sig til det neutrale: »ko- lonibestyreren og grønlænderen«, eller som man også kunne oversætte det: »en kolonibestyrer og en grønlænder«. Vi kan ikke vide, om det er en bestemt situation, han har haft i tankerne, eller om det måske var ren og skær ønske- tænkning. Det er velkendt, at man i Grønland i umindelige tider både har sunget sange og fortalt historier, der gør grin med andre, både grønlændere og danskere. Og man har også efterabet andres mimik og måde at tale på og at gå på (Kleivan 1974/75). Når det ser ud til at have været usædvanligt, at man lavede karikaturer, kan det bl.a. skyldes, at teg- ning på papir var en ny aktivitet, og at der blandt de europæiske billeder, som grønlænderne havde mulighed for se, kun undtagelsesvis var karikaturtegnin- ger, som kunne tjene som inspirations- kilde. Alligevel skal Jakob Danielsen som sagt have lavet karikaturer til privat brug, men han har næppe forestillet sig, at der kunne være et større marked for sådanne tegninger. Aronfra Kangeqs billeder af konflikter mellem grønlændere og europæere Jakob Danielsens tegning af den verbale konfrontation mellem en grønlænder og en dansker var ikke den første billed- lige fremstilling af grønlænderes kon- flikter med fremmede. Man behøver 32 [17] Fig. 10 og 11. To af Arons ialt 12 træsnit med motiver fra mødet mellem nordboere og grønlændere. De er fra sagnet om Uunngortoq fortalt af Jonathan, kaldt Samek, fra Qaqortoq, og de blev trykt i første bind af den lille tosprogede udgave af grønlandske sagn, som Rink sørgede for at få udgivet i Nuuk i 1859 (Kaladlit okalluktualliait/Grønlandske Folkesagn). Forhistorien er i korthed følgende: Nordboerne angriber grønlænderne, men to brødre undslipper og løber ud på isen. Det lykkes den ældste at nå land, men den yngste glider på isen og bliver indhentet og dræbt af nordbohøvdingen Uunngortoq. Han hugger armen af den døde, holder den op og viser den dl broderen, Qasapi. Senere angriber grønlænderne nordboerne, og nu er det Uunngortoq, som må flygte. Fig. 10 viser nordbohøvdingen tæt forfulgt af Qasapi, som hårdnak- ket bliver ved med at forfølge ham, indtil det til sidst lykkes Qasapi at dræbe sin fjende. For at fuldbyrde hæv- nen og få fred i sindet hugger han armen af Uunngor- toq og viser den til den døende nordbo (fig. 11). bare at tænke på Aron af Kangeqs berømte træsnit og akvareller af de blo- dige sammenstød mellem nordboere og grønlændere (Knuth 1968), som han lavede på opfordring af H. Rink (1819- 1893), inspektør for Sydgrønland. De konflikter, som Aron (1822-1869) skil- drer i sine billeder, er henlagt til fortiden. Det var helt i orden at illustrere mundt- lige traditioner om begivenheder, der havde fundet sted i gamle dage. Det er først langt senere, at Arons nordbobille- der er blevet brugt i politisk øjemed. Aron fremstiller Nordbohøvdingen Uunngortoq som højere end sin grøn- landske modstander Qasapi (fig. 10 og 33 [18] Fig. 12 og 13. »Hans Egede tilretteviser en Angakoq« af Aron fra Kangeq. Den originale tegning indgår med denne titel i en samling af Arons værker på Etnografisk Museum i Oslo udgivet af Bodil Kaalund (1997: 30-31). Et litogra- fi baseret på denne tegning blev offentliggjort af Rink allerede i 1877 (overfor s. 36) med folgende tekst: »Egedip angakok tikerssupå, kitorne nåparsimassok angåkuartormago« og med denne oversættelse »Egede truer angakkoq'en for at have drevet åndemaning over sit syge barn« (Rink 1974: modsat 36 og 279). Motivet med missionæren, som viser sin vrede, fordi angakkoq'en har prøvet at helbrede sit syge barn med ikkc- kristne metoder, har givet Aron anledning til at tegne et udsnit af et stort grønlandsk fælleshus, som han har fore- stillet sig, at det så ud på Egedes tid. Alle andre end angakkoq'en og hans kone har blikket rettet mod Hans Egcdc. Angakkoq'en undgår at se på missionæren, og hans kone sidder og græder. Men mon ikke det snarere er over sit syge barn, end fordi Hans Egede står og skælder hendes mand ud? Nogle detaljer på billedet er iøvrigt ikke kulturhistorisk korrekte. Det gælder bLa. dimensionerne på den store bjæl- ke under taget, de høje lige stolper og de store lampeborde. Begivenheden skal jo have foregået på en tid, hvor det var næsten umuligt at skaffe så store regulære stykker træ. 11). Den fysiske forskel kommer også frem i nordboens skæg og grønlænde- rens lange sorte hår, og mens nordboen er iført tøj af stof og tophue, så er grøn- lænderen klædt i skindtøj fra top til tå; hætten er slået ned, så man kan se håret. De bruger også vidt forskellige våben, nordboen anvender økse og skjold, grøn- lænderen bue og pil. Men nordboens størrelse hjælper ham ikke. Ifølge sagnet ender Uunngortoq med at være på flugt for til sidst at blive dræbt af Qasapi. 34 [19] Aron har også benyttet motiver med grønlændernes konflikter med hvalfan- gerne, mens andre af hans tegninger viser konflikter med de tidlige koloni- ster i det 18. århundrede. I Danish Green- land its People and Products udgivet af Rink i 1877 findes et kapitel med overskriften »Grønlændere tegnet af dem selv«. Her skriver Rink: »Disse litografier er nøjag- tige kopier af delvist farvelagte tegnin- ger udført af indfødte helt efter deres egne ideer og uden nogen form for oplysning eller vejledning hverken i kunsten at tegne eller at male« (1974: 268). Et af dem viser Hans Egede og en angakkoq, som står overfor hinanden som modstandere (fig. 13). Den origina- le akvarel (fig. 12), og det gælder også (fig. 14), findes på Etnografisk Museum i Oslo. De blev i 1997 offentliggjort af Bodil Kaalund sammen med de øvrige værker i samlingen i Oslo, som omfatter 47 tegninger og akvareller af Aron. En sammenligning mellem litografierne og de originale farvelagte tegninger viser, at detaljerne er gjort tydeligere på lito- grafierne. Den lange sorte præstekjole får Hans Egede til at vkke slankere og højere end sin modpart. Han står frit ude i rummet med hænderne løftet formanende og med ansigtet vendt direkte mod angak- koq'en. Overfor ham står den brede grønlænder i sin skinddragt. Det er den fremmede, der har overtaget: angak- koq'en vender ansigtet bort og tørrer øjnene, da han bliver irettesat af missio- 35 [20] næren. Her vover grønlænderen ikke at svare igen, sådan som han gør på Jakob Danielsens tegning. Billeder af kontakt mellem fremmede og grønlændere på Arons egen tid er yderst få, og der er ikke tale om konflik- ter, men om fredelig sameksistens. F.eks. har han lavet et træsnit med moti- vet »Fugleskydning ved Kolonien Godt- haab paa Kongens Fødselsdag den 6. Oktober 1859«, hvor man ser grønlæn- dere og danskere samlet til det festlige arrangement (Rink 1980: No. 86). Da Nuuk året efter fik begøg af et par uden- landske skibe, lavede Aron flere meget omhyggeligt udført farvelagte tegninger dels af grønlændere, der er ombord på et amerikansk skib for at handle, og dels af englændere og amerikanere, der pro- menerer rundt i Nuuk blandt grønlæn- derne (Rink 1980: No. 35; Kaalund 1997: 57 og 61). Billederne afspejler tydeligt, at begge parter har haft glæde af kontakten. En anden farvelagt tegning viser dag- liglivet på Arons tid: »Grønlænderne samles ved Kolonien for at faae deres Spæk veiet og byttet mod europæiske varer« (Eg. 14). Også denne tegning har været grundlag for et litografi (fig. 15). Den kongelige grønlandske Handels skæggede danske repræsentant, iført frakke og hat, noterer det resultat af vejningen ned, som hans grønlandske medhælper meddeler ham. Man får umiddelbart det indtryk, at den magre dansker er en meget høj mand sammen- lignet med grønlænderne. Hovedet på manden ved siden af ham er ganske vist anbragt i samme højre som danskerens, men grønlænderen står højere oppe. Hvis hans ben blev forlænget, så han stod på samme niveau som danskeren, ville de blive unaturligt lange. Hvis man vil, kan man naturligvis læse et politisk budskab ind i dette billede: det er den udefra kommende europæer, der skriver ned, underforstået: bestemmer priserne, men der er intet, der tyder på, at det har været Arons hensigt at kritisere syste- met. En enlig forløber for senere tiders kritiske tegninger Jakob Danielsen har kun lavet ganske få tegninger, hvor man ser danskere og grønlændere sammen. En anden undta- gelse er tegningen af Arktisk Stations motorbåd (Fig. 6), hvor han foruden de to grønlandske besætningsmedlemmer, hvoraf han selv er den ene, har tegnet en tredje mand, som sandsynligvis er identisk med Morten Porsild. For den sags skyld har Jakob Danielsen heller ikke lavet tegninger af danskere alene. Hvis man ikke kendte noget til Grøn- land, kunne man efter at have set hun- dreder af Jakob Danielsens dokumenta- riske billeder få det indtryk, at der ingen danskere var i Grønland. Det må skyl- des, at han og andre grønlandske kunst- nere havde erfaring for, at køberne ville have »ægte« grønlandske motiver, hvor tilstedeværelsen af danske figurer ville virke forstyrrende. Selv om tegningen af kolonibestyre- ren og grønlænderen er atypisk, så har den det fælles med det store flertal af Jakob Danielsens tegninger, at den for- tæller en historie. Man kunne bare ønske, at han også i dette tilfælde har lavet en serie. Det ville også have været 36 [21] Fig. 14 og 15. »Grønlænderne samles ved Kolonien for at faae deres Spæk veiet og byttet mod Europæiske Varer« (farvegengivelse af originalen, hvor farvelægningen ikke er helt afsluttet, i Kaalund 1997:82; litografiet er gengivet i Rink 1974: 283). Foran den store lagerbygning står vægten med spækstykker på den ene vægtskål; de vejes op med lodder, som en mand er ved at placere på den anden vægtskål. Den danske assistent eller kolonibestyrer noterer den vægt, som hans grønlandske hjælper opgiver. Manden nederst i hjørnet er ved at lægge endnu et stykke spæk på og til venstre ses en spæktønde. 37 [22] meget interessant, hvis den forklaring, han gav, da han afleverede tegningen, eller som han ville kunnet have givet, var blevet skrevet ned på tilsvarende måde, som Rosendahl sørgede for at gøre det i forbindelse med de mange tegninger, han erhvervede. Tegningen af kolonibestyreren og grønlænderen, der taler vredt til hinan- den, er enestående, fordi der ikke ken- des andre tegninger, der viser uoverens- stemmelser mellem danskere og grøn- lændere i de grønlandske kunstneres egen samtid. Det var først i midten af 1960erne, at enkelte, grønlændere be- gyndte at offentliggøre den slags tegnin- ger. I de mellemliggende år var der sket store samfundsændringer i Grønland. Grønland var i 1953 formelt blevet en ligeberettiget del af Danmark, og ho- vedspørgsmålet i midten af 1960erne var ligestilling mellem danskere og grønlændere, økonomisk og på andre områder. En hidtil uset åbenhed og offentlig debat i de grønlandske medier var så småt ved at komme i gang. Men det var karakteristisk for den tid, at de dristigste verbale ytringer og hidtil uset provokerende tegninger optrådte i Kalatdlit og Avataq. Det var blade lavet af grønlændere i Danmark for grønlæn- dere i Danmark. Under opholdet i Dan- mark fik mange grønlændere styrket deres bevidsthed om at være grønlæn- dere, og adskillige af dem kom til at ind- tage en særdeles kritisk holdning til de politiske forhold i Grønland. Karikaturer afspejler den tid, de er skabt i. Bl.a. kommenterede Hans Lyn- ge (1906-1988) på forsiden af den grøn- landske forenings blad, Kalatdlit, i 1965 38 AK Hoser i>ST Dt-HQfiHs . H** y t __^ ...... // s=ll- — --.—~l .fj r M t '- ~Æ Ø tf A /|w™ IW$>£. '* sS/. Fig. 16. Karikaturtegning af Hans Lynge på forsiden af bladet Kalatdlit (januar 1965) udgivet af den daværende grønlandske forening i Danmark, Kalatdlit. Det er en kommentar nUandshøvdingens nytårstale 1965. Kon- trasten mellem Kong Sverre af Norge, som talte Roma midt imod, og landshøvdingen over Grønland er stor. Mens Sverre står majestætisk, ifort noget, der ligner en romersk toga med højre hånd hævet, så hopper og dan- ser landshøvdingen og fægter med begge arme, mens uniformen flagrer om ham, og sablen stritter ud til siden. Det foregår på taget af den store landshovdinge- bolig med kirken og provsteboligen i baggrunden, mag- tens symboler. Så voldsom er landshovdingens sprog- brug, at Hans Egede statuen holder sig for orenc. Mens Sverre, som der står i den norske nationalsang, vendte sig mod selveste den katolske kirkes overhoved, så er landshøvdingen ude på »at skræmme de få små«. Som det fremgår aftegningen, lader de sig også skræm- me. Måske var det datidens grønlandske politikere, Hans Lynge havde i tankerne. landshøvdingens nytårstale ved at tegne ham med et kropssprog, der viste, at han helt havde mistet selvbeherskelsen (fig. 16). Landshøvdingens nytårstale i Grønlands radio var iøvrigt holdt i bety- deligt mere beherskede vendinger, end Hans Lynges tegning giver udtryk for [23] (Christensen 1965). Hans Lynges teg- ning kan i modsætning til Jakob Daniel- sens betegnes som en rigtig karikatur- tegning, en politisk karikaturtegning. Er det en overfortolkning at kalde Jakob Danielsens tegning af det verbale opgør mellem den danske kolonibesty- rer og den grønlandske fanger for anti- kolonialistisk? Det er i hvert fald en kendsgerning, at Jakob Danielsen, som er kendt for sin hyldest af grønlandsk kultur og natur, også har tegnet en situ- ation, der viser en form for ligestilling, som har været sjælden i datiden, nemlig en konfrontation mellem en dansker og en grønlænder, hvor begge parter utve- tydigt giver udtryk for deres uenighed. Utteratur Alut Kangermio/Aron fra Kangeq/Aron of Kangeq: K'avdkmåtsianik. Nordboerne og Skrællingerne/The Norsemen and the Skraelings. Ved Eigil Knuth. nug- terissofc: Jens Poulsen. Translation: Clive Bayliss. Nuk: Kalåtdlit-nunane naKiterisitsissarfik/Det grøn- landske Forlag. 1968. Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for Aarene 1909-1912 . København. 1914. Christensen, N.O.: Lønspørgmålet bør ikke gøre sam- arbejdet vanskeligt/akigssautit suleKatigingnermut ajornakusorutaussariaKångitdlat. Atuagagdliutit/ Grønlandsposten nr. 1: 14-15, 26. 1965. Elgstrom, Ossian: Moderna eskimåer. Skildringar från en resa i Våstgronland sommaren 1915. Stockholm: Albert Bonniers Forlag. 1916. Hartmann, Sys (red): Weilbachs Dansk Kunstnerleksi- kon. Andet Bind. København: Munksgaard Rosinan- te. 1994. Kaalund, Bodil: Aron fra Kangeq 1822-1869. Køben- havn: Brøndum. 1997. Kaladlit okalluktualliait kalådlisut kablunåtudlo/Grøn- landske Folkesagn. Første Bind. Godthaab. 1859. Kleivan, Inge: Examples of Greenlandic Humour with Regard to Culture Contacts and Interethnic Relation- ship. Folk 16-17: 189-212. 1974/75. Kyander, Pondus: Myter och manniskor. Gronland i Ossian Elgstroms konst. Nuuk: Atuakkiorfik. 1992. Lips, Julius E.: The Savage Hits Back. With an intro- duction by Bronislaw Malinowski. New Hyde Park, New York: University Books. 1966. (1. udgave 1937). Lyngby Kunstforening (udg.): Kagssagssuk The legend of the orphan boy/Sagnet om den forældreløse. Illu- strated by Jakob Danielsen the Greenland hunter/ lOustreret af Jakob Danielsen. Taken down by Knud Rasmussen/Nedskrevet af Knud Rasmussen. Pre- face by Ph. Rosendahl/lntroduceret af Ph. Rosen- dahl. Engelsk oversættelse: H.C. Huus. Grønlandsk oversættelse: Robert Petersen og Carl Christian Ol- sen. Lyngby. 1967. Nielsen, Karl: Jakob Danielsen-udstilling/Jakob Dani- elsen-ip titartagaanik saqqummersitsineq. Katersu- gaasiviit/Museerne imellem. Katersugaasivinnut nutaarsiassat/Nyhedsbreve for de grønlandske mu- seer nr. 2: 6-7. 1988. Petersen, Robert: Jakob Danielsen: Underholdning og arbejde i huset. Tekster ved Robert Petersen. Tids- skriftet Grønland 20(12): 362-370. 1972. (Også med grønlandsk tekst). P.I. Pilersuiffik Information. Atortussat nutaat/Mateti- aleorientering nr. 3: 21. 1989. Porsild, Morten P. og H. Ostermann: Godhavn Distrikt. I: Amdrup et al. eds.: Grønland i To- hundredaaret for Hans Egedes Landing. Meddelelser om Grønland 60. Bind I: 272-341. 1921. Rink, Henrik: Danish Greenland its People and Pro- ducts. Translated from the Danish by the Author. With a New Introduction by Helge Larsen. Montreal: McGill-Queen's University Press. 1974. (1. udgave 1877). Rink, Hinrich: Prøver af Grønlandsk Tegning og Tryk- ning 1857-61. Forord af Bodil Kaalund. København: Forum. 1980. Rosendahl, Gunnar P.: Jakob Danielsen — Min fars gode ven/Ataatama ikingutaa. Qanorooq nr. 66: 7-8. 1996. Rosendahl, Ph.: Jakob Danielsens Tegninger og Akva- reller. Det grønlandske Selskabs Aarskrift 1941: 141- 155.1941. Rosendahl, Ph.: Jakob Danielsen. En grønlandsk maler/kalåleK amissoK/A Greenlandic Painter. Udgivet i samarbejde med Det grønlandske Selskab og Ministeriet for Grønland. Copenhagen: Rhodos. 1967. (1. danske udgave 1942; 1. grønlandske udgave 1957). Rosing, Nik.: Jakob Danielsen pivdlugo erKumitsulior- toK pivdlugo atuagkiaK/Bogen om Jakob Danielsen, fanger og kunstner. Atuagagdliutit/Grønlandsposten 97(22): 9-10. 1957. 39 [24]