[1] Et upåagtet kort i Danmark-Ekspeditionens arkiv Af Frode Knudsen I den diskussion, som en gruppe ild- sjæle fil stadighed fører om Danmark- Ekspeditionens uløste mysterium, duk- ker med mellemrum det spørgsmål op, om der eksisterer eller har eksisteret et »tredie« Hagens kort ud over de kendte to, som blev offentliggjort sammen med ekspeditionens beretning i Med- delelser om Grønland, bd. XLI, 1913. Senest har forfatteren Vagn Lundbye i et indlæg i Politiken d. 2/2-97 givet næring til dette spørgsmål. Mistanken om et ukendt kort fra Hagens hånd grunder sig på fire forhold: Først og fremmest på et kort tegnet af Danmark-Ekspeditionens 3. styr- mand, Bendix Thostrup, i marts 1910 som gave til Mylius-Erichsens enke. Dette" kort benævnes af Thostrup som »Hagens Kaart (Kopi)«, men indeholder til forskel fra de kendte Hagen-kort en nøje indtegnet rejserute med dateringer. Desuden på en kortskitse, tegnet af ekspeditionens yngstemand, Sofus Poulsen. Denne skitse angiver som hos Thostrup en dateret rejserute, men mangler stednavneangivelser. I sin præ- sentation af skitsen i tidsskriftet Grøn- 102 land, 1990 nr. 3, lufter Janni Andreassen den mulighed, at Sofus Poulsen kan have brugt en anden tegning som for- læg, men afviser at der kan være tale om et ukendt Hagen-kort. Endvidere på en passus i den rapport som Alf Trolle i 1908 afleverer til Dan- mark-Ekspeditionens komité, hvor han synes at antyde eksistensen af et Hagen- kort med en dateret rejserute. Og endelig Ejnar Mikkelsens og Iver Iversens dagbøger fra Alabama-Ekspe- ditionen, hvoraf det synes at fremgå, at de var i besiddelse af et kort med date- ringer. l Nu findes der i Danmark-Ekspeditio- nens arkiv, som opbevares i Arktisk Insti- tut, et håndtegnet kort, der hidtil ikke har påkaldt sig opmærksomhed, men som muligvis kan bidrage til at kaste lys over sagen. I det følgende vil der blive refere- ret til dette kort som Kort X. Frode Knudsen, født 1931, var tidligere program- medarbejder ved Danmarks Radio og program- sekretær ved Grønlands Radio i Nuuk/Godthåb. Frode Knudsen er nu tilknyttet Arktisk Institut i København som arkivar. [2] Beskrivelse af Kort X * Kortet er håndtegnet (blæk eller tusch) på tyndt imprægneret lærred. * Mål: 39x60 cm. * Opdeling i længdegrader fra 18 til 34 (hveranden tegnet) og i breddegrader, 81 og 82 tegnet. * Skalaangivelse fra 0-5 mil (1,5 mil = 2 cm). * Kortet beskriver et område fra Melville Land i Nord (nordsiden af Indepen- dence Fjord) til bunden af Danmarks- fj orden i Syd. Og fra Academy Bræ (Navy Cliff) i Vest til Prinsesse Dag- mårs Halvø i Ost. * Foruden de kartografiske oplysninger og stednavneangivelser som også de to kendte Hagen-kort indeholder, er der på Kort X indtegnet en rejserute (med pile som angiver retning) og dateringer omfattende tidsrummet fra 5/5 til 19/10. * Kortet er ikke forsynet med påtegning eller andet til antydning af, hvem op- havsmanden kan være. En sammenligning mellem Kort X og Thostrups kort viser så stor en kon- gruens, at det synes åbenbart, at de to kort må have haft samme forlæg. — Eller at det ene har været forlæg for det andet. Antager man det sidste, vil det, efter- som Thostrups kort tydeligt er mærket »KOPI«, mens Kort X savner en sådan markering, være naturligt at gå ud fra, at X-kortet er originalen. Det rejser så straks spørgsmålet om dette korts op- rindelse og herkomst. Og her synes to muligheder at kunne komme på tale. MulighedA: Der er tale om et sammenfattende oversigts- kort, tegnet af Høeg Hagen, indeholdende alle oplysninger fra de to andre kort samt en rejse- med dateringer, der ganske bekræfter de liveiser, som kendes fra Jørgen Brøn- lunds dagbog. Imod denne mulighed taler først og fremmest rejserutens og dateringernes manglende overensstemmelse med de oplysninger, som siden er fremkommet ved fundet af Mylius-Erichsens varde- beretninger, hvis troværdighed det vil være formasteligt at anfægte. Endvidere at de angivne dateringer på rejseruten stemmer alt for godt over- ens med Brønlunds tidsangivelser i dag- bogen. Dagbogen føres ikke hver dag, og især er to store »huller« påfaldende. Det drejer sig om tidsrummet fra 4. juni (Kap Peder Hendrik i Independence Fjord) til 14. juni (mundingen af Dan- marksfjord) og tidsrummet fra 31. august (Gunderstedsdal) til 15. oktober (bunden af Danmarksfjord). For begge perioders vedkommende gælder det, at de også på kortet er uden detaljerede dateringer. Fra Kap Peder Hendrik til mundingen af Danmarks- fjord er den indtegnede rute blot beteg- net med tidsangivelsen »5/6-13/6«. Og fra Gunderstedsdal til bunden af Dan- marksfjord er de eneste dateringer »1/9« og »l 5/10«. Det virker usandsynligt, at Hagen skulle have undladt at gøre mere udfør- lige dateringer i de pågældende tidsrum. Ydermere er rejserutens forløb i de nævnte to perioder gengivet uden væ- sentlige enkeltheder, mens det andre steder, i overensstemmelse med Brøn- 103 [3] Kort X fra Danmark-Ekspeditionens arkiv i Arktisk Institut. lunds _ dagbog, er overordentlig detal- jeret. Endelig må det vel også bemærkes, at dette kort savner anerkendelse som et autentisk dokument, eftersom det ikke blev trykt sammen med Hagens kort i den officielle redegørelse for ekspedi- tionen. Mulighed B: Der er tale om et kort, tegnet senere (efter Kochs og Gabrielsens tilbagekomst fra Lam- berts Land) med det formal på et sted at give en oversigt over samtlige de oplysninger, der har kunnet uddrages af Hagens to kortskitser og indholdet afBrønlunds Dagbog. Til gunst for denne mulighed taler, dels at den manglende overensstemmel- se med Mylius' vardeberetninger bliver 104 forståelig, idet oplysningerne heri sim- pelthen ikke findes hos Hagen og Brøn- lund. Og dels at rejseruten med dateringer udelukkende forekommer baseret på Brønlunds optegnelser uden bidrag fra andre (Hagen). Imod denne mulighed synes blot at kunne indvendes, at både Thostrup, Poulsen, Trolle og Iversen henviser til kortet som »Hagens Kort«. En vurdering af mulighederne A og B må vel herefter, alt taget i betragtning, falde ud til fordel for B. At tegne et kort, hvor man til arbejds- brug og for overskuelighedens skyld samler al den information, der kan uddrages af Høeg Hagens skitser og ii_^ [4] Bendix Thostrups kort til Marie Mylius-Erichsen er baseret på oplysningerne fra begge Hagens kort. Jørgen Brønlunds rejsedagbog, må anses for en praktisk og fornuftig foran- staltning. Og at referere til et sådant kort som »Hagens Kort« kan næppe have været kontroversielt for dem, som var fortrolig med sagernes sammen- hæng. Her er det værd atter at under- strege, at kortet aldrig har været gengi- vet eller omtalt i officielle dokumenter. Det har været et kort til internt brug, og som sådant almindeligt kendt blandt ekspeditionens deltagere. Derfor vil det også være nærliggende at antage, at det kan have været en kopi af dette kort, Ejner Mikkelsen og Iver Iversen bragte med sig på Alabama-Ekspeditionen. Anser man det hermed for sandsyn- liggjort, at Kort X er tegnet som et sam- menfattende arbejdskort til støtte for beregninger over Slædehold l's færden, kan det være værd at undersøge: 1) Om Kort X rummer modsigelser i forhold til de autentiske Hagen-kort og Brønlunds dagbog. 2) Om X-kortet og Thostrups kort modsiger hinanden, og 3) De åbenlyse modsigelser der eksiste- rer mellem Kort X og Mylius' varde- beretninger. ad l: Kort X indeholder ingen oplys- ninger, som ikke under den ene eller den anden form kan udledes af Hagens Kort og Brønlunds dagbog. Det er udvidet en smule både imod øst og imod vest, men uden at det ændrer no- get. Eksempelvis er Jørgen Brønlunds Fjord i kortets nordvestlige hjørne teg- 105 [5] net som en afsluttet helhed, idet den del af fjorden som mangler på Hagens Kort er angivet med en punkteret linie. ad 2: Bendix Thostrups kort er mere sirligt tegnet end Kort X, men ikke der- for mere omhyggeligt. Det rummer hverken flere eller færre oplysninger end Kort X. Der er enkelte små diver- genser, som er uden betydning. Men så er der på et punkt en stor forskel. Mens Kort X i fuld overensstemmelse med Hagens kort benævner Independence Fjord som »Fjord«, så bruger Thostrup den hidtidige betegnelse »Independence Sund«. Det er vanskeligt at forklare den- ne afvigelse. Men det forekommer ikke rimeligt at opfatte den som f. eks. en indikation af, at Thostrup har brugt et andet forlæg til sit kort, eller som et tegn på at han skulle have haft særlige moti- ver dertil. Det sandsynligste er vel, at der er tale om en lapsus fra Thostrups side. Og havde kortet været beregnet til offentliggørelse, kunne det måske være blevet pinligt. Nu var det, som anført, tiltænkt fru Marie Mylius-Erichsen, og mon hun dog i denne pertentligt og smukt tegnede gave ville have hæftet sig ved en sådan skønhedsplet. ad 3: Fra Mylius-Erichsens hånd ken- des 4 vardeberetninger. Kap Glacier (dateret 1. juni), »Slutstenen« (dateret 8. juni), Oversomringspladsen (dateret 8. august) og Ulvebakkerne (dateret 12. september). Meddelelserne i disse be- retninger tegner et billede af Slædehold l's færden efter d. 28. maj, som på væ- sentlige punkter afviger fra de oplysnin- ger, der gives i Kort X. Det vil føre for vidt her at gennemgå divergenserne i enkeltheder. Men nogle fællestræk ved de områder, hvor afvigelserne er hyp- pigst, kan skitseres. Først må det slås fast, at der ikke er nogen uoverensstem- melse mellem Mylius' beskrivelser og det, som man kan kalde »Hagens bidrag« til Kort X. Modsigelserne er alle at finde i tegningen af rejseruten og dens dateringer, d.v.s. i de oplysninger kortets tegner har udledt af Brønlunds dagbog. Og her er det påfaldende, at forskellene koncentrerer sig i netop de afsnit af dagbogen, hvor den er mest sparsom med detaljer. Meget tyder således på, at tidsangivel- serne og den aftegnede rejserute i Kort X for deles vedkommende er resultatet af en fortolkning af Brønlunds tekst. Og altså et udtryk for hvordan kortets ophavsmænd ud fra deres viden og erfa- ring og på det eksisterende dokument- grundlag har forestillet sig Slædehold l's sandsynlige rejserute. Efter fundet af Mylius' vardeberetninger ved vi mere, og vi ved at rejsen forløb anderledes. Det viser sig da også, at man udmærket kan læse Mylius' redegørelser ind i Brønlunds dagbog, uden at der derved opstår modsigelser, som ikke kan for- klares. Konklusion: Der findes ikke i Kort X eller Thostrups kort nogen information, som ikke kan udledes af de allerede kendte kilder. De giver således ikke støtte for den antagel- se, at der eksisterer et autentisk tredie Hagen-kort med nye oplysninger. Og diskussionen om slædehold l's færden, om hvor opstigningen fra Danmarks- fjorden fandt sted o.s.v. kan derfor ufor- styrret gå videre som hidtil. 106 [6]