[1] Den »juridiske kontinentalsokkel«, et nyt begreb i international ret Af Jørgen Taagholt, Dansk Polarcenter På Nordic Arctic Research Forum (NARF) symposiet i januar 1992 præ- senterede Jørgen Taagholt et indlæg: »International havret — i et arktisk perspek- tiv«. Dette foredrag er oversat til dansk og publiceret i tidsskriftet GRØN- LAND nr. 2, 1992 side 33-52. I januar 1998 afholdt NARF sit 7. symposium. Som en fortsættelse af foredraget i 1992 præsenterede Jørgen Taagholt her fore- draget Den »juridiske kontinentalsokkel«, et nyt begreb i international ret. Tidsskriftet GRØNLAND har af forfatteren og NARF fået tilladelse til at bringe ind- lægget her i dansk oversættelse. Mulighed for dansk overhøjhed over dele af Polhavet Det er nu man fra dansk/grønlandsk side skal tage stilling til spørgsmålet om overhøjhed over dele af Polhavet nord og nordøst for Grønland. Selv om in- teressen for dette vanskeligt tilgænge- lige område i dag er begrænset, har om- rådet stor videnskabelig betydning, og det kan ikke udelukkes, at området i næste århundrede kan udnyttes rent res- sourcemæssigt. FN's Havretskonvention De Forenede Nationer, FN, startede den Tredie Havretskonference i Cara- cas, Venezuela, i 1974. Konferencen sluttede først i 1982. Havenes frihed havde gennem århun- dreder været et bærende princip, der ofte var blevet misbrugt. De teknolo- gisk ledende lande brugte i stigende grad mere og mere avanceret teknologi til at »støvsuge« rige fiskevande over tredielandenes kontinentalsokler. Le- dende mineselskaber udviklede teknik- ker, der muliggjorde udnyttelse af mine- ralske ressourcer på og i havbunden. Jordens ikke jævnt fordelte ressourcer og industrilandenes teknologiske eks- Jørgen Taagholt, civiling. ansat ved Dansk Polar- center for varetagelse af arbejdet som videnskabe- lig forbindelsesofficer for Grønland. Han er specielt engageret i tværfaglige internationale forskningsprojekter af samfundsmæssig betyd- ning. Han udgiver dette efterår i serien Den Nye Sikkerhed sammen med kommandørkpt. J. C. Hansen »Grønlands sikkerhed i et historisk per- spektiv«, men er også kendt som flittig skribent i tidsskriftet GRØNLAND. 247 [2] pertise til at udnytte jordens ressourcer forårsagede, at et flertal af lande, speci- elt landene fra den tredie verden, følte behov for at beskytte deres rettigheder til ressourcer i og under havet i deres egne kystegne. Under den lange konference udvi- dede mange lande deres fiskeri- eller øko- nomiske zoner helt op til 200 sømil. De justerede deres kystbasislinie, udvidede territorialfarvandet fra 3 til 12 sømil, etablerede fiskerizoner op til 200 sømil og udvidede fiskerizonen til eksklusive økonomiske zoner, så konferencen kunne iagttage en krybende jurisdiktion. Konferencen blev tvunget til at ac- ceptere denne nyetablerede praksis, som et »fait accompli«. En eksklusiv økonomisk zone define- res Som en zone, hvor kyststaten har eksklusiv ret til alle levende og ikke le- vende ressourcer og ret til at udnytte sådanne ressourcer som bølge-, strøm- og vindenergi og ret til at kontrollere forurening og havforskning. Den Danske Regering underskrev som en af 119 nationer konventionen i december 1982. Blandt de lande, der af- stod fra at underskrive, var såvel USA som Sovjetunionen. Konventionen skulle herefter ratificeres af mindst 60 nationale parlamenter, før den kunne træde i kraft. Efter at man i 1994 havde opnået en aftale om, hvorledes man skulle løse problemer i forbindelse med international kontrol med den dybe havbunds ressourcer, startede de fleste industrilande ratifikationsprocessen. Konventionen trådte i kraft i novem- ber 1994, eet år efter at den var ratifice- ret af de første 60 nationer. Danmark og de øvrige EU-lande forventes at ville ratificere Hayretskonventionen inden for de kommende to-tre år. Ved lov no. 411 af 22. maj 1996 har Danmark dog allerede nu, inden dansk Kontinental- skrænt Kontinentalmargin • ~2.500 m Havoverflade "4.000 m Kontinental- // / /'/ // //', hævning Dybhavsbund • Fig. 1. Definition af kontinentalsokkelområder m.v. 248 =rSL.F-V;?."J [3] Distance Formula max 350 nm from baseline max 100 nm from 2 500 m isobath Foot of slope Fig. 2. Afstandskriteriet. ratifikation, etableret eksklusive økono- miske zoner rundt om Danmark. Loven åbner mulighed for administrativt at indføre eksklusive økonomiske zoner omkring Færøerne og Grønland, når dette skønnes ønskeligt, og når de lo- kale hjemmestyreordninger har god- kendt en sådan udvidelse. Det forven- tes, at Danmark/Grønland inden for de nærmeste år vil ændre fiskerizonen rundt om Grønland til en eksklusiv økonomisk zone. De n »juridiske kontinentalsokkel« Ved ratifikation af FN's Havretskonven- tion får kyststaten ifølge § 76 mulighed for at sikre international anerkendelse af nationale rettigheder og jurisdiktion i havbundsområder, der strækker sig ud over de 200 sømils eksklusive økonomi- ske zoner. I § 76 i den nye Havretskonvention defineres som et nyt begreb den »juridi- ske kontinentalsokkel«, der afviger fra den rent fysiske kontinentalsokkel. Ifølge § 76 kan den »juridiske kontinen- talsokkel« defineres ud fra et afstands kriterium eller ud fra et sedimenttykkel- ses kriterium. I begge definitioner ind- går komponenter som sokkel, skrænt, fodpunkt, hævning og 2.500 m dybde- kurven (shelf, slope, foot, rise og 2.500 m isobath) som vist på fig. 1. Fodpunk- tet defineres som det punkt i overgan- gen mellem skrænt og hævning hvor gradienten er størst. Hvis afstandskriteriet anvendes, fast- lægges den ydre grænse for den juridi- ske kontinentalsokkel af fixpunkter 60 sømil fra kontinentalskræntens fod- punkt, fig. 2. Hvis man ønsker at anvende tykkel- sen af de sedimentære lag til den ydre afgrænsning, fastlægges grænselinien ved hjælp af fixpunkter, hvor korteste afstand fra et fixpunkt til kontinental- 249 [4] Sediment Thickness Formula Fig. 3. Sediment-tykkelses kriteriet. skræntens nærmeste fodpunkt højest må være 100 gange tykkelsen åFde sedi- mentære lag i fixpunktet, fig. 3. Begrænsninger for udvidelsen Kyststaten kan frit vælge mellem de to kriterier for fastlæggelse af de fixpunk- ter der udgør grænselinien, men afstan- den mellem fixpunkterne må ikke over- skride 60 sømil, og den maksimale udstrækning må ikke overskride 350 sømil fra den basislinie, der danner grundlag for fastlæggelse af territorial- farvandet, og afstanden mellem den ydre grænse og 2.500 m dybdekurven må ikke overskride 100 sømil. Den nationale jurisdiktion for den udvidede juridiske kontinentalsokkel omfatter de biologiske ressourcer, der er hjemmehørende på selve havbunden samt de ikke biologiske ressourcer på og under havbunden. Den juridiske konti- nentalsokkel er således ikke identisk med den eksklusive økonomiske zone. ."En forudsætning for at kyststaten kan fremføre krav om en juridisk kontinen- talsokkel er, at kyststaten udfører om- fattende søopmålinger for fasdæggelse af den fysiske kontinentalsokkel, skræn- ten, dens fodpunkter og af 2.500 m dyb- dekurven. Herudover må kyststaten udføre omfattende seismiske under- søgelser og eventuelt foretage boringer i havbunden for at kordægge de sedi- mentære lags tykkelse. FN's kommission for kontinentalsoklen I 1997 oprettede FN Kommissionen for Kontinentalsoklen (The Commis- sion for the Continental Shelf). Denne kommission er ansvarlig for rådgivning over for de nationer, der ønsker at frem- 250 [5] sætte krav om udvidet juridisk konti- nentalsokkel. Den er også ansvarlig for vurdering af de krav, der måtte fremsæt- tes, herunder vurdering af den viden- skabelige dokumentation, der danner grundlag for de fremsatte krav. Kom- missionens afgørelse er bindende og kan ikke appelleres. Europæiske stater er repræsenteret i kommissionen ved eksperter udpeget af Tyskland, Irland og Norge. Inden 10 år efter en kyststats ratifika- tion af FN's Havretskonvention har kyststaten mulighed for at fremsætte krav med relevant videnskabelig doku- mentation for kravet om en juridisk kontinentalsokkel, der strækker sig ud over de 200 sømil eksklusive den øko- nomiske zone. De havområder for hvilke der ikke anerkendes nationale krav vil fremover blive benævnt som »områder tilhørende menneskeheden«. Eventuelle råstofudnyttelser i sådanne »områder« vil blive beskattet til fordel for menneskeheden repræsenteret ved FN. Som det ses på fig. 4 er den fysiske kontinentalsokkel nord for Norge in- klusiv Svalbard og specielt nord for Rusland umådelig stor, op til 1.000 LEGEND ' 500 m • 2500 m 200 M Limits 1 350 M Limits . Equidistant Lines — Fig. 4. Den fysiske kontinentalsokkel, her gengivet ved 500 m dybdekurven som en tynd prikket linie, er meget bred nord for Norge og Rusland, men ret smal nord for Grønland, Canada og Alaska. 200 sømil fiskeri eller økonomisk zone er angivet ved fed linie. På grund af de mange øer i Polhavet kan Rusland opnå en meget stor økonomisk zone. Kilde: Ron Macnab & Galo Carrera, Canada. 251 [6] Fig. 5. Med fuld linie er angivet Canadas forventede eksklusive økonomiske zone i Polhavet. Med punkteret linie er angivet de maksimale forventede canadiske krav om en udvidet juridisk kontinentalsokkel. Kilde: Ron Macnab& Da- vid Monahan, Canada. sømil i udstrækning. På grund af de mange russiske øer er der mulighed for, at de eksklusive økonomiske zoner her kan få en udstrækning som vist på den canadiske skitse. Den fysiske kontinentalsokkel er langt smallere nord for det nordameri- kanske kontinent omfattende USA, Ca- nada og Grønland. Grænselinien for fiskerizonen omkring Grønland, vist på fig. 4, er fastlagt ved punkter med lige stor afstand mellem Grønland og nabo- lande, såkaldte midterlinier, eller på ba- sis af bilaterale aftaler. Grænselinien for kontinentalsoklen mod vest er således fastlagt ved en bila- teral aftale i 1974 mellem Canada og Danmark/Grønland ved en midterlinie. Denne aftale er i 1976 ved dansk lov til- lige gjort gældende for afgrænsning af fiskeriterritoriet. Syd for Grønland er kontinentalsoklen ganske smal, og der kan ikke rejses krav om en juridisk kon- tinentalsokkel, der strækker sig ud over en 200 sømil økonomisk zone. Mellem Island og Grønland er der stort set enig- hed om en midterlinie gennem Dan- mark Stræde. Grænselinien ved Nord- østgrønland er ved afgørelsen i den Internationale Ret i Haag i 1993 fastlagt i forhold til den norske ø Jan Mayen. Fra Jan Mayen-aftalens nordligste punkt og videre mod nord og nordvest synes kontinentalsoklen at have en na- turlig udvidelse i Morris Jesup Rise, Lo- monosov Ridge og Lincoln Sea. 252 [7] 120°W 60°W 120°E 60°E Fig. 6. Kortet viser en oversigt over søopmåling (Bathymetriske data) fra Polhavet og Nordatlanten. Som det frem- går af kortet foreligger der kun meget sparsomme oplysninger fra havområdet nord for Grønland. Kilde: US Natio- nal Geophysical Data Center. Canada har gennem en årrække arbej- det med videnskabelig indsamling af data fra havområderne nord for Ca- nada, og Geological Survey of Canada har i en rapport fra 1994 præsenteret de forventede maksimale canadiske krav i relation til en juridisk udvidelse af den canadiske kontinentalsokkel, som vist på den canadiske skitse fig. 5. Behov for dansk/grønlandsk initiativ Retsafdelingen i Udenrigsministeriet, der forestår forhandlingerne om udvi- delse af territorialfarvandet og ændring af fiskerizone til eksklusiv økonomisk zone, har også ansvaret for vurdering af muligheden for at rejse dansk/grøn- landske krav om en udvidet juridisk kontinentalsokkel i områderne nordøst 253 [8] og nord for Grønland. Som grundlag for en _sådan vurdering har man behov for detaljerede søkort for fastlæggelse af den fysiske sokkel, skrænt, fodpunkt, 2.500 .dybdekurver samt for viden om de sedimentære lags tykkelse og ud- strækning. Som det fremgår af fig. 6 er der fore- taget omfattende søopmålinger i Nord- adanten, i mere begrænset omfang på den russiske kontinentalsokkel og i hav- områderne nord for Canada og Alaska, mens der kun er yderst begrænset viden om dybdeforholdene nord for Grøn- land. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland forestod i ja- nuar 1979 en international Workshop på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Her søgte omkring 100 for- skere at skabe et overblik over den in- ternationale viden om havområdet mel- lem Svalbard, Grønland og Nordpolen, og at formulere planer for væsentlige påtrængende videnskabelige under- søgelser. Ny viden om de geografiske og geofysiske forhold i dette område er nødvendig for forståelse af forhold og processer, der har betydning for forhold på hele den nordlige del af jordkloden. I en rapport fra mødet redegøres for de geofysiske forhold, for geologi og seis- mologi, fysisk og kemisk oceanografi, havbiologi samt klimatologi og glacio- logi. Siden har der i begrænset omfang i internationalt regi været udført forskel- lige forskningsprokjekter. Som eksern^ pel kan nævnes Nansen Arctic Drilling Program, der har til formål at studere den palæoceanografiske dynamiske ud- viklingshistorie i det høj arktiske område (herunder jordskorpens forskydninger, plade tektoniske bevægelser). Største indsamling af viden om området er an- tagelig sket i militært regi, primært ud- ført af USA og Sovjetunionen. Dette er sket som et led i operationer med sej- lads med atomdrevne u-både i Polhavet. Data herfra er kun tilgængeligt i meget begrænset omfang. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, KVUG, har de fornødne kontakter til de fagområ- der, der må inddrages, for at få gennem- ført såvel en videnskabelig dataindsam- ling som analyse af de indsamlede data. Udenrigsministeriets Retsafdeling har i marts 1997 rettet henvendelse til KVUG om behovet for videnskabelige data. I sin henvendelse anfører Udenrigs- ministeriet, at krav på kontinentalsoklen uden for en afstand af 200 sømil kan være relevant for så vidt angår områder ved Færøerne og Grønland. En aner- kendelse af sådanne krav, der skal gøres gældende af Udenrigsministeriet, forud- sætter solidt videnskabeligt funderet do- kumentation, som det formentlig er både tids- og omkostningskrævende at tilvejebringe. Undersøgelser ved Grøn- land vil på grund af de vanskelige for- hold - særligt isdækket - blive langva- rige og kostbare, og der vil således let kunne medgå en halv snes år til under- søgelserne. "KVUG har i oktober 1997 afholdt et møde med repræsentanter for relevante forskningsinstitutioner, potentielt inter- esserede forskere samt repræsentanter for relevante ministerier (Udenrigsmi- 254 [9] Fig. 7. Det område der antagelig maksimalt kan komme på tale som en grønlandsk »juridisk kontinentalsokkel« i Polhavet er markeret med sort på kortet. Det er mod nord afgrænset af en linie 350 sømil nord for basislinien og mod vest af linier med lige store afstande til såvel Canada som Grønland og mod øst af linier med lige store afstande til såvel Norge/Svalbard som Grønland. Der vil antagelig også kunne stilles krav om en udvidet kontinentalsokkel ud for Nordøst-grønland mellem Jan Mayen og Svalbard. nisteriet, Miljø- og Energiministeriet/ Råstofforvaltningen, Forsvarsministe- riet, Forskningsministeriet) og Grøn- lands Hjemmestyre. Dette møde blev i maj 1998 efterfulgt af et arbejdsmøde vedrørende planlægning af en tværfaglig indsats i havet nordøst og nord for Grønland. For det dansk grønlandske rigsfælles- skab er det naturligt at sikre sig kontrol over det størst mulige område, for at sikre nationen økonomisk udbytte af eventuel kommende råstofudvinding. Der er i dag ikke viden om forekom- sten af råstoffer på eller under havbun- den, og der er i dag ikke teknologi til at gennemføre en eventuel udnyttelse af havbundens ressourcer. Men det er nu og senest inden 10 år efter den fore- stående danske ratifikation, at nationen har mulighed for at fremsætte krav om jurisdiktion over et område i Polhavet, der antagelig maksimalt kan omfatte det på fig. 7 viste areal. Også af miljømæssige grunde har na- tionen interesse i at sikre sig kontrol med en mulig kommende aktivitet i den følsomme højarktiske natur. Skulle res- sourceudnyttelse her en gang ud i frem- tiden komme på tale, er det naturligvis i kyststatens interesse at kunne fastsætte miljømæssige såvel som andre krav og betingelser i forbindelse med en sådan aktivitet. Den igangværende planlægning fore- går i et samarbejde mellem Farvands- væsenet, Kort og Matrikelstyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Dansk Lithosfærecenter, Dansk Hydraulisk Institut, Zoologisk Museum ved Københavns Universitet og Dansk Polarcenter. Herudover er der etableret kontakt til det tyske polar- forskningsinstitut i Bremerhaven (Al- fred Wegener Institut for Hav- og Polarforskning), de amerikanske viden- skabelige isekspeditioner (Scientific Ice Expeditions, SCICEX), der anvender atomdreven u-båd som basis for aktivi- teten, samt Lamont-Doherty Earth Ob- servatory, USA og Bedford Institute of Oceanography, Canada. Den foreløbige planlægning omfatter foruden observationer fra fly og satellit tillige observationer fra isbrydende forskningsskib (f.eks. det tyske PO- LARSTERN), atomdreven amerikansk u-båd samt bemandet isdriftstation i Polhavet. Det er Kommissionens håb, 255 [10] at planerne for en grundvidenskabelig international forskningsaktivitet må kunne realiseres i de kommende år. Gennem et sådant flerårigt projekt kan man indhøste ny betydningsfuld viden inden for en række grundvidenskabe- lige discipliner, og samtidig skaffe Uden- rigsministeriet den dokumentation, der er nødvendig i forbindelse med ministe- riets vurdering af mulighederne for at rejse krav om en udvidet juridisk konti- nentalsokkel nordøst og nord for Grøn- land. Litteratur. Canada and Article 76 of the Law of the Sea. Geologi- cal Survcy of Canada Open File 3209, 1994. Bach & Taagholt: Greenland and the Arctic Region - resources and security policy. The Information and Welfare Service of the Danish Defence. Copenhagen 1982. Eastern Arctic Science, A Workshop Report. Commis- sion for Scientific Research in Greenland, Copen- hagen 1980. Lilje-Jensen, Jørgen & Milan Tamsborg: The Role of Natural Prolongation in Relation to Shelf Determi- nation beyond 200 Nautical Miles. Nordic Journal of International Law. 64. p. 619-645, 1995. Macnab, Ron & Carrera, Galo: Maritime Spaces in the Arctic Ocean: Some hypothetical and not-sn-hopo- tetical Scenarios. The II Interenational Conference OTI Geodetic Aspects of the Law of the sea, Indo- nesiajuly, 1996. Macnab, Ron & Monahan, David: Hydrographic and Geological Consederation in Implementing Article 76 offthe Arctic and atlantic Coast of Canada: A case Siudy. The II International Conference on Geodetic Aspects of the Law of the Sea, Indonesiajuly, 1996. Nansen Arctic DrUling, Implementation Plan, 1997. Taagholt, Jørgen: International Law of the Sea — in an Aictic Perspective. Nordic Arctic Research on Con- témporary Arctic Problems. Proceedings from Nor- dic Arctic Research Forum 1992, Aalborg University -Press, 1992. The Law of the Sea - Definition of the Continental Shelf. Divison for Ocean Affairs and the Law of the sea, Office of legal Affairs, United Nations, 1993. Verlaan, Philomene A.: New Seafloor Mapping Tech- nology and Article 76 o f the 1982 UN Convention on the Law of the Sea. 256 [11] Kort over Polhavet med angivelse af de 5 nationale interesseområder, der i nær fremtid kan forventes at blive nationale eksklusive økonomiske zoner, benævnt EEZ, 2.500 m dybdekurven er angivet ved en dobbeltstreg. 257 [12]