[1] Planer for ny dansk forskningsindsats i Polhavet Greenland Arctic Ocean Shelf Project, GRASP Af Rene Forsberg og Jørgen Taagholt Det Arktiske Ocean, Polhavet, har stor indflydelse på det globale klima, men vor viden om dette hav er stærkt be- grænset. Dette gælder i særlig høj grad den del af Polhavet, der ligger nord for Grønland, hvor vor viden om selv så vigtige forhold som isdække, istykkelse, saltholdighed, havtemperatur og strøm- hastighed er meget mangelfuld. Endnu mindre ved vi i dag om havbundens geologiske forhold, de sedimentære lag og mulige mineralske ressourcefore- komster, ligesom vi kun har begræn- set viden om de biologiske forhold i havet. Det manglende kendskab til forhol- dene i Polhavet nord for Grønland skyl- des bl. a., at havisen her er særlig tyk — omkring 4 til 7 m — i modsætning til de centrale dele af Polhavet, hvor istykkel- sen »kun« er 2 til 5 m og således lettere tillader sejlads med kraftige isbrydere. Ingen isbryder har endnu gennemført sejlads nord om Grønland, og vor viden om området stammer fra målinger fra satellitter og fly, samt data fra enkelte is- driftstationer samt fra observationer fra u-både. 258 Forskning i Polhavet Tidsskriftet GRØNLAND no. 5 1980 side 117-144 indeholdt en lang artikel om forskning i Polhavet. Her blev der redegjort for den forskningsaktivitet, der startede med den af Fridtjof Nansen ledede færd med skibet Fram fra de Nysibiriske Øer tværs over Polhavet, fastfrosset i Polhavets is frem til åbent vand mellem Svalbard og Nordøstgrøn- land. I denne artikel vil vi sætte fokus på det område af Polhavet, der ligger mel- lem Grønland og Nordpolen. I hele det arktiske område er havområdet nord for Grønland et af de mindst undersøgte. Rsne Forsberg magister i geodæsi og geofysik, siden 1980 ansat ved Kort og Matrikelstyrelsen, kun af- brudt af forskningsophold i USA og Canada 1983-85 samt ved flere senere lejligheder. Har især været beskæftiget med geodætisk opmåling i Grønland og relaterede geofysiske forskningspro- jekter. Er 1995-99 præsident for den Internatio- nale Geodætiske Associations sektion for tyngde- feltsbestemmelse. Rene Forsberg blev i 1966 udnævnt til statsgeodæt og chef for Kort og Matrikelstyrelsens kontor for Geodynamik. [2] "W so" iscr 4tf 30" l W to" rf =SON CHANNEl "•f kENNEDY CHANNEL 6O" Fig. 1. Oversigtskort over Polhavet og kontinentalsoklen nord for Grønland. Kilde: P. Dawes, GEUS. Dog har de større lande som Rusland, USA og Canada gennem årene gennem- ført en del civile og især militære under- søgelser ogå i denne del af Polhavet. For eksempel er havet nord for Svalbard omkring Yermak plateauet, der grænser op til det grønlandske interesseområde, på grund af den relativt gunstige issitua- tion ret velundersøgt, blandt andet tak- ket være en omfattende russisk indsats i dette område. Dansk forskningsindsats i Polhavet nord og nordøst for Grønland har ind- til nu været særdeles beskeden. Generelt må kendskabet til områdets dybdefor- hold, geofysik, geologi, oceanografi og biologi karakteriseres som meget man- gelfuldt. Viden haves kun fra spredte udenlandske forskningsprojekter, hvor danske forskere kun i beskedent om- fang har haft mulighed for at deltage. Kommissionens første initiativ Gennem en årrække har man kunnet iagttage en stigende international inter- esse for geofysiske undersøgelser af de isdækkede havområder i Polhavet. Kommissionen for Videnskabelige Un- dersøgelser i Grønland var i januar 1979 vært for et internationalt arbejdsmøde på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby vedrørende den del af Polhavet, der ligger nord for Grønland og Sval- bard. Formålet med mødet, der samlede over hundrede deltagere fra mange lande, var at søge at skabe overblik over den eksisterende viden om de fysiske forhold i området samt formulere vi- denskabelige projektprogrammer, for at man herigennem kunne skaffe nød- vendig viden af stor betydning for forståelse af områdets geofysiske for- hold. 259 [3] Fig. 2. Oceanografiske undersøgelser udført af hold fra POLARSTERN, der ses i baggrunden. Foto Rene Zo: Havstrømmene i området har for ek- sempel stor betydning for jordens kli- maforhold, og viden om den geologiske spredning i jordskorpen under Polhavet er vigtig for forståelse af kontinenternes drift. På grundlag af denne »workshop« ud- gav Kommissionen i 1980 rapporten »Eastern Arctic Science«. De problem- stillinger, der udpeges i rapporten, er fortsat aktuelle i dag på trods af de næsten tyve år, der siden er gået. Dette understreger behovet for øget aktivitet i området, men det illustrerer også, at væsentlige dele af polhavsforskningen ikke er metodisk forandret ret meget i disse 20 år, - de basale teknikker er de samme, og det primære i forskningen er fortsat relateret til forståelse af geofy- siske forhold, geologiske strukturer og dynamiske processer. I rapporten gives en status over eksi- sterende viden om områdets geologiske og geofysiske forhold, om fysisk og ke- misk oceanografi, om havisen og dens bevægelse samt velselvirkningen mel- lem havet, havisen og atmosfæren, samt i yderst beskedent omfang om biologi- ske forhold. Til trods for Kommissionens initiativ har nationen Danmark simpelthen været for passiv gennem årene og ikke i tilstrækkeligt omfang været interesseret i dette geografiske område. Dette har betydet, at Danmark/Grønland på trods af områdets beliggenhed nord for 260 [4] ARCTIC OCEAN GREENLAND Fig. 3. Kort og Matrikelstyrelsens flyvninger over Polhavet i 1998. Grønland har været relativt usynligt i mange ckkumpolare forskningssamar- bejder, hvor Canada, USA, Rusland og Norge i høj grad har sat dagsordenen, med væsentlige forskningsbidrag tillige fra Tyskland, England og Sverige. Selv ekspeditioner, som har opereret over eller tæt på den grønlandske konti- nentalsokkel, har kun haft meget be- grænset deltagelse af danske forskere. Dette gælder for eksempel Fram is- driftstationerne, (nærmere omtalt i GRØNLAND no. 2, 1985 side 23-34), det svenske YMER-80 projekt, med an- vendelse af den svenske statsisbryder YMER, samt tyske projekter med ud- nyttelsen af det tyske polarforsknings- skib POLARSTERN. I de senere år har dog geofysikere fra Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, sammen med forskere fra Canada og Tyskland samar- bejdet om flybaserede geomagnetiske målinger over Lincoln Havet i PMAP projektet. Samtidig har geodæter fra Kort og Matrikelstyrelsen, KMS, med støtte fra amerikanske institutioner gennemført tyngdefeltsmålinger over et havområde nord for Grønland som vist på fig. 2. Gennem sådanne målinger fra fly skaf- fes en vis viden om de geologiske og dybdemæssige forhold i havbunden, vi- den der er af betydning for fastlæggelse af den nødvendige dataindsamling, der må udføres fra skib eller fra havisen. 261 [5] I dag har en kreds af kvalificerede ak- tive polarforskere i Danmark og Grøn- land inden for relevante discipliner in- teresse for et dansk engagement i den høj arktiske forskning i og ornkring Pol- havet. Men sådan fqrskningsaktivitet er transport- og forsyningsmæssigt logi- stisk så krævende og kostbar, at mange forskere på forhånd har opgivet deres ønsker og planer for en sådan forsk- ningsaktivitet. Polhavet nord og nordøst for Grøn- land er karakteriseret ved at være stort set utilgængeligt med anvendelse af na- tionale danske platforme som skibe. Der er derfor behov for et udstrakt samarbejde med udenlandske projekter, som med anvendelse af isbrydende po- larforskningsskibe og specialinstrumen- terede; ubåde har dokumenteret egnet- hed til løsning af sådanne opgaver. Samtidig bør det overvejes, om Dan- mark/Grønland af politiske årsager skulle være »vært« med egen logistisk base i form af en flydende isdriftstation. En sådan isdriftstation kunne tjene som basis ibr nationale og internationale vi- denskabelige projekter som supplement til de skibsbaserede aktiviteter. Kommissionens koordinerende rolle Behovet for en dansk forskningsindsats i området nord for Grønland er aktuali- seret af Danmarks forventede ratifika- tion af FN's havretskonvention. Natio- nen har efter ratifikationen 10 år til over for FN at fremlægge krav om en udvi- det kontinentalsokkel. En forudsætning for, at Udenrigsmi- nisteriet kan fremføre sådanne krav over for FN, er imidlertid, at der frem- 262 lægges en videnskabelig dokumentation forede danske krav. Dette vil forudsætte omfattende forsknings- og opmålings- projekter, som kan understøtte danske krav om fastlæggelse af en juridisk kon- tinentalsokkel, defineret enten ved fast- lagt afstand fra den fysiske kontinen- talsokkels fodpunkt eller ved hjælp af de sedimentære lags tykkelse i de kontinen- tale randområder (margin området), som nærmere beskrevet af Jørgen Taag- holt i en anden artikel i dette nummer af tidsskriftet GRØNLAND. Udenrigsministeriet, der ikke selv har de fornødne faglige kontakter, rettede i 1997 en henvendelse til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Heri anmodede ministeriet Kommissionen om at vurdere forsker- nes interesse for en indsats i havområ- det nordøst og nord for Grønland, hvorved også Udenrigsministeriets be- hov for dokumentation kunne imøde- kommes. Ud over dette aktuelle konkrete suve- rænitetsmotiverede behov for en forsk- ningsindsats er der helt generelt et spørgsmål om, hvorvidt Danmark og Grønland ikke nu finder tiden moden til et, markant dansk/grønlandsk engage- ment i den internationale forskning i Polhavet, og gerne med et selvstændigt dansk initiativ. Muligheder/or øget dansk forskningsindsats Foranlediget af det initiativ, der blev ta- get af Kommissionen for Videnskabe- lige Undersøgelser i Grønland, har en kreds af forskere arbejdet med at forbe- rede et Greenland Arctic Ocean Shelf Projekt, GRASP. Man er således igang [6] Fig. 4. Flymålinger over Polhavet ved Kap Morris Jesup, Grønlands nordligste punkt med Siriushytte og automa- tisk vejrstation. Foto Rene Forsberg. med at formulere en »Science Plan« for en eventuelt kommende forskningsakti- vitet i området. Gruppen omfatter fore- løbig repræsentanter fra Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, Dansk Lithosfære Center, Far- vandsvæsenet, Kort og Matrikelstyrel- sen, Dansk Hydraulisk Institut, Zoo- logisk Museum/KU, Institut for Elek- tromagnetiske Systemer/DTU, Dansk Polarcenter samt repræsentanter for Udenrigsministeriets Retsafdeling og Hjemmestyrets Udenrigskontor og Rå- stofdirektorat. Gruppen hilser nye del- tagere, der konstruktivt kan bidrage til en tværfaglig forskningsindsats, vel- kommen. De videnskabelige områder, der på- regnes at indgå i forskningsprojekterne, Bathymetri/hydrografi Der er behov for en generel beskrivelse af dybdeforholdene, herunder en kort- lægning af kontinentalsoklen og opmå- ling af havbundens detaljer med en billeddannende side-scan sonar. Denne aktivitet er såvel forskning som basal søkortlægning. Men bathymetriske data er af stor betydning for en række forsk- ningsgrene: oceanografi, geologi, geo- dæsi, geofysik, klimatologi med flere. Uheldigvis gør isforholdene det umu- ligt at gennemføre dybdemålinger på traditionel vis, idet havområdet nord for Grønland sædvanligvis ikke kan besej- les. Indtil nu er det ikke lykkedes noget skib at sejle rundt om Grønland. I 1992 gjorde en russisk isbryder et forsøg, men sejladsen måtte opgives og isbryde- ren undsættes efter at have siddet fast i isen nord for Grønland. Imidlertid ved vi, at såvel Sovjetunio- nen som USA under den kolde krig opererede i hele Polhavet med atom- drevne u-både, og at de fra disse har fo- 263 [7] retaget omfattende dybdemålinger. Nu efter Sovjets sammenbrud har US Na- tional Science Foundation i samarbejde med US Office of Naval Research og amerikanske universitetsinstitutter ud- styret en af de amerikanske atomdrevne u-både til rent videnskabelige under- søgelser. Denne u-båd har i perioden 1993-98 gennemført omfattende målin- ger i et område i den centrale del af Pol- havet nord for de arktiske landes 200 sømils zoner. Det amerikanske projekt har fået navnet SClCEX (Scientific Ice Experiment). En ubåd er særlig velegnet til under- søgelser i Polhavet på grund af dens evne til at navigere frit under havisen. Gennem nedadrettede sonarmålinger kan havbundens forhold bestemmes, og ved opadrettede sonarmålinger kan man måle istykkelser og bestemme hav- isens generelle beskaffenhed og drift. Endelig kan man med løbende prøve- tagninger og temperatur- og saltholdig- hedsmålinger bestemme en lang række oceanografiske parametre. US National Science Foundation har ønsket at vurdere behovet for en inter- national fortsættelse af SCICEX i næste århundrede, og har gennem European Science Foundatioi} inviteret europæ- iske lande til at deltage i projektet. Kommissionen for Videnskabelige Un- dersøgelser i Grønland har anmeldt danske interesser herfor, og danske for- skere har deltaget i de første planlæg- ningsmøder. Det amerikanske tilbud åbner store muligheder for at få gen- nemført dybdemålinger i ellers utilgæn- gelige grønlandske farvande, men det forudsætter, at danske og grønlandske 264 myndigheder er indforstået med at ud- stede en invitation til US Navy til at operere i grønlandsk område med atomdreven u-båd. Geologi, geofysik oggeodynamik Geologisk viden om området kan pri- mært skaffes ved seismiske under- søgelser, der omfatter såvel reflektions- som refraktionsseismik fra den fysiske kontinentalsokkel, kontinentalskrænten og dybhavet. Seismik kan i et vist om- fang udføres fra en neddykket u-båd, i begrænset "omfang fra et isbrydende overfladeskib, eller fra en videnskabelig lejr på havisen. De seismiske data bør suppleres med optagning af boreprøver fra havbunden, enten fra et polarforsk- ningsskib eller fra en lejr på havisen. Speciel interesse knytter sig til Morris Jesup Hævningen, som måske har en geologisk struktur, der minder om det bedre undersøgte Yermak Plauteau nord for Svalbard. Det vil være naturligt, at man fra det danske projekts side samarbejder med det internationale Ocean Drilling Pro- ject (ODP), der allerede har dansk del- tagelse, samt Nansen Arctic Drilling Program. Den geologiske viden vil pri- mært blive opnået gennem integrerede geofysiske studier omfattende såvel seismiske, aeromagnetiske, gravimetri- ske som varmelednings målinger. Ud over målinger fra videnskabelige isdriftstationer (ved projekter som Fram I-IV og Arlis II) er der udført videnska- belige projekter fra store isbryden- de forskningsskibe som det svenske ODEN og det tyske POLARSTERN, der de seneste år har sejlet i farvandene [8] Fig. S. Polhavet som det ville se ud uden vand. Det arktiske ocean består af to dybhavsbassiner, adskilt af flere bjergrygge (Lomonossov Ridge og Alpha/Mendelev Ridge). Nord for Grønland er kontinentalsoklen særlig smal, og både dybdemæssige og geofysiske detaljer er stort set ukendte. ud for Nordøstrundingen. Der er et dansk håb om, at en aftale kan etableres med såvel Sverige som Tyskland om et fremtidigt samarbejde. Fra dansk side har Nunaoil A/S gen- nemført omfattende seismiske under- søgelser langs Nordøstgrønlands kyst op til ca. 78° N med anvendelse af det danske inspektionsskib Thetis, der er specielt udrustet til løsning af en sådan opgave. De rutinemæssige seismiske registre - 265 [9] Fig. 6. Atomdreven amerikansk SCICEX-ubåd på videnskabeligt togt i Polhavet. Foto US Navy. ringef fra kyststationer i Ny Ålesund/ Svalbard, Danmarkshavn/Grønland og Alert/Canada af rystelser fra jordskælv kan bidrage til vor viden om jordskor- pen og de tektoniske pladers bevægelse. En,supplerende seismisk station på Sta- tion Nord vil om muligt være værdifuld. Hertil kommer, at man i dag med an- vendelse af det nye satellitnavigations- system GPS kan foretage geodætiske stedbestemmelser med stor nøjagtighed (omkring 10 cm). Hermed kan op- lysninger indsamles om de geodynami- ske forhold, herunder oplysninger om pladetektoniske bevægelser og landhæv- ninger. Stor international interesse knytter sig til den arktiske oceanryg, Gakkel Ridge/Nansen Ridge, hvis spredning er 266 usædvanlig lav, i området nord for Grønland bestemt til ca. 1,24 cm/år og i området nord for Rusland til blot ca. 0,99 cm/år. Fra isdriftstationer kan ikke alene skaffes informationer om isbevægelsen men også nøjagtige tyngdefeltsmålinger til vurdering og supplement af tilsva- rende flybaserede målinger. Tre nye sa- tellitter planlægges opsendt i de kom- mende år som et led i et internationalt program for kortlægning af jordens tyngdefelt og dets variationer. Her vil overflade observationer fra isdriftsta- tioner være af stor betydning som kon- trol af de satellitbaserede målinger. Oceanografi og klimatologi For jordens klima spiller havets energi- [10] 995) y irao<-ri996) Arctysrfsn track (1997) 4 track (1998) Fig. 7. SCICEX togter i Polhavet 1993-1997. 267 [11] transport en stor rolle. Som anført i ar- tiklen »Forskning i Polhavet« andrager transport af varme i den atlantiske Golfstrøm til Nordeuropa omkring 20 x l O9 Kcal/sek. Denne havstrøm, der er velkendt og velundersøgt, er af afgø- rende betydning for klimaet i Nord- europa. Den østgrønlandske havstrøm fra Folhavet overfører store kulde- mængder, der svarer dl en energi på 8 til 9 x 1CP Kcal/sek. Denne havstrøm og dens variationer har stor betydning for klimaforhold i det østlige Nordamerika, men er kun kendt i meget begrænset omfang. Det videnskabelige sigte med GRASP er at indsamle basisviden om oceano- grafiske forhold, herunder specielt hav- temperaturer, saltholdigheder og hav- strømme i forskellige dybder. Man ved, at der midt gennem Polhavet ligger en relativt snæver oceanografisk »front« mellem relativt koldt og salt vand fra Stillehavet og varmere vand fra Atlan- terhavet. Varmere skal forstås relativt, der er tale om temperaturforskelle på under 2° C. Hvordan denne front for- løber nord for Grønland er fortsat ukendt men genstand for betydelig in- ternational oceanografisk interesse. Frontens beliggenhed hænger bl.a. sammen med ændringer i havisens tyk- kelse, og observationer viser, at isens middeltykkelse ændrer sig væsendigt fra af til år. I de senere år er isen i dele af den atlantiske sektor blevet tyndere. Observationer fra SCICEX indikerer, at istykkelsen kan aftage med op til 20 cm om året. Ændringerne er sandsynligvis normale og for en stor del periodiske Fig. 8. Polhavets is nord for Grønland. I sommerkysttågen ses Peary Lands kyst i baggrunden. Foto Rene Forsberg. 268 [12] ..« Fig. 9. FRAM isdriftstation. med et ca. 10-årigt forløb. Meteorolo- gerne taler om »den nordatlantiske oscillation« i klimaet. Ændringerne vi- ser, at det arktiske isdække er meget af- hængigt af selv små ændringer i klima og havstrømme. En speciel indsats kunne vedrøre un- dersøgelser af fysikken i og forekom- sten af kraftig nedsynkning af tungt, saltholdigt havvand inden for meget be- grænsede områder. Her synker overfla- devand ned til stor dybde, hvorved for- urening — herunder også CO2 — depo- neres dybt i havet eller i de sedimentære lag. Sådan deponering er af stor betyd- ning for hele problematikken omkring drivhuseffekten og mulige klimaæn- dringer. Detaljerede studier af isforholdene kan baseres på observationer fra satellit og fly. Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet har stor erfaring inden for dette område, og de er i stand til med dansk bygget SAR-radar og radiometri at skelne mellem åbne render i havisen, nyis og flerårsis, at vurdere istykkelsen samt bestemme isbevægelser under ind- flydelse afvind og strøm. Biologi og havets levende ressourcer Den eksisterende viden om den marine bundfauna på kontinentalsoklen ud for Nordgrønland er yderst begrænset, den er baseret på nogle få observationer gjort fra for eks. Fram I-IV isdriftstatio- nerne samt fra sejladser med forsk- ningsskibe som ODEN og POLAR- STERN. 269 [13] Danske biologer har foretaget under- søgelser på relativt lave dybder i enkelte fjordområder, hovedsageligt i Jørgen Brønlund Fjord. Der har også været fo- retaget marinbiologiske undersøgelser under de fællesnordiske forskningspro- grammer BIOFAR (Marine Benthic Fauna of the Faroe Islands) og BIOICE (Benthic Invertebrates in Icelandic Waters). Resultaterne herfra kombineret med informationer hentet fra litteraturen samt fra de foreløbige resultater fra en marinbiologisk ekspedition til Indepen- dence Fjord 1995 viser, at arter af bund- levende hvirvelløse dyr, f.eks. arter af krebsdyr og snegle, udviser »polar emergens« (forekomst i polare områder på lavere vanddybder end i resten af ud- bredelsesområdet) . Dette indebærer at arter, som er ud- bredt på kontinentalskråningen (500- 1000 meters dybde) nord for Færøerne og Island, genfindes på den nordøst- grønlandske kontinentalsokkel helt op på endog meget lavt vand (i de øverste 50 m). Dette tyder på eksistensen af et arktisk faunaelement knyttet til be- stemte vandmassetyper, hvilket er er- kendt blandt zoologer, men manglen på data har hidtil hindret en konstatering for bredere faunagrupper. Hvis »polar emergens« kan påvises at være almindeligt forekommende i flere faunagrupper, vil dette bidrage til en forståelse af hvorledes Arktis blev kolo- nisere! efter perioder med istid. At den nordgrønlandske bundfauna udeluk- kende skulle udgøre en forlængelse af den østgrønlandske, som det tidligere er blevet foreslået af danske marinbiolo- ger, kan vise sig ikke at være hele sand- heden. Et udvidet kendskab til den nordgrønlandske marine bundfauna vil kunne påvise, hvorvidt denne omfatter faunaelementer fra Vestgrønland, Ark- tisk Canada eller muligvis det nordlige Stillehav, og dermed bidrage til en til- trængt forståelse af områdets faunahi- storie, herunder dets zoogeografiske relationer. . En deltagelse af marinbiologer/zoo- loger, på planlagte isflageekspeditioner og på ekpeditioner med forskningsskibe i området i forbindelse med GRASP Projektet, vil kunne give optimale mu- ligheder for indsamling af prøver af bundfaunaen og dermed skabe mulig- hed for at belyse områdets faunahisto- rie. Som omtalt i artiklen »Forskning i Pplhavet« er der fra isdriftstationen Ruby på en lokalitet ca. 150 km nordøst for Station Nord registreret biologisk støj i form af fløjtetoner fra sæler, hvil- ket dokumenterer forbavsende aktivt sælmiljø, hvilket forudsætter tilstede- værelse af fødeemner for sælerne. Kendskab til den biologiske fødekæde i området er af stor interesse. Studier af havets fauna kan udføres fra såvel polarforskningsskibe som is- driftstationer, og samtidig kan der ind- samles supplerende oplysninger om isbjørnes tilstedeværelse. Isbjørne er lej- lighedsvis observeret langt til havs i Lin- coln Havet. Den danske forskergruppe ønsker, at grønlandske forskningsinsti- tutioner og forskere vil engagere sig i projektet. Specielt inden for havbiologi skønnes der at være mulighed for del- tagelse fra Grønlands Naturinstitut. 270 [14] Pig. 10. Isbevægelsen i det PolhaveL De store tal det omtrentlige antal år isen er om at forlade Polhavet. Logistik Som alle kan forstå, vil et projekt som GRASP stille store krav til logistik med behov for u-både og polarforsknings- skibe, krav som man fra dansk side ikke kan imødekomme. Imidlertid søges samarbejde med en række igangvæ- rende eller planlagte internationale forskningsprojekter i Polhavet. Det gæl- der projekter som Polar Margin Aero- magnetic Program, PMAP, Arctic Climate System Studj, ACSYS, Sdentific Ice Experi- ment, SCICEX, Nansen Arctic Drilling Program, NÅD, International Arctic Science Committees projekter ved- rørende Bathymetric Data Base for the Arctic samt Geological Geophysical Atlas of the Arctic Basin. Det er for GRASP projektet især vig- tigt, at der gives den danske forsker- gruppe mulighed for at etablere et sam- arbejde med det amerikanske SCICEX. Et sådant samarbejde vil forudsætte en invitation til US Navy til at operere in- den for den grønlandske fiskerizone med henblik på indsamling af videnska- belige data. Det tyske polarforskningsskib PO- LARSTERN opereres af Alfred Wegener Institut for Hav og Polarforskning i Bremer- 271 [15] haven. Fra tysk side har man tilkendegi- vet så stor interesse for det videnskabe- Uge sigte med GRASP projektet, at man har foreslået drøftelser vedrørende en samarbejdsaftale mellem AWI-Institutet og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. I Sverige drøftes for tiden anvendelsen af den svenske statsisbryder ODEN til viden- skabelige togter i Polhavet i det næste århundrede. Et nationalt dansk/grønlandsk logi- stikbidrag til GRASP projektet kunne i en periode være årlig etablering af en is- driftstation, åben for internationalt samarbejde. Dansk Polarcenter, eventu- elt i samarbejde med Grønlands Forun- dersøgelser, kunne forestå oprettelse og drift af sådanne isdriftstationer. Fra disse kunne forskningsindsatsen spe- cielt fokusere på forholdene i Lincoln Havet og Morris Jesup Plateauet, under hensyntagen til det almindelige drifts- mønster for isens bevægelse i området som vist i fig. 5. Afslutning Danske forskere samarbejder for tiden om at udarbejde en egentlig »Science Plan« for det videnskabelige program. Denne plan vil være tilgængelig for alle interesserede, idet projektet vil være åbent for alle, der kan bidrage konstruk- tivt til projektet og udnytte de specielle logistiske muligheder som projektet ventes at åbne. Det er forskernes håb, at denne plan kan danne grundlag for et flerårs — in- ternationalt tværfagligt forskningspro- jekt i Polhavet nord for Grønland — må- ske strækkende sig over 5 til 10 år. Det må forventes at planen løbende vil blive justeret og ajourført, også som et resul- tat af de nødvendige internationale kon- takter. Science Planen skal bruges som bilag i forbindelse med ansøgninger til bevil- gende instanser og ved forestående drøftelser med udenlandske forsknings- institutioner og forskere, med henblik på et internationalt samarbejde og koor- dination af de igangværende og plan- lagte projekter i Polhavet nord og nord- øst for Grønland. Et samarbejde der forhåbentlig også kan få støtte fra EU. Endelig kan Science Planen anvendes af Udenrigsministeriets Retsafdeling og Hjemmestyrets Udenrigskontor i deres vurdering af behovet for den videnska- belige dokumentation der kræves ved en eventuel fremsættelse af danske krav om en juridisk kontinentalsokkel i GRASP området. Litteratur. Eastern Arctic Science. Workshop Report fra mode på Danmarks Tekniske Universitet. Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland, 1980. Johnson, Leonard, Taagholt, Jørgen og Norden Ander- sen, Ole: FRAM Isdriftstationerne 1979-1982. Forskning i Grønland/tusaat, No. 2, 1985, p. 23-34. Taagholt, Jørgen og Fabricius, Jens: NAS-POLEX, GINS, FRAM STRÆDE og MIZBX. Forskning i Grønland/tusaat, nr. 2 1982, p. 22-28. Taagholt, Jørgen: Forskning i Polhavet. Tidsskriftet " tmØNLÅlÆ) nr. 5 1980, p. 117-144. Taagholt, Jørgen: Den juridiske kontinentalsokkel, et nyt begreb i international ret. Tidsskriftet GRON- LAND nr. 6-7 1998, p. 247-256. 272 [16]