[1] Geologisk kortlægning i Grønland og hvorfor Af Niels Henriksen Fotos: Jakob Lautrup (Grønlandsfotos) og Anne Vibeke Leth Behovet for en kortlægning af et lands geologiske forhold er baseret på det simple faktum, at man må vide noget om landets opbygning for at kunne for- holde sig til anvendelsen og beskyttel- sen af dets naturrigdomme og naturgiv- ne forudsætninger. Endvidere har ethvert civiliseret og udviklet samfund behov for videnskabeligt og undervis- ningsmæssigt at have viden om og ind- sigt i de materialer og processer, der lig- ger til grund for landets geologiske opbygning, også set i relation til de omgivende nationer og i en global sam- menhæng. Specielt er mulighederne for fund af mineralske råstoffer og energi- råstoffer (olie og gas) baseret på et solidt indblik i landets geologiske udvik- ling. En geologisk kortlægning består i en registrering af forskellige bjergartsenhe- ders forekomst og udbredelse og sam- mentegning af resultaterne på et kort, der er en hensigtsmæssig måde at præ- sentere de indsamlede data på. Kortene fremstiller sædvanligvis de bjergarts- enheder, der forekommer ved jordens overflade, og enhederne vises med for- skellige signaturer eller farver. Endvide- re kan man på kortene anføre en række andre stedrelaterede geologiske feltob- servationer, f.eks. målinger af bjergarts- enhedernes rumlige geometri (struktur- geologi), angivelse af prøveindsamlin- ger, angivelse af enhedernes aldersrela- tioner m.v. Kortene er det datagrundlag, der sammen med de geologiske basis- undersøgelser giver brugerne et over- blik over et områdes geologiske opbyg- ning. Kortene kan herefter benyttes til at vurdere områdernes ressourcepoten- Niels Henriksen, statsgeolog, mag.scient., leder af den geologiske kordægning i Grønland. Ansat først ved Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og efterfølgende ved Danmarks og Grøn- lands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Har del- taget i det geologiske kordægningsarbejde i Vest- grønland, Ostgrønland og Nordgrønland og har gennem en årrække forestået en række store geologiske ekspeditioner til fjerntliggende dele af Grønland. N. Henriksen har kompileret en række af de udgivne GGU/GEUS-kort og har deltaget i publicering af de videnskabelige resultater fra en lang række af de ekspeditioner, der er gennemført siden Henriksen som ung studenterassistent be- gyndte sit Grønlandsarbejde i 1953. 273 [2] tiale og kan danne udgangspunkt for en videre efterforskning. Geologisk kortlægning i Grønland I de fleste europæiske og nordamerikan- ske lande tog den geologiske kortlæg- ning form i begyndelsen af forrige år- hundrede, og siden da er den blevet udbygget og systematiseret og fortsæt- ter stadig med udarbejdelse af mere og mere detaljerede kort. De fleste lande arbejder med systematiske kortbladsse- rier i målestok 1:50.000 (l cm på kortet svarer til 500 m i terrænnet) eller 1:100.000 (l cm på kortet svarer til l km). Selv om der har været arbejdet med disse opgaver i mange år, er der ingen lande, der har nået et punkt, hvor kortlægningen er endeligt afsluttet. Det stadigt udbyggede kendskab til de geo- logiske processer gør det nemlig nød- vendigt med mellemrum at ajourføre de geologiske kort og eventuelt at nytegne dem. Kortene tilstræber at være objekti- ve registreringer og burde dermed være »tidløse«, men forståelsen og tolkningen af indholdet afhænger af den aktuelle faglige videnstatus, hvilket til tider med- fører behov for nye supplerende data- indsamlinger og justerede forudsætnin- ger for selve kortlægningen. For eksem- pel har teorien om pladetektonik, som fremkom i begyndelsen af 1970'erne, leveret en ny overordnet ramme til for- ståelse og tolkning af de geologiske pro- cesser. Denne forståelse har givet anled- ning til en nytolkning af den strukturel- le udvikling adskillige steder i Grønland. Det isfrie landområde i Grønland omfatter et areal på ca. 410.000 km2, hvilket er ca. 1/3 mere end de britiske øer (Storbritannien og Irland). I Grøn- land begyndte den systematiske geolo- giske kortlægning tidligst i Ostgrønland (Lauge Koch-ekspeditionerne 1926-58), medens kortlægningen i Vestgrønland indledtes i 1946 af det tidligere GGU. Fra begyndelsen tog kortlægningen sig- te på at etablere en rekognosceringsvi- den, men fra midten af 50'erne indledte GGU en systematisk kortlægning i 1:100.000 i Ivittuut-området i Sydvest- • Fig. 1. Geologisk 1:100.000 kort over Ivittuut-området i Sydvestgrønland publiceret i 1968. Kortet er ca. 60 x 90 cm stort. 274 [3] Udgivet Under sammentegning l -.100000 Geologiske kort Fig. 2, Indexkort der viser status for GGU/GEUS' geologiske kortlægning primo 1998. grønland (fig. 1). I løbet af de følgende årtier udbyggedes denne kortlægning gradvist til at omfatte store dele af det sydlige Vestgrønland, og fra 1968-72 udvidedes aktiviteten til også at omfatte Scoresby Sund-området i Østgrønland efter indstillingen af Lauge Koch-eks- peditionerne i 1958. Selv om der var god fremdrift i 1:100.000 kortlægningen, blev det snart klart, at man måtte ændre strategi for at få indhentet viden om de mest fjerntlig- gende og utilgængelige dele af Grøn- land inden for en overskuelig tid. Der- for begyndte man fra 1964 sideløbende med den hidtidige kortlægning også at arbejde i fjerntliggende områder og ind- samle data til udarbejdelse af geologiske Udgivet Under sammentegning Igangværende feltarbejde Geo/ogiske overs/gts/corc oversigtskort i 1:500.000 (l cm på kortet svarer til 5 km). Med arbejde i denne oversigtsform blev det muligt at dække hele Grønland med et kortværk på 14 kortblade og at afslutte denne indsats inden for en overskuelig årrække. På nuværende tidspunkt er 12 af de 14 kort færdigkarterede, og 11 af kortene er trykt og udgivet (fig. 2). De resterende to oversigtskort afsluttes i løbet af få år, og dermed er denne del af kortlægnin- gens målsætninger blevet opfyldt. Hvordan foregår den geologiske kortlægning i Grønland? Selv om Grønland er stort, og der er mange områder, hvorfra der kun findes begrænsede oplysninger, tager alle kort- 275 [4] l Fig. 3. Kortlægningen af de ube- boede områder i Nord- og Ostgrøn- land bliver gennemført med udsendel- se af ekspeditioner. lægningsopgaverne udgangspunkt i de tidligere undersøgelser, hvis resultater findes i videnskabelige publikationer og forskellige dataarkiver. Dermed sikrer man sig, at der sker en løbende viden- opbygning, og at unødigt dobbeltarbej- de undgås. Dernæst forberedes indsatsen .gen- nem faglig og praktisk planlægning, der ofte begynder mere end et år før det første feltarbejde. Mange områder i Grønland ligger langt fra beboede ste- der, og her er det nødvendigt at gen- nemføre feltarbejdet baseret på en eks- peditionsteknik, hvor al transport til og fra området samt den interne transport gennemføres af ekspeditionen selv ved hjælp af chartrede skibe, fly og helikop- tere. De faglige forberedelser begynder hyppigt med studier af flyfotos. På grund af den særdeles gode blotnings- grad i Grønland, hvor geologien ofte direkte kan iagttages på de nøgne klip- per, foreligger der et væld af informa- tioner i de eksisterende flyfotos. Fra dis- se kan man skitsere en række af de geo- logiske grænser og strukturer, der ses på billederne, og dermed kan der udtegnes et foreløbigt kort, der anvendes som basis for de efterfølgende feltunder- søgelser. Feltarbejdet udføres af grupper af geologer, assistenter og praktisk støtte- personale med varierende størrelse fra fa personer til større samlede ekspedi- tioner med op til 40 deltagere. Feltarbej- det udføres i reglen i sommermåneder- ne, hvor fjeldet er snebart og tilgænge- ligt for direkte observationer. Arbejds- grupperne omfatter sædvanligvis geolo- ger med forskellige specialer, der hver løser specifikke faglige opgaver. Når et område skal kortlægges, væl- 276 [5] l Fig. 4. I næsten alle områder af Grønland har tidligere geologers ind- sats dannet et værdifuldt udgangs- punkt for de nyere undersøgelser og kortlægning. ges først en skala for arbejdet — dvs. man udstikker retningslinier for, hvor detaljeret kortet skal være. Sædvanligvis arbejdes der i felten i en skala, der er meget mere detaljeret end den, hvori kortet til sidst publiceres (trykkes). Er målet f.eks. et kort i 1:100.000, arbejdes (karteres) der hyppigt i 1:20.000 i felten. Hermed sikres, at den etablerede basis- viden er større end den publicerede information. Den detaljerede feltinfor- mation gemmes i et kortarkiv, der er til- gængelig for eventuelle andre brugere. Den valgte karteringsskala afhænger af formålet. Til oversigtskortlægningen arbejdes der i 1:100.000 i felten, medens forskellige detailstudier af mineralisere- de områder kan foregå i 1:10.000 eller endnu mere detaljeret. I Grønland ar- bejdes generelt med basiskartering fra 1:20.000 til 1:100.000. Til sammenlig- ning kan anføres, at feltkarteringen i Storbritannien foregår i 1:10.000, altså 10 gange mere detaljeret end den måle- stok, hvori man i Grønland indsamler data til oversigtskortene. Den geologiske kortlægning er som regel over fladekor dægning — altså regi- strering af, hvad der direkte kan iagtta- ges ved terrænets overflade. Under ar- bejdet må geologerne besøge hele om- rådet, der omfattes af kortlægningen, enten med transport med skib eller he- likopter, og dernæst videre til fods. Afhængigt af kortlægningsskalaen og blotningsgraden må geologen hele tiden tage stilling til, hvordan dataindsamlin- gen foretages mest hensigtsmæssigt, og hvor mange oplysninger og prøver, der skal indsamles. Ofte er dækningsgraden meget varierende, således at der i nøgle- områder anvendes megen tid, medens man imellem nøgleområder kan benytte sig af sin detailviden til at ekstrapolere 277 [6] og dermed komme hurtigere gennem et givet areal. Selve kortlægningen omfat- ter, at grænseforløb mellem forskellige bjergartstyper indtegnes på kortet. Så- danne grænser kunne f.eks. være græn- ser i en given yngre lagserie mellem kalksten og sandsten, eller i et grund- fjeldsområde mellem gnejs og granit. Samtidigt registreres bjergartens lagstil- ling, og her vil fladtliggende lagserier som regel kunne aftegnes med et græn- semønster, der ligner højdekurver, me- dens bjergarter, der er blevet deforme- ret ved bjergkædefoldning, vil aftegne et geometrisk mønster, der ligner ure- gelmæssige bølgeformer. Sideløbende med den egentlige kort- lægning foretager geologerne en række forskellige observationer, der bidrager til forståelsen af områdets geologiske udviklingshistorie. Primært observeres de relative alders følger mellem de for- skellige bjergartstyper, og dernæst fore- tages en række målinger af bjergartens strukturer. Dette danner baggrund for konstruktion af 3-djmensionale model- ler for bjergarternes rumlige udbredelse (fig. 5_og 6). Endvidere foretages obser- vation og vurdering af en række basale geologiske forhold, så som bjergarts- type, mineralindhold, evt. fossilindhold, mineraliseringsindikationer, omdannel- sesgrad m.v. Der indsamles prøver til senere laboratorieundersøgelser, hvor bjergartssammensætningen (petrologi), den kemiske sammensætning (geoke- mi), aldersbestemmelser (geokronolo- gi), fossilbeskrivelser (palæontologi), sedimentanalyser (sedimentologi) m.v. indgår. Alle observationer refereres til bestemte feltlokaliteter, der sædvanlig- 278 vis anføres på kortet samtidigt med, at geografiske koordinater samt højde over havet registreres. Efter en samlet bearbejdelse af hele materialet og rentegning af feltkortene indgår disse basisdata som grundlag for eiTsammentegning (kompilering) af de endelige geologiske kort, der udgives som farvetrykte kort ved siden af viden- skabelige artikler, der beskriver og tol- ker områderne eller dele deraf. Målsætningen for den geologiske kortlægning I Grønland har råstofefterforskningen og den videnskabelige udforskning gået hånd i hånd i det geologiske arbejde lige fra den spæde start i begyndelsen af for- rige århundrede. Da GGU's systemati- ske kortlægning i 1:100.000 blev påbe- gyndt, valgtes Ivittuut-området i Syd- vestgrønland som det første målområ- de, idet man helt bevidst ønskede at stu- dere regionen omkring Grønlands ene- ste producerende mine, hvor der var blevet brudt kryolit gennem mere end 100 år. Kortlægningen omkring Ivittuut blev gennem det næste årti udvidet til Sydgrønland, hvor der var stor interesse for de mineraliseringer med uran mv., der var påvist ved Narsaq i Ilimaussaq- intrusionen. Kortlægningsopgaverne blev altså tilrettelagt i lyset af de økono- misk-geologiske perspektiver, der teg- nede sig. Den generelle målsætning for den geologiske kortlægning med tilhørende basisundersøgelser er i dag at gennem- føre en grundlæggende geologisk ud- forskning af Grønlands meget varierede og sammensatte geologiske opbygning for at etablere et grundlag både for [7] BJ Fig. 5. Geologisk skitsekort over Nord- grønlands geologi, der domineres af fladtlig- gende sedimentære lag- serier fra Proterozoikum og ældre Palæozoikum. Øvre ProterozQiske sedimenter Mellem Proterozoiske sandsten og basalter Grundtid Ko/edonske foldebælts Kambnum - Silur kalksten Øvre Proterozoiske sandsten Mellem Proterozoiske sandsten og vulkaniter Eltesmeriske foldebælte Kambnum - Si/ur kalksten Yngre dannelser Sedimenter og vulkanske donnel: Knmbnum - Ordoviaum sandsten og lerede sedimenter Gnejser U Fig- 6. Blok- diagram (konstru- eret fra de geologi- ske kort), der viser den 3-dimensiona- le opbygning af den sedimentære lagserie i Nord- grønland. Fra Higgins et al., 1991. Karbonater fra åbent mannt miljø "-"" Platform karbonater jOal Siostrorna/e karbonater Hl Platform karbonater Karbonater o/Je/ret indenfor og me//em rev ydre shelf2one karbonater Evaponter .... Revdannelser Indre shelf sand- og leraflejringer Ydre snelfler- og sandaftejnnger Turbidit affeynnger Dyphavs mudder og siltoffeynnger • Temgene mudderofle/nnger | Ffinfriold/ge lersten ^ Kong/omeroter • ' Mega brecaer S Proterozoiske sandsten og lersJofre | Krystallisk grundfjeld — Diskordans 279 [8] forskning og mineral- og kulbrintesøg- ning. Indsatsen foregår i et internatio- nalt videnskabeligt miljø med et integre- ret samarbejde mellem forskere fra GEUS og forskere fra danske og udenlandske geovidenskabelige institu- tioner. Den ovennævnte målsætning, der er formuleret i forbindelse med GEUS' resultatkontrakt og arbejdsprogram, er i nøje overensstemmelse med den vurde- ring, man har fra Grønlands Hjemme- styre om kortlægningens betydning for de grønlandske erhvervsudviklingsmu- ligheder. Der er fra Hjemmestyrets Rå- stofdirektoratet peget på behovet for at fastholde den løbende indsats med basiskortlægning og formidling af infor- mationer og data. Endvidere ønskes mulighed for en øget og mere målrettet indsats i områder med et højt råstofpo- tentiale samt en indsats i mindre kendte områder for at søge at åbne nye områ- der for efterforskningsaktiviteter. I disse år er den private efterforsk- ningsaktivitet i Grønland meget stor, og især tiltrækker det sydlige Vestgrønlands mineralpotentiale sig stor interesse. Der er her uddelt efterforskningskoncessio- ner i næsten hele området fra det sydlig- ste Grønland til Nordre Strømfjord, en strækning på ca. 1000 km. Herudover er der uddelt spredte koncessioner i både Nord- og Østgrønland. Selskabernes efterforskning tager alle steder udgangs- punkt i den eksisterende viden, der pri- mært er indeholdt i GEUS' publicerede materiale (kort og afhandlinger) samt i tilgængelige arkiver og databaser. Det skal i denne sammenhæng også nævnes, at GEUS ud over geologisk kortlægning også udfører andre typer af kortlægning, primært geofysisk og geokemisk kort- lægning. Den økonomiske dimension af den private efterforskningsaktivitet er i disse år 2-4 gange så stor som den, der anvendes af det offentlige på det basale arbejde. Dette afspejler klart, hvor mo- tiverende den offentlige indsats er for den private efterforskningsindsats. At dette også udtrykkes klart af selskaber- ne, fremgår bl.a. af en pressemeddelelse, efterforskningsselskabet Platinova A/S udsendte 22/10 97, hvori de anfører: »Det er vigtigt at bemærke, at resultater- ne af det langsigtede geologiske kort- lægningsarbejde udført af GEUS (Dan- marks og Grønlands Geologiske Un- dersøgelse) har været gode redskaber for den nuværende efterforskningsind- sats.« Bemærkningen er anført i presse- meddelelsens omtale af selskabets nye diamantfund i Vestgrønland, der re- præsenterer en efterforskningsaktivitet, der direkte kan føres tilbage til GEUS' tidlige basisindsats på dette område. En anden indikation på brugernes, herunder prospekteringsselskabernes interesse for resultaterne af den geologi- ske kortlægning og de basale undersø- gelser i Grønland er størrelsen af GGUs og GEUS' salg af kort og af- handlinger. Der er siden 1969 solgt ca. 500 geolo- giske kort pr. år og ca. 900 afhandlinger og rapporter pr. år. Den fremtidige kortlægning i Grønland Med den nuværende arbejdsindsats vil oversigtskordægningen i 1:500.000 blive afsluttet inden for de næste ca. 5 år. Som det fremgår af ovenstående, er 280 [9] l Fig. 7. En samlet bearbejdelse af hele mate- rialet og rentegning af feltkortene indgår som basisdata og er grundlag for de endelige geologi- ske kort. kordægningsarbejdet i Grønland imid- lertid langt fra færdigt. Det må forudses, at de ældste over- sigtskort i 1:500.000 skal opdateres. Desuden fortsættes 1:100.000 serien, hvori der indtil nu er udgivet ca. 50 kort. Der vil fortsat være behov for kort i denne skala, og behov for detailstudier i områder med højt råstofpotentiale. Endvidere har udviklingen af digitale teknikker revolutioneret kortfremstillin- gen. Digitale kort er blevet vigtige pro- dukter, og de eksisterende geologiske kort er i øjeblikket under omarbejdning til digital form. Dermed er der også skabt mulighed for en øget sammenstil- ling af geologiske kort med andre kort (f.eks. geofysiske og geokemiske kort) og andre typer af data til helt nye kort- typer med store mængder af kombine- ret og lettilgængelig information. Det geologiske kordægningsarbejde må også i de kommende mange år ba- seres på de klassiske feltarbejdsmetoder, hvor geologerne må indsamle data og prøver i felten, men samtidig må nye digitale arbejdsmetoder tages i anven- delse ved bearbejdning og opbygning af databaser. Hermed vil den basale geo- videnskabelige indsats kunne gå hånd i hånd med en målrettet udnyttelse af nye værktøjer og digitale medier til formid- ling af resultaterne. Kortlægningen må udvikle sig i pagt med tiden — men den er som sådan kommet for at blive. Artiklen har været trykt i årsberetning 1997 fra Dan- marks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. 281 [10]