[1] Fridtjof Nansen i Godthåb 1888 Af Aksel Mikkelsen Et gammelt brev fra Fridtjof Nansen, dateret Godthåb den 4. oktober 1888 og stilet til kaptajnen på kryolitskibet »Fox« liggende i Ivigtut klar til hjemrejse, er igennem familien Sverdrup kommet mig i hænde. Brevet gengives her i faksimile, da jeg mener det fortjener at blive kendt af en større kreds. Brevet giver i sin klare, beskedne men inderlige tone et godt bil- lede af den dengang unge og ukendte personlighed og polarforsker, der skulle få så stor betydning for polarforskning, havvidenskab, Norges politiske historie omkring 1905, det humanitære hjælpear- bejde efter første verdenskrig og meget andet. Nansens færd i 1888 over den den- gang fuldstændigt ukendte, grønlandske indlandsis var en virkelig arktisk bedrift. Ekspeditionens seks mand og udstyr blev ved ekspeditionens start sat i et par åbne både i drivisen ud for Grønlands østkyst. Man regnede nemlig med senest dagen efter at kunne gøre landgang på kysten på et sted, som ville være velegnet til opstigningen på indlandsisen. Men sådan kom det ikke til at gå. Bådene kom i drift med isen, og først efter en meget 292 barsk måned i drivisen kunne de komme i land og begynde opstigningen til ind- landsisen. Da var det allerede blevet sent på året, men Nansen ville alligevel gen- nemføre turen over isen. Snestorm af ukendt voldsomhed og temperaturer på 40-50 graders kulde mødte ekspeditionen på isen. Der var dog ingen mulighed for at vende om, og takket være Nansens jernvilje og tro på sit projekt kom de — efter som de første at have krydset indlandsisen — ned i bun- den af Ameralik-fjorden på Grønlands vestkyst ca. 120 km fra Godthåb. Der fik de lavet en slags båd — nærmest et trug kaldet »Skildpadden« — af telt, skistave, teltstænger, pilekrat m.v. På 5 døgn roede Nansen og Sverdrup de 120 km til Godt- håb og nåede frem den 3. oktober 1888, lige inden en kraftig sydvesten storm Aksel Mikkelsen har tidligere skrevet artikler om minedrift, olieforskning m.v., sidst »Glimt fra Na- nortalik 1883-85«, Grønland nr. 8-1997 s. 335. Aksel Mikkelsen arbejdede en årrække i Sydgron- land, på Icecan- og Loranstationcrne i Frederiks- dal og på Angissioq. [2] fe- Nansen og Sverdrup i »Skildpadden«, et fartøj lavet af teltdug, skistave, pilekviste og lignende. Fartøjet brugte de til at ro de 120 kilometer, ud af Godthåbsfjorden for at hente hjælp, efter at de var kommet ned fra deres tur over ind- landsisen. satte ind. Denne episode gav i øvrigt an- ledning til den i det gamle Godthåb kendte talemåde: »Qujanaq Nansen ti- kippoq, - Det er da godt, at Nansen nåede frem«. Der blev straks afsendt en kajakmand til de efterladte rejsefæller i Ameralik med bl.a. lækkerier fra Godthåbs fire danske damer samt med tobak til de to samer. I øvrigt havde de ventende ekspe- ditionsdeltagere allerede opnået kontakt med en grønlandsk rensdyrjæger, som forsynede dem med friskt rensdyrkød. De led således ingen nød, selv om der blev nogen ventetid, inden to større både kunne komme ind fra Godthåb og af- hente dem. Nansen selv havde håbet at nå årets sidste skib hjem fra Grønland. Derfor havde han ændret sin rejserute over ind- landsisen, således at han kom ned i Godthåbdistriktet og ikke som oprinde- ligt planlagt til Christianshåb. Dagen ef- ter sin ankomst til Godthåb sendte han det i indledningen nævnte brev til kaptaj- nen på »Fox«, der i Ivigtut lå klar til af- rejse som årets sidste skib. Nansen havde naturligvis håbet på selv at kunne komme hjem med skibet og fremlægge resultaterne fra sin sensationelle rejse over Grønlands indlandsis. Men »Fox« var fuldlastet og havde 40 kryolitarbej- dere ombord, hvorfor kaptajnen ikke mente, at han kunne tage flere med. Kaptajnen fik dog en rapport med til rej- sens danske sponsor, kaffegrosserer Au- gustinus Gamel, som i henhold til Nan- sens ønske fik rapporten offentliggjort bl.a. på forsiden af Times den 20. no- vember 1888. Denne artikel gjorde Nan- sen verdensberømt. Nansen havde selv set frem til en lang og måske lidt kedelig vinter på vestky- sten. Man må dog sige, at han på bedste vis kom til at udnytte det halve års ufri- villige ophold i Godthåb, og opholdet kom til at sætte sine spor såvel i byen som i Nansens eget liv. Ekspeditionsdel- 293 [3] Fem af de seks ekspeditionsmedlemmer i kajak ud for Godthåb. Det sjette ekspeditionsmedlem, samen Ravna, turde ikke sejle i kajak. tågerne blev indkvarteret efter samme ordning, som de på isen havde delt de to tremandssoveposer: Nansen, Sverdrup og Dietrichsen blev indkvarteret hos ko- lonibestyrer Laurit2 Bistrup, Kristiansen og de to samer i et andet hus, hvor der manglede gardiner for vinduerne. Dette gav anledning til et offentligt vindueskik- keri, og kan måske derfor have fremkaldt følgende kommentar fra Nansen: »For at undgå ubehageligheder blev det bestemt, at kvindfolk ikke skulle få lov at komme der (på deres værelser) — på den måde sikredes stedets moral bedst.« Dette satte dog ingen stopper for især Kristiansen og Balto, som begge blev kendt for deres energiske deltagelse i de ofte forekom- mende danse-mik arrangementer. Under opholdet forsøgte Nansen selv at leve som eskimo for på den måde at lære mest muligt om deres liv. Han for- søgte at lære deres sprog, levede og spi- ste sammen med dem på jagt-, fiske- og skiture, lærte selv at ro i kajak, dyrkede skisport med dem, levede i udstederne, hvilket måske gav anledning til det øge- navn, som han — i lighed med enhver be- søgende dengang — uvægerligt blev be- hæftet med: Sardlormiut Ningavat (Sardloq-folkets svigersøn). Det siges, at udstedsbestyreren i Sardloq havde en meget smuk datter, men om dette har noget med hans øgenavn at gøre, skal jeg lade være usagt. Men at Nansen og hans rejsefæller har været usædvanlig popu- lære deroppe, vidner bl.a. følgende se- nere udtalelse fra et par grønlændere om: »Nansen og Balto var så venlige og så hyggelige, at vi altid tænkte på dem næsten som vore egne«. Lokaliteten Nansens Fiskebanke efterlader også et minde om hans ophold deroppe. Efter hjemkomsten granskede Nansen tilgængelig litteratur om Grønland her- under Hans Egede, Poul Egede, Niels Egede, Ruds Dalsager, Gustav Holm og de islandske sagaer. Det hele blev sam- menfattet i bogen »Eskimoliv«, som må 294 [4] siges at være et klassisk værk om grøn- lænderne og grønlandske forhold. Nan- sen anerkender, at danskerne har gjort det bedre end nogen anden kolonimagt i verden, men hans dom over mission, handel og administration er dog søn- derknusende og kan sammenfattes i hans barske råd til danske politikere og em- bedsmænd: »Hvis I arbejder for grønlæn- dernes ve og vel, bør I pakke alle jeres va- rer og alt det andet værdiløse ragelse sammen og fragte det tilbage til Dan- mark. Og lad så fremtidens grønlændere, som de har kunnet tidligere, passe deres egne sager selv.« Tydeligere kan hans me- ning om danskernes indsats på Grønland omkring 1888 næppe fremføres. Forarbejdet til det 700 sider store værk »På ski over Grønland« blev ligeledes ud- arbejdet under opholdet i Godthåb. For- uden det videnskabelige og saglige ind- hold kan det siges, at denne bog blev indledningen til nutidens store interesse for skisport. Efter det halve års ventetid i Godthåb hjemrejste ekspeditionen den 29. april 1889 med skruebarken »Hvidbjørnen«, hvis fører i 1889 var daværende løjtnant Garde. Han havde været næstkomman- derende på Gustav Holms konebådseks- pedition til Ostgrønland 1883-85, så Nansen og Garde må have haft meget at diskutere. Nansen kan således tænkes at have inspireret Garde til dennes ca. 200 lun lange og vel gennemførte vandring på Indlandsisen i 1893. •MB Nansen Ravna Dietrichson Balto Sverdrup Christiansen Nansen og hans ekspeditionskamnierater, som sammen kn'dsede Grønlands indlandsis i 1888. 295 [5] Illustrationer fia Fridtjof Nansens bog: »Paa Ski over Grønland«, 1890. I det først nævnte brev overvurderer Nansen ikke sin indsats. Havde folk den- gang anet, hvad Nansen skulle komme til at betyde, havde man nok været mere agtpågiven med hensyn til at imøde- komme hans skriftlige anmodning om hjemrejse med årets sidste skib. Til gengæld havde Nansen ikke haft den lærerige tid i Godthåb, og ej heller havde han haft mulighed for at bringe et nyt og frisk pust ind i den gamle grønlandske hovedstads hverdag - ligesom vi andre ikke via hans brev havde fået indsigt i hans beskedne holdning til den epokegørende ekspedition over ind- landsisen. 296 [6] x ^ /- <7 /7 v S"^ C/ i øt&fi g-fn-l <7Cf'c>rt't/'Va&'z-s££4 s/#*~r^^^^^^^s4<&'£/t*i'&y£ • J$L^ , ^ S 'y/.- ".{*•• -y ' 'V't'-/ -' rV -"• ,y-/^ C^V* '$',?**•£&*&&^fsnÆ ~/2,té£ ffi&t&Zf'* *- fiff -føt, ^cjti f . S f Kopi af Nansens brev af 4. oktober 1888 til kaptajnen på Fox, hvori han anmoder om skibsplads for sig og sine rej- sefæller, efter de havde krydset Grønlands indlandsis. 297 [7] to vo oo ,,,;;^^^*:^*!^,«^^^^^.^ a* ^^..jjiMi.;;;,--! ,-,::j r 'W;fi y-spis'&iM^^ irlsJ- K S tSt r r F&NE *"* 'V* ST w| T T- '••'.'' - ' ».FN* ti v v \ » [8] t~/ - . ' / *• .' *£ *><&*+&& JZø*> &r st&*b&£&n, »Eskimohus om vinteren«, tegnet af Fridtjof Nansen. 299 [9] Afskrift af brev fra Nansen Godthaab den 4. Oktober 1888 Som De af under Skriften vil se er mit navn Nansen og jeg er leder af den Eks- peditionen som skulde gaa gjemmen Gronland fra østkysten til Vestkysten. Efter adskillige gjenvordigheder af for- skjellig slags, er nu endelig 2 af os naade frem bid til Godtbaab, medens den Svrige del af Ekspeditionen (4 Mand) venter Inde i bunden af Amerikalikfjor- den paa at blive hentede hid snarest, Men desværre vi er naade frem forsent til at komme Hjem med et af Handelens skibe laar som haabet, og den eneste mulig- hed, vi har for at komme Hjem er derfor nu Fox om den ikke er gaaet, og om vi skulde kunde komme med Den. I et læn- gere Brev til Hr. Driftsbestyrer Schmidt har jeg forhort om at det var mulig at Fox saafremt den endnu er i Ivivtut, kunde gaa om Godthaab og tage os med naar den gaar Hjem. Naar jeg kommer med et saa dristigt forlangende, som at FOX skulde komme hid Istedet for at vente paa os i Ivigtut, saa er det fordi jeg troede det at være det sikrest og at den meste Tid maatte spares for Dem paa den maade, det tager ikke For mange Dage at gaae herop, medens man mener her, at vi ikke kunde gjore Beregning paa at komme frem paa mindre end 14 Dage til Ivigtut, efter at vi vel maae vente i mindst 4 Dage om ikke mer for De ovrige delta- gere i Ekspeditionen kan hentes hid inde fra Fjorden og saa lenge turde jeg ikke gjore Regning paa at Skibet kunde vente paa os dernede, kunde derimod Skibet gaae herop vilde vel 2 Dage op og 2 300 Dage tilbage altsaa ialt 4 Dage være nok dertil, og det var sikkert medens venten altid er Udsikker, ja Kaptain, at det er os magtpaaliggende at komme Hjem iaar, og_at det vilde være rigtig kjært at kunne sætte foden ombord i Deres fartoi, det behover jeg neppe forsikre Dem, kan De klare det saadan, Da ved De neppe hvil- ken udodelig Taknemmelighed, De vil tilvinde Dem i 4 Norske og 2 Finske hjerter, Det er selvfolgelig som jeg og- saa har Skrivet til Hr. Driftsbestyrer Schmidt, at de udlæg som maatte paa- føres Skibet ved henting og hjerbring- niog alt dette af os vil blive fult ud godt- gjort ligesom at Skibets besætning maatte faa en Ekstraberegning i den an- ledning. Hvad os 6 Mand angaar saa er vi jo vistnok saa meget Uciviliserede efter vort lange ophol i kulden og Snereiseop- hold, men tro dog neppe De behover være bange for at Tage os ombord, rene Isbjorne er vi endnu ikke bliven vi vil være lykkelig ved en megen liden Pias paa Deres dæk eller nede i Lasten som Soveplads og forovrigt tro at kunne for- sikre Dem at vi skal være meget beske- den og Pyntelige unge Mænd at have med at gjore ombord, Haabende paa at der altsaa endnu er en mulighed for at gjore Deres personlige Bekjendtskab ombord i Fox, og af midt inderste hjerte bedende Dem om Undskyldning for det bryderi som jeg muligen vil komme til at volde Dem Jeg Deres altid forbunden F. Nansen [10]