[1] Grønland i 1200tallet - ny forskning og nye resultater Af Hans Christian Gulløv Bag denne lidt dunkle titel gemmer sig nogle begivenheder, som jeg i det føl- gende skal løfte sløret for. Præsentatio- nen støtter sig i vid udstrækning til de seneste års arkæologiske undersøgelser i Grønland; og når det drejer sig om jord- bundne levn, som det er i arkæologens lod at fortolke, så må alle supplerende oplysninger så vidt muligt inddrages. Det drejer sig for eksempel om naturvi- denskabelige dateringer og historiske kilder; og det har vist sig, at arkæolo- gien, naturvidenskaben og historien samstemmende har peget på 1200tallet som et i flere henseender interessant århundrede i Grønlands forhistorie og historie (1). Porten til Grønland l 1996 påbegyndtes arkæologiske un- dersøgelser i Thule kommune. Arbejdet var et led i forskningsprogrammet Men- neske, Kultur og Miljø i fortidens Grøn- land, som involverede danske og grøn- landske museer og universiteter, og som også omfattede feltarbejde i Vest- og Nordøstgrønland med inddragelse af såvel de norrøne som de eskimoiske kulturer. Det var et halvt århundrede efter Erik Holtved havde afsluttet sine udgravnin- ger i Thule distriktet, og som den første havde påvist Dorsetkulturen som en selvstændig forhistorisk fase i Grøn- land, der gik forud for Thulekulturen. I begyndelsen af 1990erne havde energi- ske folk fra Thule Museum rekognosce- ret store kyststrækninger i kommunen og overalt, hvor de gik i land, iagttaget palæoeskimoiske levn, som ikke tidli- gere havde været kendt i denne del af landet. Det var især oplysninger om mulige boligtomter fra den seneste fase af Dor- setkulturen som var målet for de under- søgelser, der blev indledt i 1996 og afsluttedes året efter. Stedet var Hather- ton Bugt, der ligger umiddelbart nord for Etah på vestkysten af Inglefield Land med godt 40 km over Smith Sund Hans Christian Culløi', dr.phil., mag.scient. i antro- pologi. Feltarbejde i Grønland siden 1968. Senior- forsker ved Dansk Polarcenter 1991-97. Mu- seumsinspektor ved Nationalmuseet fra 1997. Mangeårigt medlem af Det grønlandske Selskabs bestyrelse. [2] Fig. 1. Kort over undersøgelses- området Qeqertaaraq blev valgt som ekspeditionens base. På denne lille halvø blev der fundet mere end 300 teltringe, hustom- ter og andre levn fra den eskimo- iske forhistorie. De fleste hør_cr.til Dorsetkulturen. De markerede »storstensanlæg« eller såkaldte »arktiske megalit-anlæg«, som alle er fra den sene Dorsetkultur, be- står af en midtergang omkranset af en rektangulær stenvæg. Bred- den er ca. 4 meter og længden mellem 1Q og 15 meter. Sten- væggene er rejst af op til tons- tunge klippeblokke. (Fra Appelt, Gullov & Kapel 1998, side 14; og om megalit- anlæg side 21). Foulke Fjord [•*'• Boplads t "(•"Storsfmiilnlaeg " "_ t Støn TJ til Ellesmere Island i Canada. Dette var med Knud Rasmussens udtryk »Porten til Grønland« (Fig. 1). I løbet af de to feltsæsoner under- søgelserne varede blev nogle hustomter fra den sene Dorsetkultur arkæologisk undersøgt. De tegnede sig før udgrav- ning som svage fordybninger i grusede strandvolde og gav ikke indtryk af at have været boligrester; men ved nær- mere eftersyn fandtes stenaffald fra red- skabstilvirkning og enkelte oldsager i tand og knogle spredt på overfladen omkring fordybningerne som tegn på fortidige aktiviteter. Fragmenter af hvide hvalroskranier lå overalt og en- kelte steder i så store koncentrationer, at der måtte have været tale om egentlige indsamlinger med det formål at er- hverve det brugbare materiale, stødtæn- derne. Fra canadiske undersøgelser vides hvalrosfangst at være tæt knyttet til Dorsetkulturen, og Hatherton Bugt var i denne henseende ingen undtagelse. Udgravningerne viste da også en velud- [3] Fig. 2. Pilespids af rensdyrtak, 13 cm lang, og dukke af hvalrostand, 3,9 cm høj. Begge tilhorer Thulekulturen og er fundet i en hustomt fra sen Dorsetkultur. Monten er en canadisk dollar. (Foto II.C.Gullov). viklet Dorsetkultur med stor variation i redskabsinventaret og med en rigdom af naturalistiske udskæringer i hvalrostand, som gengav fangstdyrene. Hertil kom mere end 15.000 knogle fragmenter, hvoraf en tredjedel stammede fra fugle mens resten fordelte sig rigeligt mellem landdyr og havets dyrevildt. Tomterne gengav efter udgravning en grundplan af en næsten kvadratisk bo- lig, hvis indre sider målte mellem 4 og 5 meter. En tørvemur indenfor en opka- stet grusvold har tjent som en isole- rende væg mod nordenvindens svøbe, som Knud Rasmussen har betegnet vejrliget her oppe. Adgang til boligen har fundet sted hvor grusvolden er lav, og denne tærskel har således fungeret som en kuldefælde. Boligens indre har set fra indgangen været delt i en venstre og højre halvdel til brug for henholdsvis arbejdsområde og sovebriks. Således ad- skiller indretningen sig klart fra Thule - kulturens boliger med briks langs bag- væg og eventuelle sidebrikse. I en del af de undersøgte boligtomter var de to halvdele delt af den karakteri- stiske palæoeskimoiske midtergang med de kantstillede fliser; og i en enkelt tomt sås inddelingen at ligge vinkelret på ind- gangen, så briksen blev placeret langs bagvæggen. Der synes med disse iagtta- gelser at være tale om en ændring af bo- ligens arkitektur i løbet af den sene Dorsetkultur, som i sin afsluttende fase tilmed indeholdt træk der genfindes i [4] 10øn Hg. 3. Brudstykke af metalgryde (tv) fundet i hustomt fra sen Dorsetkuhur. Kulturfaget er C14 dateret til 1240- 1285. Trebenet gryde (th) produceret i Nordeuropa i slutningen af 1200tallet. Placering af det fundne stykke er angi- vet. (Tegning Niels Levinsen). Thulekulturen. Ideen om en kulturel påvirkning eller om et egentligt kultur- mode blev nærværende (2). Særlige fund Undersøgelserne rejste ingen tvivl om at vi havde med den sene Dorsetkultur at gøre. Oldsagstyperne svarede ganske til fundene fra canadiske undersøgelser. Også den lille spatel-lignende genstand med skeletornamentik og markering af dyrehoved dukkede op. Genstanden er af Jorgen Meldgaard fortolket som en stiliseret .isbjørn og betegner slutpro- duktet i en lang udviklings serie der af- slutter Dorsetkulturen (3). I en af de udgravede hus tomter uden midtergang men endnu med den gam- melkendte inddeling i en venstre og højre halvdel dukkede et par genstande frem. De havde intet med Dorsetkultu- ren at gøre men lå dog i tomtens kultur- lag. Det var en pilespids i rensdyrtak med den yderste stump knækket af. Ty- pen genfindes i Thulekulturens tidligste fase og stammer som sådan fra Nord- alaska. Få centimeter derfra lå en lille groft udskåret kvindefigur i hvalros- tand. Med sine antydede lemmer og mangel på ansigtstræk adskilte hun sig markant fra Dorsetkulturens menne- skefigurer og er da også et produkt af Thulekulturen (Fig. 2). Hvordan disse sager er havnet i denne tomts seneste beboelsesfase kan kun forklares på to måder. Enten er de kommet med Thulekulturens folk, eller også er de opsamlet af Dorsetfolket og bragt til boligen. I begge tilfældet må konklusionen være, at der for at kunne 10 [5] forstå den arkæologiske fundomstæn- dighed må have fundet et møde sted. Men som om dette ikke var nok, så dukkede der også et metalstykke frem i tomten. Metal havde været kendt af Dorsetfolket i form af meteorjern fra Savissivik nede ved Kap York og synes at have været handlet viden om i form af tildannede blade til skærende redska- ber; og Dorsetfolkene ved Smith Sund havde bragt store partier af dette råma- teriale op til pladsen. Klumper på over et kilo blev fundet. Men det nye metal var af en anden karakter. Det var et stykke af en let buet gryde, relativt tyndt i godset, og materialet syntes at være en legering. På ydersiden sås en støbegrat. Det var med andre ord ikke fremstillet i det høj arktiske område. En typologisk bestemmelse på Natio- nalmuseet kunne med stor sandsynlig- hed fastslå, at skåret stammede fra en trebenet gryde, og at den særlige støbe- teknik tidligst vandt indpas i Nordeu- ropa i slutningen af 1200tallet (Fig. 3). Men også i dette tilfælde blev der stil- let spørgsmål til omstændighederne ved fundet. Dorsetfolket havde nemlig in- gen transportmidler og heller ingen hunde. I hvert fald er der endnu ikke ved arkæologiske undersøgelser i Grøn- land og Canada, hvor kulturen for første gang blev defineret i 1925, fundet hundeknogler i blandt de tusindvis af dyreknogler; der er heller ikke fundet beviser for kajak, konebåd eller hunde- slæde — udover små dele af slædemeder fra mindre trækslæder — så vi står med et forklaringsproblem. Med mindre vi må antage, at gryden er bragt til pladsen ved Smith Sund af Thulefolket. Længere nordpå i ruinerne fra den tidlige Thulekultur på Inuarfissuaq ved kysten af Inglefield Land og på Ruinøen lige uden for fandt Erik Holtved i 1930erne nemlig adskillige genstande af europæisk oprindelse, der alle stam- mede fra nordboerne. Han forstillede sig dengang, at de fundne sager kunne stamme fra handel med bygderne et par tusinde kilometer sydpå, eller at de kunne være samlet op fra et skib, som var forlist på fangstrejse højt mod nord. Men han rejste også spørgsmålet om nordboerne selv havde været i Thule di- striktet (4). Så fremt Dorsetfolket var den eneste befolkningsgruppe heroppe, må Holt- veds spørgsmål alene på grund af de manglende transportmidler besvares bekræftende. Men hvis også Thulefol- ket havde været tilstede, ser billedet unægteligt overordentlig interessant ud, fordi alle modeller for kontakt og han- del nu synes sandsynlige. Der mangler blot et par væsentlige oplysninger: hvorlænge eksisterede Dorsetkulturen, og hvornår kom Thulekulturen til Grønland? Dateringer Den sene Dorsetkultur — i Grønland også kaldet Dorset II — kan ved Smith Sund tidligst påvises i 700tallet e.Kr. Da har området ligget mennesketomt i mere end et halvt årtusinde. Kulturens bopladser er herefter kun påvist langs Nares Strædets kyster, dvs. i Thule di- striktet og op til Hall Land, hvor Lauge Koch i 1921 under Jubilæumsekspedi- tionen nord om landet i en tomt bl.a. fandt en spatula med skeletornamentik 11 [6] og et stykke meteor jern (5). Endvidere er der i Disko Bugt opsamlet en har- punspids fra sen Dorsetkultur som løs- fund (6); og et par enkelte Cl4 daterin- ger fra henholdsvis det nordøstligste Grønland og Scoresby Sund antyder til- stedeværelsen af sen Dorset dog uden entydig forbindelse med en boligtomt (7). I dag må vi fastslå kerneområdet for den sene Dorsetkultur til at ligge i Thule kommune. Inden undersøgelserne blev indledt var vor viden om den sene Dorsetkultur baseret på Holtveds udgravninger i Ing- lefield Land, hvor der under Thulekul- turens ruiner og i møddingerne fandtes Dorsetsager. Hertil kom Lauge Kochs fund fra Hall Land. Sammenligninger med oldsager fra undersøgelser i Ca- nada udført af Jørgen Meldgaard i 1950erne og 60erne, fik denne til at an- slå Dorset II i Grønland til perioden 700-900 e.Kr. (8). Denne kulturhistori- ske datering kunne i vid udstrækning bekræftes af C14 dateringer af den sam- tidige Dorset II fase på Ellesmere Is- land på vestsiden af Smith Sund, hvor den dansk-canadiske arkæolog Peter Schledermann havde udført omfattende udgravninger i 1970erne og 80erne. Dog lå enkelte dateringer her også i 900tallet (9). Stor var vor overraskelse, da resulta- terne af C14 dateringerne fra Grønland begyndte at indløbe fra National- museets Kulstof-14 Dateringslaborato- rium. Fra en af de undersøgte pladser faldt dateringerne som forventet i 800- 900tallet. Men fra hovedpladsen i Hatherton Bugt, hvor den markante ændring i arkitekturen var blevet iagtta- get og hvorfra de særlige fund stam- mede, lå ingen af de indkomne daterin- ger før 1000 e.Kr. Tomterne havde her været benyttet i flere omgange igennem et par hundrede år. Først i perioden 1050-1150 og dernæst i en terminal fase, som sluttede omkring 1300 e.Kr. En harekæbe fra tomten med metal- gryden dateredes til perioden 1240- 1285, mens lokale pilegrene, brændt i ildstedet til tomten med endestillet briks, kunne dateres til perioden 1280- 1300. Andre dateringer fra undersøgel- serne har sidenhen kunne bekræfte til- stedeværelsen af Dorset II i 1200tallet. Thulekulturens ankomst til Grønland blev i slutningen af 1960erne fastslået til omkring 900 e.Kr. (10). Dateringerne blev foretaget på udvalgte arkæologiske oldsager fra Holtveds gravninger. Der var imidlertid endnu ikke indhøstet vi- den om de særlige isotopfraktionerings- forhold, som gør sig gældende for prøver indsamlet i specielt de højarkti- ske regioner. Derfor var dateringerne for gamle. Dette blev klart, da den tid- lige Thulekultur fra Ellesmere Island, som tilhørte Holtveds særlige Ruin O fase, blev dateret i 1980erne og fast- lagde perioden 1200-1400 som pioner- fasen inden for hvilken indvandringer fra Alaska over Canada løbende havde fundet sted. De grønlandske dateringer blev herefter omkalibrerede og svarede nu til de canadiske. Endvidere forelig- ger nu en række dateringer af genstande og ældre anlæg fra Thulekulturen, som viser, at den har bredt sig norden om landet og kan påvises ved Scoresby Sund omkring 1300, og at den nar ned i Sydvestgrønland i 1300tallet (l 1). 12 [7] Hvilke kulturelementer Thulekultu- ren rent faktisk er sammensat af skal ikke uddybes her. Det kan blot fastslås, at begrebet dækker over en fornyet ind- vandring fra Alaska ind i det østarktiske område, og at de nye folk har kunnet gøre brug af kajak, konebåd og slæde. Den tidligst dokumenterede tilstede- værelse ved Smith Sund kan dateres omkring 1200. Der er nu gode argumenter for at kunne fastslå tilstedeværelsen af såvel sen Dorsetkultur som tidlig Thulekultur ved porten til Grønland i tidsrummet 1200-1300. Samtidig må det antages, at et møde mellem de to kulturer kan have fundet sted, hvilket resultatet af de ar- kæologiske undersøgelser da også lægger op til. Men der var også på den tid en tredje befolkningsgruppe i Grønland, nordbo- erne. De havde været i landet i godt 200 år, inden Thulekulturen indfandt sig (Fig. 4). De norrøne kilder De historiske kilder vi har om den nor- røne periode i Grønland begrænses til en lille håndfuld, når talen er om eski- moerne eller skrællingene. Ældst synes omtalen i Historia Norvegiæ fra slutnin- gen af HOOtallet at være (12). Dernæst har vi omtalen i Hauks Bog om ekspedi- tionen nordpå langs kysten i sidste halv- del af 1200tallet. Så kommer Ivar Bards- sons grønlandsbeskrivelse med sin omtale af Vesterbygden, som skulle ligge øde hen i midten af ISOOtallet. Og slutteligt står omtalen i de islandske årbøger fra 1379 om skrællingenes overfald på nordboerne (13). I omtalen i Historia Norvegiæ af mø- det mellem norrøne fangstfolk og skrællinge får vi at vide, at dette finder sted nord for nordboernes bygder, og at skrællingene dér mangler jern og bruger hvalros- og hvaltænder til kastevåben (»dentibus cetinis pro missilibus«) og skarpe sten i stedet for økser. Hvis dette møde skulle have fundet sted i forbin- delse med Vinlandsrejserne må det have været ved Baffin Island, nordboernes Helluland, da hvalrossen ikke lever syd- ligere. Det synes dog mere oplagt at vende blikket mod selve den grønland- ske vestkyst, hvor fangstrejserne nordpå fandt sted. Dertil udrustede storbøn- derne fangstfartøjer, og dér havde fangstfolkene deres fangsthytter place- ret. Det er således fristende at se denne kilde berette om en begivenhed, der må have fundet sted engang i HOOtallet før nedskrivningstidspunktet eller måske i lOOOtallet, og hvor skrællingene med vor nuværende viden må have været Dorsetfolket. Lokaliseringen af stedet eller stederne er usikker men kan både have været i Disko Bugt og i Thule. Begge steder er der fundet levn fra sen Dorset. De nordlige fangstfelter, Nordrsetur, synes at ligge nord for Disko Bugt. Her- til har fangstrejserne gået siden den tid- ligste norrøne tid, hvis man skal tage brudstykkerne af de bevarede rimdigte som for eksempel digtet om Skjald- Helge for pålydende (14). I alle tilfælde har en række geografiske betegnelser op til disse nordlige egne fundet indpas i en ofte veldefineret norrøn topografi. Omtalen i Hauks Bog af ekspeditio- nen nordpå i slutningen af 1200tallet in- 13 [8] Klima År varmt 2500 større opvarmning 2000 afkøling 1500 mindre opvarmning 1000 —l— koldere end i dag 500 koldt og fugtigt O - - opvarmning 500 varmt 1000 koldere end i dag 1500 2000 Kultur Fig. 4. Menneskets bosættelse i Grønland. Her vist med reference til klimaet, uden og geografien. ^Tegning 11.C.Gullov i Lo- rentzen, Lund Jensen & Gullov 1999). deholder flere enkeltheder, som tyder på, at vi har at gøre med en pålidelig kilde. Rejsen gik helt op i Havbugten, som formodes at være Melville Bugt. Heroppe havde deltagerne iagttaget levn efter skrællingene inde på land. Men skrællingene selv, som omtales at have været til stede på sydligere pladser, var nu forsvundet. Vi får heller ikke noget at vide om møde med skrællingene, da Ivar Bards- son godt et halvt århundrede senere indsamler oplysninger og i sin grøn- landsbeskrivelse konkluderer, at nu har 14 [9] skrællingene hele Vesterbygden. Men i de islandske årbøger omtales for året 1379 det skæbnesvangre overfald, som med henvisning til de arkæologiske data fra Vestgrønland kun kan være foreta- get af Thulekulturens folk. En forsigtig vurdering af disse kilders omtale af møderne set i lyset af de nytil- komne arkæologiske resultater fra por- ten til Grønland synes også at pege på 1200tallet som en periode af særlig hi- storisk interesse. I dette tidsrum er skrællingene ikke længere tilstede på de tidligere kendte pladser, for herefter pludselig at blive særdeles nærværende. Det synes sandsynligt, at arkæologiens påvisning af overgangen Dorset-Thule i 1200tallet, hvor de palæo- og neoeski- moiske aktiviteter fandt sted ved porten til Grønland, således for en tid har flyt- tet skrællingene ud af nordboernes synsfelt. Herefter indtager Thulekultu- rens mobile folk scenen, som nu set med norrøne øjne flyttes fra Nordvest- di Sydvestgrønland. Det grønlandske scenario i 1200 tallet Thulekulturens tilstedeværelse i Grøn- land omkring 1200 e.Kr. markerer på flere måder en ændring af den hidtil kendte palæoeskimoiske livsform, som har været enerådende i det østlige Arktis igennem 3.500 år. Væsentligst var intro- duktionen af transportmidler som gjorde de nye inuit relativt uafhængige af den lokale fauna. Man kunne følge dyrene på langt mere effektiv vis, end det hidtil havde været muligt. Blandt an- det fangsten af bardehvaler, som havde været uopnåelig i den sene Dorsetkul- tur. Vi må antage, at der ved porten til Grønland i 1200tallet har været en vis form for sameksistens mellem de to be- folkningsgrupper. De to grupper har kunnet lære af hinanden. Lokal viden om råstoffer, så som meteorjern og fedtsten, er videregivet de nye folk, som også syntes at have taget brugen af snekniven til sig. En arkitektonisk æn- dring af indretningen af Dorsetfolkets bolig kunne tyde på en udefra kom- mende ide. De arkæologiske undersøgelser kan ikke bekræfte 1800- og 1900tallets mundt- ligt overleverede fortællinger om voldelige konflikter mellem Tunit og Inuit (15). Derimod synes der belæg for, at en række materielle træk fra Dorsetkulturen har vundet indpas i Thulekulturens teknologi; ligesom hårtoppen, der introduceres efter mødet mellem Inuit og Tunit. Vi har gode indicier for, at nordbo- erne på fangstrejser til Nordrsetur i 1000- og l lOOtallet har mødt Dorsetfol- ket, og må antage, at sidstnævnte i 1200tallet har været formidlere til de ny- ankomne Thulefolk af oplysningerne om »qallunat«. Men på hvilke pladser disse møder har fundet sted, og hvilken karakter de har haft, kan endnu ikke be- svares. Nye resultater Denne summariske gennemgang af de opnåede resultater af undersøgelserne ved Smith Sund har kun lige åbnet døren på klem til et helt nyt problemfelt i Grønlands forhistorie og historie. Dog står det nu klart, at den palæoeskimo- iske Dorsetkultur på Grønland har eksi- steret mindst 400 år længere end hidtil 15 [10] Fig. 5. Dursetkulturcns kerneområde var kysterne nord for Hudson Bugt. Kortet viser de mulige vandringsveje i kulturens seneste fase: den ene mod syd, hvor Dorsettraditionen overlevede op i 1400tallet, den anden mod nord, hvor kulturen tilsyneladende »forsvandt« i løbet af 1200taIIct. Thulekulturen udgjt fra området omkring Bering Strædet. På et tidspunkt sogte disse arktiske hvalfangere vestover og nåede Grønland i lobet af l lOOtallet. (Fra Ap- pelt, Gullov & Kapel 1998, side 12). antaget, at den neoeskimoiske Thule - kultur først kan påvises knapt 300 år se- nere end hidtil antaget, og at begge de to kulturer har eksisteret samtidig i Grønland i 1200tallet (Fig. 5). Endvidere daterer denne sameksi- stens sig til midten af den norrøne peri- ode, hvor kildernes omtale af skrællin- gene kan præciseres til før 1200, hvor den sene Dorsetkultur endnu er ene- rådende, og til efter 1300, hvor Thule- kulturen dominerer i arkæologien. Diskussion Men ovenstående giver dog ikke noget endegyldigt svar på spørgsmålet om nordboernes tilstedeværelse ved porten til Grønland. Et enkelt metalstykke af europæisk oprindelse fundet i en hustomt fra Dorsetkulturen er ikke be- vis på noget som helst. Og dog må det korte tidsrum, der er forløbet fra pro- duktionstidspunktet i Europa i anden halvdel af 1200tallet til øjeblikket, da stykket efterlades på 78 grader nordlig bredde, alene kunne begrunde en kon- takt, da beboerne på grund af mang- lende fartøjer selv var afskåret fra at hente det. Eller er det de neoeskimoiske hval- fangere, der i en periode har optrådt som formidlere mellem nordboere og 16 [11] ^f Fig. 6. »Spidsen« af modhagespyd i hvalrostand (tv) fra sen Dorsetkultur. (Foto Hans Kapel). Skitse af den godt 10 cm lange genstand (th) med udtegning af ansigtet på »bagsiden«. (H.C.Gulløv, dagbog 21.7.1997). de palæoeskimoiske hvalrosjægere, så disse kunne forsyne de sydlige bygder med det eftertragtede elfenben. For sydpå måtte behovet for denne vare for- modes at være tilstede, efter man havde underlagt sig den norske krone og siden 1281 sammen med Island havde fået nye love og nye skatter (16). Den fortsatte diskussion og afklaring af disse sporgsmål må afvente kom- mende analyser af det udgravede mate- riale samt nye naturvidenskabelige date- ringer. Men også Dorsetfolkets kom- munikation og handel må der kunne re- degøres for arkæologisk. Dette bliver en fremtidig forskningsopgave, som skal løses sideløbende med en beskrivelse af den tidlige Thulekultur i Grønland. For på et tidspunkt i 1300tallet synes der at gå kludder i handelen mellem qallunat og inuit, så forholdet mellem udbud og efterspørgsel ikke længere harmonerer. Det er måske en sådan situation, der lig- ger bag overfaldet i 1379. Slutbemærkning I en af hustomterne fra 1200tallets sene Dorsetkultur ved porten til Grønland lå 17 [12] der en godt 10 cm lang spids af hvalros- tand. Den lignede mest af alt spidsen til et fiskespyd med fire udskårne modha- ger anbragt i tre grupper under hinan- den. Linehullet var asymmetrisk place- ret og spidsovalt i modsætning til Thulekulturens borede huller, og kunne således typologisk dateres til Dorsetkul- turen. Men ganske funktionelt var det alligevel ikke. Spidsen var nemlig afrun- det, så genstanden var uanvendelig som fangstredskab (Fig. 6). Modhagerne på den ene side var til- med skåret næsten bort, og hvor den øverste modhage skulle have været var indridset et ansigt. Én lille menneske- skikkelse trådte frem fra genstandens overflade. Overfladen var glat som efter hyppig berøring, så trækkene nu stod lidt svagt i almindelig belysning. Næsen havde ikke Dorsetfigurernes brede fløje. Måske var figuren et synsbedrag; men i så fald et tankevækkende bedrag place- ret på en ufunktionel genstand fra 1200tallet, en periode hvor andre folk sydfra tog nordpå til de rige hvalros- fangstpladser. Det kunne måske være en af dem, som var afbildet. 3 Er illustreret af Jørgen Meldgaard i »Eskimo skulp- tur« fra 1959, billede 11 samt teksten side 18. 4 Holtved rejste spørgsmålet i Nationalmuseets Ar- bejdsmark 1945, side 79-84. 5 Lauge Kuchs fund er beskrevet af Therkel Mathias- sen i Meddelelser om Grønland 71, 1928, side 213- 216. 6 Beskrevet af Helge Larsen og Jørgen Meldgaard i Meddelelser om Grønland 161, 1958, side 71. 7 Fra østkysten foreligger datering omtalt af Claus Andreasen i Arncborg & Gullov 1998, side 207, og af Hanne & Birger Sandell 1995, side 264. 8 Jørgen Meldgaards datering af Dorset 11 er pnrsen- teret i bogen »Grønland« fra 1975, side 141. 9 Peter Schledermann har i 1990 udgivet resultaterne af sine undersøgelser. 10 Dateringen af Thulekulturens ankomst meddeler Jørgen Meldgaard i bogen »Grønland« fra 1975, side 142. 11 Thulekulturen er beskrevet af H.C.Gullov i Medde- lelser om Grønland 23, 1997; se specielt side 421- 451. 12 Udgivet af Gustav Storm i 1880, se side 75. Date- ringen af denne kilde er diskuteret af Henrik lansen i Meddelelser om Grønland 182, 1972, side 33. 13 Kilderne Hauks Bog, Bardssons beskrivelse og de islandske årbøger er udgivet i Grønlands historiske Mindesmærker III, 1845. Se også Arneborg 1988, side 297-312, Arneborg 1997, side 41-46, og Jørgen Meldgaard 1995, side 199-214. 14 Grønlands historiske Mindesmærker II, 1838, side 419-575. 15 Se Appelt, Gulløv & Kapel i Nationalmuseets Ar- bejdsmark 1998, side 11. 16 Grønlands historiske Mindesmærker III, 1845, side 130-142. Noter 1 Den foreliggende artikel stammer i sin oprindelige form fra et foredrag holdt på The International Congress on the History of the Arctic and Sub- Arctic BLegion, Reykjavik, juni 1998, med titlen The Eskimo Cultures in Greenland and the Medieval Norsc: A Contribution to History and Ethno- history, 2 Undersøgelserne ved porten til Grønland er beskre- vet i Axneborg & Gullov 1998, side 135-196. Holt- veds udgravninger på Inglefield Land er udgivet i Meddelelser om Grønland 141, 1944. Henvisninger Andreasen, Claus. 1998. NEWland. I: Arneborg & Gul- løv (eds.), side 197-212. Appelt, Martin, Gulløv, H.C. & Kapel, I låns. 1998. De sidste palæoeskimoer i Grønland. Nyt lys over den gådefulde Dorsedoiltur. Nationalmuseets Arbejds- mark, side 11-26. Arncborg, Jette, 1988. Nordboerne i Grønland. Et bi- drag til diskussionen om eskimoernes rolle i Vester- bygdens affolkning. Hikuin 14: 297-312. Arneborg, Jette. 1997. Cultural Borders: Refleetions on 18 [13] Norse-Eskimo Interaction. I: Gilberg, R. & Gullov, l l.C. (eds.), Fif ty Years of Arctic Research. Anthro- pological Studies from Grcenland to Siberia. Publica- tions of the National Museum, Ethnographical Series 18:41-46. Arneborg, Jette & Gulløv, H.C. (eds.). 1998. Man, Cul- ture and Environment in Ancient Greenland. Report on a Research Programme. Danish Polar Center Publication No. 4. Copenhagen, Danish National Museum and Danish Polar Center. 212 sider. Gronlands historiske Mindesmærker II-III. 1838-45. Red.: Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab. Kobenhavn. Gullov, H.C. 1997. From Middle Ages to Colonial Times. Archaeological and ethnohistorical studies of the Thule culture in South West Greenland 1300- 1800 AD. Meddelelser om Grønland 23: 1-501. Holtved, Erik. 1944. Archaeological Investigations in the Thule District, I-II. Meddelelser om Grønland 141(1-2): 1-308 & 1-187. Holtved, Erik. 1945. Har Nordboerne været i Thule Di- striktet? Nationalmuseets Arbejdsmark, side 79-84. Jansen, Henrik. 1972. A Critical Account of the Written and Archaeological Sourcesw Evidence Concerning the Norse Settlements in Greenland. Meddelelser om Grønland 182(4): 1-158. Larsen, Helge & Meldgaard, Jorgen. 1958. Paleo- Eskimo Cultures in Disko Bugt, West Greenland. Meddelelser om Grønland 161(2): 1-75. Lorentzen, Jørgen, Lund Jensen, Einar & Gulløv, H.C. (eds.). 1999. Inuit, kultur og samfund. En grundbog i eskimologi. Forlaget Systime, Århus. Mathiassen, Therkel. 1928. Eskimo Relics from Wash- ington Land and Hall Land. Meddelelser om Grøn- land 71(3): 181-216. Meldgaard, Jørgen. 1959. Eskimo skulptur. Schultz Forlag, København, 48 sider. Meldgaard, Jørgen. 1975. Forhistorie. I: Koch, Palle (red.), Grønland, side 129-149. Gyldendal. Meldgaard, Jorgen. 1995. Eskimoer og Nordboer i Det yderste Nord. Nationalmuseets Arbejdsmark, side 199-214. Sandell, Hanne & Birger. 1995. De palæoeskimoiske kulturer i Ittoqqortoormiit / Scoresbysund, Nordost- grønland. Rapport tilsendt nationalmuseerne i Nuuk og København, 317 sider. Schledermann, Peter. 1990. Crossroads to Greenland. 3000 Years of Prehistory in the Eastern High Arctic. The Arctic Institute of North America, University of Calgary, 364 sider. Storm, Gustav (ed.). 1880. Historia Nonvegiæ. I: Mo- numenta historica Norvegiæ. Kristiania. Fig. 7. Fra den sene Dorsetkultur i det grønlandske kerneområde i Thuleområdet er nogle særlige bygninger dukket op i forbindelse med de senere års undersøgelser. De kan beskrives som arktiske megalit-anlæg og har formentlig tjent et kultisk formål. Billedet viser et sådant fra Hatherton Bugt. Store sten på flere hundrede kilo udgør rammen om det rektangulære anlæg, hvis sider måler 4x14 meter og indhegner »midtergangen«, hvis sider er markeret med opretstående steler. Den arkæologiske undersøgelse viste, at brugen havde fundet sted i en ganske kort periode af året måske et par dage; men også at Dorsetfolket havde brugt anlægget siden SOOtallet, indtil dette gik ud af brug engang i 11 OOtallet. Der kendes nu tre sådanne anlæg fra Grønland, alle fra regionen omkring Hatherton Bugt, samt en halv snes eksempler fra arktisk Canada. (Fra Appelt, Gulløv & Kapel 1998, side 21). 19 [14]