[1] M/S Hans Hedtoft Skibskatastrofen ved Kap Farvel in memoriam 40 år efter Af Helge Schultz-Lorentzen Den 30, januar 1999 er det 40 år siden Den kgl. grønlandske Handels nye flag- skib m/s HANS HEDTOFT forliste ved Kap Farvel efter at have ramt et is- fjeld i en hylende snestorm. Alle om- bordværende - 55 passagerer og 40 be- sætningsmedlemmer — druknede i det oprørte hav. En af de største tragedier - ja, vel den største i vort århundrede - havde ramt Grønland og Danmark. Alle i Grønland blev ramt. Alle kendte nogle af de ombordværende, mange havde pårørende, venner eller bekendte med skibet..... De dramatiske timer de sidste dage i januar 1959 blev med spænding og frygt fulgt gennem radion overalt i Grønland, hvor det var muligt at høre Godthåb ra- dio. Hans Hedtoft afgik København på sin jomfrurejse den 7. januar kl. 10 til Julianehåb/Qaqortoq, Godthåb/Nuuk, Holsteinsborg/Sisimiut og Sukkertop- pen/Maniitsoq, hvorfra skibet afgik den 26. januar, hvilket var helt efter sejlpla- nen. Kaptajnen blev imidlertid beordret til også at anløbe Qaqortoq på tilbage- rejsen for at medtage passagerer. Herfra afsejlede Plans Hedtoft den 29. januar kl. 21.15 grønlandsk tid. Efter de foreliggende oplysninger var vejret ved afgangen fint. Der blæste en sydlig vind styrke 4-5, det var let skyet, god sigt og temperaturen minus 3 gra- der. Også for Kap Farvel-området fore- lå ved afsejlingen gode vejrudsigter. Disse slog desværre ikke til, idet vejret i dette område blev dårligt i løbet af den 30. januar. Ulykken fandt sted i området syd for Kap Farvel den SO.jan. kl. 13.45 grl. tid. altså 16 Y2 time efter at Hans Hedtoft havde forladt Qaqortoq. De første nød- signaler blev op fanget af vejrstationen Prins Christians Sund kl. 13.56. Straks efter udsendelsen af det første nødsignal gik redningsaktionen i gang Helge Schultz-Lorentzen, født 1926, pensioneret skoleinspektor og sekretariatsleder. Siden 1990 formand for Det grønlandske Selskab. Har udgi- vet flere artikler om grønlandsk bygningshistorie og skibsfart. Sidst »Et foreløbigt og ufuldstændigt forarbejde til en grønlandsk skibsregistrant«, Tids- skriftet Grønland nr. 3, 1998 s. 70 - 101. 20 [2] Hans Hedtoft ved afrejsen fra Kobenhavn den 7. januar 1959. Nordfoto. under ledelse af chefen for Grønlands Marinekommando i Grønnedal, kontra- admiral J.Jegstrup og politimester C. F. Simony, der netop på dette tidspunkt befandt sig i Grønnedal. Den tyske trawler »Johannes Kruss«, der lå i nærheden af Hans Hedtoft, forsøgte at arbejde sig frem i den oprørte sø til den opgivne position, men nåede de- sværre ikke rettidigt frem og havde endog radiokontakt med haveristen og radiopejling af skibet. Også det amerikanske kystbevogt- ningsskib »Campbell« samt hele det ame- rikanske og canadiske redningsapparat for området trådte i funktion med ad- skellige flyvemaskiner. Vejret forhindrede imidlertid også disse at nå frem. Kl. 17.33 meddelte Plans Hedtoft til Prins Christians Sund: »Vi synker lang- somt behøver øjeblikkelig hjælp«, og igen kl. 17.50: »Vi synker nu«. Det aller- sidste, der blev hørt fra skibet, var fire pejlestreger, der blev afbrudt ved den femte kl. 18.09. Eftersøgningen blev i de følgende dage fortsat med uformindsket kraft med deltagelse af et stort antal flyvema- skiner fra den canadiske og amerikanske 21 [3] redningstjeneste. Det tyske fiskerihjæl- peskib »Poseidon« og den færøske trawler »Fiskanes« indgik i eftersøgningen. Marinekutteren »Teisten« og KGILs atlantskibe »Umanaq« og »Disko« samt en lang række af de sydgrønlandske togtefartøjer og rejsebåde deltog. Et areal på ca. 7000 kvadratmil, hvilket sva- rer til et område større end Kattegat, blev eftersøgt gennem 7 døgn. Den 6. februar blev eftersøgningen indstillet og med dyb sorg måtte man officielt med- dele, at m/s Hans Hedtoft måtte anses for forlist, og at de ombordværende var omkommet. lait 95, mennesker - 55 passagerer og 40 besætningsmedlem- mer. Kaptajnen på Hans Hedtoft, Poul Lud- vig Rasmussen, der ville være fyldt 58 år d. 5. febr.1959 var en erfaren skibsfører i Grønlandssejladsen. Han havde sejlet i Grønlandsfarten i 30 år, først som for- hyret styrmand fra 1929, blev fastansat styrmand i KGH 1935 og sejlede før krigsårene som sådan i »Sværdfisken« , »Gertrud Rask« og »Disko«. Blev ud- nævnt til overstyrmand 1947 og til skibsfører 1949. P.L.Rasmussen var fø- rer af s/s »Godthaab«i 1949-50 og deref- ter af »Kaskelot«, »Misigssiit«, »Disko« og »Umanaq« inden han fik overdraget til- synet med nybygningen Hans Hedtoft. Overstyrmand Helge Bantz havde sejlet i Grønlandsfarten som styrmand siden 1952 og blev udnævnt til overstyr- mand i 1957. Maskinchefen Svend Aage Christen- sen blev udnævnt til 1. mester i 1953 og havde været maskinchef i »Kaskelot«, »Ju- tho« og »Misigssut« inden han kom på sin sidste rejse med Hans Hedtoft. Blandt de 55 passagerer var folke- tingsmedlem, seminarielærer Augo Lyn- ge (f.1899) samt landsrådsmedlem og formand for de sammensluttede fiskcr- og fangerforeninger i Grønland Carl Egede (£1924) fra Narsaq, der skulle til møde i KGH" s Styrelsesråd. Ombord var også familier og enkeltpersoner på vej til ferie i Danmark, privatpersoner, der havde været på besøg i Grønland, embedsmænd på tjenesterejse og unge der skulle på uddannelse i Danmark o.s.v. Med sig i dybet tog Hans Hedtoft også en. stor og uerstattelig samling af grøn- landske arkivalier og kirkebøger, der var sendt til Rigsarkivet i København. Forud for bygningen af m/s Hans Hedtoft var gået en heftig debat i Folke- tinget om det betimelige i, at staten skulle bygge flere skibe til Grønlands- farten og derunder stillede man navnlig spørgsmålstegn ved om det overhove- det var forsvarligt at besejle Grønland i vintermånederne med passagerer. På det tidspunkt var der allerede tegn på, at passagertransporten til og fra Grønland i stigende grad ville ske ad luftvejen. Grønlandsminister Johannes Kjærbol fik imidlertid sit ønske om et nyt og mo- derne udstyret Grønlandsskib opfyldt trods den megen modstand og de mange advarsler mod vintersejlads. Netop folketingsmand Augo Lynge havde kraftigt advaret mod vintersejlads med passagerer. Desuden havde kaptaj- nerne i Grønlandsfarten afgivet en er- klæring, hvori der blev advaret. Efter forliset kom det imidlertid frem, at mi- nisteren havde udbedt sig en ny er- klæring, der bedre kunne bruges i argu- 22 [4] Det amerikanske kystbevogtningsfartøj »Campbell« der i høj so deltog i eftersøgningen efter overlevende. Nordfoto. mentationen for bygning af et nyt skib. Johannes Kjærbøl, der imidlertid var blevet afløst som minister for Grønland af Kaj Lindberg i 1957, var i den forbin- delse tæt på en rigsretssag. M/S Hans Hedtoft var bygget på Fre- derikshavns Værft & Flydedog og afle- veret til Den kgl. grønl. Handel den 17. dec. 1958 efter at være prøvesejlet og godkendt af søfartsmyndighederne og KGH. Skibet, der var på 1730 dw, var bygget som et moderne passager- og fragtskib og såvel maskineri og navigationsudstyr var det nyeste og det mest avancerede man på den tid havde. Skibet var overalt mindst 50 % stærkere end andre skibe af samme størrelse, havde dobbelt bund og var forsynet med 7 vandtætte skod- der. Kort tid efter forliset nedsatte grøn- landsminister Kaj Lindberg et udvalg med den opgave at foretage en bedøm- melse af besejlingen til og fra Grønland samt kystsejladsen i alle årets måneder. Desuden skulle udvalget behandle spørgsmålet om, hvorvidt sikkerheds- og redningstjenesten i Grønland kunne forbedres. Udvalget, der fik navnet »Udvalget vedrørende besejlingen af Grønland« og havde viceadmiral A.H.Vedel som for- mand, afgav betænkning den 2. septem- ber samme år. I denne peges der bl.a. på de vanskeligheder og risici, der er for- bundet med sejladsen på Grønland, særligt i området omkring Kap Farvel i vintermånederne. Udvalget indstiller dog, »at sejlads i alle årets måneder måtte anses for nødvendig, og at den vil 23 [5] En redningskrans var alt, hvad der blev fundet efter forliset. Derjuhænger ixlen gamle kirke i Julianehab. Nordfoto. være forsvarlig under forudsætning af, at nødvendige foranstaltninger til be- tryggelse for sejladsen gennemføres.« Som en forudsætning for at oprette sejladsen i vintermånederne på forsvarlig måde foreslår Udvalget bl.a., at en isre- kognoscerings og ismeldetjeneste etab- leres, at vejrtjenesten snarest udbygges samt endvidere, at der oprettes en efter- søgnings- og redningstjeneste. Siden forliset har sejlads med passa- gerer iøvrigt været forbudt i månederne december, januar og februar. Iscentralen blev oprettet i løbet efter- året 1959 under Meteologisk Instituts faglige ledelse med hovedsæde i Nar- sarsuaq, hvor styrmænd fra KGH (se- nere KNI og RAL) gør tjeneste som is- observatører under ledelse af en overstyrmand. Disse overflyver regel- mæssigt dels havområdet omkring Kap Farvel, og dels farvandet langs Grøn- lands øst- og vestkyst. På grundlag heraf udsendes kort over isforekomsterne til alle skibe, der har brug for det. Iscentra- len, der i årenes løb har taget de stadigt mere avancerede tekniske hjælpemidler i brug, har fået en kolossal stor betyd- ning for sejladsen til og fra Grønland. Ligeledes har eftersøgnings- og sø- redningstjenesten, såvel den lokale un- der polimesterens ledelse som den landsdækkende, der koordineres og le- des fra Grønlands Marinekommando i Grønnedal, medvirket til at mange ulyk- ker er blevet undgået. Den frygtelige tragedie, der fandt sted ved Kap Farvel for 40 år siden vil aldrig blive glemt.. Vi får aldrig opklaret, hvad der egentlig gik for sig ombord i Hans Hedtoft \ de dramatiske timer, hvad besætningen og passagererne gennem- gik, tænkte og led. Det eneste håndgri- belige minde vi har fra katastrofen er den redningskrans, som lang tid efter skyllede op på en islandsk kyst. Den hænger i den gamle kirke i Qaqortoq, hvor der er opsat en mindetavle med navnene på de omkomne. 24 [6] Navne på de omkomne ved HANS HEDTOFT katastrofen Tømrer Christian Bent Bagger Stationsleder Anders Thybo Berthelsen og søn Anne Sofie Møller Christensen Tømrer Carl Adel Christensen Fru Dorthea Christensen Fru Idun Christensen Kæmnerassistent Kamma Christensen Johanne Danielsen Landsrådsmedlem Carl Egede Efterskoleforstander Halfdan Egeskjold Lærer Ruth Egeskjold Snedker Poul Villy Ekberg Arkitekt René Weber Estrup Lærling Olav Gud Johnsen Elektriker Bent Chr. Bannebjerg Hansen Fru Iris Munk Hansen Tømrer Karl Kristian Frederik Hansen Fru Ellen Høegh og barn Fru Kirsten Jensen og barn Journalist Anders Johansen Kjær Maskinarbejder Poul Kjær Kontorleder Edmund Nielsen Lagoni Overmontør Gunnar Kirk Larsen Tømrer Knud Erik Larsen Lærer Anker Faarbæk Lemvig Assistent Alex Nicolaj List Folketingsmand Augo Lynge Maskinarbejder Jørgen Lynnerup Tømrermester Poul Vilhelm Madsen Lærling Louis Meyer Tandlæge Birthe Møller Rørlægger Karl Hermann Nielsen og hustru Agathe Nielsen med 2 børn Læge Sigurd Nielsen Konduktør Christian Lund Retz Nissen Snedker Henning Verner Olsen Telegrafist Lars Chr. Olsen Jordemoder Marie Olsen Okonomaassistent Rigmor Olsen Husassistent Ane Petersen Tømrer Egon Rasmussen Arkitekt Preben Saggau Tømrermester Søren Salling Civiling. Adalbert Schula Garantimester Svend Erik Hj. Sandin Assistent Jørgen Skærbo og hustru Kirsten Skærbo med barn Tømrer Richard Sørensen Stud. polyt. Villy Bernhard Underberg Besætning Kaptajn Poul Ludvig Rasmussen Overstyrmand Helge Martin Bantz Styrmand Hans Rich. Jacobsen Styrmand Ulf Kaulbach Telegrafist Carl Dejligbjerg Maskinchef Svend Aage Christensen Maskinmester Holger Sindal Nielsen Maskinmester Frank W. Rasmussen Elektriker Andreas V. Jacobsen Maskinassistent Preben Viggo Poulsen Maskinassistent Poul Kjærbølling Maskinassistent Jørgen Bent Poulsen Bådsmand Berthel Hohlmann Tømmermand Jørgen Andersen Matros Oluf C. Thøgersen Matros Niels J. I. Olesen Matros Henry L. Larsen Matros Hans P. Rasmussen Ungmand Peder K. Thomsen Dæksdreng Steen Hammer Motormand Harald Bremer Motormand Jens Erik Nielsen Motormand Albert Samø Læge Poul Erik Bentzen Hovmester Christian Jepsen Kok Orla Gerner Jensen Ungkok Poul Otto Eduard Gartov Pantrymand Jørgen Henry Lund Kahytsjomfru Ruth Erna Møller Kahytsjomfru Ruth Ester Jensen Kahytsjomfru Grethe Henriksen Kahytsjomfru Olga Marie Andersen Kahytsdreng Sten Hansen Kahytsdreng Torben Luther Kahytsdreng Bent J. Busborg Kahytsdreng Holger C. Nielsen Kahytsdreng Verner P. Christiansen Koksmath Henning Jensen Messedreng Gerner Børge Svensson 25 [7]