[1] Der var noget at skrive hjem om i 1925 3 breve fra Eva Hartvig (født Petersen) tilfrk. Loren^e Jensen, Lindenborgpr. Roskilde. Redaktion og noter: Helge Schult^-Lorent^en. Brev nr. 2 og 3 følger i et kommende nummer. Eva Hartvig1 rejste med s/s GERTRUD RASK til Upernavik i 1925 S/S »Gertrud Rask« ijulianehåb 1925. Brev nr. 1.: Rejsen med »Gertrud Rask« Ja, så kom jeg afsted, under alle festlige former sejlede »Gertrud Rask«2 fra København mod det høje Nord. Mit hjerte voksede sig jo - nok lidt briste- færdigt — stort da jeg tog afsked med Mogens, men jeg synes selv, at jeg kla- rede den stolt. Den 13. august kl 10!4 aften ankom vi til Thorshavn. Samme dag modtog jeg radiotelegram om lille Anne Meretes fødsel. Ja, Gudskelov at det gik godt. Flaget gik i dagens anledning til tops, vi fik fin middag, Anne Meretes skål ud- bragt af kaptajnen2 og om aftenen fik vi melon og madeira og farmors skål druk- ket. Sig så ikke, at hendes fødselsdag ikke blev fejret festligt midt ude på At- lanterhavet. I fint vejr, med en vidunderlig solned- gang som baggrund nærmede vi os Færøerne, Lille Dimon, Store Dimon, 29 [2] Nolsø, Strømø og hvad de nu alle hed- der. I næsten lige linier tegnede de sig som mørke conturer mod den hvid- gyldne himmel, et pragtfuldt syn ! Ind- sejlingen skyder sig som to klippearme ud i havet, kun forsynet med grønne fyr, og ovenover en himmel fuld af tin- drende stjerner. Thorshavn ligner en mørk grotte, hvori et stykke af stjernehimlen er dalet ned. Efter at have fået en færing om- bord, en landbrugskandidat3, der skal til Godthaab for at afgøre hvorvidt faare- avl kan betale sig der i distriktet, dam- pede vi atter ud af havnen. Den 15. og 16. august laa vi under- drejet på grund af storm og strøm og huggede i søen på stedet. Min hjemve var saa vindomsust og havindsaltet og kogte som en gammel concylie, så jeg gik til køjs dog uden at være søsyg. I Dag skriver vi den 19. Vi er nu i po- larstrømmen, hvilket godt kan mærkes. Her er hundekoldt og jeg er glad for min sælskindspels og mit tykke under- tøj. Vi har det meget fornøjeligt ombord, har til dato hver dag fået radio pressetele- gram fra Lyngby, og herrerne4 har star- tet en Åtlanterhavsavis, som udkommer hver dag ved middagsbordet og hvor vi alle får vore hip, hvilket vækker stor- mende munterhed. I aftes havde vi bio- grafforestilling. To herrer var udklædte som Fyrtårnet og Bivognen4, de gjorde det så mesterligt, at vi lå flade af grin. Grammofonen spiller og dansen går hver aften enten i salonen eller på dæk- ket eftersom vejret er. Vi har nu i mange dage kun set hav og himmel og himmel og hav i en uendelighed. Kun en norsk hvalfanger og to trawlere har vi modt på hele vor sejlads indtil dato. Himlen er grå hverdag og let fugtig men havet er stille — Gudskelov. Kaptajnen lover fint vejr når vi nærmer os Ostkysten. Han er meget elskværdig, har overladt sin pom- pøse kahyt til fru kolonibestyrer Ha- strup5 fra Julianehåb og mig, så vi har det som blommen i et æg. Fredag den 21. august Id. 6 morgen. Alle mand på dækket, Ostkysten sigtbar, store drivende isfjelde i de mest fantasti- ske former, alt oversvømmet af det lo- digste solguld og farver spillende, men stærke som opalens; og ovenover det hele en himmel så blå, så blå som på skabelsens første dag. Ens ojne bliver blanke, glasklare og fulde af eventyrs- forventninger! Dejligt — dejligt! Langsomt men sikkert glider vi ind i Lindenovfjorden, hvor skib aldrig for har været, stadig loddende havdybden, af og til med et bums mod undersøisk isblok så mønjen fra skibsskroget flyder rundt i vandskorpen. Luften er nu un- der 3 grader og vandet l. Solen skinner og små eksplotioner foregå rundt om os i isblokkene; og de store isfjelde kalver med drøn og sprøjtende vandkaskader. Det er indlandsisen, som fra de utallige bræer skyder sig ud og ned over fjorden, hvor de så falder ned og med dron og torden ender i havet. På begge sider af bræen er der altid moræne, jord og grus og sten, og dér kan man under gunstige forhold finde de pragtfuldeste blomster. Helt inde i fjorden ankrede vi op, en 10 minutters ro tur fra land. To robåde blev sat i land. Ekspeditionen6 gik i mo- torbåden for at udfinde sig en passende boplads. Vi andre roede i land i nær- 30 [3] heden af et pragtfuldt vandfald, hvor skumsprøjt i solskinnet strålede i alle regnbuens farver. Vi klatrede til vejrs, så ud over snedækte tinder, bræer og golde klipper af feldspat, fandt ældgamle jette- gryder, og midt i al den vildhed blom- strede 100 forskellige urter og blomster, som alle havnede i statskonsulent Han- sen's botaniserkasse. Da ekspeditionen havde valgt sig bo- plads blev alle dens forskellige grejer i båden sejlet ind til land. Vi hjalp til alle og enhver, og det var hårdt arbejde. Bjælker, tagpap, petroleumstonder, olie- tøj, værktøj, komfur, proviant, amuni- tion, geværer, skindtøj o.s.v. Det slæbte vi op over en fjeldkam, og vi svedte — Gud hvor vi svedte, men med godt hu- mor. Pladsen var meget gunstig valgt, gennemrislet af små vandløb fra en ned- styrtende elv. Jeg og hr. Drosvad7 fan- gede en ørred i et af vandløbene. Plad- sen var et engdrag, indhegnet med høje skærmende fjelde. Der byggede de hus eller rettere skur og to af dem — Tutein8 og Knudsen9 - skulle overvintre for at konstatere om stedet egner sig til fåre- avl. Vi har haft meget grin ombord med hensvn til fåreavlen. Da alt var losset På vej ind tiljulianchåb: »Nu kommer kajakkerne side om side med deres hvide skydesejl«. tog jeg en plade af hele forsamlingen og alle grejerne, som lå hulter til bulter på klippestenene. Så futtede vi med motor- båden ud til »Gertrud Rask«, hvor vi drak et sidste bæger med ekspeditionen. Håndvink og tre drønende hurraråb og båden gled bort. »Gertrud Rask« lettede igen til flugt videre imod nord. En mæg- tig oplevelse! Vi fandt et par ældgamle bopladser med hensmuldrede kranier ikke langt fra hvor ekspeditionen slog sig ned. Søndag 23. august. Julianehåb i sigte. Solen sopper endnu i vandskorpen, men om et øjeblik slipper den og glider helt op på himlen, som stadig er ulaste- lig blå. Nu kommer kajakkerne side om »Store drivende isfjelde i de mest fantastiske former«. 31 [4] »Og så dukker kolonien J ulianehåb pludselig frem ...«. side med deres hvide skydesejl, og to har haft heldig morgenfangst. En sæl på slæb, som skiller vandet i to dybe blå furer. Is fjelde ligger her som oversået, fantastiske i deres farvepragt og former. Nu kan vi igennem kikkerten se Ra- diostationen, som ligger på et fjeld med et endnu højere bag sig, som grundet sin form kaldes »Redekammen«. Lige ind til kysten »Uglspils« skumle hule. Og så dukker kolonien Julianehåb pludselig frem med sine små pyntelige nymalede, velvedligeholdte huse. Danebrog vajer på kolonibestyrer Hastrups10 hus og ude på havnen og kajen myldrer, skub- bes og trænges grønlænderne, store og små, unge og gamle i brogede maleriske anorakker, skindbukser og kamikker. Bestyrerens motorbåd lægger til ved skibssiden og dermed er min lystige ka- hytskammerat og datters11 rejse endt. Omfavnelser og præsentation for hele kolonien, præst, læge, radiosta- tionsforstanderen o.s.v. Invitation iland til kolonibestyrerens, drikker veritabel komælk. Det her ligner mest et velstillet norsk fiskerleje. Geder på fjeldskrånin- gerne og fisk til tørre på klipperne, små køkkenhaver, som slet ikke er bare theori. Besøg i kirken og hos præsten, a^t hygge%t °g confortabelt. Når vi går fra det ene sted til det andet er vi fulgt af hele koloniens grønlænderungdom, som af nysgerrighed falder over hinan- den, smiler huldsaligt og klør sig med alle 10 fingre i håret for at flytte komak- kerne (lusene). Efter sidste traktement hos præsten Chemnitz12, som stammer ned fra eski- moer, går vi atter i båden, entrer »Ger- trud Rask« af faldstigen, letter og tager sejlskibet »Nordlyset«13 på slæb ud i rum sø, hvor den så overlades til sin fart mod de danske, hjemlige strande. Nu er jeg enehersker her i kaptajnens kahyt. Ved Godthåb skal vi sætte 4 i land, og så tænker jeg mine velmagts- dage er forbi . Jeg synker ned til at få logi i en ganske almindelig passager- kahyt. Kl. 8 slap vi »Nordlyset«, som så for fulde sejl satte kursen mod Danmark. Et mægtigt stolt syn, sådan en fuldrigget sejler. 25.august. I dag til morgen skulle vi have været i Godthåb, men grundet på tæt tåge ligger vi stille og bruger sirenen. Her skal næsten altid være tåge, og da is 32 [5] og skær desforuden vanskeliggør sejlad- sen, er der intet andet at gøre end vente indtil forsynet atter bliver os gunstigt. Vi havde radiotelegram fra Ricard West, som er chef for ekspeditionsskibet »Is- lands Falk«14. Han ligger her i Godthåbs havn, måske jeg får hilst på ham. Han kom så meget som kadet og luitnant hjemme. Forresten er chancerne ikke meget store, vi har ingen last til kolo- nien og da vi desuden er forsinket, bli- ver det nok kun at landsætte seminari- sten med kone15, landbrugskandidaten16 og radiotelegrafisten17. Efter et helt dogns forsinkelse grun- det på tåge, løb vi ind til Godthåb i går den 26. august. — I havnen lå »Islands Falk« sammen med et par norske hval- fangere som West havde kabret. Det var morsomt at hilse på ham efter så mange års forløb. Han spiste frokost ombord på »Gertrud Rask«. Havde været i Uper- navik hos Ottos18 og bragte mange hil- sner med fra dem alle. Ja, han havde sågar været med skibet i Etah, hvor han kaprede en amerikaner, som ulovligt havde ræveskind ombord. De blev taget fra ham og fik bøder for det så det Jdod- ser. Godthåb er en anselig koloni. Des- værre hang skyerne drivende tunge og klamme ned over fjeldene, så indtrykket var ikke så festligt som ved Julianehåb. Vi var i land, så alle seværdigheder og blev som sædvanlig præsenteret for ho- noratiores. Fik høns og geder ombord, som skal til Holsteinsborg. I bugten lå en stor hval, som den norske hvalfanger havde harpuneret. Den lugter værre end en ulykke, men grønlænderne havde Kaptajn H. F. V. Hansen, som ses til højre, var stor selskabsmand. Her er et selskab ombord i »Gertrud Rask« i Julianehåb 1923. 33 [6] trods det, ædt sig vommen fuld med det sørgelige resultat at 21 døde. Efter 3 timers ophold dampede vi vi- dere mellem 200 skær, som vanskelig- gør sejladsen. 27. august. I dag kl. 7 aften i Sukker- toppen, hvor den dødssyge grønlænder, lagt på båre, blev roet i land og bragt på sygehuset. Han var glad ved at nå hjem inden døden indhentede ham. Han havde tuberkulose i lungerne og tar- mene. Sukkertoppen er en morsom koloni. I en brat og theatralsk stigning ligger huse og jordhytter langt op af fjeldene, og ind imellem skyder havet sig som små idylliske »søer«. En Guds velsig- nelse af børn og hunde følger en trolig i hælene, om det så var til verdens ende, tror jeg! — Vi var inde i flere jordhytter for at se på skind, her er det nærmest rensdyrskind. Et par fiskere fra Uper- navik ville gerne have dem til »timiaq« — kofte med hætte. De siger, at rens- dyrskind bærer oppe når man er ved at forlise. Der findes her — 24 mil ind i landet — store hjorde af rener, som på bestemt årstid går på træk til de store lyngsletter, og så er ingen grønlænder til at holde hjemme. Sukkertoppen er en rig koloni, hvilket imidlertid ikke kan ses på be- folkningen. De var alle mere eller min- dre lasede. Her er et mægtigt torske- fiskeri, og det er meget morsomt at se den hurtighed og behændighed hvor- med de behandlede fisken, lige fra den fiskes og til den i pakhuset ligger nedsal- tet i tætte pakninger fra gulv til loft. I butikken var vi også. Den var stu- vende fuld af grønlænderinder og un- ger, som de ugenert satte op på disken. De er ikke lige kønne; nogle har hove- der og ansigt så der ville være nok til en 3 a 4 stykker. De går alle i bojede knæ, er lange i overkroppen, har korte ben, store hoveder, men ingen ende. Bukse- rumpen er så flad, at man dårlig kan fo- restille sig det der er inden i. __Det vrimlede i bugten med kajakker og grønlænderne entrede for at fald- byde forskellige ting, men der var ikke »Sukkertoppen er en morsom koloni«. Foto fra o. 1920. 34 [7] Slædckotsel ved Holsteinsborg. noget ved noget af det, så handlen var kun sparsom. Vi fik en del grønlændere med, dels nogle som skulle besøge fjerne slægtninge, og dels unge grøn- lænderinder, som skulle være kivfak - tjenerinde - for danske i kolonien. Jeg har endnu kaptajnens kahyt, og måske jeg får lov til at beholde den for hele rejsen. Han er forfærdelig rar, lige nu var han inde med et æble til mig. Han er som en far for os alle. Kl. 3 lettede vi anker og stod så igen ud i rum sø. I morgen den 28 ds. skal vi normalt være i Holsteinsborg. Der skal kolonibestyrer Bistrup19 sætes i land med kone, barn, tjenerinde, geder og høns. 28. august kl. 10 morgen nåede vi ind i Holsteinsborg havn og fik straks af kaptajnen den sørgelige meddelelse, at vi skulle tage kul ind her og ikke i kul- brudet, Kutdsal (K'utdligssat), som jeg havde glædet mig så meget til at se. Ikke heller Egedesminde løber vi an, hvor provst Balle20, frue og børn og kivfak skulle landsættes. De må alle tage med til Upernivik. Grundet kighosteepedime i Egedesminde må vi ikke på oprejsen anløbe de to kolonier, for ikke at bringe smitten nordpå. Det var radiotelegram fra direktøren, som nu er på vej hjem med »Hans Egede«. Altså gerne mukke, men lystre! De unge piger, som skal være lærerinder i Egedesminde var hen- rykte over at få den nordligste koloni med. De bliver så ved skibets hjemfart sat af i motorbåd ved Egedsminde. Det var en stor skuffelse for mig, men kap- tajnen lovede mig, at hvis jeg tog med »Gertrud Rask« hjem næste år, skulle vi anløbe de to steder jeg nu bliver snydt for. Holsteinsborg er en yndig koloni; en god vej strækker sig gennem et helt dal- strøg dybt ind over fjeldene. Blomster og en mængde lavarter vokser som et tykt tæppe både på jorden og klipperne; ja, selv den mindste sten er overgroet af gult og grønlilla, hvidt og rødt lav. Det er en farvepragt, som ikke er til at stå for. Jeg plukkede mit lommetørklæde propfuldt og var ked af at jeg ikke havde en stor sæk. Hvis der i Upernavik er lige så meget lav kommer jeg hjem med en hel skibsladning til Lorenzes uldgarns- farveri. Midt i al den dejlige farvepragt lå en fjeldsø med vand som, ja hvad skal jeg sammenligne det med? jo, med et blåt døende øje. Her i Holsteinsborg er de pragtfulde hunde en hel anden race end dem ved de to andre kolonier. Store kraftige slæ- 35 [8] dehunde med en pels som bjørn. Da jeg gik og plukkede lav kom en 8-10 stykker farende med vilde hyl ned ad fjeldet mod mig. Det satte sig svært i knæene på mig', for de bæster lignede jo grangi- velig ulve. De stoppede op, snusede til min sælskindspels, gned sig op ad mig og fortsatte så ned mod kolonien med fæle hyl; måske det var den tid de skulle fod- res. Her i Holsteinsborg er der en hel fiskekonserves fabrik, som fiskemester Jensen21 har æren af. Det er ganske enormt hvad der fanges af helleflyn- dere. En ren kapital, selv de hermetiske dåser laver de her på stedet. De vil komme i handelen hjemme i Danmark, enten nu i efteråret eller til foråret. Du skulle prøve dem, de smager udmærket. Om aftenen var vi til kaffe hos pastor Westergaard22 og bagefter til dansemik i tømmerværkstedet, som i den anled- ning var ryddet. Ved et par tranlampers sparsomme lys og harmonikatoner vug- gede hele koloniens grønlænderung- dom deres flade skindender. Noter i'/ Helge Schult^Lorent^en Brev 1: 1. Eva Hartvig var uddannet fotograf, men ingen ved noget om hvor hendes fotografier er. Hun har kendt kolonibestyrer Lembcke-Otto og hans kone Ida, og har sikkert været inviteret til at besøge dem og overvintre i Upernavik. 2. »Gertrud Rask« bygget til KGH, jomfrurejse i 1923 forlist 1942. 2. Kaptajn H.F.V. Hansen (1872-1964) forer af m/s Disko 1927-34, skibsinspektor 1934-42. 3. Forsøgsleder Knudsen fra Statens Forsøgsstation på Færoerne. 4. Redaktorerne- yar kolonibestyrer Aage Bistrup og forfkfteren Peter Tutein, som også optrådte som Fy og Bi. 5. Julie Hastrup (f. 1888) gift med Oluf Hastrup i 1908. 6. Der var 4 ekspeditioner med skibet: l. Landbrugs- ekspedition under ledelse af tidl. inspektor Ole Bendixen med landbrugskandidat K.N.Christen- sen, senere fåreavlsbestyrer ijulianchab, som delta- ger. 2. Peter Tutein, skulle overvintre i Lindenow- fjorden for at undersøge sælbestanden, for om muligt at nogle grønlandske fangerfamilier kunne bosætte sig der. 3. Statskonsulent K. I lansen skulle studere plantevæksten i Julianehab distrikt med henblik på en udvidelse af fåreavlen i Sydgronland. 4. Forsøgsleder Knudsen, som skulle undersøge mulighederne for udvidelse af fareavlen i Godthåb distrikt. 7. Andreas Lund-Drosvad (1902-87), leder af garn- " fangsten i Upernavik, senere udstedsbestyrer i Prøven. Forfatter. 8. Peter Tutein, fangstmand og forfatter. 9. Se note 3. 10. Kolonibestyrer Oluf Hastrup (1875-1933) i Grøn- land 1895-1927, kolonibest. i Julianehab 1916-27. 11. Hastrups datter Ruth (f. 1910) senere gift med ko- lonibest. L.Hagensen. 12. Karl Chemnitz (1884-1965) præst flere steder i Grønland. 13. KGH's barkskib »Nordlyset« der sejlede i Grøn- landsfarten 1853-1926. l 1925 var Johannes Balle forer. 14. »Islands Falk«, marinens inspcktionsskib, som i 1924,25 og 26 udførte /oologiskc og hydrografiske undersøgelser ved Yestgrønland. Fører Orlogs- kapt. Richard West. 15. Seminaristen med kone er Michael Garn ( 1901-82) og fru Helga. M. Garn var efterskoleforstander i Egedesminde 1928-48, skoledirektør 1950-60, mi- nister for Grønland 1960-64. 16. Landbrugskandidaten, se note 3. 17. Telegrafbestyrcr Thorkild \\odschow. Der var te- legrafbestyrer i Godthåb til 1947. 18. Kolonibestyrer C.E. Lembcke-Otto (1882-1932). Familien omkom ved skonnerten »Sælcn«s forlis i 1932. 19. Kolonibestyrer Åge Bistrup (1884-1954). 20. Provst Knud Balle (1877-1928), gift med Anna Balle, børn Poul Edinger, Esther og l lolger, der se- nere blev provst for Grønland (1956). 21. Fiskemester J.MJcnsen. Ansat i Holsteinsborg 1910, som leder af tiskeriet og senere fisketabrik- ken. 22. Pastor N.P. Vestergaard (1893-1956), senere provst for Grønland 1929-34 gift med læge Ingeborg Vestergaard (f. 1895) 36 [9]