[1] Vi kaldte den Nordbodalen Gudmund Hatts rejse til Grønland i 1932 Af Steffen Stummann Hansen Introduktion Den 1. juni 1932 afgik M/S Disko fra København med kurs mod Ivittuut i det sydvestlige Grønland. Med om bord var museumsinspektør Poul Nørlund (l 888- 1951) fra Nationalmuseet, der i 1921 havde påbegyndt arkæologiske udgrav- ninger af nordbogårdene i Grønland. Målet for udgravningerne i 1932 var Erik den Rødes gård Brattahlid i Øster- bygden. De øvrige deltagere i Nørlunds ekspedition var også ombord1. Takket være en bevilling fra Rask- Orsted Fondet havde Nørlund kunnet invitere den svenske arkæolog Mårten Stenberger (1898-1973) med, hvilket skulle blive af stor værdi for arbejdet. Stenberger havde nemlig i en årrække foretaget udgravninger af fossile hus- tomter på Øland, ikke så ulig de grøn- landske, og stod for at skulle disputere på dette emne det efterfølgende år. Ved en anden bevilling fra Carlsberg- fondet havde Nørlund kunnet hyre den eskimologi-studerende Erik Holtved (1899-1981) som assistent. Holtved hav- de deltaget i Knud Rasmussens (1879- 1933) 6. Thule-ekspedition og havde så- ledes fortrinlig erfaring i det praktiske ekspeditionsliv. Der var endnu tre deltagere i somme- rens ekspedition. Arkitekten Aage Rous- sell (1901-1972), der også havde delta- get i Nørlunds ekspeditioner i 1926 og 1930, botanikeren magister Johannes Iversen (1904-1971) samt studenten Ei- gil Knuth (1903-1996). De tre sidste formede deres egen lille gruppe, idet Nørlund havde overdraget Roussell sammen med de to andre at fortsætte de i 1930 påbegyndte undersøgelser i Ve- sterbygden. Iversens opgave var meget præcist at fortsætte de botanisk-geologi- ske undersøgelser, som professor Knud Steffen Stummann Hansen er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi. Han er i dag ansat som forskningslektor ved Institut for Arkæologi og Et- nologi ved Kobenhavns Universitet, hvor han især arbejder med vikingetidens og den tidlige middelalders gårdsanlæg og bebyggelse i det nord- atlantiske område. Han har igennem de seneste sytten år forestået omfattende arkæologiske ud- gravninger af vikingetidsgårde på Færoerne, Shet- land og i Norge og er nu også involveret i projek- ter i Island. 57 [2] Jessen (1884-1971) I 1926 havde påbe- gyndt længere sydpå2. Med ombord var dog også en anden særdeles fremtrædende dansk viden- skabsmand. Det var professor i kultur- geografi ved Københavns Universitet Gudmund Hatt (1884-1960) i følgeskab med sin hustru, kunstmalerinden Emilie Demant Hatt (1873-1958). Men hvad skulle Hatt i Grønland den sommer i 1932? Hatt havde i begyndelsen af århun- dredet rejst og studeret i Amerika, hvor han bl.a. havde tilbragt et år blandt Cherokee-indianerne. Han havde her fået grundlagt en opfattelse af, at arkæo- logi og etnografi var to sider af samme sag. Han blev efterfølgende kandidat i naturhistorie og geografi ved Køben- havns Universitet i 19113. Samme år æg- tede han den næsten tolv år ældre Emi- lie Demant, der havde skabt sig en be- rømmelse ved flere gange som ene kvinde omkring århundredeskiftet at have opholdt sig blandt samerne i Nord- sverige og tillige havde fået nedskrevet og publiceret gamle samiske sagn (De- mant Hatt 1910, 1913, 1920, 1922)4. I de efterfølgende år rejste parret blandt samerne, og det blev til flere publikatio- ner fra begges hånd, kulminerende med hans disputats Arktiske Skinddragter fra Eurasien og Amerika, hvortil Emilie havde lavet tegningerne (Hatt 1914). Hatt havde i løbet af 1920rne - i kraft af en inspektørstilling på Nationalmu- seets 1. afdeling - især fattet interesse, for udgravningen af danske jernalder- huse, der på daværende tidspunkt be- gyndte at dukke op i primært det nord- vestlige Jylland. I 1927 havde han tillige påbegyndt et projekt med at registrere ældre jernalders agersystemer af typen Celticfalds, der med de omfattende hede- opdyrkninger var ved at forsvinde for bestandig (Hatt 1931; Stummann Han- sen 1983). Hatt var gennem sine jern- alderstudier blevet optaget af forholdet mellem byggeskik og agerbrug og ka- stede sig i stigende grad over udgrav- ning af jernalderhustomter (Hatt 1936). I forbindelse med Grønland havde de fundne stalde på nordbogårdene natur- ligvis stillet spørgsmål til kulturgeogra- fen Hatt. Var der idag et naturmæssigt grundlag for en kvægavl af det omfang, som de udgravede stalde indikerede, der havde været i nordbotiden? 'en Den 18. april 1932 ansøgte Hatt Carls- bergfondet om 6000 kr. til 'en Under- søgelsesrejse i Sydøst-grønland'5. An- søgningen begrundede Hatt på føl- gende måde: Véd Dr. Poul Norlunds ar- kæologiske Undersøgelser af Nordbominer i Grønland har det vist sig, at Kvægavl maa have spillet en stor rolle i Nordbo-Kolonisatio- nens Erhvervsliv. Særlig tyder de fremdragne store Staldbygninger paa et betydeligt Kvæg- hold. Professor Knud Jessens Undersøge/ser af Tørvemoser nær Igaliko-Bopladsen viser, at Birk var noget mere fremtrædende i denne Egns Vegetation under Nordbotiden end i Nutiden. Og Professor Jessen er paa Grund/ag af sine Iagttagelser nærmest kommet til den Opfattelse, at den nuværende Vegetation næppe vilde kunde danne Basis f or et Kreaturhold til- nærmelsesvis saa stort som i Nordbotiden. Imidlertid anser Professor Jessen ikke sine Undersøgelser for at være tilstrækkelig omfat- tende til, at han paa Grundlag deraf tor afgøre 58 [3] Spørgsmaalet om, i hvilken Udstrækning den nuværende Vegetation kunde danne Basis for Kvægavl. For at oplyse dette Problem vil det være nødvendigt at foretage en detailleret plante- geografisk Opmaaling af et større Omraade, hørende til en af Bygderne. Det er indlysende, at en saadan Opmaaling ikke alene vil være af kulturhistorisk Interesse, men samtidig af Betydning for Spørgsmaalet om en eventuel Klimaforandring og tillige af en vis praktisk Værdi. Hatt skrev videre: Jeg har drøftet Sagen med Dr. Nørlund og Professor Jessen og er kommet til den Opfattelse, at jeg maa kunde foretage en saadan plantegeografisk Kortlæg- ning, og at det helst maa ske i Tilknytning til de arkæologiske Undersøgelser, som Dr. Nørlund vil udføre i Aar. Jeg har tænkt at lade Hovedparten af min Undersøgelse gælde Halvøen mellem Tunnugdliarfiks Fjorden og Sermilik Fjorden. Paa denne Halvø ligger Erik den Redes Bygd (ved Kagsiarsuk), som D r. Nørlund vil undersøge i Sommer. Efter at have foretaget en plantegeografisk Kortlægning, med særlig omhyggelig Opmaaling af alle Græspletter og Krat, paa denne Halvø og dens nærmeste Omgivelser mod Nord, Nordøst og Vest, vil jeg — om Tiden tillader det —foretage en Rekognoscering i Tilknytning til de arkæo- logiske Undersøgelser, som et Hold af Dr. Nørlunds Ekspedition vil udføre indenfor den gamle Vesterbygd. Hatt argumenterede således overfor Carlsbergfondet med, at hans undersø- gelser mest hensigtsmæssigt kunne gø- res sammen med de arkæologiske undersøgelser, som Poul Nørlund, assi- steret af Stenberger, skulle udføre på Erik den Rødes gård Brattahtid. I et brev af 27. april 1932 kunne Carlsbergfondet meddele Hatt, at pengene var bevilget, og den egentlige planlægning kunne nu påbegyndes6. Planlægningen Turen blev vel planlagt. Den 2. maj samme år ansøgte Hatt Undervisnings- ministeriet om undervisningsfri, hvilket blev bevilget. Han havde også søgt om fri rejse med M/S Disko for sig selv og en assistent, hvilket dog først offcielt blev bevilget efter afrejsen i brev af 9. juni 19327. Afrejsen fra København fandt sted d. 1. juni (fig. l)8. Assistenten, som Hatt havde med på rejsen, var magister i geo- logi Kjeld Mathers (1907-1960). Mil- thers var blevet student fra Frederiks- berg Gymnasium i 1924 og begyndte straks efter at studere naturhistorie. Heri blev han inspireret af faderen, statsgeolog Vilhelm Milthers, og da han i 1932 blev mag.scient., var det i geologi med kvartærgeologi som speciale. Han var allerede i studieårene blevet tilknyt- tet Danmarks Geologiske Undersøgel- ser, i hvis karteringer han havde deltaget hver sommer (Gry 1961). Milthers havde året forinden været assistent for Hatt på jernalderundersøgelserne i de jyske heder, hvilket Hatt da også gjorde opmærksom på i ansøgningen til Carls- bergfondet. Ankomsten M/S DISKO ankom til Ivittuut d. 12. juni. Samme dag rejste ægteparret Hatt samt Milthers sammen med Nørlunds arkæologiske ekspedition med motor- båd til Qaqortoq (Julianehaab), hvortil de ankom den efterfølgende dag. Dagen efter gik turen - via bl.a. nordborui- 59 [4] Fig. i. Gudmund I latt og hustruen Emilie Demant Hatt ombord på M/S DTSKO på vej til Gronland i 1932. Disko var bygget på Københavns Flydedok i 1927. Til højre i billedet ses skibsforer Hans Frederik Valdemar Hansen (1871- 1964). Frederik Hansen, deryar fodt i København, havde taget styrmandseksamen i 1893-1894. Sejlede i årene 1896- 1905 som styrmand i Kgl. Gronlandske Handels skibe Nordjyset, Plvalfisken, Louise, og S/S Godthåb; som overstyrmand i barkerne Tfiorvaldsen og i barken Ceresi 190_6-1907. lårene 1909^1913 var han^skibsforer på Louise, Fo\,S/S Gndthaab ogErikKedc, 1914- 1917 overstyrmand på Nordlyset og Hans EgeSe, og 1919-1926 skibsfører på Tlmiruldsen og Gertrtid Rask. I årene 1927-1934 var han skibsfører på ,\f/SDisko. Frederik Hansen blev i 1935 udnævnt til Skibsinspektor. Han tog sin afsked i 1942. nerne l Qaqortukulooq (Hvalsey kirke- ruin) — videre til bispesædet Gardar ved Igaliku, hvor Nørlund viste rundt. Herefter gik turen tilbage til Qaqortoq (fig. 2)'. Den 18. juni rejste ægteparret Hatt igen med Nørlund ud fra Qaqortoq. Denne gang var det Qassiarsuk — nord- boernes Brattahlid — der var målet. På vejen besøgtes Narsaq, hvor landbrugs- konsulent Kristensen gjorde forsøg med dyrkning af kulturplanter, og de nærlig- gende ruiner, det gamle Dyrnæs. Endvi- dere var der tid til besøg ved nordborui- nerne ved Nunasarnaq. Den 20. juni nåede de Qassiarsuk, hvor der blev slået lejr på Erik den Rodes formodede gamle boplads Brattahlid. Før afrejsen havde Hatt fået det eksi- sterende kort over Narsaq halvøen og dens omgivelser forstørret til 1:50.000, hvorved han håbede at kunne bruge det som grundlag for en kortlægning af græsarealerne. Det viste sig dog umuligt at anvende kortet hertil, idet det var alt for unøjagtigt til, at sådanne detaljer kunne indtegnes. Milthers og Hatt gav sig derfor til at optegne et kort over Qassiarsuk-egnen. De fik opmålt et bælte tværs over Narsaq halvøen fra 60 [5] Fig. 2. Oversigtskort med angivne lokaliteter. Kort: Ole Guldager. Qassiarsuk ved Tunulliarfik fjorden til Tasiusaq ved Sermilik fjorden og fort- satte mod nord. En del af det opmålte terræn blev endvidere fotograferet med fototeodolit. På danske vinger over Grønland Den 26. juli kom en flyvemaskine, der var knyttet dl Knud Rasmussens ekspe- dition, til Qassiarsuk. Det var én af ialt tre Heinkel maskiner, der netop var ble- vet fragtet til Grønland det år for at ud- føre flyvninger i forbindelse med hen- holdsvis Lauge Kochs og Knud Ras- mussens ekspeditioner10. Det, man stod overfor i sommeren 1932, var intet min- dre end de første danske flyvninger over Grønland. Hovedopgaven var at over- flyve store dele af det centrale Ostgrøn- land og foretage luftfotooptagelser til brug for kortlægning af området (Flyv 1932, s. 57). Hidtil var det kun Geodætisk Institut, der igennem flere år havde arbejdet sammen med Hærens Flyverkorps, der havde erfaring i luftfotografering. Mens forholdene for landluftfartøjer på da- værende tidspunkt var uegnede i Grøn- 61 [6] Fig. 3. Heinkelmaskinen som både Nørlund og Hatt rekognoscerede fra i lobet af sommeren 1932. Her om- bord på inspektionsskibet Hridbjømen ved afrejsen fra værftet i Kobenhavn den 31. maj 1932. Foto: Flyve- våbnets Historiske Samling. land, var landet på grund af de store fjordkomplekser udmærket egnet til flyvning med s ø flyvemaskiner. Der var derfor-£tableret et samarbejde mellem Geodætisk Institut, der planlagde luft- opmålingen, Hærens luftfotografer, der skulde tage fotografierne, samt Mari- nens Flyvevæsen, der skulde stille fly- vere og luftfar tø j er til disposition (Harms 1932, s. 97). Flytypen var forsynet med pontoner og konstrueret af Heinkel i Warne- munde på bestilling af Marinens Flyve- væsen. Heinkel havde leveret de første 6 luftfartøjer, der var blevet anskaffet, mens de efterfølgende blev bygget på Orlogsværftet i København (fig. 3). Maskinerne var tresædede. I forreste sæde sad flyveren, i midterste radiotele- grafisten og i agtersædet skytten, som betjente det maskingevær, der var an- bragt her (fig. 4). Maskinerne var udsty- rede med en gearet Armstrong 'Jaguar' motor og havde en benzinbeholdning på ca. 700 liter, hvilket betød, at de fuldt lastet havde en stigeevne på 5400 m og en hastighed på 170 km/timen. Brænd- stofbeholdningen tillod 5,5 timers flyv- ning (Flyv 1932, s. 57). Ved luftfotogra- fering fra 4000 meters højde ville det tage ca. 40 minutter at nå den rigtige højde (Harms 1932, s. 98). Maskinerne var tillige udstyrede med radio, så de kunne holde kontakt med deres respektive basisskibe, der i forbin- delse med Lauge Kochs ekspedition be- stod af de to skibe Gustav Holm og Godt- baab. Foruden det sædvanlige udstyr medførtes på alle flyvninger en særlig udrustning, der bestod af proviant til 3 uger, kogegrejer, skydevåben, soveposer og marchstøvler (Flyv 1932, s. 58). Lujtfotografering i kortlægningens tjeneste Knud Rasmussens ekspedition rådede over Heinkel-flyet H.M.II 84 (Hydro Monoplan 2' Type Nr. 84), der var byg- get på Orlogsværftet i København11. Målet for flyvningen her var sydostky- sten af Grønland, og som basis havde man skibet M/S. Th. Stauning. Det fly- vende personel bestod af flyverne, søløjtnant Erik Rasmussen (fig. 5) og sømineassistent Thorkild Petersen, fo- 62 [7] Fig. 4. H.M.II 84 på siden af M/S Tb. Stemning i Imarsivik i 1932. Foto: Flyvevåbnets I listoriske Samling. tografeme, løjtnanterne O. Nielsen og Jacobsen samt flyvemekanikerne Laur. Jensen og Jørgensen (Flyv 1932, s. 58). For at luftfartøjet lettere kunne obser- veres efter en eventuel nødlanding, blev planer, fuselagen og pontonerne over- malede med en iøjnefaldende cromgul farve. Kortlægningsopgaverne på Thule - ekspeditionen medførte en del ændrin- ger i flyets sædvanlige indretning. Såle- des blev alt militært udstyr, som f.eks. geværer og ammunition, udtaget for at spare vægt. Dernæst blev et fotoapparat indbygget og installeret i bunden af ag- terste sæde, således at der kunne opta- ges både lodrette og skrå billeder. Fotografiapparatet var et engelsk, au- tomatisk Eagle ///kamera med filmstør- relse 12,6 x 12,6 cm. Kassetten kunne rumme ca. 20 meter film, der tillod godt 125 optagelser. Man undgik glasplader for ikke at forøge maskinens last, men måtte istedet bruge en glasplade som anlægsflade for at sikre, at filmen forblev plan under eksponeringen og derved kunne undgå fortegning. Fremføring af filmen og spænding af mekanismen fo- regik ved hjælp af en luftskrue, der var anbragt på siden af maskinen, hvorfra-et drejekabel førte ind til fotoapparatet. Kameraet var anbragt i en drejelig ramme i bunden således, at det kunne drejes og vippes i alle retninger. Man var tvunget til at fotografere fra bunden af luftfartøjet til højre eller venstre mellem pontonen og planet (Harms 1932, s. 97- 98). Til fotografiske optagelser af ikke 63 [8] opmålingsmæssig karakter medførtes 2 håndapparater, som luftfotografen be- tjente. Det drejede sig henholdsvis om et pistolkamera (6x9 cm) fra samme fa- brik som Eagle ///kameraet samt et tysk håndkamera af fabrikatet Gustav Heyde (13x18 cm). Som nævnt var Eagle ///installeret så- ledes, at det kunne benyttes dl både lod- ret- og skråfotografering. Da det var et overordentlig stort areal på ca. 1/4 mil- lion kvadratkilometer, der skulle over- flyves og fotograferes, havde man nem- lig besluttet at benytte skrå- og ikke, som normalt ved optagelser i Danmark, lodretfotografering. I forhold til skråfo-. tografering ville en lodretfotografering tage hundrede gange, så lang tid, kræve hundrede gange så megen flyvning og arbejde i det hele taget. Skulle området have været fotograferet med lodret op- tagelse, ville alene bearbejdelsen af foto- grafierne i en aerokartograf tage flere generationer (Harms 1932, s. 97-98)12. Luftfotografens placering var i agter- sædet, hvor der var hul i bunden til fo- tografiapparatet, hvilket betød, at han var særlig udsat for kulden. For at bøde herpå blev der medgivet luftfotogra- ferne elektriske varmedragter til hæn- der, krop og fødder. Den nødvendige strøm leveredes af en særlig generator, som var anbragt uden på fuselagen og som blev drevet af propellerstrømmen. Den laveste temperatur, der blev målt i 4000 meters højde, var -j- 22 grader, mens gennemsnitstemperaturen lå mel- lem -^ 10 og -H 12 grader. Luftfotogra- ferne benyttede derfor ikke varmedrag- terne, der jo også ville have hæmmet be- vægelsesfriheden noget. Fig. 5. Søløjtnant Erik Rasmussen (1903-1972) fotogra- feret den 28. august 1930. Rasmussen var fod t i Vor- dingborg. Han blev uddannet sølojnant af 1. grad i 1926 og gennemgik i det følgende ar soværnets flyvcskole for i 1927 at få certifikat som marineflyver. F.ndvidere tjente han i årene 1927-1929 som flyver ved flyvevæsc- nétTorTåreneT930-1937 at blive chef for luftmarine- stationen Ringsted, l årene 1932-1933 var han leder af Knud Rasmussens 7. Thule-ekspcdition. Rasmussen blev i årene 1937-1940 chef for luftmarincstationen Avnø. Udover en lang række andre lederstillinger blev han i 1941 næstkommanderende på inspekttonsskihet Hvidbjømen. Han blev chef for flyvevæsenet fra 1946 og indtil dets assimilering i Flyvevåbnet i 1950, hvor han året efter fik rang af oberst. Han blev senere rang af ge- neralmajor (1959) og var i perioden 1959-1962 chef for forsvarsstaben (Pontoppidan & Teisen 1984). Foto: Flyvevåbnets Historiske Samling. 64 [9] Flyverholdet havde forladt Køben- havn den 26. juni med H.M.II 84 de- monteret og nedpakket i kasser. Eagle III kameraet havde man modtaget fra den engelske fabrikant den 16. juni samme år. Kameraet var blevet afprøvet ved to flyvninger over København den 18. og 20. juni og havde virket tilfreds- stillende (E. Rasmussen 1932a). Den 7. juli kunne man lægge til ved kajen i Ivit- tuut, der på flere måder var central for ekspeditionen. Ikke alene baserede man sig under flyvningerne på sydvestkysten på Qaqortoq og Ivittuut Radiostatio- ner13, men man havde også af kryolit- bruddet fået stillet et lokale til rådighed, således at flyverholdets fototekniker kunne oprette et mørkekammer. Allerede den efterfølgende dag påbe- gyndtes monteringen af flyet, og den 10. juli kom H.M.II 84 endelig i luften over Grønland. Prøveflyvningen gik perfekt, og luftfotoptagelserne i forbin- delse med kortlægningsopgaverne kun- ne pågyndes. Det var hensigten, at tids- rummet d. 10. juli til begyndelsen af au- gust skulle benyttes til nødvendige prø- veflyvninger samt til om muligt at luftfotografere hele kyststrækningen fra Ivittuut til Kap Farvel. De første dage var der imidlertid problemer med tågen, og en vis pessimisme begyndte at brede sig. Arkæologi fra luften Udover de deciderede kortlægningsop- gaver havde H.M.II 84 imidlertid også en anden opgave. Knud Rasmussen sendte følgende tillæg til søløjtnant Rasmussens øvrige instruks, dateret Ju- lianehaab d. 28. juni 1932: Efter Aftale med Dr. phil. Poul Nørlund ønskes det gerne, at De flyver ind til Arkæologerne ved Kagssi- arssuk ved Tunugdliarfik-Fjorden som nær- mere angivetpaa medfølgende Kort. For at lette Identificeringen af Stedet fra Luften medgives følgende Skrivelse fra D r. Nørlund, der yder- mere skitserer de nye Ønsker, som er opstaaet efter Studier paa Stedet af Undersøgelsesomraa- derne. Det maa anses for den bedste Løsning paa Spørgsmaalet, at en af Arkæologerne følger med Luftfartøjet for fra Luften nøjere at præci- sere, hvad der egentlig ønskes. 2 Sæt Kontakt- kopier af hver af de optagne Plader skulde sna- rest belejligt bringes ind til Arkæologerne ved Søløjtnantens Foranstaltning, om muligt ved en Flyvning til Stedet igen. Af Hensyn til Dr. Nørlunds Rejse til Øst- kysten i Forbindelse med Expeditionen, ønskes ovennævnte Flyvning først paabegyndt efter Doktorens Tilbagekomst tilJulianehaab, hvil- ket Tidspunkt, der antagelig bliver ca. 20'Juli, vil blive Dem meddelt telegrafisk. Skulde Dr. Nørlund ikke naa tilbage inden 22' Juli med- regnet skal Flyvningen alligevel gennemføres ved Forhandling med Professor G. Hatt, der da træder i Dr. Nørlunds Sted (E. Rasmus- sen 1932a). Den af Knud Rasmussen omtalte føl- geskrivelse fra Nørlund lød som følger: Den arkæologiske Lejr er ved Kagsiarsuk, ved Tunugdliarfik-Fjordens vestre Bred; Stedet er paa det hosfølgende Kort betegnet med et rødt Kors. Lejren bestaar af 8 Telte, og ved Stedet findes desuden en halv Snes grønlandske Træhuse. Det er det største og bredeste Dal- strøg, som findes ved denne Kyst. Ved Flyvning ind gennem Fjorden ses den isjyldte Bratfjord paa højre Haand kort Tid in- den Kagsiarssuk. Undertiden, særlig efter haard Sydost, driver Isen herfra i store Masser ind gennem Hovedfjorden og kan vanskeliggøre 65 [10] Landing. I Reglen vil der dog i Juli Maaned være nogenlunde isfrit udfor Kagsiarssuk, hvor det henstilles til Flyveren at lande og forhandle med Arkæologerne om den Opgave, som skal søges løst. I Tilfælde af pludselig opstaaende Sydost- storm tilraades det at søge over til den modsatte Kyst ved det med blaat mærkede Punkt, paa Vestkysten af Fjorden findes ingen Læhavn mod denne Vind. Arkæologerne ønsker gerne, dels nogle faa Næroptagelser fra 2-300 Meters Højde, dels Optagelser f rå større Høj der til Støtte f or Kort- lægningen. De første Billeder maa tages om Formiddagen ca. Kl. 1000 for at udnytte Slagskyggerne ved Ruinerne. For at det fulde Udbytte kan opnaas maa Fotografterne fremkaldes og kopieres og paa den ene eller anden Maade bringes frem til Ar- kæologerne i deres Lejr (E. Rasmussen 1932a). Luftfotografering af fortidsminder var ikke et ukendt fænomen i 1932, men synes ikke tidligere at have været forsøgt i Danmark. Allerede i 1924 havde skot- ten Osbert Guy Stanhope Crawford (1886-1957), der var leder af den arkæo- logiske afdeling af den engelske kort- lægningsmyndighed Ordnance Survey, ud- givet bogen Air survej and archaeology (Crawford 1924), og i 1928 havde samme forfatter sammen med Alexan- der Keiller udgivet bogen Wessexfrom the air (Crawford & Keiller 1928). Begge bøger kunne fremvise fremragende re- sultater ved luftfotografering, og dette galdt ikke mindst forhistoriske marksy- stemer. Både Nørlund og Hatt har såle- des været bevidste om perspektiverne og potentialet i luftfotooptagelser af fossile fortidsminder, og det må have været med store forventninger, at de her kunne se frem til luftfotografering af nordboruiner. De hidtidige luftfotograferinger hav- de imidlertid vist sig mere komplicerede end forventet. Indtil dette tidspunkt var det kun vejret, der havde langt hindrin- ger i vejret for arbejdet, men nu be- gyndte der at opstå tekniske problemer med fotografiapparatet. Det nægtede simpelthen at fungere, og det synes som om, at jo grundigere det blev undersøgt, desto flere havarier fik det (E. Rasmus- sen 1932b). Det krævede flere dages in- tensivt arbejde, inden det kom i orden igen. Ekspeditionen var dog trods alt heldig, at disse problemer opstod i star- ten, hvor man havde alle Ivittuuts tekni- ske hjælpemidler til disposition til ud- bedring af havarierne. Under datoen 19. juli hedder det såle- des i logbogen: Fotografiapparatet »Eagle III« havde ved Optagelserne ikke virket til fuld Tilfredshed og blev derfor underkastet et Eftersyn. Og den efterfølgende dag hed det: »Eagle III« til Reparation. Proble- merne fortsatte: den 22. måtte apparatet igen adskilles og efterses; i perioden 26. juli til afslutningen den 18. september er der yderligere under otte datoer angivet problemer med kameraet. F.eks. hedder det, at fotoapparatet igen havererede den 17. august, og 4/5 var spildt og måtte kasseres. Problemerne blev så omfattende, at Erik Rasmussen lavede et detaljeret bilag til logbogen med titlen Havarier med Eagle 7//14. Nørlund havde forladt udgravningen ved Brattahlid umiddelbart efter, at den var sat igang, nemlig d. 27 juni for at deltage i Knud Rasmussens 7. Thule- 66 [11] Ekspedition. I mellemtiden overtog Sten- berger ledelsen af udgravningen (Nør- lund & Stenberger 1934, s. 5). I perioden 23.-29. juli kunne Nørlund og Hatt disponere over H.M.II 84, og det hed som nævnt i instruksen, at Hatt eventuelt skulle være flyvende arkæolog, hvis ikke Nørlund nåede frem. Nørlund nåede imidlertid frem i tide. I logbogen hedder det for d. 23. juli: Efter Modtagelse af Telegram fra Dr. P. Nørlund — Jvfr. Bilag 3 — afgik Luftfartøjet tilJulianehaab for Kon- ference med Doktoren. Med Dr. Nørlundsom Passager foretoges en Flyvning til Igaliko og Kagsiarsuk Omraadet for Rekognoscering af Nordboruiner. Den efterfølgende dag hedder det i logbogen: Flyvning med Dr. Nørlund til Vatnahverji og Unartok. Landsatte Dr. Nørlund i Kagsiarsuk. Fotografering af Nord- boruiner i Julianehaabs Distriktet med tysk Haandapparat. De fleste Billeder uegnet til II- lustrationsmateriale (Bystede; for lang Expo- neringstid og for stor Flyvefart under Opta- gelserne)^. Nørlund var tilbage på Brat- tahlid. Videre hed det i logbogen under da- toen d. 26. juli: Optagelse af Nordboruiner omkring Kagsiarsuk og Igaliko. Paa Grund af Fejl ved Kasetten til det tyske Haandapparat, som først konstateredes efter Flyvningen, var der ingen Film blevet optaget. Optagelsen med »Eagle III« af Egnen omkring Kagsiarsuk til Brug for særlige Kort. Professor G. Hatt med- fulgte som passager ved denne Flyvning. »Eagle III« mindre tilfredsstillende. Apparatet fuld- stændig adskilt, efterset og samlet (E. Ras- mussen 1932a). For den 28. juli hed det: Expeditions- lederen Dr. Knud Rasmussen fulgte med »Th. Stauning« til Ivigtut og blev samme Dag fløjet til Kagsiarsuk til Konference med Dr. Nør- lund. Optagelser med tysk Haandapparat af Nordboruiner omkring Kagsiarsuk og Igaliko (E. Rasmussen 1932a). Den 5. september blev der foretaget yderligere forhandlinger med Nørlund. Det hed i logbogen: Konference med Dr. Nørlund, Kagsiarsuk om yderligere Optagelser for denne Expedition. (....). Desuden skulde Optagelser af Vatnahverfi (Landet mellem Igaliko Fjorden ogAmitsuarsuk) samt enkelte andre Optagelser søges gennemført for Dr. Nørlunds og Professor Hatt's Expeditioner (E. Rasmussen 1932a). D. 18. september hed det i logbogen: Kystopmaaling maatte opgives paa Grund af Kysttaage. Optagelser af Vatnahverfi (Landet mellem Igaliko Fjorden og Amitsuarsuk) fra 2000 m til Brug f or et særligt Kort samt Foto- grafering af Nordboruiner omkring Kagsiar- suk. Og for den efterfølgende dag hed det: Foretog Flyvning med Professor Hatt over ukendt Land mellem Tunugdliarfik Fjordens Bund og Niviarsiat. Den 20. september hed det i logbogen: Luftfartøjet forsøgte at komme igennem til Ivigtut f or Fremkaldning af de optagne Billeder, men maatte vende ved Ser- mitsialekpaa Grund af lave Skyer, oggaa til- Nordbodalen Da Hatt d. 26. juli fik lov at komme på en flyvning med H.M.II 84, ønskede han, at de fløj nord om det betydelige Ulunnguarsuaq massiv, der afslutter Narsaq halvøen mod nord, fra Sermilik fjordens nordende til Tunulliarfiks nordende. Herved opdagede de en stor og smuk dal, der ikke før var kendt — selv om det senere viste sig, at et par grønlandske jægere havde været der- 67 [12] Fig. 6. Udsigt mod vest i Nordbodalen med den isfyldte Sermilik fjord i baggrunden. I forgrunden ses ruinkomplek set O 40b, som var den ene af de to nordbogårde, som Hatt fandt. Foto: Gudmund Ilatt, Nationalmuseet. inde. Allerede samme dag flyttede Hatt sin lejr til Qinngua ved Tunulliarfiks nordende, og nogle dage senere igen blev lejren flyttet ind i den nyfundne dal. Denne blev kortlagt med sine omgi- velser. Hatt og Milthers fandt ruinerne af to nbrdbogårde derinde. Den 17. august gik Hatt og Milthers ind i den nye dal, og næste formiddag kunne de begynde opmåling af ruin- grupperne16. Den ene ruingruppe (O 40a) lå midt i dalen og omfattede atten ruiner, heraf to folde (fig. 7). Den anden (O 40b) lå i dalens vestlige ende ved en vig fra Sermilik fjorden og omfattede 68 ruiner af syv bygninger (fig. 6). Begge ruingrupper blev i de følgende uger op- målt, men der blev også foretaget lidt udgravning. Mandag d. 29. august skrev Hatt i notesbogen: Milthers ogjeg komforst hjem efter Kl. 9. Esajas c. 1 Time før, ved Mør- kets Frembrud. Der blev i Gaar og i Daggra- vet i Køkkenmøddingen ved Hustomt Nr. 6 (....) Der fandtes et Køkkenmødding/ag, c. 1 M. tykt, af Jord, blandet med Stenn(?) og Trækul og med enkelte Knogler, ikke mange, af Sæl Da den nye dal ikke havde noget grønlandsk navn, var det op til Hatt at navngive den: Dalen har ikke noget grøn- [13] landsk Navn; vi kaldte den »Nordbodalen«, og den Vig af Sermilik, hvor »Nordbodalen« munder ud, kaldte vi »Nordbovigen«1'1'. Hatts ærinde i Grønland var jo i høj grad at vurdere det vegetationsmæssige grundlag for kvægavl, og det var da også denne problemstilling, der optog ham i forbindelse med de to nyfundne ruin- komplekser. Han konkluderede: Vegeta- tionen i den nye Dal var nu for ringe til, at to Familier kunde ernære sig af Kvægavl. Sårlig var Græsvæksten ringe og sparsom i den vest- lige Del af Dalen, ud mod den af drivende Is fyldte Fjord. I det hele taget er det utænkeligt, at de ret talrige Bopladser ved Sermilik Fjor- den og dens Forgreninger kan have været beboet af Kvægavlere, medmindre der dengangfandtes end frodigere Vegetation end nu. Derimod lig- ger Bopladserne ved Tunnugdliarfik Fjorden i mere græsrige Omgivelser. Dette hænger aa ben- bart sammen med, at Tunnugdliarftk Fjorden ikke er nær saa stærkt isjyldt som Sermilik Fjorden. Tunnugdliarftk modtager ganske vist Isen fra Korok Bræen, men i Sermilik udmun- der adskillige store Bræer. Ogsaa i Nordbo- tiden har Sermilik været forholdsvis isrig, efter- som den da bar Navnet Isafjordr. Men der maa dog have været mindre Is i Sermilik den- gang end nu. »Nordbodalens« Gaarde maa have haft Forbindelse med Omverdenen ad Søvejen; mens »Nordbovigen«, hvor den ene af Gaardene laa, og hele den nordlige Ende af Sermilik er nu saa stærkt isjyldt fra en tæt ved Vigen udmundende Bræ, at den ikke kan naas ad Søvejen. Adgangen fra Landsiden, over Bjergene, er ret besværlig. Kingua Elven, Ruingruppe 04Oa 7 Fig. 1. Ovcrsigtstegning af ruinkompleks O 40a i Nordbodalen baseret på Hatts originale tegning fra 1932. National- museet. Kort: Ole Guldager. 69 [14] der udmunder i Nordenden af Tunnugdliarfik Fjorden, løber ganske vist gennem den østlige Del af »Nordbodalen«, men denne Elv er saa rivende, at man ikke kan komme over den; og den strammer ud af '»Nordbodalen« gennem en snæver Slugt, saa man heller ikke kan gaa langs Bredden af den. Ruinerne i »Nordboda- len« er saaledes en af de efterhaanden talrige Kendsgerninger, der tyderpaa, at Klimaet var lidt mildere i Nordbotiden end i Nutiden. Paa den anden Side synes Bræen nu at være i Til-_ Området nord for Nordbodalen var også isfrit. Dette område Fandt Hatt til- lige burde undersøges, bl.a. for om mu- ligt at finde vidnesbyrd om nordboerne. Han og Milthers undersøgte en del nord for Nordbodalens vestende, men fandt in- gen spor af nordboruiner. Ligeledes søgte de forgæves efter nordboruiner på en tur op gennem Qinngua elvens dal, der danner en nordøstlig fortsættelse af Nordbodalen. Hatt var derfor tilbøjelig til at konkludere, at gårdene i Nordbodalen nok var de nordligste i den gruppe af gårde, hvis kerne var Brattahlid. Han ville dog ikke helt udelukke, at der kun- ne findes ruiner endnu nordligere, nær- mere indlandsisen. Både hvad dette an- gik, samt i forbindelse med spørgsmålet om klimaforandring fandt han det der- for ønskeligt, om hele dette isfri terræn blev omhyggeligt undersøgt, og en så- dan undersøgelse burde også udstræk- kes til de nærliggende, men aldrig be- søgte områder, særlig Niviarsiat. Hatt kunne ikke overkomme en så- dan undersøgelse det år, men han fik dog alligevel lejlighed til at se lidt af om- rådet. Den 19. september, et par dage før de forlod Grønland, fik han nemlig 70 lejlighed til at se hele Qinngua elvens opland og en del af Niviarsiat fra luften, idet Flyverløjtnant Rasmussen fløj ham ind over området18. Det har ikke været muligt at efter- spore meget af det omfattende materi- ale, der må stamme fra Hatts arbejde i Grønland i 1932. I Nationalmuseets ar- kiver foreligger således kun enkelte fo- tos af de to ruingrupper O 40a og O 4Qb samt to oversigtsplaner over de to opmålte ruinkomplekser. Informatio- nerne om ruinkomplekserne O 40a og Ø 40b blev tilsyneladende ikke indrap- porteret til Nationalmuseet efter hjem- komsten, men fandt først vej hertil i 1966 — seks år efter hans død i 1960. Der skulle iøvrigt gå 33 år, før der igen kom arkæologisk besøg til de to ruin- komplekser i Nordbodalen. I 1965 besøg- tes ruinerne af Svend-Erik Albrethsen og Knud J. Krogh, begge fra National- museet, der altså af gode grunde ikke havde kendskab til Hatts opmålinger. Hatts navn på dalen og vigen over- levede stadig op til begyndelsen af dette årti, men på de nye vandrekort er sted- navnene udskiftet med grønlandske — Qajuuttap Itinnera (Nordbodalen) og Qa- juuttap Ilua (Nordbovigen). Rejsens betydning Ni dage efter Hatts sidste flyvning i H.M.II 84 blev flyet demonteret - den 7. Thule-Ekspeditions flyvninger på Grønland det år var endt. Af de i alt 81 dage ekspedtionen varede, blev der fløjet på de 41 - i alt ca. 100 flyvninger (K. Rasmussen 1933, s. 392). De op- målingsmæssige resultater var af stor betydning for kortlægningen af Grøn- [15] land, og metoden blev da også benyttet i det efterfølgende år under den 7. Thule- ekspedition. De tekniske problemer, man havde haft med Eagle III, blev i lobet af vinteren udbedret hos den en- gelske fabrikant, og kameraet kunne ef- ter flyvningerne i 1933 betegnes som driftsikkert (Nørgaard & Bruhn 1933). De arkæologiske resultater af flyv- ningerne synes i forhold hertil mere beskedne. Som rekognosceringsmiddel havde de nok ført til Hatts opdagelse af Nordbodalen og dens to hidtil ukendte ruinkomplekser, men fotomæssigt fore- kommer resultaterne af mindre værdi. Som det fremgår af ovenstående, var det ikke uden tekniske problemer, at disse tilsyneladende første danske for- søg på fotografering af fortidsminder fra luften fandt sted. Under datoen den 24. juli hed det således direkte, at de fle- ste billeder var uegnede til publikation. På baggrund af de vellykkede prøveop- tagelser over København i dagene inden afrejsen til Grønland er disse problemer givetvis kommet bag på ekspedtionsdel- tagerne. De mange tekniske problemer kan givetvis forklares i de ekstreme vejr- forhold, hvorunder optagelserne fandt sted. Tre af billederne fik dog plads i Nørlunds og Stenbergers efterfølgende publikation af udgravningerne på Brat- tahlid (Nørlund & Stenberger 1934). På side 35 ses således kirken ved Brattahlid fotograferet skråt fra luften; på siderne 77 og 90 ses skråoptagelser af den såkaldte Elvgården (Ø 29). De tre publi- cerede fotografler forekommer at være af dårlig kvalitetet og fremstår uskarpe, men det skal retfærdigvis nævnes, at der i Nationalmuseets Arkiv findes andre af bedre kvalitet. Der var dog ikke tvivl om det fremti- dige potentiale i luftfotooptagelser af fortidsminder, og Nørlund og Stenber- ger kunne da også konkludere: In the sub- sequent period the Air Section of the Thule Expedition, under the command ofLieutmant Erik Rasmussen, R.N., assisted us ii'ith the reconnaisance and photogmphlng of Norse ruins from the air. As a ru/e the ruins stand out very distinctly from above, and air recon- naisance can become a very valuable asset to research in regions where approach is difficult (Nørlund & Stenberger 1934, s. 5). Hatt publicerede aldrig sine resultater fra Grønland. Hverken fundet, opmå- lingen af ruinerne eller hans vegeta- tionsregistreringer gav anledning til ar- tikler. Der er dog næppe tvivl om, at det kendskab til Grønland, som han erhver- vede i 1932, var en vigtig forudsætning for den fremragende oversigt, han se- nere publicerede over agerbruget i Nord- atlanten. Artiklen, der udkom under tit- len Early Intmsion of Agriculture in the North Atlantic Subarctic Region i Alaska i 1953 (Hatt 1953) synes - skønt den ene- ste af sin slags — stort set at være forble- vet ukendt i arkæologiske kredse. Der er næppe tvivl om, at hvis denne oversigt var kommet i f.eks. det ansete skandina- viske arkæologiske tidsskrift Acta Ar- chaeologica, havde den fået en anderledes central rolle i den efterfølgende arkæo- logiske forskning. Hatt iagttagelser af fossile hustomter i bl. a. Grønland fik imidlertid, og på en lidt anden måde, betydning for det, der var hans egentlige arkæologiske projekt — den jyske jernalderbebyggelse: Under 71 [16] mine Undersøgelser af Sporene af Oldtidens Agerbrug i de jydske Heder har jeg bestandig væretpaa Udkig efter synlige Huslevninger af denne Art; og naarjeg i Grønland, Island og Norge saa Voldsteder efter gamle sammen- sunkne Huse, ærgrede det mig en lille smule, at jeg aldrig havde fundet Rester af jydske Jernal- derhuse, som Ploven ikke havde udjævnet. Saa meget større var min Overraskelse og Glæde, da j eg 17. Okt. iAar kom ud i en lille Stump Hede i det østlige Østerbølle (....) det virkede som en stor Gave, pludselig at staa overfor det, jeg saa længe og forgæves havde søgt: jydske Jernalderhuse, som Ploven ikke var gaaet hen ozw (Hatt 1936, s. 111). Rejsen til Grønland var led i ægtepar- ret Hatts store rejseaktivitet og generelt i Gudmund Hatts projekt omkring agerbrug og bebyggelse. Den skulle i de kommende år blandt andet blive efter- fulgt af en større rejse til England, Skot- land og Hebriderne. Under ægteparrets tidligere rejser, blandt andet den til de Dansk-Vestindiske Øer i 1922-1923, havde kunstmalerinden Emilie Demant produceret adskillige malerier og teg- ninger. Den grønlandske natur og kul- tur inspirerede selvfølgelig også, hvilket adskillige malerier og skitser vidner om (Skive Museum 1983, s. 61-63, 93). Af særlig interesse i denne sammen- hæng er en af Emilies skitsetegninger, der fik tiden »Maskine paa Vand« (fig. 8). Den forestiller et grønlandsk fjord- landskab med H.M.II 84 midt i billedet. Skitsen er dateret den 5. september 1932. Stedet er antagelig Qassiarsuk, da flyets kaptajn, søløjtnant Erik Rasmus- sen, denne dag havde møde med Nør- lund i netop Qassiarsuk for at planlægge yderligere overflyvninger af nordbo- 72 gårde. Skitsen illustrerer på udmærket vis den interesse, som flyveren må have vakt hos den grønlandske befolkning. Efter Knud Rasmussens ønske var H.M.II 84 da også blevet fløjet til Qa- qortoq i anledning af kirkens 100 års ju- bilæum d. 29. juli for at give de mange grønlændere, der var forsamlet her i den anledning, lejlighed til at se maski- nen. Rejsen skulle imidlertid også på en helt anden måde få betydning for Hatt, hvilket kan læses i Emilies tegninger, skitser og malerier. I årene op til rejsen har hun flere gange afbilledet Gud- mund med sin pibe i munden. Efter rej- sen til Grønland sker dette ikke mere. Forklaringen giver Hatt selv den 17. au- gust i sin dagbog: Da vi nærmede os den nye Dal (....). Jeg tog Turen op mod Passet (....) mens Frimand(?) sad og røg Tobak. Omsider var vi dog begge i Bevægelse mod Passet og havde næsten naaet det, da Frimand vender sig om og spørger: Hvad er det? Der var en meget kraftig Ildebrand paa det Sted, hvor han havde røget Tobak. Jeg løb tilbage og begyndte straks at slukke med Spaden og beordrede ? at hente Vand i min Botanikkasse, hvilket gik meget daarligt (....). Jeg arbejdede enlig med Ilden fra Kl. 4 til henimod 9. Da kom Milthers og ? og Frederik. De havde tabt(?) Vandspanden paa Vejen; dog lykkedes det at slukke Resterne af Ilden paa under 1A Times Tid. Milthers og j eg gik flere Gange i Nattens Løb Brandvagt, slukkede smaa Gnister(?) (....). Ind imellem spiste vi og 'drak Kaffe til c. 5. Ildebranden truede et omfattende areal, og Hatt og Milthers måtte våge hele natten. Først kl. fem om morgenen var de sikre på, at ilden var under kontrol og kunne gå i seng19. [17] Fig. 8. »Maskine paa Vand«. Skitse af Emilie Demant Ilatt. Nationalmuseet, Etnografisk Samling. Episoden fik en konsekvens for Hatt, selvom han tilsyneladende ikke var årsa- gen til branden. I sin fortvivlelse over ikke at kunne få ilden under kontrol, skal Hatt have udbrudt: Hvis bare den Ild dog ville stoppe, vil jeg aldrig senere ryge. Ilden kom som bekendt under kontrol. Hatt holdt såvidt vides sit løfte. Han røg ikke siden20. Efterskrift Den 23. september forlod ægteparret Hatt Qaqortoq og gik ombord på in- spektionsskibet Hvidbjørnen. Hjemrejsen gik over Island og Færøerne og skulle vise sig at blive en vigtig tur for nordisk arkæologi. Roussell, der på egen hånd havde foretaget udgravninger i Amera- likfjorden i Vesterbygden, tog direkte hjem til Kobenhavn nogle dage sene- re21, men ombord på Hvidbjørnen be- fandt sig, udover Milthers og ægteparret Hatt, tillige Nørlund og Stenberger. Det var på denne tur, at ideen om et fælles- nordisk arkæologisk projekt omkring vikingetidens og den tidlige middel- 73 [18] alders bebyggelse fosttedes (Nørlund 1943, s. 7). Projektet var muligvis først planlagt til Grønland, men på grund af den dansk-norske tvist om suveræniteten, blev det istedet planlagt dl at skulle finde sted i Island (Keller 1989). Projek- tet løb af stabelen i Pjorsårdaluri det syd- vestlige Island i sommeren 1939, og re- sultaterne blev publiceret blot fire år se- nere (Stenberger 1943). Alle de nordi- ske lande, med undtagelse af Norge, deltog i projektet, der blev en milepæl i udforskningen af norrøn byggeskik. Tak Forfatteren er stor tak skyldig til Mari- nens Bibliotek, der tålmodigt har besva- ret en lang række spørgsmål, til Flyve- våbnets Historiske Samling, der leve- rede talrige oplysninger og venligst stil- lede fotografierne i figurerne 3-5 dl min rådighed samt til Nationalmuseet for til- ladelse til gengivelse af skitsetegningen i fig, 8. Information om Frederik Hansen er venligst meddelt forfatteren af Carl Georg Jensen, Ålborg. Endelig en tak til Ole Guldager, der var behjælpelig med illustrationerne i figur 2 og 7. Litteratur Birket-Smith, J., 1961. Gudmund Hatt. Det Kongelige Danske I Idenskabemes Selskab: Oversigt over Selskabets Virksomhedjuni 1960-maj 1961, s. 1-10. Crawford, O.G.S., 1924. Air survey and archaeology. The GeagraphicalJournal, Vol. LXI, 1923, s. 342-366. Crawford, O.G.S. & Keiller, A., 1928. Wessexjrom the air. Oxford. Dcmant Hatt, E., 1910. Muittalus Samid Birra. Køben- havn 1910. 1913. Åled Lapperne i Højfjeldet. København. 1920. Lappish Texts, written by Johan Turi and Per Turi. Videnskabernes Selskabs Skrifter. København. 1922. I 'ed'Ilden. Kobenhavn. Flyv, 1932. De danske Flyvninger over Ostgrønland. Flyv. Officielt Organ for Det Kongelige Danske Aeronauti- ske Selskab, Nr. 7 (Juli), s. 57-58. Gry, H., 1961. Keld Milthers. 29. april 1907-2. marts 1960. Meddelelser fra Dansk Geoloffsk Forening, Køben- havn, Bd. 14 (1961), s. 426-432. Harms, H., 1932. Luftfotograferingen L Soopmaalin- gcns Tjeneste. Flyv. Officielt Organ for Det Kongelig Dan- ske Aemnautiske Selskab, nr. 12 (December), s. 97-100. Hatt, G., 1914. Arktiske Skinddragter fra Eurasien ogAme- rika. Kobenhavn. 1931. Prehistoric fields in Jylland. Acta Archaeologica II, s. 117-158. 1936. Oldtidens Landsby i Danmark. Fortid og Nutid XI (1936), s. 97-136. 1953. Early Intrusion of Agriculture in the North At- . lantic -Subatclic Region. Anthwpological Papers of tbe Universily of Alaska 2:1, s. 51-108. Keller, C., 1989. The eastern settlement monsidered. Some analyses of Norse Medieval Creenland. Doktorgrads - avhandling ved Universitetet i Oslo (upubliceret). Mathiassen, Th., Gudmund Hatts indsats i dansk ar- kæologi. Det Kongelige Danske T Idenskabernes Selskab: Oversigt aver Selskabets T Irksombedjuni 1960-maj 1961, 1.11-15. Nørlund, N.E. & L. Bruhn, 1933. Direktiv for Kottlæg- _ningsarbejdet paa Ostgrønland 1933. Geodætisk In- stitut Bilag til E. Rasmussen, 1933: Luftvirksomheden paa Grønland 1933. Rapport vedrørende Dr. phil. Knud Rasmussen's 7' Tbule-Expedition. Flyve væsenets Års- rapport for 1933. Marinens Bibliotek. Nørlund, P., 1943. Forord. M. Stenberger (red), Fomtida ^jirdar i Island. Nordiska arkeologiska undersokningen i Island 1939, s. 7-8. København. Pontoppidan, S.E. & J. Teisen, 1984. Erik Rasmussen. Danske Søofficerer 1933-82, s. 449-450. Soe-Lieute- nant-Selskabet. København Rasmussen, E., 1932a. Luftvirksombeden paa Grønland 1932, Rapport vedrørende Dr. phil. Knud Rasmussen's 7' Thule-E>f edition. Flyvevæsenets Årsrapport for 1932. Marinens Bibliotek. 1932b. Flyvningerne paa 7' Thule-E\pdition 1932. Fly- vevåbnets Historiske Samling. 74 [19] 1933. Luftvirksomhedenpaa Grønland 1933. Rapport ved- rerende Dr. phil. Knud Rasmussen'! 7' Thule-H\-pedition. Flyvevæsenets Årsrapport for 1933. Marinens Biblio- tek. Rasmussen, K, 1933. Explorations in Southeastern Greenland. Geographical'Rei'iea>, s. 385-393. Skive Musem, 1983. Emilie Demant Hatt 1873-1958 - blade til en biografi. Udstillingskatalog. Skive. Stenberger, M., 1943 (red). Fomtidagårdar i Island. Nor- diska arkeolopiska underso'kninsten i Island 1939. Køben- havn. Stummann Hansen, S., 1983. »En Uoprettelig Forrin- gelse af Landet, en Uret mod Nationen«. Gudmund Hatt og fredningen af det danske kulturlandskab, sla- tikvariske Studier'6, s. 36-50. 1995. Gudmund Hatt - et arkæologisk liv mellem vi- denskabsfolk og hedebønder. J. Nordbladh (red),^4r- kenlogiska liv. Gotarc, Serie C: Arkeologiska Skrifter No l O, s. 41-75. Goteborg. Noter 1. Poul Nørlund: Beretning om Nordboundersøgel- ser i 1932. Nationalmuseets Arkiv. Desuden fore- ligger sammen med beretningen en notesbog fra Nørlund. 2. Aage Roussell: Beretning om nordbo-arkæologiske undersøgelser. Nationalmuseets Arkiv. Johannes Iversen: Beretning om nordboarkæologiske Under- søgelser i Godthaab Distrikt 1932. Nationalmu- seets Arkiv. 3. Vedrørende biografiske oplysninger om Gudmund Hatt se Mathiassen 1961; Birket-Smith 1961; Stum- mann Hansen 1983a, 1995. 4. Vedrørende biografiske oplysninger om Emilie Demant se Skive Museum 1983. 5. Ansøgning til Carlsbergfondet af 18. april 1932. Carlsbergfondets Arkiv. 6. Bevilling fra Carlsbergfondet af 27. april 1932. Carlsbergfondets Arkiv. 7. Brev af 9. juni 1932 fra Daugaard Jensen, Grøn- lands Styrelse, til Hatt. Gudmund Hatts privatarkiv, Rigsarkivet. Hatt var for en sikkerheds skyld bevil- get yderligere 1.000 kr. af Carlsbergfondet, hvis sta- ten ikke gav ham fri rejse. Dette blev altså ikke nød- vendigt. Carlsbergfondets Arkiv. 8. Beskrivelsen af Hatts ekspedition bygger dels på hans beretning af 14. maj 1934 til Carlsbergfondet samt diverse sagsakter i Gudmund Hatts privat- arkiv i Rigsarkivet i København. 9. Hatts beretning til Carlsbergfondet. Carlsbergfon- dets Arkiv. 10. I Hatts beretning til Carlsbergfondet er dette fejlag- tigt opført som den 26. juni. 11. Maskinen blev af den danske marine omdøbt til HMII (Hydroplan Monoplan II), hvilket indike- rede, at der var tale om en pontonflyver. 12. Metoden er udførligt beskrevet i Harms 1932. 13. På sydøstkysten var det Tb. Stemning. 14. Bilag 6 til E. Rasmussen 1932a. Beskrivelserne af luftflyvningerne og fotooptagelserne er primært baseret på E. Rasmussen 1932a og 1932b. 15. Alle fotografler ved opmålingsarbejdet blev opta- get med største blænde som var 4 (Focus 4) og med apparatets højeste eksponeringstid, som var 1/40. Filmene har næppe haft en hastighed på mere end 50 ÅSA. 16. Notesbog. Gudmund Hatts privatarkiv. Rigsarki- vet. 17. Gudmund Hatts beretning til Carlsbergfondet af 14. maj 1934. Carlsbergfondets Arkiv. 18. Gudmund Hatts beretning til Carlsbergfondet af 14. maj 1934. Carlsbergfondets Arkiv. 19. Notesbog. Gudmund Hatts privatarkiv. Rigsarki- vet. 20. Axel Steensberg i samtale med forfatteren d. 20.10.1979. 21. Roussell tog hjem med M/S DISKO d. 27. septem- ber. Aage Roussell: Beretning om nordbo-arkæolo- giske undersøgelser i Godthaab Distrikt i somme- ren 1932. Danmarks Nationalmuseums Arkiv. 75 [20]