[1] Min første Grønlandsfærd - et halvtredsers minde Af Erik L. B. Smidt I år — 1998 — er halvtredsåret for min første rejse til Grønland, og det var et meget anderledes Grønland - koloni- tidens Grønland —, end da jeg sidst — i 1985-var der. Jeg var d. 1. Maj 1948 blevet ansat som videnskabelig assistent hos Fiskeri- biologen, som var det officielle navn for institutionen, som ved min ansættelse i København kun bestod af cand. mag. (i 1949 dr. phil.) Paul M. Hansen og kon- torist frk. Overgaard, som foruden at skrive på maskine var øvet i at alders- bestemme torskeøresten. — Da vi i 1949 fik lavet nye sendingskasser, fik de påmalet Grønlands Fiskeriundersøgel- ser, og det blev siden institutionens navn. - Vi havde dengang til huse i Uni- versitetets lange toetages bygning i Nørregade, som i stueetagen rummede Kvæsturen og studenterspisestuerne (kaldet Kannibalen) og på l. Sal Zoolo- gisk Studiesamling. Øverst oppe i et taglokale med skråvægge og tagvindue havde vi et rum på kun ca. 20 m2, og det skyldtes, at pensioneret zoologiprofes- sor Adolf S. Jensen endnu i sit otium var fiskerikonsulent for Grønlands Styrelse. I Grønland bestod den faste stab af den færøske skipper Jacob Mortensen og 3 grønlandske matroser ombord på den 37 BRT store biologkutter »Adolf Jensen« (i 1967 afløst af et større skib af samme navn). I land i Godthåb/Nuuk var et redskabshus, som kunne opvar- mes, så Mortensen og besætningsmed- lemmer kunne reparere og tilvirke fiske- redskaber om vinteren. Den 20. Maj 1948 udrejste jeg sam- men med Paul M. Hansen (blandt ven- ner kaldet Paul Marinus, i Grønland for Torske-Hansen) til Grønland med det Statsbiolog Erik L. B. Smidt blev ansat ved Grøn- lands Fiskeriundersøgelser i 1948 som videnska- belig assistent, med særligt henblik på rejeunder- søgelser og fungerede senere som souschef til sin pensionering i 1985. I årenes løb har Erik Smidt skrevet en lang række artikler, bl.a. til tidsskriftet Grønland om Hellefisk, om en international ocea- nografisk undersøgelse i det nordvestlige Atlan- terhav, om overgangen fra fangst til fiskeri i Vest- grønland m. fl., ligesom han langs de grønlandske kyster har været en flittig fotograf. I 1989 udkom forfatterens bog »Min tid i Grønland — Grønland i min tid«, som zoologen Christian Vibe omtalte her i tidsskriftet nr. 3-1990 s. 77. 121 [2] Biologer og skipper på Adolf Jensen I, 1949. Fra venstre: Erik L. B. Smidt, J. Mortensen og P. M. Hansen. gamle »Disko«, dengang KGHs flag- skib. Det var skibets anden rejse det år med afgang fra KGHs plads på Chri- stianshavn, og efter at have landsat pas- sagerer i Arsuk Fjord nåede vi Godt- håb/Nuuk d. 31. Maj i snestorm, men dagen efter blev det strålende solskin, og sneen forsvandt. — Under den lange sørejse over Atlanten var der rigelig lej- lighed til at gøre bekendtskaber med folk, der havde ærinde i Grønland, bl.a. en del geologer og geodæter. Dagenes kulminationer var dog måltiderne, og maden var fortrinlig med øl og snaps til frokosten og rødvin til middagsmaden. Kort efter ankomsten til Godthåb var vi en afstikker med »Adolf Jensen« i den store Godthåb Fjord; hver gang, jeg si- den har været der, har det slået mig, hvor storslået og smuk den fjord er. Hvor stor den er, gik rigtigt op for mig, da vores skipper, Jacob Mortensen, en- gang sagde, at Færøerne kunne ligge inde i den. - Inde i det dengang torske- rige udsted (bygd) Kapisillit besøgte vi den grønlandske udstedsbestyrer Ado Holm og hans kone Ane, hvis hjertelige gæstfrihed vi mange gange har nydt. Den 5. Juni gik sejladsen nordpå udenskærs i Davisstrædet i stille vejr, hvor nogle lomvier, som lå på den blanke havflade, blev skudt til gryden og en behagelig variation i kosten. — Sejladsens mål var Disko Bugt og Um- mannaq distrikt, hvor sæsonens vigtig- ste opgave skulle være langlinefangster af den store dybhavshaj, havkalen, til mærkningsforsøg, og forsøg specielt i Disko Bugt med rejetrawl for kortlæg- ning og bedømmelse af rejefelter. Til begge formål var det moderne, registre- rende ekkolod et vigtigt hjælpemiddel. 122 [3] Undervejs anløb vi Sukkertoppen/ Maniitsoq, hvorefter vi havde nogle få dages ophold i Holsteinsborg/Sisimiut distrikt, hvor vi afprøvede fjordene Amerdloq og Ikertoq med hajliner og rejetrawl. Vi stoppede op ved udstedet/ bygden Sarfanguaq (»Det lille strøm- sted«), hvor de to fjordsystemer er for- bundet ved en smal, lavvandet passage, gennem hvilken vi ved højvande kunne sejle fra den ene fjord til den anden. Den grønlandske udstedsbestyrer Fre- derik Lennert, som var en af landets fremtrædende personligheder, tog gæst- frit imod os i sit hjem. Ankommet til Disko Bugt d. 23. Juni søgte vi først ind til Godhavn/Qeqer- tarssuaq, som trods sin lidenhed var ad- Adolf Jensen /ved iskanten i Kapisillit, 12. april 1956. ministrationsby for Nordgrønland med sæde for landsråd og den danske lands- foged indtil nyordningen i 1950. Tilsva- rende var Godthåb/Nuuk administra- tionsby for Sydgrønland. Som den sid- ste nordfoged sad N.O. Christensen i Godhavn, og på den videnskabelige sta- tion »Arktisk Station« var botanikeren dr. phil. Paul Gelting leder. Begges hjem åbnede sig gæstfrit for os, og vi tilbragte mange behagelige og hyggelige timer der, så det var ikke sært, at vi betragtede. Godhavn som vort hovedkvarter, mens vi arbejdede i Disko Bugt. En anden lille og hyggelig by var Christianshåb/Qasigiannguit, som vi gang på gang søgte ind til, og hvor kolo- nibestyrer H. Blicher-Nielsen tog gæst- frit imod os i den gamle bestyrerbolig fra 1752. Det blev til gæstebud, hvor vi nød fru Blichers stegte ryper og gode hjemmebryggede imiaq, mens »Adolf Jensen« leverede rejerne, og bagefter gik dansen i de lavloftede stuer. I det hele taget nød vi, hvor vi kom frem, den berømte grønlandske gæstfri- hed. I det senere nedlagte udsted Akug- dlit besøgte vi den grønlandske udsteds- bestyrer Frederik Jensen, mangeårigt landsrådsmedlem, og i Claushavn den danske udstedsbestyrer Frits Fencker og hans grønlandske kone Agnete. Frits var lige som sin bror Hannibal i Sarqaq dybt engageret i erhvervslivet, og som 3. generations danske var de helt indle- vede i det grønlandske samfund. . I tiden 25. Juni — 15. Juli og igen fra 3. August til 5. September foretog vi fiske- riforsøg med hajliner og rejetrawl i Disko Bugt-området. Disse to fiskerier lod sig let forene, da de foregik i de 123 [4] samme områder på stor dybde, og mens linerne stod ca. 12-24 timer, var der god tid til trawlforsøg. - Den meget svære hajline, der lå på havbunden, var i hver ende Forsynet med et anker, hvorfra et bøjetov førte op til en flydebøje forsy- net med et flag, så den let kunne findes. Til linen var med 20 meters mellemrum fæstet op mod 100 tavser af 4 m længde, som var forlængede med 2 m lange for- fang af galvaniseret ståltråd, for at hin- dre hajen i at bide tavsen over. De store kroge agnedes med saltet sæl — eller hvalspæk. Når først hajen var oppe ved skibssiden, var det en let sag at give den en strop om halen, så den kunne hives op og blive målt, kønsbestemt og forsy- net med et mærke i rygfinnen. De fleste hajer målte mellem 2 og 3 meter fra snude til halespids, nogle noget mere og nogle noget mindre. Fiskeri med rejetrawl var ligetil, når først man med ekkoloddet havde fundet egnet bund. — Der blev den sommer re- gistreret 3 udstrakte og righoldige trawlområder: sydøst for Godhavn, nord for Jakobshavn/Ilulissat og udfor Christianshåb. — Disse forsøg indledte det grønlandske rejeeventyr, som skulle få så stor en økonomisk betydning, mens haj fiskeri, som vi havde ventet os meget af, mistede sin betydning og op- hørte, da KGH i 1962 stoppede for ind- handling af hajlever. Den 6. August mødte vi det norske havforskningsskib »Uran« udfor God- havn, hvortil det blev lodset ind. Om- bord var bl.a. biologen Birger Rasmus- sen, hvis rejeundersøgelser i norske farvande var grundlæggende for vore, så vi fik en god snak om rejer, hvor- under han demonstrerede sine arbejds- metoder på friskfangede rejer. Da han hørte om rejeforekomsterne i Disko Bugt, erklærede han, at det måske var verdens største rejefelter for den art. Det kom en journalist for øre, og siden blev de i medierne altid omtalt som »Verdens største rejefelter«. De blev dog langt overgået, da havforsknings- skibet »Dana« i 1964 fandt store udenskærs forekomster på dybt vand, især nord og vest for Store Hellefiske- banke. — Mødet med Birger Rasmussen kom især mig til gode, da Paul M. I lan- sen overdrog den biologiske behandling af rejerne til mig. I 1953 kom Svend Aage Horsted med i rejeundersøgel- serne, og sammen publicerede vi i 1956 en monografi om dybvandsrejen i grøn- landske farvande. JDen 15. Juli stævnede vi igen nordpå gennem den brede vandvej Vaigat med de vældige fjelde på begge sider og is- fjelde og isskodser i drift. Undervejs stoppede vi ved udstedet Sarqaq, som for mig var en sand åbenbaring som indbegrebet af det Grønland, jeg fra min barndom havde forestillet mig. De små grønlandske huse, hvoraf en væ- sentlig del dengang var tørvemurshuse, lå spredt på en græsklædt slette langs stranden, og kajakstativer og stativer med slæder og andet grej hævet over slædehundenes rækkevidde fuldstæn- diggjorde billedet, som i øvrigt domine- redes af den lille trækirke, KGHs huse og bestyrerboligen. Den danske besty- rer, Hannibal Fencker, og hans grøn- landske kone Amalie tog hjerteligt imod os. Hannibal — som allerede nævnt en bror til Frits i Claushavn — var en højt 124 [5] Flænsning af blåhval (han, 25 meter) i Uummannaq, 20. juli 1948. Foto: Erik Smidt. begavet naturiagttager, og dertil var han specielt interesseret i havebrug med en mesterlig evne til dyrkning af grøntsa- ger og blomster i værksthus og i driv- bænke, og da vi drog videre, var vi rigt forsynede med de dejligste grøntsager. Den 16. Juli gjorde vi en afstikker over til kulminebyen Qullissat for at få maskinel assistance, og 19. Juli nåede vi Ummannaq med det karakteristiske Ummannaq-fjeld. I det vidt forgrenede fjordsystem er alt så umådelig stort: fjel- dene, afstandene og ismasserne i isfjor- dene. Det var - og er - et udpræget fan- gerdistrikt, og ved det første møde med de små beboede steder føltes det næsten som at komme hundrede år tilbage i tiden. Dagen efter vor ankomst til Umman- naq landede hvalfangerskibet »Sonja« en stor blåhval (han, 25 m lang), og det fik hele befolkningen på benene for at flænse hvalen og erhverve hver sin part af kødet. Selv hundene fik deres part og blev for en gangs skyld mætte. Under vor færd i distriktet besøgtes nogle af de små udsteder, bl.a. Ikerasak, hvor en dansk bestyrer Lars Nielsen, kendt under navnet Lars Postkasse, do- minerede som en konge over stedets godt 100 beboere. Han var kendt over hele Grønland - i hvert fald blandt de danske — for sit bramfri sprog og re- spektløshed overfor myndighederne, for hvilket han nød en vis popularitet. Lige som i Disko Bugt foretoges her med held haj fiskeri til markerings for- søg, mens der kun fandtes ringe mulig- heder for trawlforsøg. De første dage af august var vi tilbage i Disko Bugt for at fortsætte og afslutte forsøgene med hajliner og rejetrawl, og 125 [6] det varede til nogle dage ind i septem- ber. Arbejdsprogrammet omfattede imid- lertid flere andre emner end de to, og da var undersøgelser af torskebestanden den vigtigste for det grønlandske fiskeri. — Over alt, hvor vi kom den sommer, iagttoges enorme mængder af etårs torsk (10-15 cm) på lavt vand i stranden. I havnevigene ved Holsteinsborg/Sisimi- ut, Egedesminde/Åasiaat, Godhavn/ Qeqertarssuaq og rundt i Disko Bugt bemærkedes store mængder småtorsk. Videre nordpå ved Sarqaq fandtes de, hvad Hannibal Fencker mindedes mange år efter, og helt op i Ummannaq distrikt vakte de opsigt ved deres mæng- de. I havnevigen ved udstedet Ikerasak var der sådanne mængder af torsk på ca. 10 cm længde, at et enkelt træk med landdragningsvod gav fem baljer fulde svarende til mellem 20 og 30 tusind in- divider. Da vi havde udtaget en prøve, fik beboerne resten, og det gav anled- ning til et røre af kvinder med spande, børn og hunde. — I sin beretning om un- dersøgelserne det år skrev Paul M. Han- sen: »Vi står overfor en årgang, der er usædvanlig rig, tilsyneladende den rige- ste, der endnu er opstået i disse far- vande, og det kan forventes, såfremt ikke usædvanlige ændringer i naturfor- holdene indtræffer, at den vil komme til at spille en meget stor rolle for fiske- riet.« - Forudsigelsen holdt stik, tor- skeårgang 1947 blev en af de største — måske den største - i det grønlandske fiskeris historie. Ved Paul M. Hansens hjemrejse fik jeg overdraget ansvaret for feltarbejdets afslutning, som hovedsagelig bestod i 126 fangst af store torsk med håndsnøre til mærkningsforsøg og indsamling af øre- sten til aldersanalyser i Godthåb di- strikt, og den 7. September sejledes sydpå fra Egedesminde. — Snart efter stod vinteren for døren. Livet ombord på »Adolf Jensen« havde sin egen charme og sine ulemper. Skibet var bygget til overvejende at ar- bejde i indenskærs farvande, ved kysten °B i-fjordene, hvor vi kunne glæde os over den dejlige natur, og ofte blev vi gæstfrit modtaget af beboerne på de små steder. En særlig popularitet nød skibets besætning, når vi landede en last friskfangede rejer, som blev foræret bort til folk i land, og det medførte un- dertiden et festligt samvær. — Ulem- perne skyldtes de trange forhold om bord. Midtskibs boede skipper og 1-2 biologer, og i et lille kammer ved siden af .kabyssen boede en dansk fiskerdreng, som dels fungerede på dækket som ma- tros og fisker, dels som kok. Tre grøn- landske matroser boede agterude bag maskinen i et fælles lukaf, og det var trangt, det kunne man godt skamme sig over; men vi var jo endnu i kolonitiden. Senere fik de dog et lidt bedre lukaf for- ude i skibet. — Til den personlige renlig- hed havde vi kun en udklappelig hånd- vask i et diminutivt toiletrum, så det kunne højest blive til etagevask. Når ski- bet i lang tid var vort hjem, føltes det som en stor velgerning, hvis venlige mennesker i land inviterede på et varmt bad. Kosten ombord var naturligvis en vigtig del af tilværelsen. Vi levede mest af grønlandske produkter, og butikskost var så godt som bandlyst. En stor del af [7] Torsk mærket i gællelåg. Foto: Erik Smidt, Nuuk/Godthåb, 14. august 1959. kosten var vore egne fangster af fisk og rejer, men også jagt på søfugle som tat- teratter (rider), lomvier og edderfugle kunne bidrage til kosten. Hjemmefra havde vi provianteret i røget flæsk, æg, smør og øl. Da de grønlandske bagerier kun bagte rugbrød og sigtebrød, blev det et vigtigt hverv for kokken at bage franskbrød. Min hjemrejse var som udrejsen med »Disko« og med afgang fra Godthåb midt i oktober. Som det dengang var al- mindeligt, anløb vi Ivittuut, da skibet for ikke at sejle halvtomt hjem indtog en last kryolit, som jo også virkede som ballast. Endelig d. 4. November var jeg til- bage i København efter fem og en halv måneds grønlandsfærd, og dermed var eventyret slut; men der fulgte mange ef- ter, som jeg med glæde tænker tilbage på. Foruden oplevelsen havde denne rejse to særlige perspektiver: fundet af de hidtil største rejeforekomster i Grøn- land, som skulle få stor betydning for landets fremtidige økonomi, og påvis- ningen af rekrutteringen af den vistnok rigeste årgang (l 947-årgangen) i det grønlandske torskefiskeris historie. Litteratur Smidt, E.L.B. 1989: Min tid i Grønland/Grønland i min tid - fiskeri, biologi, samfund, 214 sider, ill., - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 127 [8]