[1] Fire slægter i Grønland Slægterne Reimer, Siegstad I, Siegstad II og Storch Af Niels H. Frandsen Den kongelige grønlandske Handel, KGH, der styrede Grønland frem til 1908, havde mange europæiske ansatte. De fleste af dem var danskere, men der var også en del nordmænd samt enkelte svenskere. Mange af de ansatte giftede sig med indfødte kvinder og måtte der- for forpligte sig til at blive i Grønland resten af deres liv. Nogle af disse fik en stor efterslægt. Hensigten med denne artikel er at fortælle om fire af disse stamfædre. Desuden medtages oplysninger om de- res børn. Deres børnebørn behandles kortfattet, således at der kun oplyses dato og præstegæld ved fødsel og ægte- skab, mens dødsstedet angives nær- mere. Om børnebørnenes ægtefæller oplyses kun navn. Oldebørn etc er ude- ladt af pladshensyn. Omtalen af de enkelte personer er ikke udtømmende. Den interesserede kan finde mere materiale på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Her ligger bl.a. korrespondance, grønlænderbøger med fangernes køb og salg, skifter for KGH-ansatte — ofte med lister over samtlige ejendele — og meget andet. De findes i kolonibestyrerarkiverne, inspek- toratsarkivet, præstegældsarkiverne og forstanderskabsarkiverne. Slægten Reimer Slægten Reimer nedstammer fra tømrer Jørgen Reimer. Ti børn er kendt, men der kan have været flere. Jørgen Reimer Der er ingen oplysninger om, hvornår Jørgen Reimer blev født, eller hvor, men han kom til Grønland i 1754, hvor han blev tømmermand ved Jakobshavn. Jørgen Reimer var gift tre gange. Hans første kone døde i sommeren 1764. Den 10 juni 17671 blev han gift i Ja- kobshavn med Bolette, der må være mor til de fleste af hans børn. Hun døde 27 februar 1786. Niels H. Frandsen, arkivar ved Grønlands Natio- nalmuseum og Arkiv fra 1993. Har skrevet Dan- segilde og Mordbrand, DMF 1995 samt adskillige lokalhistoriske bøger og artikler. 129 [2] Han giftede sig så for tredie gang 9 au- gust 17892 i Jakobshavn med Mar- grethe, der døde 1808/093. Jørgen Reimer døde 22 april 1795 Ja- kobshavn af en langvarig sygdom. Jørgen Reimer havde flere børn4, men ikke alle efterlod sig arvinger. Nogle af hans børn var født uden for ægteskab. Efter den første kones død gjorde han to piger gravide. Missionæren forlangte, at han giftede sig med den af dem, han først havde lovet ægteskab. Det var Bo- lette, -der var tjenestepige hos assistent Hind. Det skete i juni. Den anden pige kunne han således. ikke gifte sig med, men skulle betale 2 rdl til opfostringen af barnet, sønnen Gad. Der er desværre ingen oplysning om navnet på Bolettes første barn. Efter Bolettes død fandt han en ny pige, Margrethe, med hvem han fik en datter i 1787. Hun døde nogle få måne- der gammel. Inspektøren så med meget alvorlige øjne på forholdet. Jørgen Reimer ville ikke få tilladelse til ægteskab, fordi han var en gammel mand. I et senere brev truede inspektøren med, at hvis Jørgen Reimer ikke skilte sig af med Margrethe, ville hans portion kost blive taget fra ham og alene tildelt hans børn. Men Jørgen Reimer skilte sig ikke ved Margrethe. Tværtimod. Den 5 maj 1789 fik hun igen et barn, en søn der blev døbt fem dage senere. Denne gang bøjede inspektøren sig ud fra den betragtning, at »hverken Trusler eller Formaninger frugter på denne gamle Ryggesløse«. Altså måtte ægteskabet tillades. Jørgen Reimer bur- de straffes for lejermål enten på krop- pen eller på pungen, men da han var for gammel til at udholde korporlig straf, og pensionen var så lille, så skulle han miste sin kost i 14 dage bortset fra Vi pund hårdt brød om dagen, Kosten skulle i stedet uddeles til hans to min- dreårige børn5, men der skulle drages omsorg for, at Jørgen Reimer ikke selv kunne få noget af den. Denne straf blev fuldbyrdet i januar 1790 således, at Jor- gen Reimer først fik en uge med brød alene, derefter 14 dage med almindelig kost og så igen en uge på brod. Koloni- bestyreren mente, at denne straf havde gjort større indtryk på Reimer, end en korporlig straf eller en bøde ville have gjort. Inspektøren fortrød iøvrigt sin ægte- skabstifladelse og trak den tilbage i slut- ningen af juli, men selv om missionæren var blevet gjort bekendt med dette, vi- ede han alligevel Jørgen Reimer og Mar- grethe. Jørgen Reimer blev pensioneret 1787 og-fik-derefter 16-20 rdl årligt i pension. Som pensionist var han fortsat ansat ved KGH og udførte det arbejde, han kunne overkomme, men nu var der en anden, der havde ansvaret for tomrer- arbejdet i kolonien. Som de øvrige ansatte i KGH kunne Jørgen Reimer købe på kredit, og ved udgangen af 1789 havde han en gæld på 62 rdl 86 sk. Med en lille pension kunne han- -selvfølgelig ikke betale den, men kolonibestyreren blev pålagt at sørge for, at Jørgen Reimer betalte så meget, han kunne. Ved hans død beløb gælden sig til 47 rdl 66 sk. Boets aktiver — pension, et til- 130 [3] læg for bådsmandstjeneste samt indtæg- terne fra auktionen over boet — beløb sig til 24 rdl 70 sk, således at boet endte med et underskud på 22 rdl 92 sk. Boet efter Jørgen Reimer bestod af hans værktøj, som han var ret velforsynet med. Der var adskillige høvle, hamre, stemmejern etc. Jørgen Jørgensen Reimer Født ?? Søn af Jørgen Reimer og første kone.6 Gift før 17887 med Eunyche (- 1.9 1800 Egedesminde). Død 16 september 1800 Egedesminde. Der var ingen børn i ægteskabet. Jørgen Jørgensen Reimer var ansat ved KGH. 1778-1793 nationalarbejdskarl i Jakobshavn, 1793-94 hvalfanger på Hunde Ejland og 1794-1800 national- kolonist i Egedesminde. Forflyttelsen skete efter Jørgen Reimers eget ønske, og da han var en god garnbruger og der var bedre mulighed for garnfangst ved Egedesminde, tillod inspektøren at han blev forflyttet. Både han og konen døde under en koppeepidemi i Egedesminde. Jørgen Jørgensen Reimer havde 20 rdl i løn om året foruden kosten. Desuden solgte han spæk og skind til KGH. Ind- tægten herfra svingede fra år til år, men kunne nå op på o. 28 rdl. Da han døde, blev alle hans ejendele brændt for at hindre smitten i at brede sig, så boet beløb sig kun til, hvad han havde til gode hos KGH. Derfra skulle trækkes 2 rdl, som han skyldte Søren Gierulff, så tilovers blev 4 rdl 51 sk. Hver af halvbrødrene fik l rdl 28 sk og halvsøsteren Mette 63 sk. Gad Reimer Født 27 februar 1767 i Jakobshavn. Søn af grønlænderinde Sophie og tømmer- mand Jørgen Reimer.8 Gift 1. gang med Ellen (død 1805 Ja- kobshavn). Gift 2. gang 1805/06 med Rachel (1782 -l 830 Jakobshavn). Død 14 marts 1844 ved Rodebay, Ja- kobshavn. Børn: 1. Michael Grætze Reimer. Født 29.1 1795 Jakobshavn, gift 1. gang 1808/17 Jakobshavn med Mariane, gift 2. gang 29.9 1822 Jakobshavn med Elisabeth, gift 3. gang 17.2 1846 Jakobshavn med Marthe Regine Eunike, død 29.11 1847 Rodebay, Jakobshavn. 2. Mariane Reimer. Født 5.8 1807 Ja- kobshavn, død 9.3 1844 Jakobshavn. Som uægte søn af Jørgen Reimer var Gad ikke arveberettiget efter faderen el- ler efter halvbrødrene. Han optræder derfor ikke som arving efter nogle af disse, men dog som værge et par gange. Gad Reimer var ansat ved KGH som nationalmatros9 i Jakobshavn 1794- 1809,1814-1815 og 1817-38. Han fik et godt skudsmål af kolonibestyrerne og betegnes som en duelig og rask arbejds- karl. Men på grund af svimmelhed kunne han ikke erhverve noget i kajak. Til gengæld drev han garnfangst fra isen om vinteren, og han indhandlede for 16-20 rdl årligt. Da han blev pensio- neret, fik han 12 rdl årligt i pension. Hans bo blev vurderet til 8 rdl og solgt på auktion for 7 rdl 48 sk. Men han havde en gæld til KGH på 20 rdl 79 sk. så boet var insolvent. 131 [4] Hulissat/Jakobshavn omkring århundredskiftet. Kirken til venstre og præstegården til højre. Sønnen Michael Grætze Reimer ef- terlod sig en talrig efterslægt, hvorimod datteren døde ugift fem dage før fade- ren. Desuden havde Gad Reimer med sin tjenestepige Ane en datter Sophie, født i 1799. Frederik Reimer Født ?? Søn af Jørgen Reimer og Bo- lette. Gift 2 juli 1786 Chris tianshåb med Stine Olsdatter, datter af Ole Willadsen Sand- green og Karen (o. 1765 - 10.8 1830 Chris tianshåb). Død oktober 1802 Christianshåb. Børn: L Ole Reimer. Født 23.2 1786 Chri- stianshåb10. 2^Enoch Reimer. Født december 1789 Christianshåb'1. 3. Andreas Laurits Reimer. Født 14.3 1793 Christianshåb, gift 5.8 1816 Ja- kobshavn med Mariane, død 4.5 1847 Akunak, Egedesminde. 4. Bolette Reimer. Født 25.12 1795 Christianshåb, gift 12.10 1817 Jakobs- havn med Elias Christiansen, dod 16.4 1857 Jakobshavn. 5. Bodil Marie Reimer. Født 31.5 1799 Christianshåb, gift 1. gang 20.10 132 [5] 1817 Chris tianshåb med Hans Wæver, gift 2. gang 1839 Jakobshavn med Hans Egede, død 2 maj 1844 Jakobs- havn. 6. Abigael Benigne Reimer. Født 24.1 1802 Christianshåb, gift 31.3 1826 Chri- stianshåb med Johan Peter Guldager, død 7.4 1844 Claushavn. Frederik Reimer var ansat ved KGH som nationalmatros i Christianshåb 1784-89 og 1792-1802. Frederik Reimer havde 10 rdl i årlig løn samt kosten. Fra 1. oktober 1792 blev lønnen hævet til 16 rdl og senere til 20 rdl årligt. Desuden gik han noget på fangst. Indtægten her- fra varierede, i 1798 solgte han for 23 rdl 72 sk, men undertiden var den årlige indtægt omkring 5 rdl. I 1800 skrev Frederik Reimer til in- spektør Bendike og bad om forflyttelse. Ved Christianshåb havde han svært ved at købe et tilstrækkeligt antal skind til telt, så derfor ville han gerne forflyttes til Jakobshavn, hvor han havde en træ- hytte stående til sommerbolig12. Men han fik ikke sit ønske opfyldt. Da Frederik Reimer døde, skyldte han KGH 43 rdl 8 sk, men hans eneste aktiv var arven efter broderen Jørgen. Den beløb sig kun til l rdl 28 sk., så det var et stort underskud. Stine giftede sig senere med Ole Nielsen Søholm, stam- fader til Søholm-slægten. Aasiaat/Egedesminde omkring århundredskiftet. 133 [6] Lorent^ Reimer Født 11 februar 1771 ijakobshavn. Søn af Jørgen Reimer og Bolette. Gift 1. gang før 180013 med Agathe, også kaldet Hagar eller Agar. Hun døde februar 1812 i Auleitsivik, Egedes- minde. Gift 2. gang 14.1 1816 Jakobshavn med Susanne. Hun var født 1794 og efter Lorentz Reimers død giftede hun sig med kateket Nicolai Wille Jørgensen (1786-10.12 1852 Claushavn). Susanne døde 9 december 1849 i Claushavn, og blev da betegnet som sindssvag. Død 18 august 1838 ijakobshavn. Lorentz Reimer havde to sønner og to døtre af første ægteskab og fire sønner af andet. Børn: 1. Jens Jørgen Reimer. Født 1794 Ja- kobshavn, gift 1. gang 1823 Jakobs- havn14 med Marthe, gift 2. gang 1828 Jakobshavn med Salome, død 1830 Jar kobshavn. 2. Johanne Reimer. Født 1800 Jakobs- havn, død 1.5 1813 Egedesminde. 3. Casper Lidemark Reimer. Født 1.9 1806 Egedesminde, gift 26.8 1827 med Ingeborg, død 27.1 1856 Claushavn. 4. Birgitte Reimer. Født juli 1811 Ege- desminde, gift 21.9 1834 Egedesminde med Jakob Ole Mikisuluk, død 29.6 1890 Årkitsok, Egedesminde. 5. Jens Jørgen Reimer. Født 1817 Ja- kobshavn15 6. Johannes Benjamin Reimer. Født 14.111819 Jakobshavn, gift 4.3 1842 Ja- kobshavn med Ukikke Wæver, død 9.10 1876 Rodebay, Jakobshavn. 7. Jacob Christian Reimer. Fodt 8.4 1823 Jakobshavn, gift 25.3 1843 Claus- havn med Frederikke Marie Martha, død 9,4 1876Jakobshavn. 8. Jørgen Jens David Reimer. Født 22.7 1836 Jakobshavn, gift 1. gang 1867 med Edel Johanne, gift 2. gang 21.4 1872 Ja- kobshavn med Kristine Abigael Re- bekka Smith, død 4.7 1883 Igdlutalik, Egedesminde. Lorentz Reimer var ansat som national- matros ved KGH i flere omgange. 1794-95 ved Jakobshavn, hvor han blev afskediget på grund af proviantmangel, men da han var en doven knægt, blev han ikke genansat, da forholdene blev bedre. 1805-08 var Lorent/; Reimer an- sat ved KGH i Egedesminde og 1815- 38 ved Jakobshavn. Også senere blev han omtalt som doven og uduelig og flere gange fremhæves forskellen på ham og halvbroderen Gad. Når han alli- gevel, trods det lidet flatterende skuds- mål, blev ansat i KGH, skyldes det for- mentlig, at han ikke kunne ernære sig og familien som fanger, fordi han ikke kunne ro i kajak. KGH ansatte nødig dygtige fangere, fordi det ville gå ud over indhandlingen. Udstedet Paakitsoq blev oprettet i 1835, og Hans Willumsen, den forste udstedsbestyrer, skrev i 1836 til inspek- tøren, at »Lorentz Reimer med hele sin Familie ville jeg Onske var langt borte, da jeg Daglig haver megen overhang af Dem alle Lorentz haver selv ikke været ude af Huuset mere end som engang, da han dog er ved god helbred og haver en stærk Abetit, men er meget begavet 134 [7] med Dovenskab, og derved bederver sin Søn, som Dog maaske kunde blive en God Fangere«. Da Lorentz Reimer blev pensionist fik han 5 rdl om året i pension, og da han døde, skyldte han KGH 38 rdl 11 sk. Hans kontrabog for de seneste år vi- ser, at han især købte kaffe, kandis og tobak, men også krudt, bly og binde- garn. Han gik således formentlig stadig på fangst til husbehov, selv om han ikke indhandlede noget. Christian Reimer Født 5 maj 1789 Jakobshavn16. Død før 1795. I 1789 omtales et barn af Jørgen Reimer og Margrethe. Barnets navn omtales ikke, og ved skiftet efter Jørgen Reimer står kun sønnen Johan Christopher, så dette barn er død før faderen. I skiftet efter Jørgen Jørgensen Reimer, der blev sluttet 1804, er nævnt en Christian Rei- mer på 14 år, der ellers ikke er fundet omtalt, så det er nærliggende at tro, at det er det i 1789 fødte barn, der er tale om. Forvekslingen er ikke overraskende i betragtning af at Jørgen Jørgensen Rei- mer døde i Egedesminde og resten af familien boede i Jakobshavn. Johan Christopher Reimer Født 1794 Jakobshavn, søn af Jørgen Reimer og Margrethe. Død 1808/09 Jakobshavn. I 1806 fik Johan Christopher bevilget og udleveret træ til kajak. Det var en al- mindelig hjælp til forældreløse drenge. Kajakken blev bygget med en erfaren fangers hjælp,, skindene til at betrække kajakken med måtte drengen eller hans familie selv sørge for. Dorthea Reimer Født ?? Gift 1796/97 med bådsmand Niels Schram17. Død første halvår af 1797. Før ægteskabet med Niels Schram havde Dorthea et forhold til matros Carl Thin. Hun blev gravid, men Carl hjalp hende til en abort, efter hvad hun fortalte til faderen og kateketen.18 Niels Schram kom til Grønland i 1790 som matros i Jakobshavn og blev 1795 forfremmet til bådsmand. Han rej- ste til Danmark 1797, men kom tilbage til Jakobshavn som matros 1799-1802. I 1795 ønskede Niels Schram at gifte sig med Dorthea. Købmand Lidemark roste Schram, men udtrykte bekymring for, hvor indskuddet til enkekassen skulle komme fra. Det var også nødven- digt, at Schrams vilkår blev forbedrede, ellers kunne han ikke ernære konen. Det var muligvis af den årsag, han blev for- fremmet til bådsmand. Niels Schram selv skrev til inspektøren i september 1795 og bad om ægteskabstilladelse. Samtidig mindede han inspektøren om, at han havde fået et mundtligt løfte19. Ægteskabsbetingelserne blev under- skrevet af inspektøren 21 oktober 1795 og af Niels Schram 10 februar 1796. Ægteskabet mellem Niels Schram og Dorthea var barnløst, muligvis fordi det kun varede nogle måneder. Dødsdagen er ikke oplyst, men ved skiftet, der blev påbegyndt 17 juli 1797 i Jakobshavn, blev det oplyst, at hun var død nogen tid i forvejen. 135 [8] Dorthea efterlod sig kun klæder uden værdi, som af enkemanden og hendes søskende blev givet til fattige og træn- gende grønlændere20. Abigael Reimer Død mellem 26 marts og l maj 1793. Abigael var formentlig datter af Jørgen Reimers andet ægteskab, eftersom hen- des barn, der blev født uden for ægte- skab den 26 marts 1793, blev døbt Bo- lette. Der var flere kandidater til fader- skabet, nemlig købmand Dalagers tre sønner Jens Jacob, Carl og Jacob samt matros Abraham Fischer, men ifølge Abigaels bekendelse på sygelejet skulle Jacob Dalager være den rette. Abigael døde kort efter fødslen og formentlig som følge af den.21 Mette Reimer Født 1779. Datter af Jørgen Reimer og Bolette. Gift 26 april 1801 Egedesminde med nationalkateket Jens Hansen Wæver3 søn af arbejdskarl Hans Wæver og Susanne (26.4 1761 Christianshåb - 6.6 1835 Egedesminde). Død 28 september 1847 Egedesminde. Ægteskabet med Mette Reimer var Jens Wævers tredie, idet han først var gift med Martha og derefter med Cecilia. Jens Wæver var ansat ved KGH som matros ved Isefjords Anlæg 1783-84, 1787-91 ved Fortunebay og 1793-94 ved Logen Godhavn22. Han blev der- efter kateket og fungerede som sådan til han døde. Det var ikke ualmindeligt at tidligere KGH-ansatte blev kateketer, 136 men nogle af dem vendte tilbage til KGH efter nogle få år som kateket. Aiariane Reimer Datter af Jørgen Reimer og Margrethe. Født ijakobshavn 10 februar 1787. Død 6 maj 1787 Jakobshavn23. Slægten Slegstad I Der er to slægter Siegstad i Grønland, idet de nedstammer fra to brodre Sieg- stad, begge tømrere, der kom til Gron- land i begyndelsen af 1800-tallet. Peter Siegstad Peter David Siegstad var søn af korporal Siegstad i livgarden til hest. Han blev født o. 1795 i København og blev ud- dannet tømrer. 11817 kom han til Grøn- land på en treårs kontrakt, men da han blev gift måtte han skrive under på at han ville blive i Grønland resten af sit liv. Peter Siegstad blev gift d. 26 septem- ber 1819 i Egedesminde med Alethe Gertrud Hansen fra Claushavn. Hun var datter af bødker Christen Hansen Blerbye og Maren Olesdatter Sandgreen og født i Claushavn 26 januar 1802. Hun døde 8 februar 1873 ved Iginniar- fik. Peter Siegstad døde 26 marts 1862 ved Iginniarfik under kolonien Ege- desminde. De første mange år var Peter Siegstad ansat som tømrer ved Egedesminde, men blev også, som det var normalt i Grønland, sendt på opgaver andetsteds, [9] når det var påkrævet. Da Kronprinsens Ejland blev nedlagt som loge i 1824, blev Peter Siegstad sendt til stedet for at lede arbejdet med at nedtage de to største huse og mærke tømmeret, så de kunne genopstilles andre steder. Den praksis var normal i Grønland, hvor træ var dyrt. Det ene af dem blev præstebo- lig i Egedesminde, hvor Peter Siegstad formentlig har stået for genopførelsen. Det andet blev kolonibestyrerbolig i Upernavik, og det var meningen, at Pe- ter Siegstad skulle have været sendt til kolonien 1826-27 for at genopføre hu- set, men den rejse blev ikke til noget. Huset blev først genopført 1831. I 1839 blev Peter Siegstad udstedsbe- s tyrer ved Iginniarfik. Kolonierne i Grønland dækkede store områder, og der kunne være 100-150 km fra en bo- plads til kolonibyen. Derfor blev der oprettet udsteder ved flere bopladser. Det var mindre handelspladser, hvor grønlænderne kunne indhandle deres skind, spæk m.m. og til gengæld købe varer. Udstedsbestyrerne skulle føre omhyggelige regnskaber, og det skete, at en udstedsbestyrer blev afsat, fordi han ikke kunne føre regnskab. Udsteds- bestyrerne var som regel håndværkere, men der var også matroser imellem. Pe- ter Siegstad skulle sørge for tømrer- arbejdet i Iginniarfik og Attu, et nærlig- gende udsted, mens udstedsbestyreren ved Attu, bødker Jørgen Nicolai Bid- strup, til gengæld stod for bødkerarbej- det ved Iginniarfik. Peter Siegstad blev betegnet som en meget duelig udligger, og i 1845 anbefa- lede kolonibestyreren, at han fik titel af underassistent. Det var en udmærkelse, men betød ikke noget rent lønmæssigt. Han fik titlen i 1847. Da Peter Siegstad blev ældre, blev han svagelig og måtte have en medhjæl- per. Men han fortsatte som udstedsbe- styrer til sin død. Han fortsatte også garnfangsten, der de sidste to år gav o. 65 rdl årligt. Hans løn var på det tids- punkt 65 rdl om året, men hans procen- ter af indhandlingen gav et beskedent udbytte de seneste år. Han blev en rime- ligt velhavende mand, der ved sin død efterlod sig 320 rdl 53 sk, som efter skif- teomkostninger blev 315 rdl 85 sk. En- ken ønskede at sidde i uskiftet bo men fik ikke lov. Derimod overtog hun det dansk-grønlandske hus på stedet for 50 rdl. Sønnen Niels fik en noget brøstfæl- dig engelsk hvalfangerslup, vurderet til 10 rdl, og sønnen Jakob en gammel, men stadig god, egetræsjolle til samme vurdering. I alt fik enken 157 rdl 91 sk, og hvert af børnene 26 rdl 31 sk. Den ældste søn var død, og arven blev delt li- geligt mellem hans børn. Hans Peter Gudmund Siegstad Født 26 juli 1820 Egedesminde. Gift 28 august 1839 Egedesminde med Else Juliane Dalager, datter af pige Louise og Carl Dalager (4.11 1815 Hunde Ejland — november 1866 Kan- gatsiak, Egedesminde). Død 26 april 1854 Egedesminde. Børn: 1. Carl Christopher Just Siegstad. Født 24.3 1840 Egedesminde, gift 2.7 1862 Egedesminde med Judithe Cathrine Eli- sabeth Lundblad, død 14.7 1873 ved Kangatsiak, Egedesminde. 137 [10] 2. Sophie Mathilde Regine Siegstad. Født 4.8 1842 Egedesminde, gift 1. gang 2.3 1862 Egedesminde med Jonas Filippus Lundblad, gift 2. gang 16.7 1876 Egedesminde med Abel Tobias Timotheus Jens Timotheussen, død 12.7 1906 Kangatsiak, Egedesminde. 3. Carl Ole Torp Siegstad. Født 15.9 1844 Egedesminde, død 6.6 1861 Igin- niarfik, Egedesminde. 4. Christian Filemon Siegstad. Født 7.12 1846 Egedesminde, gift 4.10 1870 Ege- desminde med Ane Elisabeth Broberg, død 11.2 1873 Kangatsiak, Ege- desminde. 5. Otto Niels Kristoffer Siegstad. Født 12.3 1850 Egedesminde, gift 1. gang 24.6 1877 Egedesminde med Ane Clara Dorthe Wffle, gift 2. gang 4.9 1891 Ege- desminde med Nikoline Sophie Regine Hedvig Mikisuluk, død 19.11 1919 Kangatsiak, Egedesminde. 6. Marie Karen Siegstad. Født 30.6 1852 Egedesminde, gift 1. gang 25.6 1874 med Peter Frederik Johannes Lundblad, gift 2. gang 4.9 1891 Egedesminde med Peter Johan Karl Jens Martinsen, død 2.8 1919 Egedesminde. 7. Hans Peter Gudmund Niels Siegstad. Født 11.10 1854 Egedesminde, gift 30.7 1882 Egedesminde med Ane Sophie Ju- liane Mikisuluk, død 12.3 1916 Kangat- siak, Egedesminde. Hans Peter Gudmund Siegstad var fanger, men blev i 1848 ansat som kate- ket ved Iginniarfik, hvor han virkede til han blev afløst af broderen Niels, Han var ikke kateketuddannet, men missionær Nøsted roste hans undervis- ning. 138 Marie Karen Siegstad Født 30 juni 1823 Egedesminde. Død 2 juli 1851 Iginniarfik, Egedes- minde. Johannes Jacob Siegstad Født 10 april 1826 Egedesminde. Gift 10 oktober 1852 Attu, Egedes- minde med Ane Cecilie Brandt, datter af Jan Herman Dorf Brandt og Ane Ma- rk (21.12 1831 Egedesminde - 27.7 1877 Iginniarfik, Egedesminde). Død 29 januar 1884 Iginniarfik, Ege- desminde. Børn: 1. Dauphin Guldbrand Otto Siegstad. Født 12.10 1852 Egedesminde, gift 1.7 1877 Egedesminde med Lydia Johanne Sara Jeremias s en, død 27.3 1918 Nagto- ralik, Egedesminde. 2.IDorthea Boel Cecilie Karen Siegstad. Født 12.5 1854 Egedesminde, gift 4.9 1883 Egedesminde med Abel Ole An- dreas Jens Jeremiassen, død 12.5 1918 Ikerasarssuk, Egedesminde. 3. Maren Louise Tekla Siegstad. Født 27.3 1858 Egedesminde, gift 4.9 1883 med Lars Timotheus Filippus Siegfred Jeremiassen. Død 22.9 1897 Tugtulik, Egedesminde. 4. Sophie Albertine Siegstad. Født 13.8 1860 Egedesminde, død 19.4 1903 Nagtoralik, Egedesminde. 5. Peter David Ole Christian Siegstad. Født 6.1 1863 Egedesminde, gift 18.10 1885 Egedesminde med Salome Ane Regine Pauline Barselaisen, død 1887-90. 6. Ludvig Christian Siegstad. Født 14.7 1865 Egedesminde, død 26.4 1899 Igin- niarfik, Egedesminde. [11] 7. Nathaniel Carl Frederik Jan Siegstad. Født 25.11 1867 Egedesminde, død 17.12 1872 Iginniarfik, Egedesminde. 8. Niels Jakob Søren Andreas Siegstad. Født 17.12 1870 Egedesminde, gift 25.7 1901 Egedesminde med Pernille Lydia Juliane. Død 1929-36 9. Nathaniel Karl Johathan Johannes Siegstad. Født 11.5 1874 Egedesminde, død 22.3 1921 Ikerasarssuk, Egedes- minde. Johannes Jacob Siegstad var fanger ved Iginniarfik, og var 1856-58 læser ved stedet. Fra 1865 var han kateket ved ste- det, og var medlem af forstanderskabet 1866-72. I 1872 blev der opført et nyt kapel ved Iginniarfik. Det var 10 x 6 alen (6.25 x 3.75 m), opført i bindings- værk og med bræddetag dækket af tag- pap. Bygningen blev brugt både som kirke og skole. Sophie Dorthea Abigael Siegstad Født 5 juli 1829 Egedesminde. Død 17 september 1829 Egedesminde. Niels Jens Torp Siegstad Født 27 juli 1831 Egedesminde. Gift 1. gang 4 september 1852 Ege- desminde med Ane Marie Cecilie Bid- strup, datter af underassistent Jørgen Bidstrup og Anne Kirstine (20.3 1830 Attu, Egedesminde - 10.6 1854 Attu, Egedesminde). Gift 2. gang 2 oktober 1859 Iginniarfik, Egedesminde med Maren Margrethe Ostermann, datter af Jacob Ostermann Svendsen (6.7 1838 Egedesminde — 8.8 1921 Attu, Egedesminde). Død 8 august 1903 Attu, Egedesminde. Born: 1. Hans Peter Gudmund Niels Siegstad. Født 28.5 1854 Egedesminde, død 12.10 1854 Attu, Egedesminde. 2. Ane Marie Cecilie Siegstad. Født 12.10 1859 Egedesminde, død 19.12 1864 Attu, Egedesminde. 3. Karen Siegstad. Født 12.7 1861 Ege- desminde, gift 21.20 1885 Egedesminde med Ole Peter David Gideon Alaufsen, død 22.12 1891 Akigsserniak, Egedes- minde. 4. Dorthea Christiane Birgitte Abigael Siegstad. Født 3.3 1863 Egedesminde, gift 19.8 1883 Godhavn med Johan Jo- hannes Ole Kristian Andersen, død 28.1 1941 Godhavn af hjertesygdom. 5. Peter David Siegstad. Født'l3.2 1865 Egedesminde, gift 1. gang 21.10 1885 Egedesminde med Mariane Ane Rebek- ka Louise Olsen, gift 2. gang 25.9 1898 Egedesminde med Sofie Sara Pauline Else Abrahamsen, død 12.1 1899 Attu, Egedesminde. 6. Valdemar Bent Carl Zacharias Sieg- stad. Født 16.4 1868 Godhavn, død 11.10 1920 Attu, Egedesminde. 7. Ane Marie Cecilie Siegstad. Fodt 27.2 1871 Godhavn, gift 16.9 1894 Ege- desminde med Anders Lars Nicolai Brandt, død efter 1902. 8. Gertrud Frederikke Christine Sieg- stad. Født 7.1 1874 Godhavn, gift 1. gang 5.2 1896 Egedesminde med Karl Erik Jacob Jess Rasmussen, gift 2. gang 25.9 1925 Egedesminde med Frederik Jacob Daniel Huck, død 1948 Attu, Egedesminde. 9. Katrine Kristiane Sofie Siegstad. Født 19.5 1881 Godhavn, død 30.12 1884 Attu, Egedesminde. 139 [12] Niels Siegstad blev sendt til Egedes- minde af faderen, hvor han gik i skole et år hos den dygtige overkateket Vittus Steenholdt. Han blev betegnet som en meget flink og lærevillig elev, der læste og skrev både grønlandsk og dansk godt. Da kateketen ved Iginniarfik øn- skede at blive forflyttet, blev Niels Sieg- stad ansat som kateket 1847-48. Peter Siegstad lovede at støtte sønnen med råd og hjælp. I 1848 kom Niels Siegstad til det nyoprettede seminarium i Jakobs- havn, hvor der kun var fire elever. Han blev dimitteret i 1850 med pæne karak- terer. Kun i dansk fik han »temmelig godt«. Niels Siegstad blev igen kateket ved Iginniarfik i 1851, men flyttede i 1853 til Attu. Han blev kateketformand i 1854. I perioden 1858-64 var han til- lige udligger ved Attu. Fra 1866-84 var han overkateket ved Godhavn, og flyt- tede derefter tilbage til Attu, hvor han blev til sin død. Som overkateket var han født medlem af forstanderskabet. Han ejede både et hus og en dansk båd. Niels Siegstads første kone døde for- mentlig som følge af fødslen, og deref- ter fik han Maren Margrete som husbe- styrerinde. Det fik følger, og han nåede lige at gifte sig med hende kort før hans andet barn blev født. Ellers havde han risikeret afsked på grund af usædelig- hed, således som det skete for andre ka- teketer, der fik børn uden for ægteskab. I 1868 blev der opført et nyt kapel ved Attu. Det var 10 x 6 alen (6.25 x 3.75 m) opført i bindingsværk og med bræddetag dækket af tagpap. Bygningen blev brugt både som skole og kirke. Ifølge skoleindberetningen var der i 1886 21 børn i skolen, 5 over 12 og 16 under 12 år. 10 lærte stavning og ABD og 11 lærte indenadslæsning. Desuden blev 6 undervist i Luthers katekismus, 6 i bibelshistorie, 6 i skrivning og 5 i reg- ning. Undervisningen blev generelt be- tegnet som god. Maren Sophie Juliane Siegstad Født 17 marts 1835 Egedesminde. Gift 28 september 1858 Egedesminde med Carl Frederik Lundblad, søn af Erik Lundblad og Caroline (3.3 1804 Egedesminde — 16.10 1866 Kangatsiak, Egedesminde). Død 17 marts 1904 Kangatsiak, Ege- desminde, Carl Frederik Lundblad var gift første gang 10.6 1832 Egedesminde med Ma- ren Louise Broberg (15.12 1812 God- havn — 14.11 1857 Egedesminde), dat- ter af Niels Broberg og Maren. __Carl Frederik Lundblad var national- bødker, ansat ved KGH. 1818-25 Ege- desminde, 1825-29 Christianshåb, 1829- 38 Godhavn, 1838-47 Egedesminde og 1847-66 udstedsbestyrer Kangatsiak, Egedesminde. Han fik i 1847 et lidt selvmodsigende skudsmål, idet han be- tegnes som »Brugelig Bødker, dog er hans Fadeværk sjelden tæt«. Tætte tøn- der må dog være en forudsætning for at kunne opbevare tran, lever m.m. for- svarligt. Carl Frederik Lundblad er en af de me- get få indfødte håndværkere, der var an- sat i Nordgrønlands Inspektorat før 1866. Carl Johan Siegstad Født 30 september 1838 Egedesminde. Gift 18 juni 1864 Egedesminde med 140 [13] Mette Elisabeth Nikoline Broberg, dat- ter af Carl Vilhelm Broberg og Helene (29.6 1839 Godhavn - 14.1 1903 Ege- desminde). Død 13 august 1885 Manermiut, Ege- desminde. Børn: 1. Abel Peter Gabriel Siegstad. Født 30.8 1864 Claushavn, gift 1. gang 6.7 1889 Egedesminde med Eleonora Kir- stine Marie Charlotte Jørgensen, gift 2. gang 21.1 1907 Egedesminde med Agathe Rakel Dorthea Gideonsen, død 30.1 1942 Egedesminde. 2. Carl Vilhelm Sacharias Frands Sieg- stad. Født 16.1 1867 Egedesminde, død 20.6 1883 Manermiut, Egedesminde 3. Antonette Ane Elisabeth Marie Sieg- stad. Født 17.7 1871 Egedesminde, ugift død e 1939, ikke i mandtalsliste 1941. 4. Helene Frederikke Gertrud Siegstad. Født 9.2 1878 Egedesminde, død e 1937. Ikke i mandtalsliste 1938. Carl Johan Siegstad blev i 1858 smede- lærling i Godhavn hos den dygtige smed Valdemar Nielsen. Carl Johan blev be- tegnet som en flink ung fyr, der havde meget talent for finere metalarbejde. Han gjorde gode fremskridt, og blev i 1862 sendt til Danmark et år for at af- slutte sin uddannelse. Han kom tilbage til Godhavn i 1863 og blev betegnet som en flink smed og bøssemager. I 1864 flyttede han til Claushavn og i 1866 til Egedesminde, hvor han forblev resten af livet. I vintrene 1872/73, 1873/74 og 1876/77 fungerede han som udligger på Hunde Ejland, og fra 1877 bestyrede han udstedet Maner- miut i vinterhalvåret og var om somme- ren i Egedesminde for at lave smedear- bejde. Han fik på det tidspunkt 120 kr i årlig løn og værdien af kosten var ansat til 350 kr. Som udligger fik han desuden procenter af indhandlingen, 8% af vær- dien af spæk og lever, 4% af værdien af øvrig indhandling. Det gav ham mellem 70 og 170 kr om året. Da han flyttede til Manermiut, byg- gede han et grønlandsk hus, så da han døde, fik KGH problemer med at finde en bolig til den nye udligger. Det endte med at de overtog Carl Johan Siegstads hus for vurderingen, 150 kr. Desuden ejede han et dansk hus i Egedesminde, der blev vurderet til 220 kr. David Guldbrand Johannes Holst Siegstad Født 8 august 1841 Iginniarfik, Ege- desminde. Død 3 marts 1873 Iginniarfik, Ege- desminde. Ved dåben er det første fornavn David, men senere er det som regel anført som Dauphin. Han var ugift og opholdt sig hos moderen. Fra 1861 står han omtalt som garnpasser i mandtalslisterne og fra 1866 står han som fanger. Slægten Siegstad II Som nævnt ovenfor har de to slægter fælles stamfader i korporal Siegstad, men de må regnes for to slægter, efter- som de / Grønland nedstammer fra to forskellige personer, selv om disse var brødre. 141 [14] Johan Peter Siegstad Johan Peter Siegstad var søn af korporal Siegstad i livgarden, til hest. .Han var født o. 1790 i København og blev ud- dannet tømrer. Han kom til Grønland 1821 og blev gift første gang 17 septem- ber 1823 i Christianshåb med Ane Ma- rie Tellesen. Hun var datter af spæk- skærer Jens Tellesen og Regine Magda- lene, født 19 september 1793 på Kron- prinsens Ejland og død 7 maj 1827 i Claushavn. Der var l barn i ægteskabet. Derpå giftede Johan Siegstad sig igen 1828 ijakobshavn med Sophie Dalager. Hun var datter af Andreas Peter Dal- ager og Agathe, født 4 december 1805 i Jakobshavn og død l juni 1832 ijakobs- havn. Der var 2 børn i ægteskabet. Johan Siegstad giftede sig 3. gang 26 juni 1836 i Godhavn med Kirstine. Hun var datter af Pajok/Christen og Anar- sok/Malene. Kirstine/Nejakenna var født 28 december 1793, døbt 18 april 1807, formentlig sammen med resten af familien24, og døde 5 juni 1849 i Ege- desminde. Ægteskabet med Johan Sieg- stad var hendes andet, og der var ingen børn af dette ægteskab. Johan Siegstad døde 10 april 1860 i Egedesminde. Johan Siegstad var tømrer i Christians- håb fra 1821 til 1827, 1827-35 var han ansat ijakobshavn, 1835-36 i Godhavn og 1836-60 i Egedesminde. Johan Siegstad fik et godt skudsmål, og kolonibestyreren skrev i 1844, at han kunne være egnet til udligger, hvis han blot forstod det grønlandske sprog. Jo- han Siegstad havde ellers selv gjort no- get for_at lære sproget. I juli 1824 havde han købt en grønlandsk grammatik på enjiuktion, hvor inspektør West i for- bindelse med sin hjemrejse skilte sig af med nogle bøger. Johan Siegstad fik fast løn, der ved hans død var på 75 rdl årligt. Desuden fik han flere gange dusør. I 1825 fik han således 25 rdl for istandsættelse af gale- asen »Sælhunden« og i 1826 10 rdl for en slups opbygning fra ny. Han fil tilsva- rende dusører gennem hele ansættelses- perioden. Desuden drev han noget garnfangst, som i hans sidste år kun gav beskedent udbytte på 2-5 rdl. Han havde i 1843 købt en fireårers klinkbyg- get egetræsjolle af KGH for 34 rdl. Den var 15 fod lang og knap 5 fod bred. Ved hans død gik den til nevøen Dauphin Guldbrand Holst Siegstad. Maren Sofie Siegstad Født 6 maj 1827 Claushavn. Gift 17 august 1851 Egedesminde med kateket Jacob Niels Nicolai Geisler, søn af Ludvig Christian Geisler og Juliane Marie Ravnholt (2.3 1831 Egedesminde -20.9 188.8 Attu). Død 30 december 1871 Attu, Ege- desminde. Jacob Niels Nicolai Geisler læste og skrev både grønlandsk og dansk godt. Han kom til Jakobshavn seminarium i 1848 og blev dimmitteret 1850. Han havde pæne karakterer, men kunne ikke synge. Han blev kateket i Egedesminde 1851 og blev i 1852 forflyttet til God- havn som kateketformand., senere kal- det overkateket, hvor han var til 1866. Lønnen var 100 rdl årligt. Derefter blev han forflyttet til Attu, hvor han var til 142 [15] Ludvig Siegstad, yngste søn af Jens Johannes Guldbrand! Siegstad. sin død. Som overkateket var han født medlem af forstanderskabet både i Godhavn og i Egedesminde, men det sidste sted deltog han kun i få møder. Jens Johannes Guldbrand Siegstad Født 5 juni 1828 Jakobshavn. Gift 1. gang 22 oktober 1846 Jakobs- havn med Inger Birthe Christiansen, datter af Elias Christiansen (25.9 1824 - 15.4 1850 Jakobshavn). Gift 2. gang 13 juli 1851 Jakobshavn med Augusta Martha, datter af Erik Benjamin Aronsen og Mariane (26.6 1828 - 8.6 1853 Jakobshavn). Gift 3. gang 9 april 1854 Jakobshavn med Mathilde Marie Regine Fischer, datter af Abraham Fischer og Mar- grethe (12.9 1828Jakobshavn- 1855Ja- kobshavn). Gift 4. gang 27 maj 1856 Jakobshavn med Martha Magdalene, datter af Casper Ittornatok og Asinaet (20.9 1826 Jakobshavn-l 5.3 1882 Jakobshavn). Død 17 august 1882 Jakobshavn. Børn: 1. Marie Siegstad. Født 23.3 1847 Ja- kobshavn, død 6.3 1853 Jakobshavn. 2. Christian Jonas Carl Siegstad. Født 2.4 1850 Jakobshavn, død 12.11 1850 Jakobshavn. 3. Sophie Ane Birgitte Siegstad. Født 15.7 1852 Jakobshavn, død 25.5 1890 Jakobshavn. 4. Johannes Colbein Carl Peter Siegstad. Født 8.12 1854 Jakobshavn, død 24.20 1855 Jakobshavn. 5. Casper Peter Ove Siegstad. Født 28.6 1856 Jakobshavn, gift 1. gang 14.11 1879 Jakobshavn med Karen Benedicte Petersen, gift 2. gang 25.10 1896 Ja- kobshavn med Cecilie Eva Mette Re- gine Isaksen, død 6.4 1922 Jakobshavn. 6. Jens Elias Christopher Joas Siegstad. Født 5.8 1858 Jakobshavn, død 19.3 1889Jakobshavn. 7. Johan Benjamin Nikolaj Siegstad. Født 9.2 1862 Jakobshavn, død 20.1 1882Jakobshavn. 8. Ane Marie Mathilde Augustine Sieg- stad. Født 4.2 1865 Jakobshavn, gift 14.9 1887 Manermiut, Egedesminde med Jeremias Ole Lars Reimer, død 26.4 1915 Kangarsytsiak, Egedesminde. 9. Agathe Juliane Katrine Justine Sieg- stad. Født 19.1 1868 Jakobshavn, død 12.10 1870 Jakobshavn. 10. Agathe Kirstine Frederikke Justine 143 [16] Siegstad. Født 13.3 1871 Jakobshavn, død2.121871Jakobshavn. 11. Ludvig Christian Jeremias Siegstad. Født 27.2 1873 Jakobshavn, gift 1. gang 29.8 1897 Jakobshavn med Else Louise Sofie Kathrine Olsen, gift 2. gang 23.1 1938 Jakobshavn med Benigne Pauline Amalie Salome Mølgaard, død 13.1 1947 Jakobshavn. Jens Johannes Guldbrand Siegstad var ansat ved KGH i Jakobshavn 1845-82, fra 1860 som nationalformand. Han startede med 18 rdl årligt, og steg så i løbet af de følgende år efterhånden til 60 rdl årligt. Da man gik over til kroner i stedet for rigsdaler, fik han 120 kr i årlig løn, og værdien af kosten var ansat til 350 kr årlig. Juliane Marie Dorthea Siegstad Født 7 februar 1831 i Jakobshavn. Gift 18 maj 1856 Egedesminde med Jens Poul Niels Egede, søn af Christiane og Johan Adam Égede (26.12 1831 Godhavn - 9.3 1860 Egedesminde). Død 3 marts 1860 Kangaarsuatsiak, Egedesminde. Juliane Marie Dorthea Siegstad fik 27 oktober 1851 en søn udenfor ægteskab med Peder Svendsen (Ostermann). Sønnen blev døbt Christian Torp og fik senere-jefternavnet Ostermann efter fa- deren. Han boede hos moderen til 1858 og blev derefter plejebarn hos mosteren Maren Sofie Siegstad. Jens Poul Niels Egede var fanger. Ægteparret boede først i Egedesminde, men flyttede i 1858 til Qeqertarsuatsiaq og i 1859 til Kangaarsuatsiak. Slægten Storch Slægtens medlemmer bruger også andre versioner af efternavnet: Stork og Storck. Hvilken, der er den »rigtige« er vanskeligt at sige, da stamfaderen Hans Davidsen ikke er fundet med navnet Storch, og såvel præster som kolonibe- styrere og inspektører bruger forskellige stavemåder. Der var ingen faste regler for stavemåden af navne dengang, hvil- ket forldarer forskellene. Her er konse- kvent benytter formen Storch. Hans Davidsen Storch Hans Davidsen Storch var ifølge H. Ostermann (Danske i Grønland i 18. årh.) født i 1748 som søn af Johan Carl Storch og Mette Nielsdatter i Randers. Dette må dog betegnes som tvivlsomt, da det ikke giver nogen forklaring på navnet »Davidsen«. Der er også en norsk gren af Storch-familien, så mulig- vis stammer Hans Davidsen fra Norge. Hans Davidsen blev gift 2 oktober 1796 i Egedesminde med Margrethe/ Karnarenna, datter af David/Sanbar- scak og Johanne/Arnak25. Margrethe blev født o. 1766, døbt 24 marts 1778 i Egedesminde og døde 4 juni 1825 i Egedesminde. Hans Davidsen døde 12 juni 1815 Egedesminde26. Hans Davidsen Storch kom til Grøn- land 1778 og var en overgang ansat ved Jakobshavn. 1785-88 var han matros ved Ritenbenk, 1788-91 på Kronprin- sens Ejland og 1791-1815 matros ved Egedesminde. 144 [17] Hans Davidsen nåede at få to børn med Margrethe, før han blev gift med hende. I første omgang (i maj 1796) af- slog inspektøren ansøgningen om ægte- skabstilladelse. I et brev til direktionen 16 marts 1791 forklarede inspektør Wille at Margrethe var en ledevende kvinde, der blev kaldt »Engelsk Margrethe« på grund af sin omgang med de engelske matroser. Vielsen skete som nævnt ovenfor d. 2 oktober 1796, men Hans Davidsen un- derskrev først ægteskabsbetingelserne d. 5 april 1797. Hans Davidsen Storch havde 40 rdr i årlig løn, men denne indtægt blev for- øget på forskellig måde. Ud over penge- lønnen fik han — som de andre ansatte ved KGH - et såkaldt kostdeputat, en vis mængde proviant årligt. Hvis han ikke brugte det hele, blev værdien af de ubrugte fødevarer sat ind på hans konto i KGH. Det svingede mellem 3 og 17^2 rdr årligt. Desuden var han med til at koge tran, og det gav en ekstraindtægt på 2 sk for hver tønde. Endelig ind- handlede han sælskind og spæk engang imellem. Af regnskaberne kan man se meget om, hvad Hans Davidsen Storch købte. Bl.a. fik han en Bergensjolle til 12 rdl sendt op fra Danmark i 1806. Under koppeepidemien i Egedes- minde i 1800, hvor mange grønlændere døde, havde Hans Davidsen Storch gået grønlænderne til hånde og begravet de- res døde. Det blev belønnet med en du- sør fra hjælpekassen på 4 rdr, mere end l måneds pengeløn. Hans Davidsen druknede 12 juni 1815. Han var gået ud for at fiske ulke, og på tilbagevejen var han ved at springe i land fra fjordisen formodentlig faldet tilbage. Da man gik ud for at lede efter ham fandt man ham død i fjorden. Ved registreringen af boet blev noget udeladt. Det var noget gammelt ubru- geligt tømmer til et grønlandsk hus og et gammelt ukomplet telt, som enken ønskede at beholde. Resten af boet blev solgt på auktion. Det indeholdt bl.a. to salmebøger og en gammel bønnebog. I alt efterlod Hans Davidsen sig 92 rdl 79 sk. Mette Storch Døbt 2 juni 1790 Egedesminde. Gift 7 august 1808 Egedesminde med bådsmand Lars Olsen (o. 1780 Sverige - 6.11 1821 Egedesminde). Død 31 januar 1870 Egedesminde. Mette Storch blev konfirmeret 1808. Hendes kundskab var Ord. Sal og 5te part af forklaringen, og det stillede, mis- sionæren sig tilfreds med, da hun havde særdeles tungt ved at lære.27 Lars Olsen var svensker og kom til Grønland 1802 som matros ved KGH i Egedesminde. Han fik da 36 rdl årligt plus kost. Han havde udtjent i 1806, men blev overtalt til endnu tre år mod en lønforhøjelse på 4 rdl om året. 11808 blev han forfremmet til bådsmand, og havde derefter 50 rdl i årsløn. Da han giftede sig, måtte han blive i Grønland resten aflivet. Der var flere børn i ægte- skabet. Johan Jacob Ok Storch Født 10 september 1794 Egedesminde. Gift 4 oktober 1819 Egedesminde med 145 [18] Sophie Margrethe Lidemark, datter af købmand Gaspar Gottlieb Lidemark og Eleonore (30.7 1793 Jakobshavn - 22.2 1860 Egedesminde). Død l januar 1853 Egedesminde. Børn: 1. Hans David Jens Peter Storch. Født 21.5 1819 Egedesminde, gift 20.11 1842 Egedesminde med Bodil Cecilie, død 23.1 l S72 Egedesminde. 2. Gaspar Christian Ferdinand Storch. Født 21.2 1821 Egedesminde, død 25.8 1821 Egedesminde. 3. Casper Christian Lars Storch. Født 9.8 1822 Egedesminde, gift 2.11 1845 Egedesminde med Amalia Maren Sand- green, død 15.11 1879 Egedesminde. 4. Carl Dorf Storch. Født 28.6 1825 Egedesminde, gift 27.3 1853 Ege- desminde med Ane Kirstine Sophie Brandt, død 25.4 1894 Egedesminde. 5. Ane Stork. Født 5.6 1828 Ege- desminde, død 19.3 1875 Egedesminde. 6. Ane Marie Storch. Født 16.8 1831 Egedesminde, død 31.8 1911 Rodebay, Jakobshavn. 7. Frederik Paul Ole Storch. Født 2.2 1834 Egedesminde, død 17.11 1853 Egedesminde. Johan Jacob Ole Storch var ansat ved KGH Egedesminde 1817-53. Han be- gyndte med en årsløn på 30 rdl, som i 1822 blev hævet til 36 rdl og i 1839 til 44 rdl. Da han blev pensioneret l juli 1846 fik han 12 rdl årligt i pension. Desuden indhandlede han som de andre, i de se- nere år for omkring 25 rdl årligt. Ved ægteskabets indgåelse havde han betalt indskud i enkekassen - 34 rdl 84 146 sk — og hans enke fik 10 rdl årligt i enke- pension. CarlPavia Storch Født 9 juli 1797 Egedesminde. Gift 4 oktober 1818 med Karen, datter aFspækskærer Andreas Larsen og Mag- dalena (17.10 1796 Egedesminde - 12.3 1873 Manermiut, Egedesminde). Død 8 februar 1871 Manermiut, Ege- desminde. Børn: L .„Magdalena Catherina Sara Storch. Født 21.7 1819 Egedesminde, død 21.8 1819 Egedesminde. 2.. Andreas Rasmus Storch. Født 5.7 1820 Egedesminde, gift 12.5 1845 Ege- desminde med Eleonora Julie Steen- holdt, død 13.10 1866 Manermiut, Ege- desminde. 3. Poul Lars Storch. Født 7.2 1823 Ege- desminde, gift 20.1 1851 Egedesminde med Ane Justine Nielsen, død 30.9 1892 Manermiut, Egedesminde. 4. Margrehe Sara Storch. Født 7.5 1826 Egedesminde, gift 23.3 1845 Egedes- minde med Henrik Nielsen, dod 8.5 18"91 Manermiut, Egedesminde. 5_._Ole Ludvig Storck. Født 9.2 1829 Egedesminde, gift 15.9 1854 Egedes- minde med Maren Debora Rebekka Rasmussen, død 27.2 1866 Manermiut, Egedesminde. 6. Regina Marie Ulriche Storch. Født 8.11 1831 Egedesminde, død 31.10 1884 Manermiut, Egedesminde. 7. Johannes Lars Jens Jonas Storch. Født 14.8 1834 Egedesminde, dod 23.7 1835 Egedesminde. 8. Charlotte Amalie Cathrine Justa [19] fåf^MifJn^^t«!^, JV {*&•.$//%! .,L-njfø«f £L S / ' 7 /' ff K \ '•' /. sfønn^hfyre/TA < f /> > / uw/ ^/ h?* . . i x ;w4v<. y^Wy,./K4^2 ^MS&^^SfcÆji, ^jt/^&yfø.p&tøåM« '*:&& <"?. (A*fa*u< f-u-U ,^ CtfJ/ f/ Side fra missionærens mandtalsliste for Egedesminde 1827. Danskerne noteredes ikke, men som nr. 58 står Alethe Gjertrud, Tommermand P. Siegstads kone efterfulgt af deres born. Storch. Født 14.8 1834 Egedesminde, død 1.10 1834 Egedesminde. 9. Johannes Jens Jonas Storch. Født 30.12 1836 Egedesminde, gift 24.l 1864 Egedesminde med Elisabeth Rosine Cecilie Apollonia Carlsen, død 26 marts 1889 Egedesminde28. Carl Pavia Stork var fanger, og i regn- skaberne er det muligt at se noget om, hvad og hvornår Carl handlede i butik- ken. Den 10 august 1816 købte han en fingerring med sten for 5 sk. I august 1818 — to måneder før han blev gift — købte han 10 alen ravndug for 7 rdl 28 sk, 4 alen kattun for 5 rdl 53 sk, en fla- ske ungarsk vand (parfume) for 48 sk, et brunrammet spejl til l rdl 32 sk og en fin papirsæske til 64 sk. Desuden en flad stentøjs tallerken til 32 sk og et par gule stentøjs kopper til 28 sk. Karen forberedte sig også til bryllup- pet. Den 21 august 1818 købte hun 3 alen ravndug, 3 alen hørlærred og 3 alen blåt- og hvidternet lærred. Desuden et brunrammet spejl, 2 par stentøjs kopper og l stk største gibsbillede. Desuden to fingerringe, hvoraf den ene var med sten. Efter at Carl og Karen var blevet gift, blev der især købt kaffe, sukker og hårdt 147 [20] brød. Størstedelen af indhandlingen 1816-26 var dun, men der var også sæl- skind a. 18 sk og enkelte blåræveskind til l rdl. I 1833 købte Carl en riffel til 22 rdl. Det var en stor udgift, så ved han- delsårets udgang skyldte han KG H 13 rdl 30 sk. Men gælden blev betalt de føl- gende år. Johan Henrik Christian Storch Født L9 december 1799 Egedesminde. Gift 1. gang 15 april 1824 Egedesminde med Cecilie Væver, datter af kateket Jens Væver og Mette (18.1 1801 Ege- desminde - 13.4 1830 Egedesminde). Gift 2. gang 6 juni 1830 Egedesminde med Bibiane Eunike, datter af enken Louise og kok Daniel Hansen (juli 1811 Egedesminde — marts 1860 Iginniarfik, Egedesminde). Død 2 januar 1832 Egedesminde. Børn: 1. Hans Gustav Storch. Født 21.3 1821 Egedesminde, gift 30.4 1843 Egedes- minde med Benigne Ane, død 15.6 1851 Egedesminde. 2. Utilia Mariane Agnete Storch. Født 5.10 1823 Egedesminde, gift 6.6 1841 Egedesminde med Jørgen Niels An- dreas Due Broberg, død 5.11 1899 Chris tianshåb. 3. Albrecht Andreas Storch. Født 7.8 1826 Egedesminde, gift 28.5 1848 God- havn med Birgitte Hammer, død 3.8 1858Godhavn. 4. Andreas Rasmus Storch. Født 4.4 1830 Egedesminde, død 6.8 1830 Ege- desminde. 5. Cecilia Maria Storch. Født 6.8 1831 Egedesminde, gift 6.7 1849 Egedes- minde med Gudmand Paul Lars Chri- stian Gudmandsen, død 14.8 1887 Ke- kertarsuatsiak3 Egedesminde. Johan Henrik Christian Storch var ansat ved KGH Egedesminde 1818-32, først som nationalmatros, fra 1821 som kok. Han startede med en årsløn på 30 rdl, der i 1822 blev hævet til 36 rdl. Han drev fangst som næsten alle andre i Grønland, men hans indhandling vari- erede meget. Ved hans død blev boet vurderet til 4 rdl 56 sk, men han havde en gæld til KGH på 61 rdl 84 sk. Så der var intet til arvingerne. Maren Lovise Storch Født 29 april 1805 Vester Ejland, Ege- desminde. Gift 1. gang 13 juni 1828 Egedesminde med Peter/Kiommak, søn af Zacharias og Petrine (1806 Egedesminde (døbt ILS 1820) - 27.9 1828 Egedesminde). Gift 2. gang 6 august 1843 Egedes- minde med Johan Christian Geisler, søn af Karen og købmand Johan Christian Geisler. (26.9 1810 Christianshåb - 7.8 1869 Egedesminde). Død 6 februar 1883 Egedesminde. Maren Lovises første ægteskab varede kun kort. 29 november 1831 fik hun en søn, døbt Emil Carl Frederik Jonathan, med Peder G. Kirchheiner, der på det tidspunkt var konstitueret købmand i Egedesminde. Denne søn blev volontør ved KGH, først i Godhavn 1848-50, der- efter i Umanak, hvor han døde i 1852. Johan Christian Geisler var fanger og garnbruger ved Egedesminde. Han var gift første gang 22 juli 1832 i Egedes- 148 [21] minde med Thale Caroline Brandt (26.2 1812 Godhavn - 8.11 1835 Egedes- minde), en datter af assistent Rasmus Brandt og Abigael. Der var to børn af dette ægteskab. Hans ægteskab med Maren Lovise var barnløst. Kirsten Regina Storch Født 22 november 1808 Egedesminde. Gift 7 november 1828 Egedesminde med kolonikok Frands Christian Frede- riksen (1798 København - 3.3 1868 Egedesminde). Død 14 februar 1884 Egedesminde. Frands Christian Frederiksen kom til Grønland 1826 og var kok ved KGH Egedesminde 1826-68. Han blev i 1847 betegnet som sen til sit arbejde og der- for en mindre god kok. Da han døde, efterlod han sig et bo vurderet til 19 rdl, hvoraf et grønlandsk hus var ansat til 12 rdl. I overensstemmelse med hans testa- mente blev det overtaget af sønnen Mads Jørgen. Christian Johannes Storch Født 9 januar 1815 Egedesminde. Gift 21 september 1834 Egedesminde med Ane Cathrine Rebekka, datter af Anders Rasmussen og Debora (1.8 1817 Egedesminde - 26.2 1877 Egedes- minde). Død 26 juni 1841 Egedesminde. Børn: I.Jacob Asaphjens Storch. Født 13.12 1835 Egedesminde, død 6.5 1857 Ege- desminde. 2. Rebekka Storch. Født 1.2 1838 Ege- desminde, gift 1. gang 10.9 1857 Chri- stianshåb med Jørgen Kronberg Jør- gensen, gift 2. gang 10.5 1868 Egedes- minde med Peter Vilhelm Sørensen, død 1.8 1879 Christianshåb. 3. Dorthea Concordia Storch. Født 6.2 1840 Egedesminde, gift 16.3 1865 Ege- desminde med Jens Erik Ostermann Svendsen29, død 12.8 1882 Egedes- minde. Johannes Stork var fanger. I august 1833 købte han en riffel til 22 rdl, og derefter solgte han sælspæk og skind til KGH, men i begrænset omfang. Enken giftede sig igen to gange, først med Niels Hansen Allerslev, senere med Ja- cob Svendsen. Noter 1. Kirkebøgerne fra Jakobshavn er først bevarede fra 1840. Både den første kones død og det andet ægte- skab er omtalt i missionær Jørgen Sverdrups indbe- retning til missionskollegiet 31.7 1767. 2. Brev fra Myhlenphort til inspektoren 122/1789 9.11 1789. 3. I kolonibestyrerens mandtalsliste 1809 står, at hun og sønnen Johan Christopher begge er døde dette ar. 4. Foruden de børn, der er nævnt efterfølgende, er der muligvis en Isak Reimer. I Det grønlandske Sel- skabs årsskrift 1945, er der gengivet nogle små ud- drag af assistent Mørchs journal. Side. 53, under året 1790, nævnes en grønlænder Isak, som H. Ostermann i en note mener, sandsynligvis er blan- dingen Isak Reimer, søn af tømmermand Jørgen Reimer. Isak skulle være ansat ved KGH i Jakobs- havn. Der er ikke fundet andre henvisninger til denne Isak Reimer. Derudover kan der have været flere børn. Den eneste henvisning til datteren Abi- gael er missionær Lassens brev 1.5 1793, og flere kan være døde som små ud over Marianne og Chri- stian. 5. Der står ikke noget om, hvilke børn. Men den ene må have været Mette, der var født o. 1779. 6. Som nævnt er Jakobshavn kirkebog først bevaret fra 1840. Fødselsdatoerne for Jørgen Reimers børn er derfor hentet fra missionærernes designationer i 149 [22] det omfang, det har været muligt. Men det er ikke lykkedes for alle. Ved skiftet efter Jørgen Jørgensen Reimer står de ovrige som halvsøskende. 7. I forbindelse med Jorgen Reimers barn skrev Sverdrup 18.6 1788, at sønnekonen Eunyche havde passet barnet. 8. I indberetning til missionskollegiet 31 juli 1767 skriver Jørgen Sverdrup, at tømmermand Jørgen Reimer, der blev enkemand i 1764, mens skibet endnu lå på havnen, igen adskillige gange har søgt at komme i ægteskab men fået afslag. Han har .be- svangpcet to piger, Bolette, der er en af assistent Ilinds husfolk, og Sophie, der er hans egen tjene- stepige. Han skal betale 2 rdl til opfostringen af hans son med Sophie, ved navn Gad. Han skulle giftes 10 juni med Bolette. 9. Betegnelserne matros, arbejdskarl og kolonist dæk- ker stort set samme arbejdsområde, og de enkelte personer kan derfor stå som kolonist det ene år og matros det næste. National- betegner at den pågæl- dende er halv- eller helgrønlænder. 10. Opholdt sig 1806 i kolonien Ritenbenk men er ikke fundet senere i mandtalslisterne for Ritenbenk, Uperhavik, Jakobshavn eller Godhavn. Muligvis død. Kirkebogen for Ritenbenk er forsi bevaret fra. 1831. 11. Opholdt sig 1808 i Upernavik, men ikke fundet 1809 i Upernavik, Ritenbenk, Godhavn eller Ja- kobshavn. Der var ingen missionær i Upernavik, og han er ikke anfort som død i Godhavn kirkebog. 12. Nordgrønlands inspektoratsarkiv, breve fra grøn- landske betjente m.m. 78/1800, 27 juni 1800. 13. Kirkebøgerne for Jakobshavn begynder først i 1840. De ældre er gået tabt. Oplysningerne er der- for i udstrakt grad baseret på de årlige mandtals- lister, der opbevares i inspektoratsarkivet. For Ja- kobsriavns vedkommende begynder de 1801. Der er imidlertid et stort hul mellem 1810 og 1817. Det er derfor umuligt at finde nærmere oplysninger om Lorentz Reimers hustruer. 14. Indberetning fra missionær C. Pracrn. Men de har levet sammen i hvert fald fra 1817 ifølge designa- tioneriie. 15. Ifølge designationen 1830 flyttet til Claushavn, ikke fundet dér. . __ _____ 16. Brev fra missionær Grewe til Inspektøren 35/1789, 23.5 1789. 17. Datoen for ægteskabet er/ ukendt. I et brev af 13.2 1796,25/1796, skrev Jens Chr. Arentz, at inspektør Schulu havde underskrevet ægteskabsbetingelser- ne 21.10 1795 og Niels Skram havde underskrevet med påholden pen 10.2 1796. Missionær Lassen skrev 27.9 1795, 131/1795, til inspektøren, om han havde noget imod at Lassen viede Skram og Dor- thea Reimer, førend han afrejste til Egedesminde. 18. Brev 17/1793, 6.3 1793 fra missionær Lassen til in- spektøren. 19. Brev til inspektøren fra Lidemark 21.6 1795, - 66/1795-og- fra Niels Schram 30.9 1795, 140/1795. 20.. N ordgrønlands Inspektorat, skiftesager 18U1. 21. Brev 38/1793, 1.5 1793 fra missionær Lassen til in- spektøren. 22. Der var på det tidspunkt tre anlæg ved Godhavn: -_Løgen God havn, Anlægget Godhavn og Fortune - bay. Fortunebay blev nedlagt 1791 og Anlægget 1802. 23. Inspektørens indberetning til direktionen 26.9 1788 og miss. Sverdrups brev til inspektoren 43/1788, 18.6 1788. 24. Fødsels- ogdåbsdato i missionærens designationcr. -Nordgrønlands Inspektoratsarkiv, designationcr for Jakobshavn, står familien i 1807 med bade he- denske og kristne navne, hvilket tyder på en fælles dåb. Kirkebogen fra Jakobshavn er tørst bevaret fra 1840. 25. Ostermann kalder hende »Eliasdatter«. Men i mis- sionærens designationer star, at hun er døbt 24 mam 1778,-Qg et opslag i kirkebogen under denne dato oplyser de korrekte forældre. 26.. Ifølge kirkebogen skete det 1816, men da der i in- spektoratsarkivet ligger adskillige breve fra 1815, hvor dødsfaldet omtales, må kirkebogens årstal være en fejl. 27. Missionærens designation Egedesminde 1808, nr 160. Brodrene Johan Jacob (14 ar) stavede i kate- kismus, Carl Pavia (l l år) stavede i ABC og Johan- nes Henrik (8/2 år) læste bogstaver. Alle tre var .dermed langt bagud i forhold til deres jævnal- drende. 28. Oplysning fra kolonibestyrerens mandtalsliste 1888 —siger april 1888. 29. Ved vielsen i 1865 star han som Jens Lrik Oster- mann. En senere præst har streget Ostermann over og skrevet Svendsen og gjort en anmærkning om, at han tidligere er kaldet Svendsen og er son af Ja- cob Svendsen. På et løst rygte, stammende fra den- nes fader, der var kok hos pastor (Istcnfeldt (sic!) pr den antagels-e grundet, at Jacob var en son af præsten, et rygte som handelsbetjente altfor gerne -have ønsket at slå fast. Jacob Svendsen blev født 31 august 1801 og i kirke- bogen anføres forældrene som pigen Christine og missionskok Svend Svendsen. Jacob Svendsen gif- .tede sig i 1850 med Dortheas mor Ane Cathrine Rebekka. Dorthea og Jens Lrik var således sted- søskende, før de blev ægtefæller. 150 [23]