[1] Jette Bang Af Frode Knudsen Alle fotos: Jette Bang, © Arktisk Institut Meivillebugten 1939. »Jeg vilgennemfotografen Grønland« Det var med denne ambition, at den 22- årige fotograf Jette Bang i 1936 kom til Grønland for første gang. Sammenlig- net med andre, som indtil da havde fo- tograferet i Grønland var forskellighe- derne bemærkelsesværdige. Hun var ikke deltager i en ekspedition, med den ressourcemæssige opbakning det med- førte. Hun var heller ikke ansat i en af Grønlandsstyrelsens mange forgrenin- ger med udsigt til et fast flerårigt ophold og de forbindelser og den sikkerhed, det garanterede. Til gengæld var hun faglært fotograf med en solid uddannelse i ryg- gen. Hun var alene og dermed fri og uafhængig. Og så var hun kvinde, et for- trin som hun selv beskrev således: »Jeg Frode Knudsen, født 1931, seminare- og journa- listuddannet, tidligere ved Danmarks og Grøn- lands Radio, er nu ulknyttet Arktisk Institut som arkivar. Teksten om fotografen Jette Bang er skrevet til Arktisk Instituts udstilling, som efter at have været vist på Nationalmuseet i Kobenhavn fra 24. april til 20. juni kan ses i Nuuk på Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv. 179 [2] Jette Bang blandt venner. Oycrst i Nuussuaq og nederst i Savissivik. Begge fotos fra 1939. 180 [3] '!4|5 Q Signe Petersen på briksen, Kullorsuaq 1956. lærte, at der består et særligt frimureri mellem kvinder tværs over alle ydre forskelligheder Det var en nyttig viden, den har senere bragt mig g.« Selv anså hun sig begunstiget af den moderne fotografiske teknik frem- for sine forgængere og deres kamp med vådplader, stativer og tunge apparater. Og endvidere af det faste holdepunkt hun havde i sit lærested i København, Jonals Co, som fremkaldte og kopierede hendes film med forståelse og sympati for hendes ønsker og behov. Dokumentarist eller reporter Indenfor informations fotografien skel- 181 [4] Sælflænsning i Nuussuaq 1939. ner man mellem dokumentarfotografi — hvor fotografens holdning og engage- ment, sympatier og antipatier har ho- vedvægt — og billedjournalistik — hvor fo- tografen ser det som sin opgave »at vise livet, at vise verden, at være øjen- vidne...« Grænsen mellem de to kate- gorier er flydende, men umiddelbart vil man nok henregne Jette Bang, med bag- grund i den udtalte hensigt »at gennemfo- togmfere Grønland«, til billedjournalistik- ken. Gransker man imidlertid hendes arbejder og deres indhold nojere, kan der melde sig en tvivl. Er det således ikke i betydelig grad udtryk for en hold- ning og et engagement, når Jette Bang i 182 [5] Kamikkerne lappes, Upernavik. 1930'erne skildrer den danske koloni Grønland som grønlændernes land og i sine billeder nedtoner dansk virksom- hed og tilstedeværelse til det absolut mi- nimale? Således anskuet fremstår Jette Bang på engang som en diskret, men renlivet dokumentarist, der mere end et årti før kolonivældets formelle ophør i sine billeder giver grønlænderne deres land tilbage. I omtaler af Jette Bang kan man ofte se hende karakteriseret som »forsker og et- nograf«. Ved at bruge sådanne glansfulde betegnelser forklarer man selvfølgelig, hvorfor hun næsten udelukkende inter- esserer sig for det grønlandske Grøn- 183 [6] land. JDet var kun forventeligt af en et- nograf med grønlænderne som forsk- ningsområde. Men konfronteret med hendes billeder synes denne opfattelse dog overalt at blive modsagt. Hendes motiver er ikke valgt efter deres etno- grafiske indhold, og de er intetsteds ar- rangezede med etnografisk anskuelig- hed for øje. Naturligvis måtte hun som fotografi en vis forstand »studere« grøn- lænderne, men hendes drivkraft var kærlighed og forståelse. Hendes kamera var ikke et mikroskop. Er fotografi kunst? Jette Bang mente nej. Og da hun i et in- terview fik spørgsmålet stillet, udtalte hun sig om sit syn på fotografien i nøg- terne og uprætentiøse vendinger: »Man kan ikke holde ud at blive ved med at se på et fotografi. På et maleri kan man selv digte vi- dere hver dag, men et. fotografi trætter en på mindre end en måned. Selv mit bedste billede — fra Grønland — måtte jeg tage ned igen.« Det er jo rene ord for pengene, og der er in- gen grund til at tro, at de var udtryk for falsk beskedenhed. Men en ting er hvor- dan Jette Bang opfattede sig selv og det hun kaldte »simpelthen mit arbejde«. Noget andet er hvordan hendes billeder virker på andre og på et nutidigt publikum. Deres dokumentariske indhold og bud- skab er historisk, og som sådant interes- sant for de interesserede. Som udtryk for en stor kærlighed og en personlig sandhed bliver Jette Bangs fotografier levende og universelle. Kunst eller ikke kunst. Piger med kvas, Nuussuaq. Jette Bang 1914-1964 Student 1932 Filosofikum 1933 Udlært fotograf 1936 Vestgrønland 1936 CJstgrønland 1937 Véstgrønland 1938-39 Vestgrønland 1945 Vestgrønland 1956 Deltog i P. V. Globs ekspedition til Bahrein 1959 PJstgrønland og Thule 1961-62 Bibliografi Grønland 1940 30.000 fan med Sneglefart 1941 Bogen om Firlingerne 1944 Grønlænderbørn 1944 Grønland igen 1961 Filmografi Des. yderste ø 1937 Inuit 1940 Ad lange Veje 1952 Et nyt Grønland 1954 Beduiner 1962 Trommedans i Thule 1964 Forår i Sermiligaq 1964 184 [7]