[1] Frugttræer byttes for en grønlænder! En byttehandel mellem Kong Frederik IV og storfyrst Co^imo d. III af Toscana Af Birte Haagen Frederik d. IVs Italiensrejser Frederik d. IV rejste to gange i sit liv til Italien. Første gang som kronprins i 1693-94, anden gang som konge i 1708- 09. På den første rejse gjaldt besøget Venezia, Firenze og Lucca, på den an- den Venezia, Firenze med udflugter til Lucca, Pis a og Livorno. Rejsen og besøget er veldokumen- teret, og der opbevares både i køben- havnske og florentinske arkiver adskil- lige dagbøger, optegnelser, breve o.lign. om dem. Og der er skrevet romaner med udgangspunkt i kongens rejser og hans ungdomskærlighed i Lucca. Biblioteca Riccardiana midt i renæs- sancebyen Firenze er rigt udsmykket med fresker på vægge og lofter. Her fin- des en række kostbare manuskripter, bl.a. Dantes »Guddommelige Komedie« — men her findes også notes- og dag- bøger, som omhandler den periode, hvor kong Frederik d. IV gæstede Fi- renze, og specielt én af dem gør detal- jeret rede for hele hans ophold og de fe- ster, der blev holdt til hans ære. På det statslige arkiv i Firenze opbe- vares en stor og omfattende dagbog i mange fint indbundne bind. »Diario fio- rentine« forfattet af Settimanni France- sco. Bind 14 indeholder en beskrivelse af den danske kong Fr. d. IVs ophold i Firenze lige fra den dag, der i slutningen af februar 1709 kom besked fra Venezia om, at den danske konge havde tænkt sig at aflægge et privat besøg i Firenze; medbringende et følge på 120 personer. Det var ikke et stort følge på den tid, og kongen rejste som: Greven af Olden- burg, idet han ønskede at være så ano- nym som muligt. Hertugdømmets regent, storfyrst Co- zimo d. III af Toscana, udnævnte straks en af sine adelsmænd til ceremonime- ster og gav en anden besked om at ind- Birtc Haagen f. 1947. Antropolog. Museums- inspektør ved Nationalmuseets Grønlandssekre- tariat siden dets oprettelse i 1984. Er i gang med at skrive en grønlandsk kunsthistorie. Derudover er hun ved at tilrettelægge en udstilling om og med Johannes Kreutømann »Ujuaannaat«s bemalede træfigurer. Udstillingen skal vises i de nordiske lande begyndende i Danmark på »Anneberg Sam- lingerne« ved Nykøbing Sjælland sommeren år 2000 og derefter på Silkeborg Kunstmuseum. 205 [2] Frederik d. IV malet af Rosalba Carriera i Venedig 1709. Udstillet på det Nationalhistoriske museum og portrætgalleri på Frederiksborg slot, som ejer billedet. Foto: Hans Petersen. rette Palazzo Salviati på hovedstrøget, Corsoen, midt i den ældste del af byen til bolig for kongen samt til at inddrage andre bygninger til indkvartering for følget. Den 13. marts var alt parat, da kon- gens hofmarskal baron Walter ankom for at besigtige logiet og for at infor- mere om, at kongen ikke ønskede »kon- gelig behandling«. Han berettede, at kongen på vej fra Venezia nu havde for- ladt Bologna. Så storfyrstens søn, prins Gion Gastone, der kendte den danske konge fra det tidligere besøg, tog med 11 adelsmænd, som repræsenterede hoffet, 12 pager og 30 vagter ud til her- tugdømmets grænse for at modtage ham; og hele dette følge indlogerede sig hos den stedlige præst. Den danske konge nåede samme aften til lokaliteten Scaricalasino, hvor hans vogn kom ud for et uheld, så han overnattede hos munkene i klosteret dér. Næste dag mødtes kongen og Gion Gastone, og alle overnattede i en adelsmands hus udenfor byen Scarperia. Endelig d. 15. marts kunne kongen holde sit indtog i Firenze. Det foregik gennem Gallerpor- ten, hvor der senere blev opsat en mar- morplade til minde om begivenheden. Den sidder stadig i portbygningen på den nuværende Piazza della Uberta. I den florentinske dagbog beskrives kongens gøren og laden under opholdet dag for dag, måltider, besøg, fester, og det beskrives hvori traktementet bestod, samt hvem og hvor mange der deltog. Den italienske storfyrste ønsker sig en ung grønlænder! I 1993 blev der på sølvmuseet i Palazzo Pitti vist de gaver, som Kong Frederik d. IV havde foræret storfyrst Cozimo under sit ophold. Udstillingen blev ar- rangeret i samarbejde med de danske kongers kronologiske samlinger på Ro- senborg slot i København, og derfra kom en forespørgsel til Nationalmuseet, om man dér kendte til, at der skulle være kommet grønlændere til Køben- havn omkring 1710? Under forberedelserne til udstillingen i Firenze var der nemlig dukket en op- lysning frem om, at storfyrsten ønskede sig en ung grønlænder på ca. 18 år! Og da der i den florentinske dagbog i juli i året 1710 står en notits om, at der var 206 [3] Firenze med bymur omkring, som det omtrent også har set ud, da Frederik IV besøgte byen. Foto: Birte Haagen. nået 4 »caramuccer«, dvs. nogle »kære små nogle«, til Firenze, så var der jo en mulighed for, at det kunne være grøn- lændere, der her var tale om? Oplysningerne kommer fra »diario fi- orentino«, hvor der d. 3. april står, at da kongen var kommet hjem til Palazzo Salviati efter at have været i indelukket for at se dådyrene løbe, kom storhertu- gen på høflighedsbesøg.1 Denne lovede kongen, at han nok skulle få alle de citrusplanter, som han havde ønsket sig efter at have set dem i de storhertuee- O lige haver. Til gengæld bad Cozimo d. III om at få "nogle af alle de pære- og æble- træer, som findes i Danmark, dette land, som seks måneder om året står under sne, og derud- over vil han gerne have en ung mand på ca. 18 år fra Grønland, dette helt nordlige og afson- drede land, man ikke har samkvem med! Kon- gen svarede storfyrsten, at frugten kunne han give ham, men hvad den unge mand angik, så kunne han ikke love noget, idet han flere gange havde forsøgt at sende nogle skibe til dette land, som aldrig får lidt varme på grund af disse have, som altid er djævelske"! Året efter er det så, at der ved d. 10. juli i dagbogen står: »nåede der 4 cara- muccer til Firenze, en art vilde menne- sker, og de var to mænd (el. hunner/ unge kvinder) og to kvinder, sendt som gave dl Storfyrsten fra Kongen af Dan- mark.« (»....sero a firenze quattro cara- mucci specie di uomini salvaniei, eo erano due Maschi, e due femmine, man- 207 [4] dori a repolare al Gran duca del Re di Danimarca.« p. 468). Ingen i Danmark kendte til, at der skulle være kommet grønlændere til Danmark-Norge lige på det tidspunkt. De grønlændere, der tidligere var kom- met, havde jo vakt stor opsigt og furore og var blevet indgående beskrevet. Grønlændere i Europa i det 15. og 16. århundrede For det første: det er ikke sandsynligt, at et skib uåsendt med tilladelse fra den dan- ske konge nåede Grønland i besejlings- sæsonen sommeren 1709, så det ville have været muligt at bringe grønlændere med tilbage til Norge eller Danmark. Bergenskøbmanden Hans Mathias be- gyndte besejlingen af Strat Davis, som farvandet ved Vestgrønland kaldtes, i 1708, hvorom han indberettede til kon- gen d. 23. okt. s.å. og søgte til støtte for handelen samtidig om frihed for told, konsumption og acisse af alt, hvad han til landet ind- eller udskibede. Han an- befalede samtidig sit og de øvrige Ber- genskøbmænd, som sejlede på Grøn- land, andragende om fornyelse af de privilegier på Grønlands farten, der var blevet givet i 1697 for en tiårig periode — og altså udløbet i 1707. Han skrev, at han ikke desto mindre for egen regning og risiko også i 1708 har sendt et skib derhen, blot for at det ikke alene skulle blive hollænderne til dels. Skibet er kommet lykkeligt tilbage til Bergen, men i den lille ladning, som det hjemførte, bestående af 55 Tdr. Kaahbespech (sælspæk), 1044 St. Kaabbesschind (sæl- skind), 198 St. Renschind (renskind), 4 hele og 28 stykker enhjørningshorn DagBogssIden fra den florentinske dagbog, hvor Stor- fyrst Cozimo d. Ill's onske om en ung mand på 18 år fra Grønland omtales. (narhvaltænder), var der ikke tilstrække- ligt til udredning af løn til mandskabet. Alligevel havde han dog i sinde at sende ikke alene samme skib af sted igen, men vil prøve at finde med-redere, således at flere skibe kan hjælpe hinanden med at undersøge Grønlands beskaffenhed og 208 [5] Dagbogsnotitsen om, at der er kommet 4 »cara- muzzer« til Firenze i juli 1710. handel samt afværge at skibet »...af de wilde Folch i Landet bestiges og indta- gis, som med de fremmede der paa sey- lende offte scheed er...« For det andet: hvis en eller flere grøn- lændere virkelig var kommet til Køben- havn, ville det uden tvivl være nævnt i en af de på det tidspunkt eksisterende to danske aviser. Men der stod intet om noget sådant i hverken: »Den Kiøben- havnske Post-Rytter, som med sig fører et ugentlig udtog af de fremmede Avi- ser« eller i »Nye tidender, som Kiøben- havns Mercurius frembar«. For det tredje: som den danske konges officielle gave til storfyrsten er det ikke sandsynligt, at der kunne være tale om grønlændere som »uofficielt« var kom- met til Danmark, dvs. nogle som hval- fangere, sørøvere, pirater, opdagelses- rejsende eller andre købmænd uden pri- vilegier havde røvet i Grønland og taget med sig til Europa. At det er sket ved vi bl.a. fra forekomsten af gamle kajakker, hvori der berettes, at kajakmanden op- rindelig hørte med, som findes i lande, der drev hvalfangst ved Grønland. Men en grønlænder, der har været kongens officielle gave kan næppe være gået upå- agtet hen og må have sat sig nogle spor undervejs. For det Jjerde: Alle de øvrige grønlæn- dere som vi ved er kommet til Danmark før den tid er vel dokumenteret og be- skrevet. De har vakt stor interesse, og den tids videnskabsmænd prøvede at erfare om deres land, skikke og sprog. Også udenfor Danmark har det vakt opsigt, når der kom en så fremmed til landet. F.eks. sørgede den pavelige nun- tius, som opholdt sig i Briissel for, at der blev sendt et brev til Paven i Rom om de første grønlændere, vi kender til i Dan- mark — det var i 1605, da Godske Linde- nov ved et yderst kort besøg i Grønland skyndte sig at hjemføre et par levende mennesker i konkurrence med de uden- landske skibe, han fulgtes med. Mand- skabet fra disse brugte mere tid til at ud- forske landet, men vendte nogen tid ef- ter ligeledes hjem med levende grøn- lændere, som sandsynligvis alle 3 døde undervejs til Grønland igen i 1606. Bre- vet befinder sig stadig i arkiverne i Vati- kanet i Rom. Grønlænderen blev sendt op til Dragsholm slot bl.a. for at han i afsondrethed hurtigere kunne lære det danske sprog. I 1654 kom 4 grønlæn- dere til Bergen, hvor de blev malet, og hvorfra vi kender til klædedragten på den tid. Maleriet eksisterer endnu og hænger i den etnografiske udstilling: Jordens Folk på Nationalmuseet i Kø- benhavn. Grønlænderne fik ophold på Gottorp slot, og den danske viden- skabsmand Adam Olearius har beskre- vet dem indgående i en tilføjelse i 1656 til sin rejseberetning fra Rusland, hvor han bl.a. skildrer Samojedefolket. Både 209 [6] han og andre videnskabsmænd udarbej- dede ordlister over grønlandske gloser. Derefter kender vi først til grønlæn- dere i Danmark efter at den protestanti- ske mission var begyndt i 1721 ved Hans Egede. 11724 kom de to grønlæn- dere Pooq og Qiperoq med Hans Ege- des søn Poul til København. Der blev gjort stor stads af dem, og de optrådte i kajak på kanalerne i København til fremme for handelen på Grønland, som gik skralt En begivenhed, der i tidens skik blev foreviget som kistelågsbillede og broderet på en navneklud. »Ak- tørerne« blev sendt hjem til Grønland igen, da deres »mission« var opfyldt. Det var bemærkelsesværdigt, idet reglen var, at personer fra egne som Grønland hurtigt døde af infektionssygdomme forårsaget af fremmede europæiske ba- ciller, som de ingen modgift havde imod. Pooq kom endda senere tilbage til København igen på eget initiativ. De næste grønlændere i Danmark, vi ved noget om, kom hertil i 1731. Det var 4 personer, som en præst tog med, da han vendte hjem til Danmark fra sin missionsgerning i Grønland. De 2 døde under opholdet i Danmark, de to andre blev returneret året efter, men den ene døde på skibet undervejs til Grønland, og den anden bragte formodentlig kop- pesmitten med sig. I kolonien døde mere end 50 mennesker, og de familier, der boede omkring den, flygtede væk fra området, så smitten bredte sig og blev til en veritabel epidemi i 1833-34. Rencessancejyrstens mani for curiositeter Hvad er det for 4 vil'de mennesker, der kom til Firenze i 1710? 210 Det eneste jeg han fundet i arkiverne i Danmark er post nr. 103 i hoffets regn- skaber for d. 9. maj 1710, hvor der står, at den kongelige hoftrompeter er blevet betalt for nogle hunde, som er bestemt for Firenze! samt kopien af dennes kvit- tering for modtagelse af pengene. »Noch hat. der hojTrompetter Sieber fur die gelieferte und nach jlorent^ destinierte beide (?) Hunde, er^ahlet bekommen 100 M«. Det kunne fint stemme med datoen, hvor »cara- muccerne« er modtaget i Firenze, nem- lig d. 10. juli 1710. En sådan forsendelse kunne passende være nået derned i løbet af 2 måneder. Men det er jo ikke mennesker, som omtales i regnskabs- posten. I den florentinske dagbog står tydeligt uomini! (mennesker). Det kan måske være nogle »erstatninger«, idet kongen ikke har kunnet skaffe en grøn- lænder. F.eks. samer, der kendes som »samleobjekter« i andre raritetskabinet- ter og undertiden benævnes »norske drenge«; hunde kan fremmedartede men- nesker måske også være kaldt, når den tids syn på andre folk tages i betragt- ning? Uanset hvilke fire det drejede sig om, så må man håbe, at de har fået no- gen glæde af opholdet i landet, hvor ci- tronerne blomstrer. Adelsslægten Medicierne var samlere. Sølv, kunst, malerier og allehånde kost- barheder blev samlet i løbet af de 300 år, familien var ved magten. Flere i slægten optrådte som kunstmæcener og bidrog på den måde til at gøre Firenze til cen- trum for den italienske renæssance, »genfødslen« af klassisk kunst og arki- tektur. Det fortælles i dagbogen, hvor- dan Cozimo inviterede Frederik d. IV over på Palazzo Pitti og viste ham sine [7] JllM^i'.\**^^ • • V-/"l fltpff Sté'liIABC&SJ'fifl:IJiI'BHomB's'rv'«'xH IB "y ^^'S^^yr^T^^'^^T''1, ..'•.'/'•. •' ' ••;*,'? iJlåtåy s.v .^-' i^': .!•;••••• ••!.' V! ;. / "¥ '* 4~'-'---»i«æaisI^awi»KrnI«u,,m^l..^.K.«n»^*-H^»«^?t?/W'^ »,„;ra«,..>«l»l,;.S Grønlænderne Pooq og Qiperoq i kajak på Frederiksholms Kanal. Motivet er broderet på en navneklud. Kongen Frederik IV og Anna Sophia Reventlow, hans hustru til venstre hånd ser på fra vinduerne i Prinsens Palais, det nu- værende Nationalmuseum. Foto: John Lee, Bevaringsafdelingen Nationalmuseet, skatte, som han i forvejen havde lagt frem. Det var almindeligt i fyrstemiljøer at samle curiositeter, ikke blot menne- skeskabte ting, men også, og især, natu- rens egne mærkværdigheder, fra de smukkeste muslingeskaller til uhyrlige vanskabninger og misfostre i sprit. Alt kunstfærdigt blev anset for at være kunst og kom på kunstkammer. I fyrste- miljøer blev det en hel mani, og man kan forestille sig, at der har været kon- kurrence om at skaffe sig det mest mærkværdige, det mest spændende og curiøse. Levende mærkværdige menne- sker indgik naturligt, dværge var yndede samt mennesker af andre racer, som jo vitterlig var sjældenheder i Europa på den tid. Et sådant raritetskabinet, som man må forestille sig rummede mærk- værdigheder, mennesker inklusive, har Medicierne nok også haft. I hvert fald havde Cozimo d. I en hofdværg ved navn Morgante, der er blevet udødelig- gjort ved, at billedhuggeren Valerio Cioli har lavet en skulptur af den lille mand i nøgen figur siddende over- 211 [8] skrævs på en skildpadde. Det er i vore dage motivet på et meget populært postkort i Firenze; så det er let at fore- stille sig, hvor ikke bare eksotiske, men aparte, spændende og interessante grønlændere har virket på europæere for 30(1 år siden? Mediciernes kunstsamling kan den dag i dag ses i Palaz2o Pitti og på Uffi- zi'erneå Firenze. Men der er ikke nogle af museerne, der har et skilt over døren, hvor der står: Curiosa! Måske findes der en fortegnelse et eller andet sted over, hvad et sådant kabinet har indeholdt? Og måske figurerer der på listen en ung grønlænder på ca. 18 år! Kilder og litteratur: Aviser 1698-1730 »Nye Tidender, som Kjøbenhavns Mercu- rius frembar«, 4 vol. Mikrofoto på Det Kgl. Bibi. København. 1706-1729 »Den Københavnske Post-Rytter, som med sig fører et ugentlig Udtog af de fremmede Aviser«. Mikrofoto på Det Kgl. Bibi. Kø- benhavn. Acton, H. 1932 The Last Medici, London (tråd. it. GU ultimi Medici, torino 1974) pp. 247 e. 251-255. BangJJL 1865 Nogle bidrag til Frederik IV's historie, af den Biilowske manuskript-Samling, Sorø. Bobé, Louis: 1926/27 Grønlændere i Danmark. Det grønlandske selskabs Aarsskrift 1936. - M.o.G. bd. 55 nr. 1: Opdagelsesrejser til Grønland 1473-1806. 1936 M.o.G. bd. 55 nr. 3: Diplomatarium Groen- "landicum 1492-1814. Bencard, Mogens 1998 Kærlighed og karneval, Frederik IV i Ve- nezia, i: SFINX, 21. arg. nr. 2 s. 92-96. Aar- hus Universitet. Bertelsen, A. 1945 Medd. om Grønl. bd. 145 nr. 2: Grønlæn- derne i Danmark. Bidrag til Belysning af grønlandsk Kolonisationsarbejde fra 1605 til vor Tid. Casotti, G.B. 1789 Udtog af en Dagbog, holden i Florene, me- dens Fis. Majestæt Kong Frederik IV af Danmark opholdt sig der 1709.1 »Minerva«, oct., 31-72. Haagen, Birte 1999 En kunstfærdig byttehandel. I: SFINX, 23. arg. nr. 3, bagsiden. Aarhus Universitet. Høyer, A. 1832 Kong Frederik IV. Historie, l fase. Køben- havn. Morsing, Erik 1997 Forelsket i Italien. 1: AVANTI nr. 3, 1997 (FIATs blad), s. 8-15. Petit, E. 1887 Kong Frederik IV i Firenze, l »Historisk Archiv" II, pp. 173-182,253-267. Ny række, 18. Weilbach, F. 1933 Frederik IVs Italiensrejser. Kobenhavn. Rigsarkivet i København Tyske Kancelli Udenlandske Anliggender, gruppe Al Kongehuset Kong Frederik IV's egenhændige Op- tegnelser. Heri Hånd- und Schreibkalender 1709. Particulier kammeret: Hoffets regnskaber 1. jan.-31. dec.1710. Samt Kø- benhavns Kopibog Lit. Q, Påbegyndt d. l Odes au- gust 1709 og sluttet d. 29. august 1710. Rentekammeret Brev dateret 23. oktober 1708 fra købmand Hans Mathias i Bergen, Norske dokumenter til Rentekam- merets dansk-norske Ekstrakt-Protokoller 1709-10, 682. Brev dateret 28. april 1711 fra Købmand Hans Mathias i Bergen: Norske Indkomne Breve til Rente- kammeret 1701-15. Biblioteca Riccardiana i Firenze Ms.3 628-98: »Diario fiorentino«, vol, LXVI, pp. 17, 168. 1709. Statsarkivet i Firensg Acquisti e doni, 286, ins. 27: »Spece per il trattamento della Maesta del Rc Federigo IV, Re di Danimarca e del di lui passaggio e dimora pergli Stati di S.A.R.«, s,d. Ms.141: Settimanni Francesco. »Diario Fiorentino«, vol XIV, cc. 346v.-379v & c. 468. 1709. Note: 1. Tak til Kirsten Caning for hjælp til oversættelse af den italienske tekst. 212 [9]