[1] Juullip Nipitittagaa Af Einar Lund Jensen Det grønlandske julemærke har eksiste- ret i 25 år, og siden den første udgivelse i 1974 har julemærket haft stor betyd- ning for grønlandsk kunst og kultur. I denne artikel gives et kort rids af det grønlandske julemærkes historie og de aktiviteter, som indtægterne ved salget af julemærket har været anvendt til. Starten En dag i 1974 dukkede Dorte Hertling, gift med tidligere grønlandsminister Knud Hertling, op på kontoret hos Poul Madsen, der dengang var forstander på Grønlænderhjemmet i Hellerup, og spurgte, om han ville være med til at lave et grønlandsk julemærke. Poul Madsen var straks med på idéen, og de henvendte sig til kunstneren Jens Ro- sing, der i løbet af få dage udformede et forslag, der indeholdt det velkendte mo- tiv med rensdyret under Nordstjernen, — velkendt fordi det siden er anvendt som logo for det grønlandske jule- mærke. Dorte Hertling og Poul Madsen var som antydet initiativtagere og specielt de første år også dem, der trak det største læs og udviklede de fleste idéer. Men de var ikke alene om det. Fra star- ten dannedes Den grønlandske Jule- mærkekomité, og arbejdet fandt sted in- den for rammerne af denne. De første år repræsenterede en del af komitémed- lemmerne forskellige grønlandske orga- ner som Grønlands Landsråd, grønlæn- derforeningen Peqatigit Kalåtdlit og Unge Grønlænderes Råd, men senere blev komitéen suppleret med nye med- lemmer, der udelukkende gik ind i arbej- det ud fra et personligt engagement. Julemærket bliver en succes Det grønlandske julemærke blev straks en succes. Det første år startede man forsigtigt og fik trykt 30.000 ark, men de blev solgt på een dag, og der blev trykt Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut. 1977 cand.mag. i historie og grønlandsk fra Århus Uni- versitet, Har undervist bl.a. på Århus Universitet, Kuummiut Skole (1979-81) og GU i Aasiaat (1983-88). 1988-97 forstander i Kalaallit Illuutaat - Grønlændernes Hus i Løvstræde i København. Fra 1997 leder af Grønlandssekretariatet på Na- tionalmuseet. 233 [2] yderligere 30.000 ark. De følgende år steg salget nærmest eksplosivt, og en- kelte år var oplaget oppe på omkring 250.000 ark. Den store succes gav me- get store indtægter i starten, nogle år løb nettoresultatet op i omkring 2,5-3 mill. kr. I løbet af 1980'erne og 1990'erne har salget og dermed også indtægterne dog været jævnt faldende, og 1999 er der trykt et oplag på 50.000 ark. En forklaring på denne meget store interesse er, at der generelt i 1970'erne i Danmark var meget stor opmærksom- hed og diskussion om Grønland og Grønlands fremtid. Og dette smittede altså af på salget af det grønlandske jule- mærke. Senere trådte Grønland i bag- grunden for andre temaer i den danske offentlighed, samtidig med at der op- stod en stigende konkurrence fra lokale julemærker, der blev mere og mere al- mindelige i Danmark. Og da der samti- dig var en generel økonomisk afmatning i landet, gik det ud over salgstallene for det grønlandske julemærke. Som et udtryk for den anerkendelse og popularitet, som julemærket fik, skrev Johan Kleist, Aavaat, sangen »Ni- pitittagannguit« (De små mærker) til og om det grønlandske julemærke. De første år fandt præsentationerne sted i Grønlændernes Hus i Løvstræde i København, hvor komitéen også havde officiel adresse. Men med den stigende interesse blev det hurtigt for småt, og præsentationerne flyttedes til Lands- tingssalen på Christiansborg. Desuden blev der gjort stadigt mere ud af pro- grammet og de rammer, som præsenta- tionen fandt sted i. Ved udgivelsen af det tiende mærke, der blev lavet af Dron- ning Margrethe, fandt præsentationen dog sted ved et større arrangement om bord på KGH's skib »Kunuunnguaq«, som blev sejlet fra Ålborg til Køben- havn udelukkende i denne anledning. Samtidig med den stigende succes steg også arbejdsbyrden, og da indtæg- terne gjorde det muligt, blev der etable- ret et sekretariat med ansat personale. Sekretariatet eksisterede indtil salget faldt mærkbart og var en vigtig faktor „for, at Julemærkekomitéen i denne peri- ode kunne holde det høje aktivitetsni- veau og administrere de mange penge, både i forbindelse med udgivelsen af nye mærker og de kulturelle og andre aktiviteter, der blev støttet og iværksat. Medvirkende til succesen var bl.a. et godt salgsnet. I Danmark havde Jule- mærkekpmitéen indtil flytningen til Grønland på dette som på en del andre områder et godt samarbejde med Biku- ben, i hvis filialer julemærket i flere år blev udbudt til salg. I dag finder salget især sted i De grønlandske Huse og Grønlændernes Hus. I Grønland har salget fra starten fundet sted via Grøn- lands Postvæsen, med hvem der er ind- gået en kontrakt om salgsarbejdet, og julemærket kan således købes på post- kontorerne i byer og bygder. julemærket flytter til Grønland Idéen om det grønlandske julemærke var opstået i Danmark, komitéen havde fra starten hjemme i Danmark, og med- lemmerne var næsten alle enten grøn- lændere bosat i Danmark eller danskere med et særligt forhold til Grønland. Men med indførelse af Hjemmestyret påtog man sig i Grønland - også uden 234 [3] Den grønlandske Julemærkekomité modtager Dronning Margrethe inden præsentationen af julemærket 1983. I an- ledning af udgivelsen af det 10. julemærke i 1983 havde dronningen indvilliget i at lave årets julemærke. Og for at mar- kere såvel jubilæet som den prominente julemærkckunstner blev alle sejl bogstaveligt sat til, og præsentationen fandt sted ved et storstilet arrangement på KGH's skib »Kunuunnguaq«, der i samme anledning var sejlet til København og havde lagt til i Trangraven. (Poul Madsen). for politiske kredse — et stadigt større initiativ og ansvar, ikke mindst på det kulturelle område, og det blev i løbet af 1980'erne klart, at også det grønlandske julemærkes naturlige hjemsted er i Grønland. Fra 1. januar 1991 flyttedes organisationen derfor til Grønland, en ny komité blev nedsat med Daniel Skifte som formand, og den overtog hele ansvaret for og arbejdet med valg af julemærket, uddeling af julemærke- pris, uddeling af støtte til kulturelle for- mål og administration af den opsparede formue. I 1998 ændredes organisatio- nen til en fond med den hidtidige ko- mité som bestyrelse for fonden. Det grønlandske julemærke fik desuden grønlandsk navn og hedder nu Juullip Nipitittagaa, hvilket samtidig er fondens navn (på dansk: Den grønlandske Jule- mærkefond). Ved flytningen af julemærket i 1991 etableredes i Danmark en gruppe, som siden i samarbejde med komité og be- styrelse i Grønland har varetaget bl.a. kontakt med trykkeriet i Danmark samt præsentation og salg af det grønlandske julemærke i Danmark. Det vil føre for vidt her at nævne alle tidligere og nuværende medlemmer af komité og fondsbestyrelse, dog skal de skiftende formænd nævnes, nemlig: Dorte Hertling, Jørgen Peder Hansen, Kristian Olsen aaju (i to perioder), Oluf 235 [4] •KAUAIUT-SrøMT SS •^- 1977 KALAALLIT NUNAAT Lauritz Jessen 19*75 C.H. Thomsen 1976 Frederik Kristensen, Kunngi 197 iåÆ-Eif kalaailit Nunaat Erik Ubby 1981 Karl-Peter Andersen 1978 Jørgen Weirsoe 1979 Hans Lynge 1982 Dionning Margrethe 1983 Strit Blæ4el 1984 Kristian Olsen, aaju 1985 AdamMoltkel986 HenrikDerickejLl987 --AnneKathaneSolbakken 1988 Thue Christiansen 1989 236 [5] Peter Rasmussen 1990 Inga B. Madsen 1991 Einar Heilmann 1992 »JuulJi1994 Kalaaliit Nunaat Nina Spore Kreutzmann 1994 Kristian Wæver, Kari 1995 Heidi Lindholm 1996 Parnuuna Poulsen 1997 De enkelte udvalgte julemærker yder ikke kunstnerne fuld retfærdighed, da langt de fleste er komponeret af forskellige mod- ver, som tilsammen danner julemærke- arket. Den komplette samling af de grøn- landske julemærkeark er ophængt i Grøn- lands Hjemmestyres Danmarkskontor i Pilestræde i København. De kan beses af interesserede ved henvendelse i recep- tionen. Christian Rosing, Nuunu 1998 Einar Heilmann 1999 Høegh, Daniel Skifte og Helga Maqe Nielsen. Da julemærket flyttede til Grønland fandt præsentationen de første år sted i Seminariets gamle gymnastiksal, der blev brugt til kulturelle arrangementer. Men siden indvielsen af Katuaq har kulturhuset dannet den naturlige og smukke ramme om den årlige præsen- tation af det grønlandske julemærke, Juullip Nipitittagaa. Desuden bliver ju- lemærket præsenteret for det danske publikum ved et mindre arrangement, der normalt finder sted i Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor. 237 [6] Motiv og kunstner Der har i årenes løb været fulgt forskel- lige fremgangsmåder, når man skulle finde frem til årets julemærke. Nogle år er erf bestemt kunstner blevet bedt om at udføre opgaven, mens udvælgelsen andre år er sket efter en åben konkur- rence, hvor kunstnere har indsendt de- res forslag anonymt. Fælles for alle årene har dog været, at det er en lang- strakt proces: Allerede når julen nyligt er overstået startes planlægningen, det nye mærke udvælges ved forårstide og trykkes i løbet af sommeren, og i løbet af efteråret planlægges præsentationen, og salget starter. Mange af julemærkerne har naturligt nok motiver, der har noget med julen at gøre: juletræer, lys, engle o.s.v., men det gælder ikke dem alle. Såvel offentlige kommentarer som de bemærkninger, man hører fra folk, der på de enkelte salgssteder kommer for at købe et eller flere ark julemærker viser, at der er stor forskel på, hvad folk synes er det rigtige. Nogle vil helst have, at det er »julet«, mens dette ikke er så vigtigt for andre, blot mærket tilfredsstiller kravet om, at det skal være smukt, stemningsfuldt og indeholder motiver, der er typisk grønlandske. Og rækken af grønland- ske julemærker viser, at alle disse krav Hvert år har det grønlandske julemærke sin egen stand på frimærkemessen i Forum i København. Deltagelsen på messen giver en god kontakt dl såvel frimærkehandlere som samlere, der desuden kan købe julemærket i boden. Mange frivillige, bl.a. fra MIK-koret og Aavaat-koret, hjælper til og er dermed med til at skabe en god reklame for Grønland. (Poul Madsen). 238 [7] Den grønlandske Julemærkekomités største enkeltprojekt var Julemærkekollegiet, opført i 1982 i Nuuk med plads til 36 beboere. Prisen var ca. 12 mill. kr., og da alle udgifter var betalt, blev kollegiet overdraget til Gronlands Hjemme- stvre. eller ønsker i tidens løb har været op- fyldt. Uanset kunstner og motiv, så har der ved udvælgelsen af årets julemærke- kunstner eller årets julemærke altid væ- ret stillet store krav til julemærkets kunst- neriske kvalitet, hvilket ses af listen over kunstnere, der har tegnet det grønland- ske julemærke. Den indeholder bl.a. en række af de mest fremtrædende grøn- landske kunstnere. Desuden stiller det særlige krav til en tegning eller et billede, at det skal køres ned i et lille format. Det kulturelle arbejde Formålet med julemærket har fra star- ten været at skaffe midler, der skulle bruges til gavn for grønlandsk kultur, herunder støtte til kunst og kunsthånd- værk. I de forløbne 25 år er der således givet støtte til ansøgninger fra en lang række enkeltpersoner, grupper eller in- stitutioner til formål som koncerter, tea- terforestillinger, udstillinger, bogudgi- velser, rejser m.m.m. Men med udgangspunkt i de meget store indtægter i de første år realiserede Julemærkekomitéen derudover en ræk- ke store projekter. Den største af disse er Julemærkekollegiet i Nuuk, som blev opført i 1982 og helt finansieret af mid- ler, der er kommet ind ved salg af jule- mærket. Desuden er der i flere omgange givet millionbeløb i forbindelse med fx 239 [8] udvidelsen af Knud Rasmussen-ip Høj- skolia i Sisimiut og til den indvendige indretning af det grønlandske universi- tet IHsimatusarfik, som blev etableret i den tidligere tyske missionsstation Ny Herrnhut i Nuuk. I årenes løb er der desuden opkøbt megen kunst, specielt malerier af grøn- landske kunstnere eller danske såkaldte grønlandsmalere, som derefter er givet som gaver i hele Grønland. Der skøn- nes at være indkøbt kunst for 5 mUl. kroner, hvoraf l ,5 mill. alene blev brugt til indkøb i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 10 års jubilæum i 1989 og foræret til Hjemmestyret, kommu- nerne^og en række andre offentlige og private myndigheder og institutioner. Endelig skal det nævnes, at der er ble- vet gix^et store boggaver til de to grøn- landske højskoler, samt at Julemærkeko- mitéen har givet finansiel støtte til udgi- velsen af Erinarsuutit, den grønlandske sangbog. Med de faldende indtægter er mulig- hederne for store projekter naturligvis blevet begrænset. Hvert år uddeler fon- den imidlertid i lighed med tidligere støtte til en lang række kulturelle arran- gementer og aktiviteter, samtidig med at der ved opsparing skabes et fundament til på et senere tidspunkt eventuelt at gå i gang med en større opgave. Juhmærkeprisen Et særligt initiativ er den grønlandske julemærkepris, der blev indstiftet og ud- delt første gang i 1978. Prisen gives som påskønnelse for en ekstraordinær ind- sats for grønlandsk kultur, og denne række af prismodtagere viser, at kultur her skal forstås i meget bred forstand: 1978: Fåreholder Abel Kristiansen 1979: Fanger Harald Haraldsen 1980: Forfatter Ole Brandt 1981: Pastor Hendrik Abeisen 1982: Konsulent i skindbehandling Martha Biilmann 1984: Sanger, digter og komponist Rasmus Lyberth 1985: Tuukkaq-teatret 1986: Forsker og forfatter H. C. Petersen 1987: Redaktør og forfatter Jørgen Fleischer 1988: Trommedanser Pauline Nathani- elsen 1989: Skiløber og -leder Larseeraq Skifte 1990: Trommedanser og instruktør Pauline Lumholdt 1991: Ekspeditionsdeltager Karo _„, Thomsen 1992: NAJP, Nuuks Amatør Teater Forening 1993: Fotograf Qunerseeq Rosing 1994: Trommedanser Larsine Larsen 1995: Teatermand Simon Løvstrøm, »Mooqu« 1996: Skindsyerske Dina Rosing og dig- ter, komponist og kunsthåndvær- ker Ulrik Rosing 1997: Sisimiut Tusaataat, Sisimiut lokal- radio. I 1983 uddeltes Julemærkeprisen ikke, da Den grønlandske Julemærkekomité valgte at give et samlet større beløb til llisimatusarfik. Og i 1998 har bestyrel- 240 [9] Modtageren af Julemærkcprisen 1999 Marcelia Berthelsen fra Paamiut fotograferet sammen med sin mand Sakarias Berthelsen ved prisoverrækkelsen i KLatuaq, Nuuk. Marcelia Berthelsen modtager prisen som en anerkendelse af hen- des store arbejde for at holde de gamle skindtraditioner i hævd. LIL-FOTO. sen for Juullip Nipitittagaa i stedet for uddelingen af Julemærkeprisen ligeledes valgt at give et større beløb til »Kulturi- mik Katiterisut«, Kunstnerrådet. Det er et nystartet landsdækkende råd, hvis formål er at forbedre vilkårene for grønlandske kunstnere, sangere, kom- ponister, forfattere og skuespillere. Det grønlandske julemærke har mar- keret sig som en fornyer og et kulturelt initiativ, der har haft og stadig har stor betydning for det grønlandske kulturelle liv. For det første som et stykke kunst i sig selv. Men derudover også i kraft af de midler, som salget af julemærket har indbragt, og som i alle årene er anvendt i overensstemmelse med formålspara- graffen i fundatsen for Fonden Juullip Nipitittagaa, nemlig at være »til gavn for grønlandske kulturelle formål og til støtte af grønlandsk kunst og kunst- håndværk«. Med flytningen af julemærket til Grønland er det grønlandske julemærke blevet forankret i og blevet en del af den grønlandske kultur. IJtteratur. Der kan læses yderligere om Juullip Nipitittagaa, det grønlandske julemærke, i: Kalaallit Nunaata Julemærkea - Det grønlandske Jule- mærke 1974-93 (Udgivet i 1993 af Den grønlandske Ju- lemærkekomité i anledning af det 20. grønlandske jule- mærke). Ukiut 25 - 25 år (Udgivet i 1998 af Juullip Nipititta- gaa/Den grønlandske Julemærkefond i anledning af det 25. grønlandske julemærke). 241 [10] Kunstneren Einar Heilmann ved præsentationen i kulturhuset Katuaq af det grønlandske julemærke 1999. LIL-FOTO. 242 [11] Det grønlandske julemærke 1999 er udfort af Einar Heilmann. Einar Heilmann tegnede også julemærket i 1992 og er den første kunstner, der står bag to jule- mærker. Motivet er en kajakpost — paartoq —, der tidligere i det sydlige Grønland bragte posten frem. Det kunne ofte være et farefuldt job, og det var derfor storfangere, der blev udvalgt. Kunstneren er inspireret af Henrik Lunds digt »Motooritoqaq«, hvor Ma- tiinarsuaq kort for jul er undervejs med posten, men kommer ud for uvejr og ikke kan finde vej. Pludselig viser en stjerne sig på himlen, og han kan nu orientere sig og komme sikkert frem med juleposten. Henrik Lunds digt, der er skrevet i begyndelsen af 1900-tallet, handler også om overgangen til den nye rid. Valget af kajakposten som motiv for dette års julemærke symboliserer, at også vi i 1999 ved årtusindskiftet står på overgan- gen til en ny tid. Adresser og salgssteder GRØNLAND: Juullip Nipitittagaa Den grønlandske Julemærkefond Box97 3900 Nuuk Tlf./fax: (00299) 32 24 34 e-mail: stamp@greennet.gl Formand: Helga Maqe Nielsen Julemærket forhandles i Grønland via Grønlands Postvæsen og kan derfor kø- bes i alle posthuse. DANMARK: Juullip Nipitittagaa Den grønlandske Julemærkefond Udvalget i Danmark v/ Einar Lund Jensen Rastestedet 25 3500 Værløse Julemærket kan i Danmark bl. a. købes fis. steder: Kalaallit Illuutaat — Grønlændernes Hus Løvstræde 6 København K Tlf. 3391 1212 Det grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 Århus C Tlf. 8611 0288 Det grønlandske Hus Hunderupvej 61 Odense C Tlf. 66137085 Det grønlandske Hus Umanakvej 3 Ålborg SO Tlf. 9814 6800 243 [12]