[1] W. E. Davies, hans arbejde i Nordgrønland og hans systematiske kortlægning af de istidsgeologiske aflejringer Af Anker Weidick & Peter R. Dawes Tidligere istidsgeologiske undersøgelser i Nordgrønland Den tidligste topografiske og geologi- ske kortlægning af Nordgrønland er knyttet til Lauge Kochs arbejde og slæ- derejser i de første dekader af det 20. århundrede (Koch 1932, 1940; Dawes & Haller 1979; Dawes 1991). Den geo- logiske del af dette arbejde er i det væ- sentligste knyttet til grundfjeldet; land- skabsformer og aflejringer efterladt af de tidligere nedisninger var her isole- rede, orn end udstrakte observationer (f.eks.Kochl928). I kortarkiverne hos Danmarks og Grøn- lands Geologiske Undersøgelse (GEUS) i København, findes et sæt kortblade vi- sende is tids aflejringerne i det nu isfri kystland mellem Humboldt Gletscher i vest (ca. 79 grader 30 min. nord, 63 gra- der vest) og Nioghalvfjerdsfjorden i øst (ca. 79 grader 30 min. nord, 20 grader vest). Området er dækket af 8 kortblade i 1:500 000 (fig. 2). Selve grundkortet som er udført af U.S. GeologicalSurvey, er uden højdekurver. Yderligere er dele af den østlige part af Nordgrønland dæk- ket delvis af fem kortblade i 1:250000 270 Forfatterne er gennem deres arbejde ved det tidligere Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og fra 1995 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) kommet til at sætte pris på W.F.. Davies' bidrag til Nordgrøn- lands geologi, og ikke mindst anerkendelse af hans vigrige upublicerede data. Anker Weidick, statsgeolog ved GGU og GEUS 1968-1996 og gæsteprofessor ved Ohio State Uni- versity 1972-73, har siden 1950 væsentligst arbej- det med undersøgelser over og registrering af gletscherændringer i Grønland. Undersøgelserne har omfattet såvel langtidsvariationcr (inclusive kvartærgeologisk kortlægning) som korttidsvaria- tioner (historisk dokumentation af gletscher- ændringer i de seneste århundreder) af isdæk- kerne. Han har i forbindelse med korttidsvariatio- nerne af gletscherne også deltaget i undersøgelser over vandkraftudnyttelse i Grønland, hvor en væsentlig vandressource er smeltevand fra glet- scherne. Ligeledes har han arbejdet med gcotekni- ske opgaver i forbindelse med permafrost. Peter R. Dan>es er seniorforsker i Grønlands re- gionalgeologi og chefredaktør for GEUS' viden- skabelige publikationer. Siden 1961 har han arbej- det på alle breddegrader fra Syd- til Nordgrønland samt i det arktiske Canada; i perioden 1965 til 1982 var det særligt Nordgrønlands geologi, der var i fokus. Historiske aspekter i den geologiske forskning har hans interesse, og tidligere populær- videnskabelige artikler i Tidsskriftet Grønland om- handler bl.a. Hans O, Hans Hendrik, opdagelses- rejser, polarulve, smykkesten og et temanummer om Lauge Koch. [2] med højdekurver (kurveinterval 100 el- ler 200 m). Slutteligt er istidsaflejrin- gerne i en mere generaliseret form givet på et oversigtskort i 1:1000000. Kor- tene er udført af den amerikanske geo- log W E. Davies på basis af feltarbejde i årene 1953-1960 (Davies 1972), supple- ret med flyfotofortolkning. Grundlaget var her dels trimetrogon (kombineret lod- og skråfotos) fra U.S. Air Force, dels skråfotos (fra omkring 1950) og lodfo- tos (fra 1960'erne), udført for Geodætisk Institut (nu Kort- og Matrikelstyrelsen — KMS). Desværre blev kortene aldrig publice- ret; de foreligger i skitseform uden de- taljeret beskrivelse, og de er derfor ret ukendte. Historisk baggrund for kortlægningsarbejdet Hvorfor er en så storstilet kordægning fra 1950'erne forblevet upubliceret, hvem var W. E. Davies og hvad var baggrun- den for dette arbejde? Besvarelsen af disse spørgsmål må ses i lyset af den kolde krigs virkninger i Grønland. Omend Nordgrønland hav- de været genstand for undersøgelser i århundredets første halvdel var kend- skabet til området stadig ringe indtil slutningen af 2. verdenskrig. Først så sent som i 1938 blev de sidste ukendte dele af området (Peary Land) overfløjet og fotograferet (Koch 1939, 1940; Laursen 1972). Siden alle direkte flyruter mellem Nord- amerika og Eurasien krydser Nordpo- len, betød den kolde krig efter 2. ver- denskrig en omfattende opbygning af militære installationer i det højarktiske område, inklusive Nordgrønland. Man- ge af disse aktiviteter var afhængige af et detaljeret kendskab til terrænet med henblik på lokalisering af hurtig adgang til enhver lokalitet i Grønland. Under- søgelserne udgik fra Thule (Pituffik), hvor en amerikansk-dansk vejrstation var oprettet i 1943 og en airstrip lavet i 1946. I årene 1951-52 blev området ud- bygget til den nuværende Thule Air Base — Operation Bluejay (se fig. 1). Disse aktiviteter indebar for Thules oprinde- lige beboere nok faciliteter i form af forbedret redningstjeneste og et vel- fungerende basehospital, men desværre også en flytning 110 km mod nord til Qaanaaq (fig. 2). Basens oprettelse og historie er nærmere beskrevet i et tema- nummer af Tidsskriftet Grønland (se Taag- holt 1977), medens de politiske og eti- ske aspekter ved flytningen af Thule eskimoerne er genstand for en del artik- ler og bøger, f.eks. Brøsted & Fægte- borg (l 985). Kravet om et øget kendskab til den arktiske natur og til operation i disse områder førte det amerikanske militær til at indkalde et stort antal specialister inden for glaciologi, geologi og ingeniør- videnskaberne (specielt geoteknik med henblik på permafrostundersøgelser) for undersøgelser i Nordgrønland. Thule Air Base var center for aktiviteterne, og i næsten et årti (gennem 1950'erne) fand- tes faktisk en slags sommeruniversitet med laboratorier ved Indlandsisens rand, den såkaldte Camp Tuto, d.v.s. en for- kortelse for »Thule take off«. Aktivite- terne herfra var såvel lokale undersøgel- ser i Thule området som udsendelse af ekspeditioner til hele Indlandsisen og til de isfri områder i Nordgrønland. I de 271 [3] sidstnævnte områder var undersøgel- serne væsentligst helliget kortlægning af lokaliteter egnede til landingsbaner for fly. Derfmassive aktivitet blev støttet af helikopter- og flytransport til Nord- grønland og ved traktortog på Indlands- isen. En detaljeret beskrivelse af disse operationer er givet af Fristrup (1966). Uheldigvis var mange af rapporterne vedrørende dette arbejde fortrolige, og omend de fleste efter nogen tid sædvan- ligvis var frigivet, begrænsede forholdet i nogen grad rapporternes udbredelse. Rapporterne var sædvanligvis fordelt gennem U. S, Army, Snow, Ice and Perma- frost Establishment, Corps of Engineers (SIPRE), grundlagt 1949. Organisatio- nen skiftede senere (i 1959) navn til Cold Regions Research and Engineering Labora- tory, Corps of Engineers (CRREL). Denne organisation er stadig meget aktiv og har gennem årene publiceret et stort an- tal rapporter og oversættelser (væsent- ligst fra russisk). Andre rapporter var udgivet gennem Stanford Research Insti- tute, California og Cambridge Research Center, Bedford, Massachusetts. Det er under denne synsvinkel land- skabskortlægningen skal ses. Den store militære aktivitet gav muligheder for at komme vidt omkring i Nordgrønland, og selv om denne aktivitet klingede ud i 1960'erne, fortsatte Davies tålmodigt med at samle resultaterne fra hans egne og tidligere aktiviteter. Hans faglige bag- grund gjorde ham særdeles egnet til dette job således som det vil fremgå af hans levnedsbeskrivelse i det følgende. Denne hviler i høj grad på en nekrolog for Davies, publiceret af hans kollega i U.S. Geological Survey, Daniel B. Krinsley 272 (1994), der også var én af hans samar- bejdspartnere i feltarbejdet i Grønland. Det skal nævnes, at Krinsleys detal- jerede beskrivelse af Davies' liv og hans geologiske arbejder ikke behandler kort- serierne fra Nordgrønland, hvilket er hovedemnet for denne beretning. Forsk- ning må normalt være publiceret for at kunne anvendes og vinde anerkendelse og beskrivelsen her er et forsøg på at give Davies' arbejde en plads i historien om den geologiske kortlægning af Nord- grønland trods dette forhold. W E. Davies og hans deltagelse i de amerikanske Nordgrønlandsprogrammer William E. Davies var født i 1917 i Cleveland, Ohio. I årene 1935-1939 var han indskrevet ved Massachusetts Institute of Technology, hvor han studerede an- vendt geologi og geofysik. Han var graduate assistent ved Michigan State College og_sommer feltassistent ved Pennsylvania Geological Survey og fik sin M.Sc. i 1941. Samme år blev han knyttet til hærens in- geniørkorps som sekondløjtnant. Han arbejdede her ved kortlægningstjene- sten (Army Map Service) og blev i 1944 chef for Map Research Department (der rå- dede over en stab på 70 medarbejdere) med rang af kaptajn. 1 1948 forlod han hæren og blev ansat ved West Virginia Geological Survey, hvor han arbejdede med lokalisering og kort- lægning af naturlige huler i undergrun- den med henblik på deres udnyttelse som beskyttelsesrum. Blandt resulta- terne af dette arbejde var en populær håndbog om grotter og huler i denne stat. Interessen for udforskningen af huler kom også til udtryk ved et senere [4] arbejde i Grønland (f.eks. Davies 1957; Davies & Krinsley 1960). Der beskrives i afhandlingerne en serie huler i Nord- østgrønland. Hovedparten af hulerne fandtes ca. 18 km nord for Centrum Sø (fig. 3), hvor de var beliggende i højder af 488-518, 610-625 og 671 m over ha- vet. Davies & Krinsley anslog dem dl at være ældre end sidste istid (fra 100000 til 10000 år siden). Morænerne fra denne nedisning nåede kun op til neder- ste niveau af hulerne, d.v.s. ca. 500 m over havet. En anden hulelokalitet blev lokaliseret i Wulff Land i det centrale Nordgrønland (se fig. 3). I 1949 fik Davies ansættelse i U.S. Geological Survej, hvilket samtidigt betød starten på hans undersøgelser i Arktis (og Antarktis). I sommeren 1953 ud- førte han sammen med DB. Krinsley feltarbejde i området omkring den eks- panderende Thule Air Base, hvor base- faciliteterne begunstigede en udstrakt anvendelse af helikoptere til rekognos- cering. Dette var en teknik, som blev al- mindelig anvendt i Grønland i løbet af 1960'erne, og som helt revolutionerede den geologiske kortlægning af landet. For Thule området resulterede dette ar- bejde i den første nøjere beskrivelse af områdets geologi med kort over grund- fjelds- og overfladegeologien i 1: 100 000 (Davies et al. 1963). Både Davies og Krinsley var medlem- mer af det såkaldte Solair Party under Operation Ice Cap, som arbejdede i »greater Thule area«. Det skal bemær- kes, at 4 andre grupper (parties) var del af denne operation, som var organiseret af the U.S. A.rmy Transportation Corps. Davies rapporterede her om grundfjel- det, mens Krinsley var ansvarlig for un- dersøgelsen af overfladeaflejringerne, f.eks. Davies (1954) og Krinsley (1954). Begge disse rapporter er en del af en 472 sider stor beskrivelse, som oprin- deligt var fortrolig og derfor relativt ukendt. Det skal også nævnes at Davies udar- bejdede geologiske kort over andre dele af Thule distrikt, som forblev upubli- cerede — ligesom de her nævnte kort- blade over Nordgrønland. Da den ene af denne artikels forfattere (PRD) var involveret i den geologiske kortlægning af hele Thule distriktet 20 år senere, til- bød Davies beredvilligt kortskitser og anden information, som han havde ind- samlet i området, og som var af stor værdi for den senere grundt] eldsgeolo- giske kortlægning. Ingen vurdering af Davies' arbejde vil være komplet, uden at det også bør nævnes, at han var involveret i kartogra- fisk og geodætisk arbejde i forbindelse med de geologiske undersøgelser. I denne forbindelse er der en parallel til Lauge Koch, som ikke kun udførte geo- logisk og glaciologisk arbejde, men også producerede de topografiske kort som kunne dokumentere hans fund. Davies og hans kolleger forbedrede ligeså de topografiske kort i alle de områder, der blev udvalgt til detailundersøgelser. I 1950'erne var kortene fra U.S. Army Map Service de absolut bedste regionale kort over Nordgrønland. Davies, via sin tidligere forbindelse til denne institu- tion, kendte bedre end nogen begræns- ningerne af de eksisterende kort. Vi fin- der således i de områder, hvor Davies undersøgte geologien, at enhver mulig- 273 [5] hed for at indsamle data for opdatering af den topografiske base blev forsøgt. Specielt for Hall Land og Peary Land blev der produceret nye detailkort — igen aldrig publiceret — med topogra- fien vist som formlinier (med 50 til 100 m kurve interval). Udførelsen skete ved hjælp af en stereosketchmaster anvendt på de amerikanske trimetrogon fotogra- fier fra slutningen af 1940'erne. Nogle af formlinierne blev modificeret ved »random lines« af vertikale eller skrå fo- tos taget med et håndholdt kamera i fel- ten. Et glimrende eksempel på denne side af Davies' bidrag til Nordgrønlands topo- grafi er resultaterne fra Operation Ground- hog\ 1958: Et nyt geologisk-topografisk kort over Polaris Promontory i skala 1:175000 (fig. 7) (Davies et al. 1959; Needleman et al. 1961). Udarbejdelsen af dette kort og dets værdi er tidligere beskrevet (Dawes 1987). Deltagelse i en Antarktisk ekspedi- tion ombord på isbryderen U.S.S. Atka for lokalisering af områder egnede for oprettelse af forskningsstationer under det Internationale Geofysiske År (1957- 1958), og udnævnelsen af Davies til le- der tåÆaskan Termin and Permafrost Sec- tion of the Militarj Geology Branch i 1956 kunne vel have hindret hans arbejde i Nordgrønland, men standset blev det ikke. Arene 1956, 1958 og 1960 bragte ham til talrige lokaliteter i Nordgrøn- land (£eks. Davies et al. 1959; Davies 1961a-c; Blacke et al. 1962; Davies & Krinsley 1961) for at lokalisere og un- dersøge nødlandingsbaner for fly i sam- arbejde med civile og militære specia- lister. Feltarbejdet endte med Operation 274 Groundhog 1960 og en tur over Indlands- isen i helikopter fra Thule Air Base til Centrum Sø (fig. 1). Med baselejr ved Centrum Sø blev der derefter foretaget undersøgelser af lokaliteter helt op til den nordligste del af Grønland omkring Kap Morris Jesup og ved Kaffeklubben Ø . (Inuit Qeqertaat). Rekognoscerin- gerne omfattede ikke blot istidsgeolo- gien. Her som i Thule distrikt indsam- lede Davies også vigtig information om grundfjeldet. Det skal i denne forbin- delse også nævnes, at Davies var den første som rapporterede om tegn på malmforekomster i Frederick E. Hyde Fjord området i Peary Land, idet han ef- ter rejsen i 1960 angav, at der er »ex- treme plays of color« og alle mulige in- dikationer for mineralisering (skriftlig meddelelse til PRD; se også van der Stijl & Mosher 1998, side 10). Det var obser- vationen af disse overfladeforvitringer, som slutteligt ledte til opdagelsen af sul- fidafie j ringerne i Citronen Fjord (en side fjord til Frederick E. Hyde Fjord) i maj 1993. Det ville have frydet Davies, at hans observationer fra de første helikopter- flyvninger over Peary Land i 1960 nu er en del af historien om mineralefter- forskningen i Citronen Fjord og om bo- ringerne der, som måske en dag vil re- sultere i verdens nordligste zinkmine. Omend feltundersøgelserne i Grøn- land sluttede i 1960 og blev erstattet af rejser i Finmarken, Australien og speci- elt Alaska, fortsatte bearbejdelsen af det indsamlede materiale fra Gronland. En gennemgang af Nordgrønlands terræn- forhold blev fuldført (Davies 1972). Han var på dette tidspunkt beskæftiget [6] Fig. 1. Deltagere i ekspeditionen Operation Groundhog 1960 ved Centrum So i Nordøst Grønland. Fra venstre mod højre; VX'.E. (Bill) Davies, den danske arkæolog grev E. Knuth og S.M.Needleman fra Air 1-orce Cambridge Research C'.enter. Fra: Needleman (1962). Til højre: Bomærket for Operation B/ue ]ay. med at finde egnede lokaliteter til mis- silsiloer omkring Mississippi, et arbejde der gennem 1970'erne blev efterfulgt af undersøgelser over affaldsdeponering, specielt fra miner i Virginia. William Davies blev pensioneret fra U.S. Geological Survey i 1983. Han havde formodentligt planlagt, at landskabsbe- skrivelsen fra 1972 kunne blive efter- fulgt af et kvartærgeologisk (istidsgeolo- gisk) atlas, der kunne give en total be- skrivelse af isdækkets sidste afsmeltning fra Nordgrønland efter sidste istid. Dette formentligt efter samme mønster som var givet for hele Canada af V. K. Prest (1969). Han havde derfor lagt me- get arbejde i at samle og evaluere den eksisterende information (litteratur, fly- fotodækning, egne feltundersøgelser). Måske har andre historiske interesser (Davies lagde et stort arbejde i under- søgelser af 1700- og 1800-tallets vand- veje i Virginia) kollideret med det store projekt for Nordgrønland, ligesom det har været vanskeligt at få ressourcer til udarbejdelse af et sådant atlasværk. Lige- ledes har den daværende meget spar- somme dækning af 14-C dateringer af materialet fra Nordgrønland vanskelig- gjort en etablering af en kronologi for Nordgrønlands fremsmeltning efter is- tiden. I alle tilfælde besluttede Davies i 1984 at overlade de udarbejdede kort- skitser til arkiverne i det tidligere GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelse), idet han gennem mange år havde haft en faglig kontakt med denne institution. Davies døde i 1990. 275 [7] Wulff Land Hall Land -78° •72° •66° -60° 56° /___ Kap Morris jesup Kaffeklubben Ø Citronen Fjord Peary Land Centrum Sø 78° Pituffik/ ••fa .--. Thule Air Base 48° 40" 32° 500 km 24° \ 72° 60° Fig. 2. Kortbladsdækningen af Davies' kort over Nordgrønland. Hovedkort 1-8 i 1:500 000. Indsat: Lokalisering af ' stednavne, nævnt i teksten. 276 tar-ti'— [8] Fig. 3, Lokalisering af huler i Nordgrønland efter Davies & Krinsley (1960). Indholdet af Davies' kort Dette er næppe stedet for en detaljeret gennemgang af de refererede kortblade; det ville kræve en fornyet fortolkning af den seneste flyfotodækning af hele om- rådet. De 8 kortblade dækker et areal på mere end 100000 kvadratkilometer med stor detailrigdom. Aflejringernes type vil fremgå af den generelle signa- turforklaring, vist i fig. 4. Udsnit af et enkelt kortblad er vist i fig. 5, hvor en del af området kan sam- menholdes med det terræn som ses på flyfotografiet i fig. 6. Omend signatur- forklaringen i fig. 4 er fyldig, nåede Davies ikke at give nogen geologisk be- skrivelse til kortene, som kunne uddybe disse observationer. Der ses på kortene ved enkelte iskapper et notat om »recent melt of ice cap«, som ikke indgår i signa- turforklaringen, og der er her formo- dentligt tale om en udtynding og tilba- gegang af gletscherranden i de seneste århundreder, angivet på basis af friske moræneaflejringer. Det vides imidlertid ikke, om dette er et senere supplement til den oversigt over recente gletscher- ændringer i Nordgrønland, der blev gi- vet af Davies og Krinsley (1962). Et andet træk, som nok er plottet, men ikke gengivet i signaturfortegnel- sen i fig. 4, er udstrækningen af autoch- tone blokområder, d.v.s. »gammelt« for- vitret landskab i de øvre og kystnære dele af Nordgrønland, som angiver om- råder, der som nunatakker fremstod is- frit under den sidste istid. Kortlægning af sådanne områder er sjælden i 1950'- 277 [9] erne, men udføres ofte senere. Således også for den senere kortlægning af det vestlige Nordgrønland udført af Kelly og Bennike (1992). Istidsaflejringerne i den østlige del af området er stadig ikke kordagt systematisk, omend der forelig- ger en del lokale undersøgelser af is tids- aflejringer siden 1950. En kortlægning af dette område har været planlagt se- nere, og en rekognoscering blev udført 1979 (Funder & Hjort 1980). Der fore- ligger fra denne rekognoscering revi- sion af tidligere observationer af Davies (1961b) i det østligste Peary Land, men den systematiske ajourførte beskrivelse af området savnes stadig. Kortbladene udført af Davies kan her være nyttige, omend kontrol, opdatering og revision af aflejringernes alder efter de mange år er påkrævet. Afsluttende bemærkninger Kortbladenes forudsætninger og basis er snart et halvt århundrede gamle, og meget har ændret sig siden da; informa- tionen ^for området er øget stærkt gen- nem de påfølgende undersøgelser, hvil- ket også gælder kronologi og datering, ligesom satellitinformation med ny tek- nik for billedbehandling af satellitscener og en forbedret kortlægning nu forelig- ger. Ikke desto mindre må det forelig- gende arkivmateriale ses som et værdi- fuldt supplement til arbejdet med ud- redning af landskabets historie i Nord- grønland og som et kapitel i den geo- videnskabelige kortlægning af Nord- grønland. Ligeledes må arkivmaterialet og histo- rien bag dette give indblik i en tid væ- sensforskellig fra vor. For Bill Davies SXPUUUTIOH KX3 OF GLACIAL FEATURES, HOKTBEKN CSEBNLAND 1:500,000 William B. Davies Bxisting glaciers and ice cover Jm** rc« sbeets, capsr and glaciers Fluviatile and lacustrine deposits ^^_ Clayey silt and fine sand in former lake basins Outwasb ^ Terrace deposita, includes valleys witb extensive longitudinal terrace systems. A T - Delta terraces. Kumber appended to letter indicates observed number of t-errace levels "--=^"' Hodern flood plain, delta, and fan deposits Aeolian deposits fliP" P™»« Marine deposits Sarine clay and silt. Number in red indicates marine limit in meter« Jteised ceaches, bacbured lines indicate prominent serailers, Slack numbers indicate observed number of strandsj red numbers indicate marine limit Xce front and nargin deposits Ridge raoraiaes. ?ml « Youugest ntoraine, Y«2 « older Hisconsin noraine; Om <• pre-Wisconsin (?) noraine as dXfferentiated in Vlademar Gluckstadt Land Thick till and ground xoraine; K « ground moraine/ f - silty and sandy till Kaiws and interaixed pitted outwafih; designated by letter X Marginal features (melt channels* etc.) cut in bed- tocx. Snown only where such features coaplement ridge MOraines to show tbe glacial pattern Other features Talus cones and fans designated by letter C; Rock and block glaciers designated by letters &g Cirques Areas lacking color or. synbols åre covered by ground moraine; generally thin in eastern Peary Land and on uplands and nountains throughout the region; thick between closely-spaced ridge moraines. 30 December 1984 Fig. 4. Tekstforklaring til de 8 kortblade i 1:5UO UOU over Nordgrønland. 278 [10] 0 10 20 30 40 50 km Fig. 5. Wulff Land. Udsnit af det kvartære kortblad 4 i 1:500000. Reduceret fra den originale skala. Indsat: Dækning af flyfoto, KMS rute 874F, no. 1395 fra 24.07.1978, vist i fig. 6. betød mødet med Arktis en entusiasme for Nordgrønland, som rakte langt ud over hans arbejde med teknisk-geolo- gisk-kartografiske undersøgelser i om- rådet. Vi erindrer i denne forbindelse Bill Davies som en meget sympatisk kollega, der altid var villig til at dykke ned i sine dagbøger og hukommelse for at yde en information, ofte samlet mange år tidligere, og dele denne viden 279 [11] Fig. 6. Flyfotografi fra Wulff Land. Lokalisering angivet på kortbladudsnit i fig. 5. KMS fotorute 24.07.1978. Reproduceret med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 74F,no. 1395 fra med kolleger, ofte med meget kort var- sel. Vi må samtidigt rette tak til fru Geraldine Davies og til Dr. Jane Fer- rigno, U.S. Geological Survey, for beredvil- lig hjælp til udarbejdelsen af denne over- sigt. Artiklen publiceres med tilladelse fra Danmarks og Grønlands Geologiske 280 Undersøgelse (GEUS). Lis Duegaard takkes for tegning af illustrationer. Litteratur Bennlke, O. & Kelly, M. 1990: Quaternary map of Greenland, 1:1 000 000, Hall Land - Nansen Land, sheet .7, Copenhagen. Geological Survey of Green- land. [12] Blacke, E.A., Bkckmon, C.L., Davies, W.E., Krinsley, D.B., Murphree, W.H. & Needleman, S.M. 1962: In: Needleman, S.M (ed.): Arctic Eardi Science In- vestigations Centrum Sø, Northeast Greenland, 1960. Air Force Surveys in Geophysics 138, 132 pp. Bedford, Massachusetts; Cambridge Research Laboratories. Brosted, J. & Fægteborg, H. 1985: Thule - fangerfolk og militæranlæg, 213 pp. Kobenhavn: Jurist og Oko- nomforbundets Forlag. Også: 1985, 224 pp. Akade- misk Forlag. Davies, \V.E. 1954: Bedrock geology of the greater Thule area. In: Final report, Operation Ice Cap 1953, 441-443, Stanford, California: Stanford Research In- stitute. Davies, W.E. 1957; Rillenstein in Northwest Green- land. Bulletin of the National Speleological Society 19, 40-46. Davies, \X'.E. 1961 a: Polygonal features on bedrock, North Greenland. U.S. Geological Survey Professio- nal Papers 424-D, 218-219. Davies, W.E. 1961b: Glacial geolog)* of northern Greenland. Polarforschung 5, Jahrgang 31 (1-2), 94- 103. Davies, W.E. 1961c: Surface features of permafrost in arid areas. In: Raasch, G.O. (ed.): Geology of the Arctic 2, 981-987, Toronto: Toronto University Press. Davies, VC'.E. 1972: Landscape of northern Greenland. Cold Regions Research and Engineering Laboratory, Special Report 164, 67 pp. l tabel og 4 kortblade. Davies, W.E. & Krinsley, D.B. 1960: Gaves in northern Greenland. Bulletin of the National Speleological So- ciety Z? (2), 114-115. Davies, VC'.E. & Krinsley, D.B. 1961: Investigation of airfield sites, Kronprins Christians Land and Peary Land, North Greenland. 51 pp. U.S. Geological Sur- vey for LI.S. Air Force. Bedford, Massachusetts: Cambridge Research Laboratories. Davies, VC'.E. & Krinsley, D.B. 1962: The recent re- gimen of the ice cap margin in North Greenland. In: Symposium of the variations of die regime of existing glaciers. Publications of the International Association Association of Scientific Hydrology, Commission of Snow and Ice 58, 119-130. Davies, W.E., Nicol, A.H. & Krinsley, D.B. 1954: Thule area terrain study of Greenland, 53 pp. En- gineer Intelligence Study no. l, pt. A. U.S. Geological Survey for U.S.Army, Corps of Engineers. Davies, Vt'.E., Needleman, S.M. & Klick, D.W. 1959: Report on Operation Groundhog (1958) North Greenland. Investigation of ice-free sites for aircraft landings, Polaris Promontory, North Greenland, 51 pp. U.S. Geological Survey for U.S. Air Force. Bed- ford, Massachusetts: Cambridge Research Labora- tories. Davies, VC'.E., Krinsley, D.B. & Nicol, A.H. 1963: Geo- logi,- of the North Star Bugt area, Northwest Green- land. Meddelelser om Gronland 162 (12), 68 pp. Dawes, P.R. 1987: Topographical and geological maps of Hall Land, North Greenland. Bulletin Grønlands Geologiske Undersøgelse 155, 88 pp. + 4 kortblade. Dawes, P.R. 1991: Lauge Koch: Pioneer geo-explorer of Greenland's Far Norm. Earth Sciences Techno- logy 10 (2), 130-153. Dawes, P.R. & Haller, J. 1979; Historical aspects in the geological investigation of northern Greenland. Part 1: New maps and photographs from the 2ncl Thule Expedition 1916-1918 and the Bicentenary Jubilee Expedition 1920-1923. Meddelelser om Grønland 200 (4), 38 pp. + 4 plates. Fristrup, B. 1966: Indlandsisen. 319 pp. Rhodos Inter- national Science Publishers. English edition: The Greenland Ice Cap, 319 pp. Funder, S. & Hjort, C. 1980: A reconnaissance of the Quaternary geolog)1 of eastern North Greenland. Rap- port Grønlands Geologiske Undersøgelse 99, 99-105. Kelly, M. & Bennike, O. 1992: Quaternary geolog)' of western and central North Grecnland. Rapport Grønlands Geologiske Undersøgelse 153, 34 pp. Koch, L. 1928: Contributions to the glaciolog)- of North Greenland. Meddelelser om Gronland 65 (2), 181-464. Koch, L. 1932: Map of North Greenland, scale 1: 300 000, 18 sheets. Copenhagen: Geodetic Institute of Denmark. Koch, L. 1939: Fra Lissabon til Peary Land, 141 pp. København: Chr. Erichsens Forlag. Koch, L. 1940: Survey of North Grcenland. Meddelel- ser om Grønland 1)0 (1), 364 pp. + atlas of 21 plates. Krinsley, D.(B.) 1954: Surficial geolog)- of the greater Thule area. In: Final report, Operation Ice Cap 1953, 437-439. Stanford, California: Stanford Research In- stitute. Krinsley, D.B. 1994: Memorial to William E. Davies 1917-1990. Geological Survey of America Memorials 24,151-156. Laursen, D. 1972: The place names of North Green- land. Meddelelser om Grønland 180 (2), 443 pp. Needleman, S.M. (ed.) 1962: Arctic earth sciences in- vestigations, Centrum Sø, Northeast Greenland, 1960. Air Force Surveys in Geophysics 138, 132 pp. Bedford, Massachusetts: Cambridge Research Labo- ratories. Needleman, S.M., Klick, D.W. & Molineux, C.E. 1961: Evaluation of an Arctic ice-free landsite and results 281 [13] of C-130 ak craft test landings. Polaris Promontory, North Greenland, 1958-1959. Ah Force Sun-eys in Geophysics 131, 70 pp. Beclford, Massachusetts: Cambridge Research Laboratories. Prest, Y.K. 1969: Retreat of tVisconcin and Recent Ice in North Amcrica. Speculative ice-marginal positions during recession of last ice-sheet complex. Geologi- cal Survey of Canada, Map 1257 A (l: "S" ODD 000). Taaghoh,J. 1977 (Komp.): Tema: Thule, med bidrag af J. Taaghoh & K. Hansen, R. Gilberg, F.. Bjol, D. Luf- kin, F.S.Ross & P.E.Åncker, J. Taaghoh, B. Fristrup, og R. Gilberg. Tidsskriftet Grønland 9-10, dec. 1977, .. 245-2,2(1,_____ _ ___ vaacter Stijl, F.W. & Mosher, G.Z. 1998: The Citronen Fjord massive sulphide deposit, Pean, Fand, North Greenland; discover)', stratigraphy, mincralization and structural setting. Geolog)1 of Greenland Sun-ey Bulletin 179,40pp. Fig. 7. Topografisk-geologisk kort over Hall Land, udfort efter de amerikanske undersogelset over I lall Land 1958-59 og med topografien vist ved formlinier. Første gang publiceret af Davies et al. (1959), her fra Ncedleman et al. (1961). 282 [14]