[1] Geodæternes blå både - og geologernes røde Et kapitel i den grønlandske søfartshistorie Af Helge Schultz-Lorent2en Den rationelle kortlcegningsperiode indledes Da det i 1920-erne rygtedes ude i ver- den, at farvandene omkring Grønland hørte til de mest fiskerige, søgte store fiskeflåder derop. Danmark måtte der- for gøre en indsats for at hævde sin ter- ritorialgrænse og overvåge, at ønsket om at holde Grønland, som et lukket land blev overholdt. Derved opstod et voksende behov for nye og bedre sø- kort med sikker fastlæggelse af landets yderkyst og dermed af den internatio- nalt anerkendte 3-milegrænse. Dette kunne man imidlertid ikke skabe ud fra det bestående kortmateri- ale, fordi en rationel søopmåling ville kræve en topografisk nøjagtig land- måling at støtte sig til, og det havde man ikke. Kommissionen for Geologiske og Geografi- ske Undersøgelser i Grønland havde i 1926 nedsat et udvalg, hvor hovedlinierne til en ny kortlægning og geologisk under- søgelse af Grønland blev trukket op. Man satte sig som mål at skabe et nyt, nøjagtigt topografisk kort over hele det grønlandske kystland, fra de yderste skær til de inderste nunatakker i ind- landsisen. En opgave, som efter danske forhold virkede overvældende stor og uoverkommelig. Det blev overdraget Generalstabens Topografiske Afdeling og Den Danske Grad- måling at løse opgaven i samarbejde med Grønlands Styrelse, der bl.a. skulle stille fartøjer til rådighed. I juni 1927 drog de første to geodæti- ske ekspeditioner af sted til Grønland med m/s Disko, Den ene — fra Gene- ralstaben - bestod af officerer under kaptajn F.O.Jørgensens1 ledelse og skulle begynde opmålingsarbejdet på DisÆoøen. Den anden — fra Gradmålin- gen — bestod af løjtnant C. C. A. Gabel- Jørgensen2, stud. mag. Einar Andersen3 og snedker Chr. Jensen. De skulle til Godthåbsfjorden og foretage geodæ- tisk-astronomiske stedsbestemmelser i en station, som allerede i 1922 var eta- bleret i Qornoq. Begge hold havde store begyndervanskeligheder. Især var I lelge Schultz-Lorentzen har tidligere skrevet om skibsfarten i Grønland. Se Tidsskriftet Grønland nr. 5 - 1989, nr. 7-8 - 1996 og nr. 3 - 1998. 283 [2] »Cffo Sorea/is«, Arktisk Instituts motorbåd fra 1906, som var det første motoriserede fartøj i Nordgrønland. Foto: M. PorsikL © Arktisk Institut. _ . .. generalstabens hold ude for modgang ikke mindst på grund af manglende far- tøjer. Året efter - i 1928 - blev de to op- målingslnstitutioner slået sammen til Geodætisk Institut under Krigsministeriet. Detté^var et afgørende og vigtigt skridt for arbejdets videreførelse. I 1928 fortsatte man hvor generalsta- ben var begyndt på Dzskoø&n med ud- gangspunkt i Godhavn. Som medhjæl- pere deltog det år seminarieeleverne Pe- ter Egede, senere fiskerileder i KGH og Efraim Josefsen, senere præst. Det var stadigvæk Styrelsen, som skulle stille 284 : : fartøjer til rådighed, hvilket man da også gjorde i form af Arktisk Stations noget besynderlige og ret antikverede fartøj, »Clio Borealis«, der stammede fra 1906 og iøvrigt var den allerførste motorbåd i Nordgrønland. Det blev atter en mislykket sæson, ikke mindst på grund af den gamle båd, som ustandselig havarerede. Man indså nu, at hvis det mål man havde sat sig skulle nås, måtte man have fuld rådig- hed over et antal egnede fartøjer. Den første af trillingerne Geodætisk Institut gik derefter igang med _. -*»- [3] at skaffe midler til anskaffelse af egne fartøjer. Til Kommissionen for Geologiske og Geo- grafiske Undersøgelser i Grønland fik Stats- ministenet/Grøn/ands Styre/se en finans- lovsbevilling på 100.000 kr. over tre år, der skulle anvendes til bygning af 3 både, som skulle stilles til rådighed for Geodætisk Instituts arbejde i Grønland. I samarbejde med KGH's skibsinspektion gik man derpå igang med at udarbejde tegninger og indhente tilbud på bygnin- gen. Størrelsen på bådene var betinget af, at de skulle kunne transporteres til Grønland på dækket af KGH's skibe, løvrigt var det den unge, nyuddannede, grønlandske skibskonstruktør Carl Bro- berg4, der var ansat hos skibsinspek- tøren, som var med dl at udføre tegnin- gerne til bådene. Resultatet blev 3 fuldkommen ens både: 36,5 fod lange, 13,5 fod brede og 6 fod i dybden. De skulle bygges på P. Hansens Bådebyggeri i Saxkøbing med levering af de 2 første i 1929 og den sid- ste i 1931. De blev indrettet med en rummelig kahyt midtskibs, hvor der var soveplads til 4 mand, pantry og WC. Agter var ma- skinrum og styrehus med soveplads dl 2 personer og fortil lastrum med plads dl bagage, opmålingsgrej og proviant dl et par måneder. I kahytten skulle installe- res radiosender og modtager. Radioan- læg i den grønlandske småskibsfart var dengang ukendt og blev først almindelig mange år efter 2. verdenskrig. Bådene skulle have mast til sejlføring, bovspryd samt antennemast agter og forsynes med en 25 hk 2 cyl. Kelvin mo- Søsætningenaf»IPL4. Craah«. fra m/s Disko d. 15. april 1930 i Holsteinsborg. Foto: Janus Sørensen. © Arktisk Institut. 285 [4] tor, der skulle starte på benzin, men el- lers gik på petroleum opbevaret i en 1000 liters brændstoftank. Til udstyret skulle høre 2 joller, der kunne ophænges i davider i hver side. Man havde håbet, at den første af bå- dene havde været færdig og opsendt så betids, at den kunne benyttes af geodæt- holdet fra sæsonens begyndelse i 1929. Men sådan kom det ikke til at gå. Den. første af bådene blev døbt »C.C.G.Andræ«, opkaldt efter matema- tikeren, politikeren, geodæten Carl Christoffer Georg Andræ (1812-1893). Fartøjet blev sendt til Grønland på dækket af s/s »Hans Egede« og sat i van- det den 16. august 1929 i Egedesminde havn, hvor bådens kommende fører, søminemester Janus Sørensen5 ventede. På dette tidspunkt havde årets geo- dæthold allerede været igang i flere måneder. Indtil »Andræ«^ ankomst havde man fået stillet motorbåden »Umarisoq« til rådighed. Denne var en godt 36 fod lang og 12 fod bred fiske- kutter med et lille lukaf forude og et lastrum midtskibs. lyled sin 18 hk Hou- møller-motor kunne, den løbe 6 knob. Båden var udsendt i 1928 til forsøgs- fiskeriet ved Holsteinsborg og blev se- nere kendt langs hele vestkysten som fi- skeribiolog Poul Marinus Hansens6 rej- sebåd fra 1931 til 1939 med først Jakob Toftum7 og senere Jakob Mortensen8, som fører. Fra 1941 til 51 var den kendt som rejsebåd for provsten for Grøn- land. I 1932 var » Umarisoq« indlemmet i flåden af skibe, som deltog i 7. Thule - eksp. med Poul Hansen ombord, som skulle foretage fiskeribiologiske under- søgelser på den sydlige østkyst. Fra maj til september 1929, hvor den var stand-in for »Andræ« med Janus Sørensen som fører, udsejlede »Umari- soq« 3502 sømil, hvilket omtrent svarer til en rejse fra Upernavik til København. Udover »Umarisoq« stillede landsfogc- den i Nordgrønland motorbådene »Kri- stine« fra Godhavn og senere sin egen rejsebåd »Leif« til rådighed. Geodæterne forsøgte desuden at låne Arktisk Stations nye rejsebåd »Holck«, hvilket lederen af stationen, magister Morten Porsild9 ikke ville gå med til, med mindre han selv førte båden og kunne bestemme hvor og hvornår der skulle, sejles. Derefter opgav geodæter- ne videre forhandling. Iflg. sommerens rapporter har mo- torbådene »Inger« og »Havmanden«, begge kolonibåde i Egedesminde, også sejlet for geodæterne i sommerens løb. De to næste både Den næste geodætbåd kom til at hedde »W. A. Graah«, opkaldt efter søofficeren, der i 1828-31 forsøgte at forcere ismas- serne rundt om Kap Farvel og op langs Grønlands sydøstkyst, men måtte vende om. Før denne ekspedition havde han allerede foretaget kortlægninger i Vestgrønland. Han blev senere direktør for Den grønlandske og færøske Han- del og døde i København 1862. »Graah« blev færdig fra værftet i Sax- købing i efteråret 1929 og kunne være sendt til Grønland med et af årets sidste skibe. Man valgte dog i stedet at afprøve båden i danske farvande og rette de fejl, man allerede havde registreret ved sø- steren »Andræ«. Den blev derfor sejlet til Handelens Plads i København (Tran- 286 [5] »Kii'ioq« i Sukkertoppen sammen med geodætbådene » W. A. Graahv., »C. C. Andm«. og »/. P. Kacbv.. 1935. Foto: Geo- dætisk Institut. graven), hvorfra skibsinspektionen og bådens kommende fører, søminemester K. F. Brinck10, foretog prøvesejladser. Med l. »DisÆo« 1930 afsendtes »Graah« til Grønland, hvor den blev sat i vandet den 15. april i Holsteinsborg. Med »DisÆo« fulgte tillige Janus Sørensen og K. F. Brinck, som straks gik i gang med at klargøre de to både til sæsonens op- målingsarbejde. »Andræ« havde været oplagt for vinteren ved udstedet Sar- fanguaq (=strømstedet), hvor der er is- frit hele vinteren, og hvor de lidt større fiskebåde fra Holsteinsborg også plejede at overvintre. Ved »Andræ«s an- komst til Holsteinsborg i efteråret 29 fik man, ved imødekommenhed fra koloni- bestyrerens11 side, overladt et hjørne af pakhuset, som blev afskildret og forsy- net med hylder til opbevaring af udstyr og grej. Da bådene i foråret 1930 skulle tilrigges kom man overfor bestyreren ind på oplagring af bådenes grej ved den kommende afrigning. Kolonibestyreren lovede da, at »A.ndræ