[1] Nytårstale 2000 Af landsstyreformand Jonathan Motzfeldt Kære landsmænd. Hjerteligt godt nytår allesammen, overalt på denne store og smukke ø. Her på denne første dag i det nye årtu- sinde er det tid til eftertanke for os alle. Men ikke mindst er det tid til fremsyn: Hvad vil der ske i det nye årtusinde? Ja, hvad vil udviklingen bringe til vores land, blot nogle få generationer frem i tiden? I tusinder af år har den stærke arkti- ske natur hersket over vort land, Kalaa- llit Nunaat. Inuit har overlevet i kraft af forfædrenes erfaringer og med respek- ten for de enorme kræfter, der bestemte over livet og døden. I vores kultur har menneskets frihed og overlevelse altid været en drivkraft for os. Sådan er det også den dag i dag. Vi skal give frihed til vore medmennesker, ligesom vi skal kræve frihed og ligeværd af vore omgi- velser. Det er en god og kristen læresæt- ning, at du skal være over for andre, som du ønsker andre skal være over for dig. Netop dér finder vi den balance, der skal være mellem det enkelte menneske og vore medmennesker — samfundet. Frihed under ansvar gælder for poli- Foto: Anne Bang. tikere, når vi skal varetage den politiske magt. Det gælder f.eks. også for pres- sen, når de kaster sig over en sag. Vi har i det forgangne år set eksempler på begge disse områder, hvor friheden har grænser. Kravene til os selv, til enhver med- borger og ikke mindst landets ansvarlige ledelse, vil være at sikre samfundets evige overlevelse. Med ansvarlighed må l [2] vi høste af naturens ressourcer så vi sik- rer, at de også er til rådighed for vore ef- terkommere. Det er en tung byrde, der i dag hviler på fiskere, fangere og myn- digheder. Vi må fortsætte med at ud- delegere ansvaret, så man også lokalt har indflydelse og medansvar i forvalt- ningen af naturens ressourcer. Bevidst- heden om, at der er grænser for natu- rens rigdomme, er også voksende. Jeg har særligt hæftet mig ved fiskernes po- sitive medvirken til at begrænse garn- fiskeriet efter hellefisk, som giver en bedre_ressourceudnyttelse for helheden. Uanset de sejre og nederlag, vi har oplevet i Hjemmestyrets korte 20 årige historie, har det, når det kommer til stykket, handlet om udvikling med sam- fundets overlevelse som mål. Med vort eget hjemmestyre er der taget beslut- ning om en øget selvstændighed for os. Vi skal nu fastholde vores plads i ver- denssamfundet og i verdensøkonomien — vi skal tage konkurrencen op — og det kan ikke mere være en undskyldning, at »jeg er blot en stakkels grønlænder«. Udvikling og overlevelse kræver til- pasning. Vi skal fortsætte med at bygge et samfund op, der kan stå på egne ben. Det gælder ikke mindst inden for er- hvervslivets rækker, med de mange til- skudsarrangementer og de store hjem- mestyreejede virksomheder, som for begge deles vedkommende har rødder i kolonitidens Grønland. Jeg er både stolt og imponeret over, hvor godt de fleste af vores samfundsejede virksomheder går. Men vi skal videre, i retning af et le- vedygtigt og privatejet erhvervsliv, lige- som vi skal fortsætte i vort arbejde for en billig trafik og transport, udbygning af vand- og vindkraft samt ikke mindst udbygning af informationsteknologien. Det er nøglen til vækst og velfærd i fremtiden. Den teknologiske udvikling er med os. Vi må og skal udnytte dens mulighe- der og fordele, så den kommer ind i borgernes hverdag. Informationstekno- logien rummer store muligheder for at servicere befolkningen overalt i landet med uddannelse, telemedicin, informa- tion, handel osv. Vi er fra landsstyrets side rede til at drøfte og igangsætte un- dervisning i sprog for alle via TV, i sam- arbejde med bl. a. Sprogskolen. Ja, det er rigtigt. Alle disse områder har også med økonomien at gøre og vo- res muligheder i fremtiden. Landskas- sen er et økonomisk sikkerhedsnet un- der samfundet. Derfor må vores sunde økonomi og stabiliteten ikke slås i styk- ker. Vi må ikke sætte den økonomiske stabilitet på spil, f.eks. ved at »eksperi- mentere« med vores egen nationale va- luta, som det nu igen er blevet bragt på bane. Økonomisk er vi blot et meget lille land i den store verden, som er helt afhængigt af handelen med vores om- verden. Der er sket en kolossal udvikling i ret- ning af et øget samarbejde med andre lande. Det er en afgrundene til, at vi har fundet tiden moden til at revurdere rammerne for hjemmestyret. Landssty- ret har derfor nedsat en Selvstyrekom- mission, der skal afdække mulighederne for at øge vort lands selvstændige place- ring inden for Rigsfællesskabet. En stor del af kommissionens arbejde vil blive at gå det udenrigs- og sikkerhedspoliti- ske område efter i sømmene, for at sikre [3] den bedst mulige varetagelse af vore in- teresser. Det er os i vort land, som ken- der og lever under de arktiske vilkår. Derfor er det nødvendigt, at vi tager ak- tivt del i spørgsmål, som vedrører os. Det gør vi i Arktisk Råd og det gør vi over for EU, ved vores initiativ om det såkaldte »Arktiske Vindue« i EU's Nordlige Dimension. Vores mål er at påvirke EU til løbende at inddrage ark- tiske hensyn i EU's politik. Vores initia- tiv har fået en meget positiv modtagelse i EU, og det har været medvirkende til, at EU-kommissionsformanden Ro- mano Prodi har anmeldt sit besøg hos os til sommer. Det giver os forventnin- ger, både med hensyn til vores forhand- linger med EU om fiskeriet, men også andre forhold mellem EU og os i øvrigt. Vi må i det hele taget ikke stå i vejen for at hente inspiration ude i verden. Men det er os selv, der skal sætte den politiske dagsorden, så vi kan fastholde det bedste fra den gamle kultur og sam- tidig skabe nye livsværdier. Ja, vi må til stadighed sætte fokus på vores eget samfund og menneskene i det. Vi har selv rigdomme at tage fat på, i familien, kirken og i hjemmet. Vi ved, at vores største ansvar er at sikre alle et godt liv med velfærd. Det gælder ikke blot for den enkelte. Det gælder for forældrene, familierne og ikke mindst beslutningstagerne. Uanset politiske meningsforskelle og de proble- mer, vi slås med i hverdagen, må vi fo- kusere på de afgørende og nødvendige livsbetingelser. Når vi politisk skal tage stilling til, hvordan vi vil bruge samfun- dets økonomi, må vi prioritere de gode ting imellem os i skole, kirke og hjem. Ethvert samfund bygger på kærlighe- den og omsorgen mellem forældre og børn, således at børnene og de unge får den nødvendige tryghed under opvæk- sten. Alle børn har et ufravigeligt krav på tryghed i barndommens hjem. At forsømme barnet og gøre barnet ufor- skyldt fortræd strider imod menneskets sunde udvikling. Det ved vi, og det skal vi huske alle sammen. En sund og god start i et godt hjem er den største gave for et barn. Vi har sagt farvel til kolonitidens Grønland — til det lukkede og beskyt- tede samfund. Nogle vil begræde denne udvikling, men vi andre ønsker den. Den gode skole - Atuarfitsialak - og uddannelse er grundlaget for fremti- dens velfærd. Kun gennem skolen og uddannelserne kan vi udnytte vores vig- tigste ressource — det menneskelige rå- stof. Vi ved, at udviklingen i vort land, ikke mindst industrialiseringen og servicen fra det offentlige, har tilgodeset byerne frem for bygderne. Men i de sidste 30 år har flertallet af bygderne fået deres chancer. Torskens forsvinden gør stadig meget ondt i mange bygder, mens fiske- riet efter hellefisk har givet vækst og fremtid i andre bygder. Mange af os har forladt vore kære bygder. Men i de fleste tilfælde har valget været vores eget. Fra gammel tid følger vi »fangstdyrene« — bryder op og søger nye muligheder. I dag, i det moderne samfund, vandrer vi efter, hvor der er arbejde. Det er en del af vore livsbetingelser, det er en del af udviklingen. Folk i byerne og det of- fentlige må hjælpe til at modtage os vel. Sådan er det heldigvis også i dag, men [4] det vil også gælde fremover. Derfor er det glædeligt at se, at mange af os be- tragter Grønland, vort samfund i sin helhed, som sin arbejdsplads, og det er på den måde, vi føler os hjemme i sam- fundet. Uddannelse og atter uddannelse er nøgleordet for fremtidens Grønland, Herboende medarbejdere må have en maksimal chance for at overtage jobs fra den udefra kommende arbejdskraft. Vi, der bor fast og har valgt vores frem- tid her i landet, har en speciel forplig- telse til at være de bedste. Og selvom vort sprog er grønlandsk, skal det abso- lut ikke være en hindring for dem, der taler dansk, i at være med i opbygningen og udviklingen af vort samfund. Vi kan ikke undvære hinandens evner og plig- ter, da vi har valgt at dele vores skæbne med vort eget samfund. Vi må fortsat gøre en indsats for at lære hinandens sprog, dansk eller grønlandsk. Det en- gelske sprog er allerede godt på vej til at blive det tredie sprog i vores hverdag. Det er kun godt, og det er en naturlig udvikling i et samfund som vores. Jeg vil til slut sende mine varmeste hilsner til alle grønlændere, der ophol- der sig ude i verden. Mange af jer er un- der uddannelse og I skal vide, at vi for- venter meget af jer. Andre er patienter under behandling, og jeres savn af jeres kære kender vi. Vi følger jer i vore tan- ker og ønsker jer god bedring. Jeg sender en særlig hilsen til Ilendes Majestæt Dronningen og Hans Kgl. Højhed Prinsen og hele det kongelige hus. Vi glæder os over de varme følelser og de stærke bånd mellem Kongehuset og det grønlandske folk. En hilsen skal også gå til den danske regering, hvis positive holdninger altid viser sig, når vi drøfter Rigets fælles an- liggender. Vore nordatlantiske naboer — Norge, Island og Færøerne — skal på denne dag også have en særlig hilsen med ønsket om, at vi kan fortsætte det gode og frugtbare samarbejde. Specielt vU jeg rette min og kona mins hilsen til den norske statsminister for den over- vældende gæstfrihed og varme under vores officielle besøg her sidst på efter- året. Jeg hilser også den islandske stats- minister med de bedste ønsker for vores fælles projekt omkring Leif den Lykke - liges rejse til Amerika for snart 1000 år siden. En begivenhed, som vi sammen vil fejre den kommende sommer i Brat- tahlid, Qassiarsuk og Gardar, Igaliku. Jeg håber, at alle disse gode kontakter mellem os i det nordatlantiske område vil vise sig i et øget og mere formaliseret samarbejde, inden for det gode samar- bejde i Vestnordisk Råd. Til allersidst sender jeg de varmeste hilsner til alle borgere i Grønland og øn- sker alle — såvel i bygd, by eller på de en- somme fåreholder steder - et godt og lykkebringende nytår. Jeg er sikker på, at I alle med jeres børn, familie og venner går den nye tid i møde med fortrøst- ning, på trods af den usikkerhed, som fremtiden også indeholder. Men vi ved allesammen, at vi skal fortsætte hverda- gen med alle de krav, den stiller til os. Vi skal alle yde vores bedste for fællesska- bet heroppe. Hjerteligt tak! Må det nye årtusinde bringe lykke og velstand til Grønland. Gud velsigne Jer og være med os alle sammen. 4 [5]