[1] »How to get at a man in Greenland l don't know« Aage RousseH og hans Orkney forbindelse Af Steffen Stummann Hansen Introduktion I 1921 påbegyndte historikeren Poul Nørlund (1888-1951) fra Danmarks Nationalmuseum arkæologiske under- søgelser af nordbogårdene i Grønland. Nørlund havde kun været underinspek- tør ved Nationalmuseet i fire år, da han blev betroet ledelsen af udgravningen af nordboruinerne ved Herjolfsnes i Øster- bygden (Nørlund 1924). Initiativet kom i 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland og blot få måneder efter, at Danmark i en note af 18. januar havde anmodet den norske regering om skrift- ligt at anerkende dansk suverænitet over hele Grønland (Blom 1973, s. 18ff). I de følgende årtier skulle danske arkæologer komme til at foretage adskillige ekspedi- tioner og udgravninger i Grønland. I Grønland fik Nørlund tidligt kon- takt med en ung dansk arkitekt ved navn Aage Roussell (1901-1972). Rous- sell havde i 1922 forladt Kunstakade- miet med en arkitektuddannelse og havde derefter taget en tegnestue-ud- dannelse hos Carlsberg og Stadsarkitek- ten, inden han i efteråret 1924, med to dages varsel, rejste til kryolitbruddet i Ivittuut i Grønland. Her arbejdede han som arkitekt, men deltog også i in- geniørarbejdet i minen, og blev i årene 1925-1926 fungerende driftsbestyrer (Roussell 1941 a, s. 52). Det fremgår ikke noget sted, hvordan mødet mellem de to fandt sted, eller om Roussell tidligere havde udvist interesse for arkæologi og her specielt nordbo- undersøgelserne. Nørlund har dog i den arkitektuddannede Roussell givetvis straks set mulighederne for at få foreta- get kvalificerede opmålinger af nordbo- ruiner og ansatte ham som assistent på sine arkæologiske ekspeditioner til nordbobebyggelser i Grønland i 1926 og i 1930. Steffen Stummann Hansen er mag.art. i forhisto- risk arkæologi ved Københavns Universitet og har i de sidste sytten år arbejdet med vikingeriden og middelalderen i Nordatlanten. Han er i øje- blikket leder af projektet »Vestnordisk Byggeskik i Vikingetid og Middelalder i Nordatlanten« under Nordisk Forskningsråd. Projektet sker i samar- bejde med islandske og norske kollegaer og insti- tutioner. [2] Poul Nørlund, til højre i billedet, ombord på dampskibet »Fox II« på vej til Grønland i 1921 for at indlede de bane- brydende udgravninger på Herjolfsnes. Nørlund var i 1912 blevet mag.art. i historie ved Københavns Universitet og i 1920 dr.phil. på afhandlingen »Det romerske Slavesamfund under Afvikling«. I 1912 blev han tilknyttet Nationalmu- seet som medhjælp, siden 1917 som underinspektør og fra 1933 som overinspektør. Fra 1938 og frem til sin død var han direktør for Nationalmuseet. Udover Herjolfsnes udgravede Nørlund i de kommende år tillige nordbobispesædet Cardar (1926) (Norlund 1930) og i 1932 Erik den Redes gård Brattahlid (1932) (Nørlund & Stenberger 1934). I 1930 indledte han sammen medRoussell undersøgelser af gårdanlægget Sandnesi Vesterbygden, som i 1936 blev publiceret af sidstnævnte (Roussell 1936), Nørlunds anden store fortjeneste i dansk arkæologi var så ubetinget udgravningen af vikiagetidsborgen Tnlleborgi årene 1934-1942, en udgravning han selv publicerede i 1948 (Nørlund 1948). Ved siden af Nørlund ses Johan Petersen (1867-1960), der var vokset op i et dansk-grønlandsk hjem, og som blot 16 årig havde deltaget i Gustav Holms Ostgrønlands-ekspedition i 1883-1885. På ekspeditionen fungerede Johan Pe- tersen som tolk, men spillede trods sin unge alder også en betydelig rolle i indsamlingen af etnografiske og kultur- historiske data. Deltog i de følgende år, hvor han i øvrigt virkede som udstedsbestyrer i Disko-bugten, i flere større ekspeditioner. Ved oprettelsen i 1894 af handels- og missionsstationen Angmagssalik blev Johan Petersen dens na- turlige bestyrer, et job han bestred i de følgende 22 år. I 1904 udnævntes Johan Petersen til kolonibestyrer, men rejste i 1916 hjem til Danmark på grund af svigtende helbred. Vendte dog tilbage som vikarierende bestyrer i 1923-24, hvor han bl.a. ledede bosættelsen i Scoresbysund. Han deltog i 1921 i Nørlunds ekspedition til Sydgrønland og udgravnin- gen af Herjolfsnes (Lidegaard 1982). Foto: Danmarks Nationalmuseum. [3] Roussell blev som arkitekt meget na- turligt interesseret i skandinavisk eller »norrøn« byggeskik, som den kom til udtryk i nordboernes gårde og kirker. I 1930 assisterede han således Nørlund med publiceringen af resultaterne af de- res fælles udgravning af nordboernes bispesæde Gardar (Igaliku) i Østerbyg- den (Nørlund 1930). Den intensive danske arkæologiske indsats i Grønland i 1920rne produce- rede omfattende arkæologiske fund, hvortil der på daværende tidspunkt imidlertid kun var et sparsomt kompa- rativt materiale, ikke mindst hvad angår byggeskikken. Nørlund besluttede sig derfor til at sende Roussell afsted på en studietur til de skotske øgrupper - Orkney, Shedand og Hebriderne. Bag- grunden for, at det netop var dette om- råde, der interesserede Nørlund, frem- går af ansøgningen til Carlsbergfondet, hvori Nørlund bl.a. skrev, at han gen- nem sine studier var 'blevet opmærksom paa, at derpaa forskellig Maade gaar direkte kulturelle Forbindelseslinier ud til Grønland fra de gamle norske Vesterhavsøer ved Skot- lands Kyster (Hebriderne, Orknejøerne og Shetlandsøerne) der paa deres Side havde ncer Tilknytning til keltisk og angelsachsisk Kul- tur. Det vilde være af stor Værdi atfaa bedre Kendskab isår til den Bygningsskik som har været madende paa disse Øer i den tidlige Mid- delalder, men medens de forhistoriske Levn i de senere A.ar er blevet grundig studeret baade af skotske og norske Forskere, findes der i den vi- denskabelige Litteratur kun ganske utilfreds- stillende Oplysninger om Levn fra senere Ti- der'. Og Nørlund fortsatte: '777 Underbyg- gelse af vore grønlandske Studier var det derfor Familieafsked inden afrejsen dl Grønland i 1930. Aage Roussell i Trangraven på Christianshavn omgivet af fra venstre moderen Sidse Hansine Roussell, søsteren El- len Roussell, veninden Bodil Drecher samt, dl højre for Roussell, vennen Erik Lindgren. Foto: privateje. meget ønskeligt at faa udfyldt denne Mangel i vor Viden gennem en Orienteringsrejse, som jeg tænkte mig f åretaget af min fleraarige Medar- bejder ved Arbejdet i Grønland, Arkitekt Aage Roussell, der vil kunne udføre de for- nødne Opmaalinger og Fotograferinger og i det hele indsamle Studiemateriale. Selv om det paa Forhaand er umuligt at vide, hvormegetpositivt Udbytte en saadan Rejse vil kunne give, finder jeg det dog i høj Grad paakrævet, at der tilveje- bringes Oplysninger om i hvilken Udstrækning der er bevaret Bygningslevn fra Middelalderen paa de nævnte Øer, og i hvad Forhold de staar til nordisk Bygningsskik'. Ansøgningen blev imødekommet af Carlsbergfondet, og sommeren 1931 kunne Roussell så påbegynde den rejse, der siden skulle udmunde i bogen Norse [4] Building Customs in the Scottish Is/es (Rous- sell 1934). Rejsen og de kontakter, Roussell fik på Orkney, skulle blive af stor betydning for hans videre arbejde med nordbokulturen i Grønland. Orkney En nygift Roussell forlod København sammen med sin kone »T .iUre« i slutnin- gen af juli 1931. Efter ophold i London og Edinburgh gik turen nordpå i Skot- land og herfra via Shetland til Orkney. Roussell ser ud til at være ankommet til Orkney omkring midten af august (Stummann Hansen 1998, 1999). Af de skotske antikvarer i Edinburgh havde han fået anvist særdeles velkvali- ficerede kontakter på Orkney, nemlig de to fremtrædende lokalhistorikere, Hugh Marwick (1881-1965) og James Storer Clouston (1870-1944). I et brev hjem til moderen beskrev Roussell mødet med de to lokalhistorikere: 'Ullie skrev sidst, at vi skulde over til en ø, Rousey, paa Orkney. Det var en fin tur. Vi saa mange gode tins, oz J O O O O fik en rar frokost hos whisky-bryggeren. Saa- dan whisky smager man kun engang i dette liv. Senere viste han os en udgravning, han laver i et gammelt taarnpaa et andet hjørne af øen, og gav te inde i ruinen. Saa drog vi hjem pr. mo- torbaad og bil og gav middag paa hotellet for Clouston og hans kone, der havde været med, og dr. Marwick og hans kone. Det var meget vellykket' (note 1). »Whisky-bryggeren«, som Roussell omtalte, var øens laird, Walther Grant (1886-1947), fra det be- rømte Whisky-mærke af samme navn. Han ejede det meste af øen og beko- stede en del arkæologiske udgravninger af dens fortidsminder. Det skulle vise sig at være særdeles gode og udbytterige kontakter, Roussell havde fået på Orkney. Både Clouston og Marwick havde akademisk bag- grund, var særdeles velbevandrede i Qrkneys topografi og historie og havde en stribe publikationer bag sig. Marwick var blevet inspireret af den færøske filo- log Jakob Jakobsen (1864-1918), som havde besøgt Orkney i 1909, 1910 og 1912, og han havde været en stor støtte for dennes søster Anna Horsbøl (1856- 1940), da hun forberedte den engelske udgave af broderens ordbog over det gamle norrøne sprog norn (Dickens 1966; Rendall 1965). Også Storer Clouston havde arbejdet sammen med Jakobsen, og Roussell var således i de bedste hæn- der her, mens hans studerede byggeskik og opmålte en række gamle gårdsbyg- ninger. At mødet havde været til gensidig glæde vidner de følgende års intense korrespondance om. Efter samværet på Rousay skrev Storer Clouston til Rous- sell: 'Dear Roussell, Polite expressions of regret as parting åre easy enough to saj. To make them more convincing I send y ou this line to tellyou that I miss jour company badly and wishyou were still here that we might do some more digging and site-seeing together. However, I hope you will come back to Orkney again before very long, and in the meantime let me hearfrom you occasionally. By the way,you c an write in Danish, if you like — providedyou write distinct! (note 2). Storer Clouston beskæftigede sig i brevet bl.a. med den teknik, hvormed middelalderlige mure var konstrueret i henholdsvis Grønland og Orkney. Af- slutningsvist tilbød Storer Clouston at stille sine notesbøger til fri disposition 8 [5] James Storer Clouston (1871-1944), der havde afgangseksamen fra Magdalen College i Oxford, havde skrevet flere populære romaner med historiske temaer fra Orkneys skandinaviske fortid. Hans standardværk History of Orkney blev publiceret i 1932 (The Orkney Herald 1944). Han foretog en del udgravninger på Orkney, bl.a. på Westness (Rousay) og Oiphir (Mainland) (The Orkney Herald, 27. June 1944). Han (i midten) er her fotograferet sammen med sin fami- lie i døren til sit hus på Orphir (antagelig i 1910rne). Foto: Orkney Archives (L1340/1). for Rousse.ll samt iøvrigt på andre må- der bistå ham med informationer. Efter hjemkomsten Kort efter hjemkomsten fik Roussell også brev fra Marwick, hvori det bl.a. hed: 'Dear Mr. Roussell. (....) I should like you both to knon> how exceedingly glad ive both åre to have made acquaintance ofjou both, and n>e trust n>e maj all be able to meet again before [6] very long. So please let us hear from you — one or other - occasionallj, and with very kindest regards to you both, believe me, Yours very sincerely Hugh Marwick' (note 3). Der synes at gå lidt tid, før Roussell fik skrevet til Storer Clouston. I slutnin- gen af oktober fik dette Storer Clouston til at reagere i et brev: 'Dear Roussell, What news? I write to hear what you saw after you left us. Don't forget mel I have written a paper on »Tammaskirk«. Is being send before our Orkney Antiquarian Society at its next meeting, and Til send you a copy when it is printed. Kindest regards to jour wife. Yours sincerely, J. Storer Clouston' (note 4). Roussells svar kom hurtigt. I et brev, afsendt samme dag han modtog brevet fra Storer Clouston, hed det bl.a.: T re- member very well that I promisedyou to give you a copy of my report to the Anciensmonu- ment-people in Edinburgh, but I have had no peace to do anything as jet (......) About the question: the norse remains in scottish farm- houses in all, for the moment I d'ont know what to think. Ofthe one part I am quite sure, you åre right in jour oppinion, that the orkney- farms åre very old, but ofthe other part there is an important difference from the icelandich and greenlandich farms: the byre is attways in con- nection with the dwelling, the Thickbigging one is the only one which recalls what I understand as the norse farm. However, I have not finich my studies, and still much more maj come up, but for the moment the orkney farm seems to me to be much more alike the danish farm in its oldfbrm.(......) I send you a couple of fotos which I think willbe of interrestforyou. They derives from the excavations in Greenland 1930, the name of the place is Kilarsafik, possible the norse Sandness. The walls åre build by the norsemen before 1370. You maj use them as you like. The small ones you will recogni^e as y our own excavation on »Tam- maskirk«. I trj to write english for my own exercise and not because I d'ont beliveyou will understand danishi Yet I hope,you understand my english. With the kindest regards to you andyourfamily from my wife and jour friend, Aage Roussell' (note 5). Heller ikke Clouston lod nu et svar vente længe på sig. Allerede den 16. no- vember afsendte han et langt brev til Roussell: 'Dear Roussell, I was very glad to hear from you at last. Better late than neverl A/so hefter a letter in English than in Danish, so far as I am concerned. I don't really so much read Danish as guess my way through it, ivith a dictionary handy. Ifjou want to exercise your English write to me of tener. There s a happy thoughtforyoul' (note 6). I brevet fortsatte Storer Clouston med detaljeret at disku- tere Roussells iagttagelser omkring arki- tekturen på Hebriderne og hele spørgs- målet om arkitekturudviklingen i Nord- atlanten i Vikingetid og tidlig Middel- alder. Marwick sendte inden årets udgang en hel del relevant litteratur om Orkney til Roussell, og i begyndelsen af 1932 udkom Storer Cloustons artikel om ud- gravningen af kirketomten ved Tam- maskirk, og som lovet sendte han et ek- semplar til Roussell. I artiklen udtrykte Storer Clouston sin begejstring for Roussell på følgende måde:'O# thatyou and jour dear wife and family had all survived these 'damnedyears' as you term them. We two have likewise survived, but it is a very different world m all have to in- habit now over here, fortunately, n>e never had to endure the horrors of invasion and occu- pation such as wasyourlot, and forthatwe åre truly thankful' (note 14). I brevet til Marwick havde Roussell også spurgt til Storer Clouston. Mar- wicks svar var ikke, hvad Roussell havde håbet på, men måske frygtet: 'You ask about Clouston. I regret to tell you he died 2 years ago, and I have not missed anyone so much for long'. Marwick sluttede sit brev af med et lille håb: 'When åre you to be in thi s country again? We should so much enjoy meetingyou and Mrs. Roussell again, andhope we may one dayyet. How many children do you now have? We should be so pleased to hear 15 [12] James Storer Clouston i sit studerekammer omkring 1940 i hjemmet Smoogro House, Orphir på Mainland Orkney. Er det et brev fra Roussell, han læser? Foto: Orkney Archives (LI 340/2). from jou again, and meantime, with very warmed greetings to all, believe me. Yours very sincerely, H. Maranck'. Roussell havde således mistet sin nære ven og støtte James Storer Clouston under krigen, og det synes som om, at kontakten til Marwick i for- året 1946 var den sidste, Roussell havde til historikermiljøet på Orkney. En vig- tig epoke i dansk nordatlantisk forsk- ning stod hermed overfor sin afslutning. Roussell, der i 1937 var blevet fast- ansat på Nationalmuseet som inspektør ved 2. Afdeling, blev nemlig efter krigen i stigende grad optaget af en række nye, ikke mindst administrative, forpligtelser. Disse blev selvsagt ikke mindre, da han i 1949 blev leder af nævnte afdeling. Roussell kom således ikke til at produ- cere arbejder om norrøn byggeskik i Nordatlanten efter krigen, men han op- retholdt imidlertid stadig en interesse for emnet (note 15). Således publice- rede han i 1957 en anmeldelse af John 16 [13] Hamiltons monografi over de udgrav- ninger på Jarlshof på Shetland, som han selv havde besøgt på vej til Island i 1939 (Hamilton 1956; Roussell 1957). Under den tyske besættelse af Dan- mark i årene 1940-1945 havde han været aktiv i modstandsbevægelsen, og han blev den første direktør for Fri- hedsmuseet, da dette blev oprettet i 1957. Han blev pensioneret i 1971, men var da alvorligt syg, og døde allerede året efter. Roussell kom ved sin rejse i 1931 ind i det antikvariske miljø i Skodand på et tidspunkt, hvor indsatsen især var orien- teret mod de nordlige skotske øgrupper, Orkney og Shedand. Begge steder var der på grund af den færøske filolog Ja- kob Jakobsens banebrydende arbejder i de forudgående årtier, en stor interesse for skandinavisk sprog og historie, hvil- ket bl.a. kom til udtryk gennem en række yderst kompetente lokalhistori- kere. Roussell selv kom med stor erfa- ring i skandinavisk byggeskik, der pri- mært var erhvervet gennem undersøgel- serne i Grønland. Roussells besøg på Orkney i 1931 blev af stor betydning, ikke alene for hans egen teoridannelse omkring nord- bobebyggelsen i Grønland, men også for den status dansk norrøn arkæologi, ikke mindst på baggrund af udgravnin- gerne i Grønland, fik i mellemkrigsti- den. Det faktum, at disse undersøgelser stort set alle blev publiceret på engelsk, primært i Meddele/ser om Grønland, betød på den anden side, at de kom til at ud- gøre et vigtigt komparativt materiale for de skotske antikvarer, da de skandinavi- ske bebyggelser fra vikingetid og mid- delalder omsider begyndte at dukke op på Orkney og Shedand i sidste halvdel af 1930rne. Mens de lokale historikere på Orkney, Storer Clouston og Marwick, var godt inde i skandinavisk historie og sprog, var stort set samdige skotske antikvarer og arkæologer, som i disse år var invol- veret i udgravningen af skandinaviske anlæg, ikke i stand til at læse endsige ud- trykke sig på skandinavisk sprog, lige- som deres kendskab til skandinavisk ar- kæologi og historie var begrænset. Litte- raturlisterne i deres publikationer illu- strerer dette til overmål, og dermed et problem, der i vidt omfang har fulgt ud- forskningen af norrøn byggeskik i Nordadanten lige siden. Roussell og hans Orkney-forbindel- ser, Marwick og især Storer Clouston, står unikt i dette perspektiv, og deres diskussioner og samarbejde gennem 1930rne fik stor betydning for Roussells indsats i udforskningen af det norrøne Grønland samt for formidlingen af re- sultaterne fra undersøgelserne i Grøn- land til et skotsk fagmiljø. Tak Forfatteren er stor tak skyldig til en række personer og institutioner i forbin- delse med udarbejdelsen af denne arti- kel, specielt Phil Astiey fra Orkney Archives, Danmarks Nationalmuseum samt familien Eldjårn, Reykjavik. En særlig tak går til Yvonne Kargaard Thomsen (født Roussell), der venligst har stillet et enestående materiale i form af breve og fotos til min rådighed samt læst korrektur. 17 [14] APPENDK Aage Roussells arbejder om nordatlantisk byggeskik Nørlund, P., 1930. Norse Ruins at Gardar. I samarbejde med Aage Roussell. Meddelelser om Grønland, 76:1, 1- 170, ill. København. Roussell, Aa., 1934. Norse Building Customs in the Scottish Isles. London-Copenhagen, 113 sider, ill. Roussell, Aa., 1936. Sandnes and the Neighbouring Farms ^J WÆ/f/.rø-ø/» Grønland88:2, s. 1-232,ill. Roussell, Aa., 1936. En middelalderlig Badstue i Grøn- lands Nordbobygder. Fra Nationalmuseets Arbejds- mark, s. 67-70, ill. Roussell, Aa., 1937. Haus und Hof der Germanen in Norwegen, Island und Gronland. H. Reinerth (red.), Haus und Hof im Nordiscben Ratim l, Leipzig, s. 119- 134. Roussell, Aa., 1938. Udgravninger i en afsides grøn- landsk Nordbobygd. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, s. 55-64, ilL Roussell, Aa., 1941. Farms and Churches in the Me- diaeval Norse Settlements of Greenland. Meddelelser om Grønland'89, Kobenhavn, s. 1-354, ill. Roussell, Aa., 1943a. Skallakot, £>j6rsardalur. M. Sten- bcxgcr (red.), Fomtida Gardar i Island, s. 55-71. Roussell,, Aa., 1943b. Stong, Pjorsårdalur. M. Stenber- ger (red.), Fomtida gårdar i Island, s. 72-97. Køben- havn. Roussell, Aa., 1943c. Komparativ Avdeling (Det nordi- ske hus i vikingetid. Islands tomter. Islands gude- hove). M. Stenberger (red.), Fomtida Gårdar i Island, s. 191-223). Roussell, Aa., 1943d. The Archaeological Expedition to Iceland in 1939 and its Results. Le Nord, Retme Inter- nationale des Pajs du NordVl (1943), s. 121-132. Roussell, Aa., 1953. Byggesldkken paa de nordatlantiske Øer. Nordisk Kultur XVII, Byggnads- kultur, s. 108- 132. Manuskript indsendt i 1940. Roussell, Aa., 1957. Anmeldelse af J.R.C. Ilamilton: Excavations at Jarlshof, Shetland. Archaeological Byports 1. Ministry of Works. Edinburgh (1956). Ar- chaeological Journal vo\. 114 (1957), s. 187-188. De fleste originalfotografier og -tegninger fra disse vær- ker opbevares i det tidligere 2. Afdelings arkiv og bibliotek på Nationalmuseet. ORDER- FORM To Mr. Bookjeller Pltait s*pfily Nortt én i la «* u'iiii cep ing custaati in thi Sattiib isits, pria postalt txtra. af Aagt R»Kiutt.< 6, — Dan. O. swJ. Name Addrtu Dale Litteratur Blom, L, 1974. Kampen om Eirik Raudes Land. Pressgrup- pepolitikk i grønlandsspørgsmalet 1921-1931. Oslo. Dickens, B., 1966. An Orkney Scholar: Hugh Marwick 1881-1965. Saga Book ofthe l Ikjng CM XVII, s. 1-17. Hamilton, J.R.C., 1956. Excavations at Jarlshof, Sbetland. Ministry of works Archaeological Reports No. 1. Edinburgh. Lidegaard, M., 1982. Johan Christian August Petersen. Dansk Biografisk Leksikon 11, 298-299. København. Nørlund, P., 1924. Buried Norsemen at Herjolfsnes. Meddelelser om Grø«/Æ»