[1] Om lægen Axel Laurent-Christensen En grønlandslæges arbejdsforhold i det20. århundredes første halvdel Indledning, redaktion og noter ved Bent Harvald og Kirsten McCord linebådenes epoke er forbi. De var for dyre i drift, deres nyttevirkning var for ringe. Alåske var lægebådenes vigtigste funktion den kontakt med omverdenen de betød, specielt for de mest isolerede bygder. Eccgebådens besog blev imøde- set med forventning, af og til med spænding eller ængstelse. Patienter kom med lægebåden hjem fra sygehuset, andre skulle af sted. Mange lagebåde var opkaldt efter tidligere, skattede læger i Grønland. IQaqortoq/Juliane- håb hed den sidste lægebåd (1968-88) »Lau- rent«, opkaldt efter distriktslægen i årene 1930-50, Axel Eaurent-Cbristensen, en i særliggrad elsket læge. Axel Eaurent-Christensen, 'Eaurent' som han sædvanligvis kaldtes, af grønlænderne ud- talt som 'Lord', var fodt i landsbyen Jorlunde ved Slangerup den 27. april, 1895, som num- mer 2 af 6 børn af landsbyens enelærer. I fade- rens skole blev han en mønsterelev med gode ev- ner både i de matematiske og de musiske fag. Derfor blev han som 11-årig sat i Frederiks- sunds private realskole. 11912 blev han privat dimitteret nysproglig student. lian påbegyndte det medicinske studium, som han først afsluttede 10 ar senere i 1922 med 2. karakter. lians studietid var turbu- lent, men samtidig megetgi ve n de. Musik og te- ater tog meget af hans tid. Han meldte sig i 1919, altså før studierne var afsluttet, som korpslæge til den estiske fri- hedskamp, hvor han deltog i to perioder, sidst som 'hjælpelæge' ved den såkaldte 'Valdemar Sejr Ambulance' udsendt af Dansk Rode Kors. Som led i sin kirurgiske uddannelse og tillige for at kunne tjene penge til studierne og til uddannelseshjælp til sine yngre søskende havde han i løbet af studietiden adskillige vi- kariater, således ved sygehusene i Grenå og Skive. Efter embedseksamen var han vikar i læge- praksis, forhån i juni 1923 tiltrådte stillingen som distriktslæge i Aasiaat/Egedesminde, hvor han var ansat i alt i 31/? år. I årene 1927- Renl Jlarrald, f. 1924 i Kobenhavn, professor i intern medicin ved Odense Universitetshospital 1969-94. Har i flere perioder fungeret som over- læge ved medicinsk afdeling på Dronning Ingrids l lospital. Har skrevet adskillige videnskabelige og populære artikler om Gronlands sundhedsforhold, herunder om Gronlands medicinske historie. Krsteti McCorrl, (. 1927 i Kobenhavn, Bachelor of Arts, University of Houston 1973, Socionom, RUC 1976. Sosterdatter til Axel Laurent-Chri- stensen, til hvem hun livet igennem har været nært knyttet. Har således i længere perioder boet sammen med ham, bade i USA, Mellemosten og Danmark. 53 [2] 30 var han tilbage i Danmark. Dels gennem- gik han sin turnustjeneste ved Århus Kommu- nehospital, dels var han reservelæge ved Horn- syld Sygehus, hvor han blev kirurgisk trænet under vejledning af overlage Holger Thorborg1. 11930 søgte I_Murent tilbage til Grønland, og fik nu stilling som distriktslage i Qaqor- toq/Julianehåb. I denne stilling forblev han, indtil han i 1950 forlod Grønland på grund af manglende avancementsmuHgheder. Han fik så ansættelse iAklavik i det nord- vestligste hjørne af North West Territories, Canada. Her var han så i ca. 5 år, før han fortsatte på sin bevægede vej gennem livet2. Han ønskede at komme til Alaska for sta- dig at kunne arbejde med Eskimoer, hvilket imidlertid krævede, at han først havde været ansat i selve £Z£-1 For at f å de nødvendige pa- pirer måtte han yderligere vente hen mod et år, en tid han så tilbragte med studier af indiansk arkæologi og etnografi i Mexico, Guatemala, Salvador og Honduras. I USsi blev han ansat ved staten Mary- land's tuberkulosehospitaler, angiveligt med løfte om at komme til Alaska ved førstkom- mende lejlighed, en lejlighed som imidlertid al- drig viste sig. Selv mente han, at dette var på grund af hans efterhånden fremskredne alder. 11963 fik han som 68-årig sit første myo- kardieinfarkt (blodprop ved hjertet). Dette ti'ang ham til at gå på pension. Han genoptog dog snart sine rejseaktiviteter, og under ophold på Haiti påtog han sig igen lægearbejde, nu ved et missionshospital, hvor han i næsten et år var beskæftiget med tropesygdomme. Laurent's sidste år tilbragte han i nær kon- takt med familie og venner. Han boede således hos en niece1 i henholdsvis Cairo og Houston, Texas, indtil han i slutningen af 1967 vendte tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig i København. Under ferieophold i Marokko fik Fig. \: AxelLaurent-C'bristensen, malet af Troels Krandt 1942. Billedet tilhører Kirsten McCord. han påny hjerteanfald. Han rejste fra Ma- rokko til Århus, hvor hans svigerinde var læge. Her døde han på Århus Kommunehospital den 20. marts 1968. Efter hans gentagne gange udtrykte ønske blev hans urne nedsat ved siden af søsteren Agnes Hedemands grav på 35-kirkegården i Nuuk/Godthåb. Maleren Troels Brandt (1909-92)4, hvis 'Dagbogfra Grønland 1938-1945' i efteråret 1998 er udgivet på Forlaget Attiagkat, Nuuk/Godthåb, var i 1938 blevet ansat som tegner og altmuligmand hos magister Morten Porsild'' på Arktisk Station i Qeqertar- suaq/Godhavn. I oktober 1941 blev han invi- teret til Qaqortoq/Julianehåb for at portræt- tere Eaurent. Billedet (fig. 1) er i privateje og er desværre ikke indeholdt i Brandt-dagbogen s meget smukke samling portrætter fra Grøn- land af både grønlændere og danske. 54 [3] Eaurent var igennem hele livet en flittig no- tat- og dagbogskriver. Mange af hans dagbøger — desværre de fleste af dem fra Grønland— er gået tabt i tidens løb. Derimod er en kopi af Lanrent's levnedsbeskrivelse til ordenshistori- grafen bevaret hos familien, l1947 blev Lau- rent Ridder af Dannebrog, men først tre år se- nere fandt han, efter at han havde forladt Grønland, tid til af udarbejde den obligatoriske levnedsbeskrivelse. Dette skete, efter hvad Laurent selv har oplyst, under en rejse med Coast Guard kutteren »Northwind« ud for Point Hope i det nordvestligste Alaska. Denne kopi er nu dechifreret. Den afdæk- ker mange træk af Eaurent's personlighed og af de vanskeligheder, han søgte at overvinde i sin kamp mod sygdom og nød i Grønland og mod Styrelsens — som han følte det — rigide bureau- krati. Den del af levnedsbeskrivelsen, der ved- rører Laurtnt's ansættelser i Grønland, skal gengives her, dog naturligvis med forbehold for skrivefejl og fejltydninger. Generelt giver lev- nedsbeskrivelsen mange oplysninger om de for- hold, grønlandslæger måtte arbejde under i århundredets første halvdel og tillige om ar- bejdsbetingelserne i Grønland under 2. verdens- krig. Aasiaat/Egedesminde 1925-27 '... Jeg søgte så stilling som læge i Grøn- land og fik straks stillingen som di- striktslæge i Egedesminde med afrejse 1. juni 1923. Tiden indtil da benyttede jeg til en rejse til Spanien, besøgte min ven direktør Lehn i Barcelona og stu- derede samtidig ved universitetet der. Jeg vidste intet om Grønland, før jeg rejste op. Ville have været derop alene, men søster Agnes^ ville med for at hjælpe mig under de formodede vanskelige og primitive forhold. Jeg ville intet bohave haft med, da det meddeltes mig af Grønlands Styrelse, at lægeboligen var 'nødtørftigt møbleret'. Men da jeg kom tilbage fra Spanien få dage før afrejsen til Grønland, havde Agnes pakket alle de møbler sammen som Far og Mor kunne undvære. Heldigvis, for da vi kom til Egedesminde var lægeboligen komplet tom7. Den nærmere grund til at søge til Grønland var dels eventyret i det fjerne, dels at jeg havde hørt en lille smule om grønlænderne af mine brødre l^aldemar* og Einar1, som havde været arbejdere i Ivigtut en kort tid og der havde truffet . grønlændere fra Arsuk. Dels drømmen om at vinde den rigdom, som jeg var lige ved at nå i Estland. Jeg troede, man havde masser af sin tid til rådighed i Grønland, at man gik meget på jagt og skød blåræve og isbjørne, og jeg havde truffet aftale med min ven i Barcelona om at sende ham skindene og dele ud- byttet! Jeg blev lidt nedslået, da direktør Daugaard-Jensenw (fig. 2) forklarede mig det vigtigste om monopolstyret og for- talte, at man ikke kunne tage monopol- varer hjem, ikke engang dem man selv skød. Men vi var ikke bundet for nogen tid, fik at vide, at vi kunne rejse tilbage med samme skib, hvis vi ikke syntes om forholdene. Gagen var dengang — som nu — ringe. Man fik at vide, at det var utroligt billigt at leve i Grønland. Så vi tog alligevel glade afsted med tanken om at blive der højest et år. Da vi kom til Egedesminde d. 21. juni 1923, så det straks trist ud. Det sneede på midsommerdagen. Vort hus var fyldt med to bortdragende familier og nye gæster, så der ingen plads var til os, og vi 55 [4] Fig. 2: Dkektor for Gronlands Styrelse/«« Daugaard- Jensen. Malet -åfjo/js. Clob, billedet hang oprindeligt på Gronlands Styrelses direktorkontor, findes i dag i Dansk Polarcenter. __ traf 'underlige' mennesker blandt de første danskere vi mødte. Vi ville meget hurtigt tilbage. Men inden få dage faldt vi til. Den væsentligste grund var at vi som naboer havde provst Knud Balle11, som fra første dag viste os megen hjælp og venlighed. Provst Balle var et af de største menne- sker jeg har truffet, en sjælden ædel og opofrende mand. Den samme ven af danskere som af grønlændere. Jeg kom til at rejse meget sammen med provst Balle i den elendige lille motorbåd og i hundeslæde. Han lærte mig at forstå grønlænderne, og jeg kom hurtigt til at holde af dem som han. Jeg indså hurtigt, at det var forkert at sende unge uerfarne læger til Grønland, hvor de var alene med alle lægelige op- gaver (fig. 3). Vi havde hver et sygehus og et stort distrikt at passe. Vi skulle be- kæmpe tuberkulosen, der dengang som nu var uhyggelig stærkt udbredt. Kun een af os, dr. Saxtorph12, havde uddan- nelse som tuberkuloselæge. Vi skulle fo- retage alle nødvendige operationer uden i forvejen at være trænede. Få dage efter ankomsten havde jeg min første større operation. En gammel fanger havde et mægtigt hernia femoralis (lårbrok). Min forgænger havde gemt operationen til mig, fordi han troede, jeg var vant til at operere. Mærkeligt nok lykkedes operationen og manden kom sig. Dengang som nu burde det være for- langt, at de læger, som tog til Gronland, måtte have nogle års uddannelse efter deres embedseksamen for at kunne gøre et forsvarligt arbejde deroppe. Der blev hurtigt meget at gøre. Først og fremmest med tuberkulosen. Og det var gennem alle årene temmelig håblost, fordi hele lægeorganisationen var for dårlig. Der var for få og for uerfarne læger i Grønland. Sygehusene var, og er endnu, for små og uegnede. Det var umuligt at isolere hovedparten af de smittefarlige tilfælde vi fandt. Grønlæn- derne var fattige, havde elendige huse, og smittefaren i husene var umulig at bekæmpe13. Jeg kom hurtigt i gang med at fore- tage en undersøgelse af den samlede be- folkning med henblik på tuberkulosens udbredelse for at skrive om det i Læge- tidsskriftet og prøve at slå til lyd for for- bedringer. Men dette arbejde er aldrig gjort færdig af mig. Papirerne ligger 56 [5] Fig. 3: Laurent fotograferet omkring det tidspunkt, hvor han kom til Grønland forste gang. endnu i rnine kasser og venter på at fuldføres, hvis jeg engang får tid og energi til at gøre det, og hvis jeg tror, at det kan have nogen interesse nu efter så mange år. Kort tid efter vi kom til Grønland kom medicinaldirektør Gabriel Tryde14 til Grønland sammen med den første rigs- dagsdelegation for at studere forhol- dene nærmere og hjælpe på dem. Nogle gode resultater kom også ud heraf. Der blev i de nærmest følgende år bygget flere nye, gode, men for små sygehuse. Og mit 'sygehus' i Egedesminde blev forbedret. Det var kun et gammelt gæstehjem, der var uegnet til syge. Jeg foreslog at bygge et helt nyt og ordent- ligt sygehus, men fik at vide, at andre sy- gehuse trængte mere, så jeg måtte nøjes med at lade det gamle nedrive og bygge op i noget udvidet form. Det blev ikke godt, men det var dog en forbedring15. Grønlænderne var lette at komme i kontakt med. De var venlige, smilende, hjælpsomme og gæstfrie. Når jeg rejste med provst Balle, boede vi i deres huse, sov på briksen sammen med hele fami- lien, spiste af deres kødgryder og kom til at fole os hjemme blandt dem. Vi rej- ste med dem i deres konebåde med slæ- derne, når fjordene var åbne. Og vi blev fyldt med taknemmelighed og beun- dring når de hjalp os i vanskelige rejse- forhold. Jeg lærte det første år så meget grøn- landsk, at jeg kunne klare almindelig samtale og også derved komme dem Fig. 4: iMnrent's soster. Igms, der fulgte ham dl Aasiaat/ Egedesminde. Senere gitt Hedemand. 57 [6] nærmere. Agnes (fig. 4) fulgte mig på mange rejser og hjalp mig altid. Grøn- lænderne holdt af hende. Vi forsøgte at gøre gengæld overfor dem ved at holde vort hjem åbent for dem, når de kom til Egedesminde. Det faldt os let og natur- ligt at se på grønlænderne som ligebe- rettigede og værdifulde medmennesker, måske fordi vi fra vort hjem var vant til at se på menneskelige egenskaber hos vore omgivelser, måske fordi provst Balle viste os et eksempel, som vi for- søgte at følge. Der tales så tit om 'den opofrende gerning' som danske gør i Grønland. Det passer måske for nogle, særlig for dem, der må sende deres børn til skole i Danmark og således undvære den dag- lige kontakt med deres nærmeste, eller for dem, som aldrig kom til at føle sig grønlænderne nær. Men for mit ved- kommende har livet i Grønland sam- men med grønlænderne været en glæde og berigelse. Jeg kom til at føle mig på den rigtige plads blandt dem. I 1925 havde Grønland en svær kig- hosteepidemi, som bortrev en stor del af børnene, også de større børn døde. Det var en svær tid for befolkningen. Jeg lærte at se, hvor stort grønlænderne bærer modgang. Det var et meget stort arbejde at rejse rundt i distriktet og for- søge at hjælpe de værst medtagne. Jeg boede i de huse, hvor de mest syge var, hjalp ofte med at holde nattevagt hos de svageste, tit kunne jeg kun hjælpe lidt og sad hos dem til de døde. Andre gange kunne vi ved god pleje redde de syge. Den taknemmelighed, som befolknin- gen visle mig i denne epidemitid, gjorde et dybt indtryk på mig. Permission 1927-30 Da jeg havde været i Egedesminde i 3!/: år, søgte jeg til Danmark på permission for at uddanne mig mere og vende til- bage som bedre læge. ^-Ignes blev gift få dage før jeg rejste hjem og hun rejste med sin mand til Jakobshavn. Jeg har altid været en dårlig økonom og kom i gæld til Grønlands Styrelse un- der opholdet i Egedesminde. Havde af- betalt en større studiegæld. Havde fort for stort hus og givet for meget bort. Jeg havde ventet at min gæld kunne vente med at afbetales til jeg kom til Grønland igen, således som andre gældbundne tje- nere i Grønland havde fortalt mig at skik og brug var, fordi de første år i Grønland var de økonomisk vanskelig- ste. Men da jeg kom til Danmark, med- delte Styrelsen mig, at jeg straks måtte betale hvad jeg skyldte. Jeg måtte så låne beløbet, ca. 5.000 kr., betale 700 kr. i renter og havde så ikke en øre at råde over. I stedet for at tage en dårlig lonnet eller ulønnet uddannelsesplads straks, måtte jeg tjene så meget som muligt og tog forskellige vikariater for læger i pro- vinsen. Næste år kunne jeg så tage min turnus på Kommunehospitalet i Aarhus og blev derefter reservelæge på Amtssy- gehuset i Hornsyld hos den dygtige overlæge Thorborg, hvor jeg blev l Vi år. Jeg ville have søgt mere uddannelse, men havde påtaget mig forskellige for- pligtelser for at hjælpe nærtstående. Derfor måtte jeg igen søge vikariater, som betaltes bedre end kandidatpladser. Jeg blev vikar for Stiftslæge Hoppel(> på Vallø og blev der til foråret 1930. Så søgte jeg tilbage til Grønland. 58 [7] Fig. 5: Qaqortoq/Julianehaab sygehus i 1930-erne. Liggehallerne opfort i 1933-34. Foto ved Ulf Gad, udlånt af Helge Sdmlt^-I Jeg ville have været tilbage til Egedes- minde, men fik at vide, at pladsen var optaget. Man ønskede mig ansat i Juli- anehaab, hvis læge dr. E. Bay-Schmidt^1 nu rejste hjem for godt. Jeg fik samtidig at vide, at hvis jeg ikke passede min ger- ning, således at Styrelsen og befolknin- gen blev tilfredse med mig, ville jeg blive forflyttet eller hjemkaldt. Der var særlige forhold i distriktet som dengang gjorde sig gældende, så jeg tror ikke det var min tidligere gerning man havde været utilfreds med. Men alligevel var det en hård afskedssalut, som Styrelsens lægekonsulent18 gav mig. Desværre havde jeg fra den tid et dårligt forhold til lægekonsulenten. Vi forstod ikke hinan- den som læger og mennesker, og det forbitrede gennem årene mange timer og dage for mig og var til skade for mit arbejde. Jeg følte mig i de følgende 10 år tilsidesat og misforstået i min lægelige gerning, fik ikke medhold i mine forsøg på at forbedre forholdene. Qaqortoq/Julianehåb 1930-39 Det var en stor forandring at komme fra Nordgrønland til Sydgrønland. Her var ingen slædekørsel om vinteren, da kli- maet ikke egnede sig. Alle rejser foregik i lægebåd hele året. Om vinteren var det meget besværligt, tit endnu vanskeligere om foråret, når storisen lå omkring ky- sterne. Distriktet var meget stort og fol- kerigt19. Der boede 4.000 mennesker mod 1.700 i Egedesminde distrikt. Men jeg havde som den eneste læge i Grøn- land en reservelæge. Sygdommene var som i Nordgrønland. Tuberkulosen er også her uhyggelig udbredt. Sygehuset dårligt2" (fig. 5 og 6). Der var dengang ikke røntgeninstallation på noget syge- 59 [8] Fig. 6: Kig gennem sygestuerne på Qaqortoq/Juliane- haab sygehus. Futu ved. Erik Bay-Scbmidt, udlånt af Helge Schult^Lonntsgn. hus i Grønland. Først i december 1934 tog jeg det første apparat i brug i Styrel- sens Grønland (fig. 7). Jeg havde en me- get dygtig reservelæge i dr. Ulf Gadn, som var uddannet i tuberkulosebehand- ling. Han var mig en fortræffelig hjælper med at få undersøgelserne og senere be- handling vn.&åpnenmothorax (luftindblæs- ning)22 i gang. Det var også i Julianehaab let at komme i forbindelse med grønlæn- derne. De var her mere udviklede end i Nordgrønland, havde bedre skoler og havde dygtige danske ledere, først og fremmest kolonibestyrer P. Ibsen23, som har betydet meget for befolkningens økonomiske fremdrift. Fåreavlen var godt i gang, påbegyndt af Lindemand Wii/soe24, og til stor gavn for grønlæn- derne. Der var nu oprettet Sysselraad i Grønland, et samarbejde mellem de danske embedsmænd og kommune- råds for mændene, som altid var grøn- lændere, for at ophjælpe erhvervet og de sociale forhold. Dette arbejde var under kolonibestyrer Ibsens ledelse af stor be- tydning, først og fremmest for at få grønlænderne med i fremdriften af de- res land. Jeg tog megen del i arbejdet, fordi jeg ret hurtigt lærte befolkningen personligt at kende. Lægearbejdet var meget krævende både tidsmæssigt og opgavemæssigt. Hg. 7: Det allerførste røntgenbillede som Laumil og CyCWtogi forening i 1933 med Gronlands første røntgenapparat. Foto udlånt af Helge Schult^l .arentsyn. 60 [9] Både med hensyn til tuberkulosearbej- det og det operative, og ikke mindst med at bekæmpe de veneriske syg- domme, som var og er meget udbredte. Jeg rejste meget og fik hele befolknin- gen undersogt for tuberkulose i løbet af nogle år, fik skrevet et arbejde herom i Ugeskrift for Læger25 senere, men her- om mere. I 1934-35 havde vi en udbredt epi- demi af streptococlidelser, begyndende som skarlagensfeber, senere med rosen, lungebetændelse af særlig svær art, hjer- tesækbetændelse (pericarditis purulentd), gigtfeber. Vi måtte tage børneskolen i brug som hjælpehospital og var overbe- byrdede med arbejde i flere måneder. Jeg beskrev denne epidemi i Nordisk Tidsskrift for Medicin26. Selvom grønlænderne i Julianehaab var mere åndeligt udviklet end i Egedes- minde, var de langt tilbage i økonomisk udvikling. Husene var lige så dårlige som nordpå, det var vanskeligt at få fi- skerne til at bruge motorbåde, de fi- skede mest: fra kajak. Der var megen fat- tigdom, særlig i Kap Farvel distriktet. Tuberkulosebekæmpelsen var også i dette distrikt nærmest et slag i luften på grund af fattigdom, for lille sygehus, for få læger og sygeplejersker. Jeg forsøgte flere gange en forsvarlig udvidelse af sy- gehuset, men blev afvist af Styrelsen ef- ter lægekonsulentens indstilling. Han fandt, at jeg indlagde for mange patien- ter og at hospitalsbehandling ikke var det, man skulle sætte for meget ind på foreløbig. Dette var det officielle svar på mit forsøgpå tuberkulosehjælp i 1938! Hvad vi kunne gøre under disse for- hold mod tuberkulosen var at indlægge så mange patienter med smitsom tuber- kulose som der var plads til på sygehu- sene. Der var nemlig et lille sygehus med en dansk sygeplejerske i Nanor- talik også, men der var ingen læge den- gang. Hvem der havde mulighed for hjælp med pneumothorax eller lignende blev behandlede, andre blev blot iso- lerede og lindrede. Jeg havde ved de første af disse operationer aldrig set en sådan operation foretaget, og havde i det hele taget ikke den uddannelse i be- handlingen, som var krævet. Jeg læste så meget herom, som jeg kunne få tid til, foretog mange obduktioner og gjorde mine første operationer på 'obduktions- stuen', sygehusets badeværelse. I ca. 1934 blev kredslægestillingen i Godthåb ledig. Jeg søgte stillingen og mente jeg efter min tid i Grønland og mit arbejde måtte være selvskreven til den. Der var også den fordel ved denne stilling, at man tjente en del mere, dels et årligt honorar for kredslægegernin- gen, dels et ikke ubetydeligt årligt beløb ved at undersøge fremmede skibsbesæt- ninger, som kom til Grønland for at fi- ske. Jeg fik imidlertid meddelelse fra Styrelsen om, at man ønskede at jeg for- blev i Julianehåb, hvor man fandt, at jeg egnede mig for gerningen, og man ville da søge at skaffe mig et personligt årligt tillæg, fordi mit distrikt var langt det største og derfor krævede mere arbejde og større ansvar. Jeg blev så i Juliane- haab og fik et 'personligt ikke pensions- givende tillæg' på 1.200 kr. årligt. Dette tillæg har jeg endnu som det eneste sådant lægetillæg i Grønland. Og den anerkendelse er jeg selvfølgelig glad for. 61 [10] 11933 blev jeg valgt til medlem af den grønlandske 'Rigsdag', Landsrådet, som det eneste danske medlem der endnu har været i Sydgrønland. Magister M.P. Porsild er det eneste danske medlem i Nordgrønland. Jeg var overrasket og taknemmelig for denne tillid til mig fra grønlændernes side. Her var jeg så med- lem i 6 år. Under skarlagensfeber-epide- mien kunne jeg ikke rejse til landsråds- mødet i Godthåb på grund af lægearbej- det, og i 1938 heller ikke, fordi jeg stu- derede tuberkulose i Italien. Arbejdet i Landsrådet var meget interessant. Det var ikke egentlig politisk, mere socialt. Jeg så hvor udviklede mange af grønlænderne var til at tage arbejdet op for deres lands udvikling. Hvad jeg særligt tog mig af, var at skaffe bedre hjælp for de syge, særlig de tuberkuløse. Jeg forsøgte at skaffe dem lignende Fast understøttelse som tuberkuløse i Dan- mark, men det blev afslået af Ministe- riet. Der kunne skaffes invalideunder- støttelse til krøblinge, men ikke til kro- niske invalider som de tuberkuløse. Lidt hjælp, men altfor lidt, opnåedes ved en bestemmelse om, at de beløb, som kommunerådene udgiver 'til bekæm- pelse af tuberkulosen' kunne blive re- funderede af Landskassen. Men det var ikke den hjælp, jeg havde håbet, og den viste sig vanskelig at få kommunerådene til at gennemføre, og de beløb som an- vendtes efter de gældende bestemmel- ser var for små og hjalp kun lidt. Under den første del af mit ophold i Julianehåb var min mor hos mig i alt tre år og styrede mit hus til gavn og glæde for mig og for vore mange grønlandske og danske gæster. Søster Agnes og hen- des mand boede i flere ar i den tid i Juli- anehåb, hvor Hedemand gjorde tjeneste som assistent og bestyrer. Det var en stor glæde både at have sin mor og sin søster i samme by, hvor man boede. Vi havde to gode hjem som stod hinanden nær, og jeg følte det som de lykkeligste år i Grønland. Blandt de medarbejdere jeg har haft i Grønland, har den betydeligste været den grønlandske jordemoder Mane KJeist27, som er uddannet i København. Hun var en overordentlig dygtig kvinde, som forstod sin gerning og forstod at oplære sygehusets elever til den. Hun kendte sine landsmænd til bunds og var altid en udmærket hjælp både i arbejdet på sygehuset og i byen og har givet mig mange gode råd til forståelse af befolk- ningens tarv. Ved Julianehaab oprettedes en efter- skole, en kostskole for drenge efter endt kommuneskolegang. Den blev i de før- ste år ledet af forstander Alf'Bjerge2*" på en udmærket måde. Her har jeg gennem årene undervist eleverne i sundhedslære og haft glæde af det. Flere af eleverne er blevet mine venner indtil nu. Bjerge og hans kone blev mine nærmeste venner deroppe. Tyskland- Italien - Libyen 1938-39 I efteråret 1937 rejste jeg atter hjem på permission. Jeg havde nu fået mine øko- nomiske forhold i orden, havde lagt lidt til side og ville ud at rejse, bade for at se nye egne og for at studere. Jeg mente, at jeg ligeså let, eller måske lettere, kunne studere i udlandet end hjemme, hvor det efterhånden som jeg var blevet æl- 62 [11] dre, var blevet vanskeligt at kunne få en uddannelsesstilling. Jeg havde et par år tidligere i Grønland truffet en fransk geograf og skibsmægler M. Breugnot fra Bayonne. Han havde inviteret mig til at besøge sig og ville gennem sin sviger- søn, som er læge, skaffe mig ind på et sanatorium, i Pyrenæerne. Jeg rejste så i februar 1938 i bil sam- men med min ven kolonibestyrer E. Ve- del2'\ først dl Berlin, hvor jeg gennem tyske rejsende i Grønland fik forbin- delse med dr. Badecker, som bl.a. har konstrueret typen på det røntgenappa- rat jeg brugte i Grønland. Han skaffede mig adgang til et stort sanatorium uden- for Berlin, hvor jeg overværede tuber- kuloseoperationer i to uger hos fremra- gende operatører. Rejsen fortsatte dl Tjekoslovakiet og Ostrig og videre til Schweiz, hvor jeg i Davos studerede hos overlæge Stockelog ligeledes så mange operadoner. Der- næst til Sydfrankrig, hvor M. Breugnot havde ordnet et studieophold på sana- toriet Beaulieu, hvor jeg blev i 3 mdr. og studerede forskellig tuberkulosebe- handling. Overlægen havde gode venner blandt de ledende tuberkuloselæger i Paris, og her studerede jeg så videre i den næste måned på forskellige hospita- ler og sanatorier. Derpå tog jeg tilbage til Danmark i den hensigt at tage til Grønland for at deltage i landsrådsmødet i Godthaab. Men da jeg skulle op og tage afsked med direktør Daugaard-Jemen modtog jeg i forkontoret et ekspresbrcv, som tilbød mig at tage på studierejse på Italiens største tuberkulosehospital Instituto Forlanini. Det var Italiens hensigt dengang at gøre Instituto Forlanini internationalt kendt og berømt, og derfor tilbød den italienske regering et antal tuberkulose- læger fra mange lande til et gratis op- hold på Instituto i nogle måneder for at lægerne kunne gøre sig bekendt med de italienske metoder indenfor tuberku- losebekæmpelsen. Pladsen havde vist været tilbudt dr. U. Gad, men han kunne ikke rejse og henviste til mig. Jeg talte med direktør Daugaard-Jensen om sagen, og han var straks stemt for at jeg tog af- sted. Han sagde, at Styrelsen kunne øn- ske det, og at det rimeligvis ville have stor betydning for mit fremtidige ar- bejde i Grønland. Jeg havde tidligere i Julianehåb i 5 måneder været daglig sammen med en italiensk meteorologisk ekspedition som arbejdede der under Balbos^ for- mations flyvning over Atlanterhavet i 1933, havde lært noget italiensk og havde oprettet lægestation ved Juliane- haabsoen for det tilfælde Balbo skulle mellemlande i Grønland, som der var stor mulighed for. Lederen af ekspedi- tionen, senere general Emilio Draghelli blev min gode ven, og hos ham og sig- nora Draghelli havde jeg et hjem under mit 13 måneders ophold i Rom. Også den danske gesandt kammerherre Kruse^ viste mig megen hjælp og venlighed. Jeg vandt blandt italiernerne venner for li- vet. Instituto Forlanini havde dengang godt 2.000 patienter. Det blev ledet af professor Eugenio Åiorelli, en af Forlaninis elever og medarbejdere. Vi hørte fore- læsninger og deltog i det praktiske ar- bejde så meget vi havde lyst til. Jeg 63 [12] gjorde tjeneste som de italienske kandi- dater for at komme så godt ind i forhol- dene som muligt. Lagde mig særligt ef- ter teknikken og indikationerne for pneumothorax og pneumoperitoneum (luftindblæsning i underlivet) og efter dyrkning af tuberkelbaciller. Alt foregik på italiensk, også de daglige forelæsnin- ger, så vi lærte meget af sproget. Der var godt system i hele arbejdet. Den mest interessante af professorerne var Mo- na/di, som netop da udviklede sin be- handling af lungekaverner med dræ- nage. Jeg studerede denne nye behand- ling omhyggeligt og anvendte den se- nere i enkelte tilfælde i Grønland. En anden af professorerne, l'Eltore, fik mig til at påbegynde udarbejdelsen af mine tuberkuloseundersøgelser fra Julianehaab distrikt. Jeg fik skrevet et lille arbejde over det og fik det oversat til italiensk til Istitutoa Annali, — men så kom krigen og jeg ved ikke mere om det. Vi udenlandske læger foretog under Morellis ledelse en længere rejse i Nord- italien for at se andre store sanatorier, bl.a. den nye store rekreationsby ved den schweiziske grænse, hvor der blev gjort plads til 3.500 tuberkuløse. Den 6 uger lange juleferie benyttede jeg til en rejse i Tripolis for at se koloniliv under andre forhold end de grønland- ske. General Draghelli gav mig brev med til Tripolis' generalguvenør Balbo, som modtog mig på slottet, takkede for den hjælp og gæstfrihed jeg havde vist hans folie i Grønland og forærede mig en rejse med bil 700 Ion ned i Tripolis til grænsebyen Gadames32, kaldet Grke- nens Perle. Jeg fandt at italiensk koloni- sationsarbejde var fremragende, og at der blev gjort meget for at hjælpe den indfødte befolkning, ikke mindst på det sanitære område. Jeg lærte flere arabere at kende og klarede det sproglige no- genlunde på italiensk. Bl.a. besøgte jeg en arabisk fyrste Caramanlii hans hjem i byen Tripolis. Det var helt udstyret som en elegant italiensk eller fransk lejlighed. Fyrsten gav mig i de nærmeste dage sin fætter som ledsager til at besøge slæg- tens gamle slot og moske og andet se- værdigt i byen. Jeg besøgte også det ita- lienske tuberkulosehospital i byen og et andet i Horns ved Store Sirte, også der udførtes et godt arbejde. Jeg kom til at holde af Italien og itali- enerne. Det er mit indtryk, at når muren er brudt til nærmere forbindelse, og har man først vundet en italiener som ven er han ens ven for livet. Min allerstørste oplevelse i Italien blev imidlertid mødet med min gamle lærer professor Knud Faber^, som var på besøg i Rom og opsøgte mig på Insti- tuto. Pro f. råber ville have nogle oplys- ninger af mig om tuberkulosen i Grøn- land. Vi var sammen i flere dage, først i Rom og senere i Firenze. Pro f. Faberbe- søgte Instituto og blev hyldet som en af verdens store læger, som også indenfor tuberkulosen havde gjort en stor og be- tydningsfuld gerning. Under prof. F'ubers ophold lod prof. Morelli mig holde et fo- redrag om tuberkulosen i Gronland. Prof. Faber opmuntrede mig til fortsat arbejde i Grønland. Siden har prof. Fa- ber været min gode ånd og har tit vejledt og hjulpet mig. I slutningen af juli 1939 rejste jeg til- bage til København. Ved professor Fa- bers hjælp fik jeg understøttelse på 2.000 64 [13] Fig. 8: Laurent\ Qaqortoq/lulianehaab, soger tuberkel- baciller i mikroskopet. kr. fra Nationalforeningen til Tuberku- losens Bekæmpelse og rejste på dem til Grønland for at fortsætte mine under- søgelser. Styrelsen gav mig fri rejse, men ville ellers ikke hjælpe mig, jeg måtte stå udenfor nummer og havde ingen gage. Undersøgelserne blev gjort med hjælp og venlighed fra den vikarierende di- striktslæge i Julianehaab, Gustav Berg1^. Jeg stetoskoperede endnu engang hele distriktets befolkning og fik byen Juli- anehaabs samlede indbyggere røntgen- undersøgt (fig. 8 og 9). Medens jeg var på rejse i Kap Farvel distriktet, udbrød krigen, vi fik det først at vide nogle dage senere, da vi kom til Nanortalik. Medens jeg var på denne private 'Ex- pedition' i Grønland brændte Mors hus i Olstykke og det meste af mine ejendele og en del af mit tidligere undersøgelses- materiale gik op i luer. Mor havde selv ladet sit hus bygge, men tabte ikke mo- det, og næste år stod et nyt hus på den gamle plads. De følgende vintermåneder var jeg tilbage i København og udarbejdede mit indsamlede materiale. Krigen 1939-45 Jeg kunne stadig ikke få nogen hjælp hos Grønlands Styrelse til at bearbejde mit materiale, så vidt jeg har kunnet op- spore det på grund af modstand fra lægekonsulentens side. Jeg måtte leve af hvad jeg fik i erstatning fra brandforsik- ringen og måtte opsætte at købe klæder til bedre tider. Fig. 9: Latu-ent arbejder med sit videnskabelige materiale. 65 [14] Jeg fik arbejdet udfort i for stor hast, havde ikke råd til at engagere tilstrække- lig hjælp. I marts fremlagde jeg arbejdet i tuberkuloseselskabet og fik det senere trykt i Ugeskrift for Læger (se note 25), men det var efter jeg var vendt tilbage til Grønland og ikke kunne læse korrektur på det trykte. Der var flere udeladelser og misforståelser. Arbejdet var kun tænkt som begyndelse på et større værk, som jeg da dengang påtænkte at udar- bejde til en doktordisputats, men på grund af ny nægtet forståelse og støtte fra Styrelsen måtte opgive. Jeg gik atter den vinter på tuberkulosestationen og lærte røntgendiagnostik hos overlæge Wlnge1^ og på Statens Seruminstitut, hvor jeg lærte fremstilling af BCG-vac- cine36 og dennes anvendelse. Jeg forsøgte at få Styrelsen til at gå med til at give mig en ekstra lægeassi- stent eller sygeplejerske, så jeg kunne begynde BCG-vaccination i Julianehaab Distrikt. Jeg havde fået 5.000 kr. gen- nem Kapt. Einar Mikkelsen*1 til hjælp til dette arbejde. Pengene blev indsat på mit navn i Grønlands Styrelse; de skulle bruges til at betale den ekstra syge- plejerske, da Styrelsen ikke ville betale hende. Styrelsen, og først og fremmest læge- konsulenten, var imod at jeg kom i gang med dette arbejde og gav mig et hårdt afslag få dage før jeg rejste tilbage til Grønland. Jeg havde da, efter at have modtaget tilsagn om de 5.000 kr. enga- geret min gamle udmærkede sygeplejer- ske frk. Hammer til arbejdet. Nu måtte jeg meddele hende, at planen måtte op- gives, og jeg betalte hende af min egen lomme to måneders sygeplejerskegage. Så rejste jeg atter til Grønland den 31. marts 1940. Det så truende ud for Dan- mark i de dage, men vi havde alligevel ikke troet, at tyskerne ville besætte Dan- mark få dage efter. Da jeg efter krigen kom tilbage til Danmark og havde ventet at mine 5.000 kr. havde trukket gode renter, fik jeg at vide, at kapt. Mikkelsen — uden et ord til mig — og så vidt jeg kan se, uden lovlig adkomst, under krigen havde taget alle mine penge tilbage og brugt dem til et billedværk om Grønland! Jeg fik aldrig nogen officiel meddelelse om denne transaktion, fik bare at vide af kapt. Mikkelsen, at det havde været nødven- digt for dem at bruge disse penge til bil- ledværket. Jeg gjorde aldrig noget ved sagen, bed skuffelsen i mig. Men den sidder der endnu. Jeg rejste op med S/S »Julius Thom- sen«, Kapt. Jobs. Nielsen1*. Vi gik langs Norges kyst, så mange tyske tillukkede 'kulskibe' indenfor skærene lige op til Bergen. Herfra gik vi vestover 7. april, blev samme dag prajet af et engelsk krigsskib og beordret prisemandskab ombord og måtte sejle til Kirkwall på Orkneyøerne tæt ved Scapa Flow. Her kom vi ind d. 9. april og hørte i radioen om Danmarks besættelse af tyskerne, et ondt budskab. Vi måtte blive i Kirkwall i 7 uger uden at komme i land. Vi så dagligt lyshavet fra søgelysene ved Scapa Flow under fiyverangrebene fra tyskerne. Vi var 69 mand ombord på det lille skib, men alle holdt humøret oppe. Vi var gode kam- merater. Endelig kom vi afsted igen, med en- gelsk og dansk flag. Medbragte den lige 66 [15] udnævnte canadiske konsul39 for Grøn- land, havde 'prisemandskab' ombord. Vi lå i Reykjavik havn en dag for at land- sætte engelske officerer, men kom ikke i land. Vi nåede Ivigtut midt i juni40, samme dag som det første amerikanske og ca- nadiske skib var kommet til Grønland medbringende den amerikanske konsul Penfie/d41 og Canadas vicekonsul Erling Porsild42. Begge skibe bragte forsyninger med til Grønland. Dagen efter kom lægebåden fra Julianehaab og hentede mig. Der var megen is ved kysten, så det sidste stykke måtte vi gå hjem. Gustav Berg var stadig læge ved Julianehaab, men rejste kort tid efter til Jakobshavn. Han havde gjort et dygtigt og energisk arbejde. Ledelsen af Grønland var hos lands- fogederne Axel Svane4^ og Eske Brun44, og de ledede godt. De fleste af os syntes vist, at ledelsen var bedre på den måde end den nogensinde havde været fra Danmark. Afgørelserne faldt hurtigt. Vi fik gode forsyninger fra Amerika, først og fremmest mærkede vi den store forbedring at vore tranlamper blev af- løst af petroleumslamper, som vi havde sukket efter i mange år. Også mange af vore daglige forsyninger bragte nyt og godt til os, både indenfor fødevarer, møbler og tøj. Forsyningerne var som regel rigelige. Indenfor lægevæsenet fik vi meget som var nyt for os. Medicin med andre navne, som det tog tid at kende. Nye instrumenter, godt inventar. Vi fik vore fornuftige rekvisitioner ef- terkommet af den danske ledelse ved energisk og kyndig medhjælp af direktør Tage Nielsen4^, New York, som overtog stillingen som handelschef for Grøn- land. Arbejdet i Grønland gik omtrent som det gik før, men der var en tydelig øko- nomisk fremgang at se. Befolkningen fik større betaling for arbejde og fisk. Lægearbcjdet gik også nogenlunde som før. Men i Julianehaab distrikt fik vi en værdifuld lægelig hjælp fra den ameri- kanske hovedbase Bit-tie West One, som oprettedes ved Narsarssuaq i Tunugdli- arfikfjorden. Her byggedes hospital, hvor der var dygtige læger, tit speciali- ster. Jeg bragte jævnligt patienter med vanskelige lidelser derind og fik dem be- handlede. Ligeledes fra de besøgende Coast Guard skibe fik vi jævnligt hjælp i form af medicin, som vi manglede. Jeg fik således fra et Coast Guard skib vel- villigt overladt Penicillin som var det første der blev anvendt i Grønland, og anvendt to år før det indførtes i Dan- mark. Capt. C. W7. Thomas41* , som en tid var leder af Coast Guard i grønlandske farvande, forærede lægebiblioteket en række af de nyeste medicinske hånd- bøger, som vi trængte meget til. Gaven var fra Thomas og frimurerne ved basen. Hidtil havde vi måttet betale hver bog vedrørende vor gerning selv. Amerikanerne var storartede ved Grønland under hele krigen. De over- holdt deres aftaler med den danske le- delse. De var hjælpsomme og gæstfrie og var kærkomne gæster hos os, når der var lejlighed. Jeg kom i nærmere berøring med amerikanerne end de fleste i Juliane- haab, dels ved mine besøg med patien- ter, og når jeg var på lægerejse i fjorden, dels fordi jeg havde overtaget ledelsen 67 [16] af Grønlandsk Husflid. Amerikanerne købte alt hvad vi kunne fremskaffe. Pri- serne var gode, så grønlænderne tjente føleligt mere end tidligere. Vi fik god støtte af Eske Brun til at komme i gang. Vi afbetalte hurtigt dette lån og havde et meget stort overskud til husflidsfor- eningens bestyrelse i København efter krigen. Det var søster Agnes som tog ini- tiativet til oprettelsen af Grønlands Husflid i 1938. Jeg så den grønlandske base udvilde sig fra den dag pladsen blev opmålt, så den fænomenale hastighed, hvormed fjeldlandet blev planeret ved sprængnin- ger og bulldozere til en stor flyveplads. Så huse blive bygget på få dage, et stort moderne hospital rejste sig. Et kajanlæg blev anlagt på få måneder, så stort at de største skibe kunne fortøje ved det og mindre skibe ligge sikkert i den indre havn. Et anlæg som måske kan blive forbillede for havneanlæg i Grønland når der kan skaffes penge og forståelse til det. Agnes blev i efteråret 1941 syg af svær lungebetændelse i Godthåb. Jeg fik lej- lighed til at rejse derop og se til hende, nåede først derop, da sygdommen var omtrent overstået. Vi havde den værste rejse jeg har oplevet ved Grønland. Det var storm, og det tog 5 dage at gå fra Ju- lianehaab til Ivigtut med 'Hans Egede', derfra gik det godt til Godthaab. Agnes var kvik, og vi var glade for at ses igen. Det var som for år tilbage. Ag- nes var oppe den sidste dag jeg var der og vi spillede og sang vore yndlings- sange. Det så ud til at Agnes var helt rask igen. Agnes og Thorvald havde igen deres smukke hjem gæstfrit åbent for alle. Men næste forår blev Agnes syg igen. Det var en hjertelidelse, som muligvis udvildede sig efter lungebetændelsen. Agnes havde en god ven og læge i dr. Saxtorph som nu var kredslæge for hele Grønland. Jeg fik mange breve og tele- grammer fra Agnes og blev holdt under- rettet om sygdommens gang. Jeg for- stod det var meget alvorligt og ville gerne have været op hos Agnes. Men ar- bejdet i Julianehaab var vokset i de sid- ste år. Jeg havde for ringe og for lidet kvalificeret hjælp at overlade de mange patienter til. Jeg følte, at jeg ikke kunne forlade de mange for den ene, selvom denne ene var min nærmeste ven i livet. Agnes var sengeliggende i månedsvis. Om efteråret blev sygdommen for- værret, der var perioder, hvor alt håb syntes borte, men bedringer indtraf. Ag- nes skrev til mig til kort før hun døde. I den sidste tid fik jeg daglig telegrammer. Agnes kaldte på mig. Og hun følte jeg var på vej. Men det var kun tankerne som rejste. Vi var i november. Det var umu- ligt at rejse. Det var en uhyggelig stem- ning at gå i. Jeg vidste at Agnes kun havde kort tid tilbage. Og alligevel var det svært, da Thorvalds telegram kom 6. november: Agnes er ikke mere. Agnes havde kort før skrevet sit sidste farvel til os nærmeste, ubehjælpsomt og skønt. Dette brev, få linier skrevet med vaklende skrift og med bogstaverne i virvar er det dyreste papir jeg ejer. Det skal følge mig som Agnes gjorde det. Til minde om Agnes oprettede Thorvald og jeg et legat, som bærer hendes navn og som skal anvendes 'Til Gavn og Glæde for Grønlændere'. 68 [17] Da jeg besøgte Agnes i november 1941 var jeg til middag hos konsul Pen- fteld den aften Pearl Harbour blev bom- barderet af japanerne og Amerika ind- trådte i krigen. Efter middagen bad jeg Penfield om at åbne for radioen for at høre amerikansk musik — men vi kom lige ind i udsendelsen om bombarde- mentet. Det var smukt og beundringsværdigt at se grønlændernes trofasthed mod Danmark under adskillelsen. Rygter, der senere kom frem i Danmark om, at grønlænderne ville under Amerika i ste- det for Danmark er ligeså grundløse som rygterne om at Amerika ville 'hugge' Grønland. Der blev indsamlet af grønlændere og danske til Danmarks genopbyggelse. Hertil gav vi alle. Der blev også på dansk initiativ indsamlet til køb af en bombeflyver til de allierede til at bombe Tyskland. Denne indsamling var jeg imod og reagerede overfor. Ikke fordi jeg ikke hadede tyskerne, for det gjorde jeg, efter alt det onde de gjorde mod Danmark og andre lande. Men jeg mente, at det var en demonstration af danske i Grønland, som let kunne bringe repressalier fra tyskernes side mod Danmark, og at dette ville være værre end hvad bomber kunne gøre mod Tyskland. Desuden ville der aldrig blive penge nok indsamlede til en flyve- maskine, men kun til en lille del af en. Jeg kunne se det nationale sindelag, som lå bag opråbet til indsamlingen, men jeg kunne ikke følge det. Jeg holdt møder med danske venner i Julianehaab og vi blev enige om at give et forholdsvis stort beløb til Amerikas Røde Kors. Dette blev af nogle udlagt som unatio- nalt fra min side. Anden forklaring end ovenstående kan jeg ikke give. Freden og efterkrigsårene 1945-50 Da meddelelsen om tyskernes overgi- velse i Danmark kom den 4. maj 1945 lå jeg i havnen ved Bluie West One. Vi havde haft en lang besværlig rejse. Jeg lå og sov, da vor gode danske ven 'Snus'- Jensen, som var chef i Coast Guard og havde tjeneste i havnen, kom og kaldte mig over sin radio. Han havde lige hørt om overgivelsen og hørt Frihedsrådets tale. Han er gammel dansker fra Lemvig og har stadig en del af sit hjerte i Dan- mark. Det var rørende at se hans glæde over de store nyheder. Vi hørte så en ny udsendelse og fejrede festdagen sam- men. Danmark var igen frit. I de nærmeste dage fik vi de første te- legrammer hjemmefra Danmark, de of- ficielle og dem fra vore nærmeste. Fra Mor, som havde været trofast og skrevet under hele krigen til os, selvom Mor ikke kunne vide om brevene nogen- sinde nåede frem. Vi kunne modtage breve fra Danmark, men ingen sende tilbage. Den 5. maj fejredes Danmarks frihed i Julianehaab ved en stor fest, som grøn- lænderne havde taget initiativet til. Ikke fordi danskerne ikke ville det samme, men fordi grønlænderne var hurtigere i vendingen. Der blev holdt mange taler. Jeg holdt en af dem, vi var blevet opfor- drede af komiteen. Jeg holdt en tale for friheden i Danmark og i Grønland, talte specielt om frihedens betydning for grønlænderne. Jeg blev siden meget an- grebet af danske for den tale, fordi de [18] mente, at den var et angreb på danske i Grønland, specielt de nuværende. Det var den imidlertid ikke. Men den var måske for 'stærk' ved den lejlighed, og grønlændernes bifald og ytringer lige- ledes. Kort før befrielsen havde jeg haft min 50 års fødselsdag. Jeg ville ikke have no- gen fest og rejste nogle dage før på lægetilsyn i norddistriktet. Var på fød- selsdagen ved vor nordligste boplads Sarqamiut og inviterede mine venner der til middag på min motorbåd. Da jeg nogle dage efter kom hjem mødte jeg megen venlighed. Grønlænderne havde indsamlet ca. 300 kr. til mig foruden an- dre gaver. Jeg takkede dem og gav 200 til de 300 og gav grønlænderne hele be- løbet til 'forskønnelse af Julianehaab'. De har senere sagt til mig, at de ville bygge en ny bro over elven og at den skal opkaldes efter mig og hedde 'Lorå's bro'. Vi kunne nu søge om at komme hjem på permission til Danmark. Men jeg ville vente til næste år, fordi jeg var kommet sidst op i 1940. Sent på efter- året 1946 rejste jeg så tilbage til Dan- mark og var hjemme kort før jul. Det var en stor dag at se Mor og de nærme- ste igen. Mor boede stadig i sit lille hyg- gelig hus i mosen. Mor var nu over 79 og passede huset alene. Men jeg syntes det var for strengt for Mor og sørgede for, indforstået med Mor, at 'Mosely' blev solgt til Statsbanerne for 22.000 ler. kontant. Efter at der var udbetalt priori- teter og andet i huset, både til banken og til Einar og mig, delte Mor hele restbe- løbet mellem sine børn. Mor ville ikke eje noget selv! Mor var blevet optaget på det katolske Set. Annæhjem på Ama- ger, og der bor Mor stadig og er glad. Måske solgte jeg huset for billigt, måske handlede jeg for egenrådigt, som det er sagt mig. Men jeg syntes der matte handles hurtigt. Jeg fortsatte min uddannelse hos overlæge Winge på tuberkulosestationen og forsøgte samtidig at komme til Grønland allerede i foråret 1947 for at påbegynde BCG-vaccinationen. Men heller ikke nu kunne jeg vinde Styrel- sens øre. Jeg fik afslag igen. Men samme dag lod jeg mig engagere af Dansk Røde Kors til at lede en tuberkulosestation i Polen. Jeg var kommet på den sorte liste i Grønlands Styrelse, fordi jeg i somme- ren 1946 havde udtalt mig meget åbent til de danske journalister, som var der- oppe for at lære den danske offentlig- hed lidt af sandheden om Grønland at kende. Da journalisterne kom til Julianehaab som det sidste sted på rejsen, kom nogle af dem også til mig. Der var Lindskov- Hansen fra Politiken, Barfod fra Ber- lingske og Christiansen fra Land og Folk. Jeg viste dem det dårlige sygehus, for- talte om, hvorfor det var så dårligt. For- talte om de manglende læger i Grønland og om vor forgæves kamp for virkelig forbedring af forholdene. Disse udtalel- ser blev trykt i bladene hjemme kort ef- ter og vakte megen opsigt, vakte mod- stand indenfor Grønlands Styrelses em- bedsmænd. Jeg blev bombarderet med telegrammer om mine nedrige bagva- skelsen Senere viste det sig dog, at det var rigtigt, hvad jeg havde sagt og at det sammen med så meget andet har haft 70 [19] sin betydning for at offentligheden kunne forstå, at der måtte gøres noget effektivt for Grønlands ophjælpning. Da jeg altså ikke kunne få lov dl at ar- bejde for de opgaver jeg fandt var nød- vendige for Grønland, altså særligt in- denfor tuberkulosearbejdet, rejste jeg med Rode Kors til Polen. Vi rejste over Sverige-Gdynia-Wars2a\va, så ruinby- erne og det fattige arbejdsomme folk. Vi fik station i et af de mest medtagne distrikter i landet, resterne af byen Ma- kow nordfor Warszawa. Vi kom hurtigt i gang med at røntgenfotografere og calmettevaccinere befolkningen både i den by og omegnen. Det var et meget interessant arbejde, og polakkerne var lette og taknemmelige at arbejde iblandt. Jeg kom i nær forbindelse med flere ledende polakker og forstod, at kun et fåtal af befolkningen var kom- munister, hovedparten var det mod- satte. Det var meningen at jeg skulle være der et års tid, men allerede efter 3 uger styrtede jeg en sen aften på en bro og pådrog mig alvorligt kraniebrud. Jeg blev ført til det danske hospital i Makow og var bevidstløs i 10 timer. De første dage var meget kritiske. Der blev skre- vet om ulykkestilfældet i den danske presse, og Mor læste det netop på sin 80 års fødselsdag den 5. juni. Imidlertid havde jeg dog fået sendt Mor et tele- gram, som kom nogle timer før, og hvori der stod, at det gik godt fremad. Jeg la på hospitalet i to måneder og blev så fløjet hjem til Bispebjerg Hospi- tal hos min gode ven professor Foged47, som havde skrevet til mig og tilbudt mig at behandles hos ham. Der lå jeg de føl- gende fire måneder og var nogenlunde rask igen og rejste så på en kort ferie med Mor til Bornholm. Her havde jeg den glæde, at der kom telegram med lykønskning fra direktør Oldend^* i anledning af at jeg var ble- vet udnævnt til Ridder af Dannebrog. Jeg har aldrig brudt mig om ordener. Men alligevel var jeg blevet skuffet tidligere, hvor jeg havde ventet en påskønnelse som denne. Og nu efter modstanden gjorde det godt at se denne anerken- delse. Kort efter var jeg i audiens hos Kongen og takkede. Kongen var venlig og svarede 'Det var mig en glæde at give Dem den.' Få dage senere hørte jeg, at direktør Tage Nielsen var kommet til Danmark. Jeg gik for at hilse på ham og takke for hans gode hjælp under krigen. Jeg havde aldrig set ham før, men var kommet i brevveksling med ham og hans familie ved tilfældigheder. Tage Nielsen er direk- tør i Rederiet J. Lauritzen og leder den amerikanske afdeling...' Knud Rasmussens sidste Grønlandsdage En tildragelse, der gjorde et særligt indtryk på Laurent fra hans tid i Qaqortoq/Julianehåb var Knud Rasmussens to besøg i sommeren og efteråret 1933, på vej henholdsvis til og f rå op- tagelsen af filmen 'Palos Brudefærd^. Det blev jo som bekendt Knud Rasmussens sidste 'ekspedition' til Grønland. Da han passerede Qaqortoq/Julianehåb om efteråret på vejen hjem, var han dødeligt syg. Beretningen om Knud Rasmussens besøg er ikke medtaget i Laurent's levnedsskildring til ordenshistorigra- fen. Først i 1954, altså mere end 20 år efter begivenheden, nedfældede Laurent en kort øjen- vidneberetning om Knud Rasmussens sidste op- 71 [20] bold i QaqortoqfJulianehåb, set med den in- volverede distriktslages øjne. I betragtning af, at omstændighederne omkring Knud Rasmus- sens sidste sygdom og død har været genstand for så mange gisninger, må det være på sin plads her at bringe l^aurent's notat som det er fundet blandt hans efterladte skrifter, hånd- skrevet i et beskedent stilehæfte1*'. 'I sommeren 1933 kom Knud Rasmussen til Julianehåb på vej til sin 7. Thuleeks- pedition. Denne gang gik ekspeditionen til Angmagssalik Distriktet. Det var her filmen Talos Brudefærd' skulle optages og meg£t videnskabeligt materiale skulle indsamles. Opholdet i Julianehåb varede kun få dage medens udstyret blev losset over på de små motorbåde, som skulle føre Knud og hans ledsagere den lange vej rundt om Kap Farvel til bestemmel- sesstedet. Knud Rasmussen var som altid frisk og hjertevarm, festlig og kammeratlig. Der var ingen hoteller i Grønland endnu, alle tilrejsende måtte indlogeres hos by- ens borgere. De fleste boede hos kolo- nibestyreren, den kendte og skattede grønlandspioner Poullbsen. Før ekspeditionen drog af, holdt hr. Ibsen et strålende afskedsgilde for delta- gerne. Der var foruden Knud hans sø- kyndige leder kaptajn Gabd-Jørgensen^ og kaptajnløjtnant Wittrup Hansen. Der var den tysk-jødiske instruktør dr. ....... (som senere i Schweiz gjorde ende på sit liv for at undgå Hitlerismens forfølgel- ser)52 og den østrigske filmfotograf Wal- ter Traut. Ved afskedsfesten var Knud Rasmussen i sin bedste form. Han talte om pla- nerne for ekspeditionen og gav alle an- dre deltagere end sig selv æren for at så meget var udført. Det var et særkende hos Knud Rasmus- sen, at han altid holdt sin egen indsats i baggrunden og benyttede enhver lejlig- hed til at fremhæve andres fortjenester. Man ser det i hans bøger, såvel som vi hørte det af hans mund. Hvor forskel- ligt fra så mange andres egoistiske ad- færd! Vi var betaget af Knud Rasmussens energi, hans menneskelige styrke og rene linjer. Vi kaldte ham Polarforskeren og de fleste andre for polarforskere. Se- nere på aftenen, da samværet blev mere frit, spillede Knud Rasmussen Bjørnen, sprang rundt på alle fire så let som en 18-årig. Mange år efter besøgte jeg i Norne, Alaska, Knud Rasmussens venner (fig. 10), som fortalte at ved deres afskedsfest for Knud efter 'Den lange Slæderejse' slog Knud en saltomortale over det dækkede festbord før man satte sig. Der var dengang ingen læge på Gron- lands østkyst, og Knud Rasmussen bad mig være ekspeditionens rådgivende læge, hvis noget uforudset skulle hæn- de. Der var radioforbindelse mellem Ju- lianehåb og Angmagssalik. Men ekspe- ditionen lod til at befinde sig i bedste velgående. Angmagssaliks fremragende sygeplejerske Signe Vest^ havde vareta- get al fornøden lægeassistance. Men i oktober blev jeg alarmeret ved tele- grammer fra Knud Rasmussen og Signe Vest, blev anmodet om råd for Knuds sygdom. Han havde fået høj, springen- de temperatur, underlivssmerter og opkastninger. Man tilskrev det nydelsen af fordærvet sælkød fra spækposerne. 72 [21] Fig. 10: Eskimoer i Norne, Alaska. Fotograferet i 1950. Nogle huskede endnu Knud Rasmussen. Tasken er en minde- gave til iMurent. Symptomerne var alvorlige. Det bedste råd at give var at få patienten hurtigst muligt bragt til den nærmeste læge, altså i Julianehåb.......km borte54 . Knud Rasmussen var straks villig, og en af de små motorbåde, fort af Wlttrup blev næste dag sendt med Knud og Gabe! og ....... og Walter på den lange sørejse. Heldigvis var vejret de fleste dage godt, de kunne derfor sejle dag og nat. Knud fortalte mig senere, at en af nætterne var stormfuld, og Wlttrup måtte farefuldt sno sig ud på bovspryddet og redde sej- let. Men 4 døgn efter afrejsen fra Ang- massalik nåede de Nanortalik og næste dag Julianehåb55. Det var en anden Knud Rasmussen vi traf nu. lian var febersyg og lidende. Vi havde en båre med ud til båden, men Knud ville ikke bæres i land. Han klavrede ned i vor jolle og støttet til en arm gik han op ad Julianehåbs lan- dingstrappe, havde smil og håndtryk til sine grønlandske og danske venner. Men han blev hurtigt for træt og måtte lægge sig på båren og bæres op ad bak- ken til mit hus. Der var ingen plads på sygehuset, som var gammelt og uegnet og altid overbelagt med tuberkuløse. Men læge- boligen var rummelig og god, bygget af stærke pommerske bjælker 60 år tidli- gere56. Her tilbragte Knud Rasmussen sine sidste grønlandsdage. Han boede på det store gæsteværelse, og jeg sov også der for at kunne være til hjælp om natten, hvis det behøvedes, der boede ingen an- dre i huset. Knud Rasmussens tilstand var alvorlig. 73 [22] Feberen var over 40 om aftenen, og under normalen om morgenen. Min diagnose var septikæmi (forgiftning i blodet) formentlig opstået fra tarmka- nalen. Der var betydelig blodmangel og Knud tiltrængte blodtransfusion. Men der havde vi problemet i at skaffe den rette bloddonor. Vort laboratorieudstyr var mangelfuldt, vi kunne heller ikke overkomme at udføre større laborato- riearbejder, da lægen dengang ingen laboratoriemedhjælp havde, var selv kirurg og mediciner og bakteriolog og laboratorietjener og sygehusforvalter. Min medhjælper, nuværende dr. med. Eyvind Bastholnr'7 i Vemmelev, hjalp mig at forsøge dyrkning på blodagar af bak- terier fra Knuds blod, men forsøget mis- lykkedes. Heldigvis opholdt sig i Juli- anehåb spejderlederen, flagfabrikant .......Dahl^, som havde sit bloddonor- kort hos sig og var universel bloddonor (Type O). Fabrikant _D#Å/gav villigt sit blod til Knud Rasmussen og vi sporede en lille bedring. Om morgenen, når temperaturen var lav, følte Knud sig veltilpas og fortalte mig dag efter dag om sine oplevelser på denne sidste ekspedition, fra tidligere ekspeditioner, begivenheder af betyd- ning gennem hans eventyrligt rige liv. Mest af det var lykkelige minder, ufor- udsete heldige løsninger af problemer før hver ekspedition, og hans glæde af resultaterne. Men der var også skygger i tilværel- sen. Der var en stor mørk sky over ud- faldet af denne ekspeditions økonomi- ske facit. Knud måtte afbryde sine planer i utide, så ikke alt planlagt kunne ud- føres. Udgifterne havde været større end forudset. Der var givet betydelige tilskud til ekspeditionen fra fonde og private. 'Men', sagde Knud, 'jeg skal skaffe 70.000 kr. indenfor en uge efter min hjemkomst til København. Jeg aner ikke om min film 'Palos Brudefærd' vil blive succes eller fiasko, om den kan sælges eller ikke til udlandet. Er jeg rask, når jeg kommer hjem kan jeg personligt skaffe pengene, det vil blive vanskeligt, hvis jeg må sende andre i mit ærinde'. Så fortalte Knud om de mennesker, som havde støttet hans ekspedition. Tit mennesker han ikke kendte i forvejen, men som forstod betydningen af hans arbejde. Andre gange var det kendte mænd, som han havde henvendt sig personligt til, og som efter at have hort om hans forehavende, støttede mere end de blev anmodet om. 'Jeg må hjem nu, snarest muligt',. sagde Knud. Ingen andre kan fuldføre denne ekspedition. Og af private grunde må jeg være hjemme inden en måned for at fejre Dagmar* og mit sølvbryllup.' Grønlands Styrelse blev underrettet og »Hans Egede« Kaptajn Petersen^ ('Røde'), som var for hjemgående fra Nordgrønland, blev dirigeret ind til Ju- lianehåb få dage efter. Knud følte sig bedre og håbede at være arbejdsdygtig når han kom til København. Et stort held var, at bakteriologen dr. Krogh- Lund(* var for hjemgående med »Plans Egede« og kunne overtage behandlin- gen af Knud. Ekspeditionens medlemmer besøgte Knud daglig, aflagde rapporter og fik in- strukser. Gabel-Jørgensen var Knuds næst- kommanderende og overtog ledelsen. Knud sendte Wittrup Hansen og filmfoto- 74 [23] graferne dl bopladsen Sårdlok for at op- tage naturscener, som endnu manglede ved 'Palos Brudefærd'. De kom tilbage før skibets ankomst, og Walter med det lyse smil kunne bringe gode resultater dl Knud. Grønlænderne ved Julianehåb viste deres gamle venskab og trofasthed mod Knud ved at sende ham breve, for kun få af dem kunne få lejlighed til at besø- ge ham, han var for syg dl at modtage dem. Så kom »Hans Egede« en aften og matte blive på havnen over nat. Om morgenen61 blev Knud båret ned til landgangstrappen på båren, men derfra og til skibet ville han gå frit, for han følte sig så meget bedre nu. Vi gik me- get tidligt ombord, for Knud ville ikke have de store afskedsscener. Men flere af de gamle grønlandske venner havde alligevel fået nys om afrejsen og mødte med smil og ønsker og blomster fra hyt- ternes urtepotter. Kort før afrejsen var en grønlænder kommet ind til mig fra Igaliko, det gamle bosted Gardar fra nordboernes tid. Han medbragte det største stykke af domkirkens malmklokke som endnu var fundet. Jeg købte det for at sende det til Paven i Rom, som måtte være in- teresseret i det til Vatikanmuseet. Men i stedet for sendte jeg det med et af eks- peditionens medlemmer som en sølv- bryllupsgave til Knud og Dagmar Rasmus- sen fra hans elskede Grønland. Vi havde truffet foranstaltninger til at skaffe hospitalsplads til Knud\&å hjem- komsten. Jeg skrev til overlægen om sy- gehistorien, vor diagnose septikæmi fra tarminfektion, og vor behandling — og jeg anmodede om telegrafisk underret- ning om overlægens diagnose. Knud havde en hurtig og god hjem- rejse til København. Han gennemførte selv at gå fra skibet til den ventende bil. Sølvbrylluppet blev festligholdt på hospitalet. 'Palos Brudefærd' blev en succes over forventning, også økono- misk. Jeg så filmen år efter på Ufa's ate- lier, da jeg besøgte Walter i Berlin. Der var indlednings tale af vor minister i Tyskland Herluf Zahleb2 og af Knud selv fra dagene kort før sygdommen. Da jeg ikke hørte noget fra overlægen om hans diagnose, sendte jeg ham et te- legram med forespørgsel og fik svar til- bage: 'Rekonvalescens efter lungehinde- betændelse'. To dage efter bragte radi- oen budskabet til Grønland: 'Jer bedste ven Knud Rasmussen døde i dag'6-'. Jeg spurgte mig selv: Dør man af rekonva- lescens? Knud Rasmussen havde forskellige livs- forsikringer. En kopi af obduktions- erklæringen til dem blev sendt mig af Grønlands Styrelse næste forår. Her var forklaringen på sygdommen! En stor absces under leveren med synlige spor fra fordøjelseskanalen. Den umiddel- bare dødsårsag var en 'blodprop'. Jeg blev mindet om denne mærkelige lægehistorie fornylig, da en ældgammel pelsjæger her i Arktisk Canada fortalte mig om hans ældste søns endeligt for nogle år siden. Sønnen klagede over mavepine og faderen bragte ham til lægen, som efter undersøgelsen sagde til faderen: 'Din søn er ikke syg, han lider af dovenskab. Rejs hjem med ham'. Kort efter dode sønnen af sin 'doven- skab'! Obduktionen viste et blødende 75 [24] mavesår! Samme menneskelige brist i København som i en arktisk ødemark. Knud Rasmussen bragte fra sin sidste ekspedition en 200 år gammel hol- landsk kanon fra hvalfangertiden til sin ven i Julianehåb, kolonibestyrer Poul Ib- sen. Da budskabet om Knuds død nåede Julianehåb, lod Poul Ibsen kanonen op- sætte i tidssvarende udstyr på bastionen i sin have og den første salut blev affy- ret, da Knud blev begravet. Siden da sa- luterer kanonen een gang hvert år på dødsdagen for Knud Rasmussen, Grøn- lands og Danmarks store søn64. P.S. Disse erindringer skriver jeg på den katolske missionsstation 'Our Lady of Angels' på den ensomme plads Stan- ton ved Canadas ishavskyst, hvor Knud Rasmussen kørte under 'Den lange Slæ- derejse ', og hvor der stadig lever primi- tive eskimoer som mindes Knud og pri- ser ham. VI kom hertil for 3 dage siden, men vort fly knustes ved landingen på ujævnt land og blød is. Ingen af os kom til skade. Det er påskedag og 60 eski- moer fra tundralejrene er samlede for at handle og gå til messe. Efter messen har der været væddekørsel mellem hunde- slæderne, først mændene, så kvinderne og til sidst børnene. Vinderen blandt mændene var Jim Wolki som var Knud Rasmussens ledsager heroppe ved Hor- ton River i 1924. p.t. Stanton, N.W.T. Canada 18. april 1954.' Maleren Troels Brandts dagbog Troels Brandts Grønlandsdagbog (se indled- ningen) giver et godt indtryk afLaurent's dag- ligdagpå hans stadige rejser i det udstrakte di- strikt. Troels Brandt var i oktober 1942 flyttet til Qagssiarssuk nar den amerikanske base Bluie West One i Sydgrønland. Brandt fun- gerede som en slags forbindelsesofficer med ame- rikanerne. Lægeligt sorterede han under Lau- rent, med hvem han udviklede et varmt ven- skab, senere fulgt op af et nært forhold til Lau- rent's familie i Danmark. Troels Brandts dagbogsnotat for den 27. au- gust 1943 s kål i denne forbindelse citeres som i sarlig grad illustrativt for Laurents hele enga- gement og brede interessesfære: '... Langt hen på eftermiddagen nåede jeg tilbage og blev råbt an af O/e (Enok- seti): 'Lorå tikipoq'! Dr. Laurent er kom- met. Han var på lægerejse i norddistrik- tet og var tidligt på dagen med sin båd »Meldorf«65 kommet til Tasiusaq ovre i Sermilik-fjorden, der hvor Hanseråks^ enlige hus ligger, var vandret over fjel- det til Qugssiarssuk og var vandret vi- dere ind til Qordlortoq, de to huse inde ved bunden af denne fjord, hvor der var et sygt barn. Mit hus lå i rod, som jeg forlod det i morges, så jeg måtte skynd- somst nette lidt på sagerne, hente vand og få ild i komfuret. Ved 20-tiden kom Laurent. Han er en af de danske grøn- lænderne elsker, han har gjort meget godt for dem, de betragter ham som de- res far nærmest. Han er kendt for sin gæstfrihed og hjælpsomhed. Han havde hundrede ting han skulle have fortalt, mens jeg stod og fumlede i køkkenet. Enden blev, at han overtog tjansen og i en håndevending fik stablet en middag på benene. Han snakkede, hørte radio, holdt krigspolitisk foredrag, røg cigaret- ter, og så ville han pludselig i seng. Han skulle overnatte på divanen i min daglig- stue. Jeg skulle spille på grammofonen — 76 [25] 'Dichterliebe' —, da vi nåede 'die alten bosen Lieder' trallede han højt med på det indledende akkompagnement, og pludselig var han faldet i dyb søvn. Jeg listede af med lampen ind i mit sove- værelse, men kunne ikke sove længe ef- ter at have været udsat for den orkan. Næste morgen spillede han videre, hy- lede på radioen, kritiserede mine bille- der, den violette farve er ved siden af, den himmel for monoton, dog også vel- villige ord for andre ting, skulle så ud at se på syge og snakke med grønlæn- derne. Klokken 12 skulle vi over at spise middag hos 'kongen' af Qagssiarssuk, Otto Frederiksen1*1', og kaffen skulle vi indtage hos kateketen. Bagefter fulgte jeg med over til Tasiusaq, den skønneste tur i den sene, brændende hede som- merdag. Otto Frederiksen nævnede, at deroppe på en stejl fjeldside fandtes en ærteblomst, som groede der og kun der — straks måtte hele selskabet følge Lau- rent tilvejrs over forrevne klipper og gennem knudret birkekrat, svedende og stønnende. Vi fandt vidunderet, en blok blev gravet ud, den skulle med hjem og presses, og derefter sendes op til magi- ster Porsild. Ovre ved Tasiusaq traf vi de mennesker, der var med »Meldorf« — Laurent har altid et følge med sig på sine rejser. Der var pastor Anda Hoeghb* og frue, Hans Lyngé^ og en masse grønlæn- dere. Til Qagssiarssuk må folk kun komme i embeds medfør og med skrift- lig tilladelse fra Styrelsen. Så var vi til kaffemik hos Hanseråk (bor- det gyngede stadig lige lystigt), og så skulle vi pludselig ud at spise noget mad på »Mel- dorf«, skønt vi havde spist hele dagen. Vi sad og døsede lidt i kahytten, men så ville Laurent være alene og alle blev kostet i land. Jeg var hjemme, da det mørknede og skulle så malke, men ge- derne var ikke, hvor de plejede at være.' Interview til Berlingske Tidende 1956 Fra januar 1949 tilforordne de s Lau ren f Grønlandskommissionen i København. Kom- missionens arbejde afsluttedes i foråret 1950. Her tog Laurent så beslutningen om at ophøre med arbejdet i Grønland. Plans tilskyndelse hertil er ikke helt klar, men det formodes, at han følte sig forbigået i den lægeadministrative nyordning, der bl.a. omfattede oprettelsen af et landslcegeembede. Laurent var på dette tids- punkt 55 år. Plan begyndte så den odyssé, der er beskrevet i indledningen. Han kom aldrig mere tilbage til Grønland. I august 1966 blev LaMrent interviewet af journalist Helge Christensen fra Berlingske Tidende med henblik på artikel til Grøn- landsposten. Af Laurent's noter desangående skal anføres følgende dialog. '- Spørgsmål: De gav Grønland 27 år af Deres liv, hvad gav Grønland Dem? — Svar: Alt, for Grønland blev mit hele liv og er det stadig i mine tanker. Jeg lærte hurtigt grønlænderne at kende og syntes, at jeg efterhånden forstod dem. Som patienter var de de letteste mennesker at have med at gøre og be- handle, fordi de havde ubegrænset tillid til deres læge. Forsøgte man at fortælle dem, hvad en kommende behandling gik ud på, f.eks. hvis de skulle igennem en stor operation, og man derfor gerne ville, at familien og den pågældende skulle være klar over situationen, så sva- rede de altid: Nakorssak, det overlader vi helt til dig. Ti [26] Jeg husker dog, at en grønlænder en- gang bragte mig sin kone fra en boplads i distriktet, hvis jordemoder havde stillet den helt rigtige diagnose: Blindtarmsbe- tændelse. Hun havde åbenbart også skil- dret situationens alvor og gjort dette lovlig drastisk, for manden, som havde travlt og skulle på fangst under vanske- lige isforhold, sagde til mig: 'Når min kone er død, så må du sende liget hjem til mig', — Hvordan gik det så? — Jeg kunne heldigvis sende en rask og levende kone hjem til ham, men dan- ske på stedet kaldte hende i mange år for 'liget fra Narssaq'. Enhver læge, som i min rid kom til Grønland, måtte selvfølgelig påtage sig en hvilken som helst vanskelig opgave, når nødvendigheden bød det. Der var kun én læge i hvert distrikt dengang, det var umuligt at få assistance, og man fik nu og da virkelig opgaver, som man ikke havde drømt om at blive stillet over for med den uddannelse, man havde. Nø- den lærte én at spinde, ofte stod heldet én bi og erfaringen blev en god læreme- ster. Åtene i Grønland var dejlige for mig, så gode at jeg var lykkelig for senere at komme til at arbejde blandt eskimoer i Alaska og Canada, i egne og blandt mennesker, som mindede mig om Grøn- land og grønlænderne' (fig. 10 og 11). Hans Lynges nekrolog over Laurent 1968 Blandt Laurent's mange tuberkulosepatienter i Qaqortoq/Julianehåb var Grønlands store maler og billedhugger, Hans Lynge. Hans Lynge var uddannet til kateket og lærer ved se- minariet i Nuuk/Godthåb, men måtte opgive Hg. 11: Laurent foran sygehuset i Aklavik, North XX'est Territory, Canada hvor han arbejdede 1950-55. dette erhverv på grund af tuberkulosen. Han kom så til at fungere som en slags assistent og altmuligmand hos Laurent. Med årene udvik- ledes et varmt venskab mellem dem. Hans Lynge blev en stor beundrer af I-Murent. Han følte sig overbevist om, at det var Laurenfsfor- tjeneste, at han overlevede tuberkulosen. I pa- rentes skal dog bemærkes, at Hans Lynge imod Laurent's råd undslog sig f or at få foreta- get en lungeplastik. Han syntes dødeligheden var for høj, og søgte i stedet at hærde sig ved vandringer i jjeldet. Tiden viste, at det lyk- kedes. Efter flere tilfalde af mjokardieinfarkt (blodprop ved hjertet) igennem hans sidste le- veår, blev iMurent's hjertetilstand stadig rin- gere. Da han således sidste gang besøgte Plans 78 [27] Lynge på dennes daværende bopæl i Søllerød i efteråret 1967 var han svært påvirket af hjer- te lidelsen og den 20. marts 1968 døde han af et nyt ntyokardieinfarkt på Århus kommune- hospital. I Foreningen Kalatdlit's månedsskrift bragtes i april 1968 Hans Lynges nekrolog over Laurent, en nekrolog der på gribende måde tolker grønlændernes kærlighed til Lau- rent. Vi vil lade denne nekrolog danne afslut- ningen på skildringen af en af Grønlands helt store læger: 'Dr. Laurent Axel Laurent-Cbristensen var et menne- ske, man aldrig glemmer, når man har truffet ham. Han var distriktslæge i Juli- anehåb på en tid, da vi endnu havde de gamle tilstande: Udadtil en hyggelig at- mosfære af 'De glade smils boplads'70, hvor alle kendte hinanden og var tilfreds med den lod, skæbnen havde tildelt dem. Mange var vel også virkelig lykke- lige dengang. Vi havde aldrig kendt andet, og ikke ret mange så medaljens bagside: elen- digheden, som lå i fattigdommen, man- gelen på oplysning, dårlige sociale for- hold, manglende hygiejne (den vidt ud- bredte gonorrhoe og den alvorlige døds- årsag tuberkulosen), ansvarslosheden, når folk pådrog hinanden smitte eller vi- ste manglende pligtfølelse overfor bør- nene og overfor arbejdstiden. Så var der den så småt begyndende kriminalitet og mindreværdskomplekserne, der ud- trykte sig i den navnløse, men allesteds- nærværende utilfredshed, tilsyneladen- de uden gyldig grund. Den almindelige opfattelse, at proble- merne var rester af vor nationale oprin- delse, deltes ikke af Laurent. Han så og forstod ondets rod og havde så megen sympati med de mennesker, der for ham var 'jordens bedste', at han viede sit liv og sine bedste arbejdsår til at prøve at hjælpe dem. Hans opfattelse af, hvor- dan man skulle hjælpe grønlænderne, kolliderede ofte med de bestående reg- ler, og det var velkendt, at han mente, at man gjorde for lidt for at hjælpe os. Laurent var det uegennyttigste men- neske, jeg har kendt. Folk kunne opsoge ham til alle tider, og han brugte egne midler til at hjælpe andre. Folk kunne disponere over ham ubegrænset. Hans ungdom var fuld af sang og mu- sik, især da hans søster Agnes (Hedemand) boede i samme by. En sang han holdt meget af var 'Der er mennesker, der al- tid går som de gik kongebud'. Sangens ord kom, synes jeg, til at passe udmær- ket på ham selv i hans liv, som var fuldt af krævende arbejde og tungt ansvar, og altid lyste det op, hvor han kom, for han forstod af skabe fest. Under epidemierne, som forekom så ofte dengang, var Laurent's arbejdsbyrde uhyre stor. Under skarlagensepidemien måtte han en måned sove fuldt påklædt på divanen for hurtigst muligt at komme, når der var bud efter ham. Un- der en forkølelsesepidemi midt om vin- teren havde han været så overanstrengt, at han under de natlige sygebesøg var faldet i en snedrive og blev liggende, ude af stand til at rejse sig igen. Tilfæl- digt forbipasserende havde da hjulpet ham hjem. To episoder står særligt tydeligt i min erindring. Den ene var, da hele Juliane- håb var på en hvalfangst på isen 1931. Da omkom en efterskoleelev ved at 79 [28] falde gennem isen. Selv om det frøs 15° Idædte Laurent sig af og dykkede for at få fat i ham. To gange måtte han kravle op igen, fordi kulden føltes så stærk, men den tredie gang han dykkede, kom han op medbringende drengens lig. Han vidste godt, at drengen for længst var død, og da jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde det, sagde han, at han gjorde det for at skåne hans stakkels forældre så meget som muligt, for der var mange hajer i farvandene på grund af de sårede hvaler. Den anden episode var engang et sent efterår, da han led ulidelige smerter af nyresten. Det var dl sidst så slemt at han besluttede, da det sidste skib ankom til byen, at rejse hjem for at blive opere- ret. Meddelelsen om denne beslutning blev i byen modtaget med forskrækkelse og bekymring. Den sidste aften blev jeg længe siddende ved hans seng. Han var faktisk meget ulykkelig over at skulle forlade os og lade os i stikken. Forpint som han var, sagde han: 'Jeg ville ønske, at forholdene var sådanne, at grønlæn- derne kunne hjælpe mig, som jeg altid har hjulpet dem'. Jeg fandt mig selv i at sige: TSfu skal det vise sig, hvis kærlighed har været stærkest, din eller grønlænder- nes. Tænk på alle de mennesker, der i disse stunder med sorg, tænker på din sygdom og bortrejse'. Næste morgen stod jeg tidligt op for at sige farvel til ham, og han mødte mig glædestrålende og sagde: 'Jeg bliver. Grønlændernes kærlighed har alligevel været stærkest. Stenen gik i nat!' Grønlænderne mødte ham med tillid og solidaritet. 1933-39 repræsenterede han Julianehåb i Landsrådet. jHBBuriML- Fig. 12: iMurent's ag.lgms Hedemands gravsted på 35-kirkegården i Nuuk/Godthaab. Der var ingen i Grønland, der helt forstod, hvorfor han forlod Grønland. Man forstod blot, at hans danske æres- begreber havde gjort det umuligt for ham at fortsætte, fordi han følte sig for- bigået af forfremmelserne. Vi havde haft brug for hans store erfaring under samfundets opbygning. Men i alle årene stod vi i brevveksling. Det var da ganske naturligt, at han efter mange års udlæn- dighed hjemkommen opsøgte grønlæn- derne i Foreningen Kala'tdlit, hvor de unge mennesker, der kun kendte ham af omtale, hurtigt lærte at elske ham. Laurent var et stort menneske, stor i sin kærlighed og dybe forståelse af men- neskenes nød. Han var en stor dansker og god repræsentant for Danmark. Han tog aldrig imod med een arm, men rakte 80 [29] efter en med begge hænder. Som sådan vil han altid stå i min erindring. Hans sidste ønske var, at hans aske skulle stedcs til hvile i Grønlands jord. Det ville være en berigelse for vort hjemlands jord at få hans aske. Plans Lynge' Dette sidste ønske blev jo så opfyldt (fig. 12). AVer 1 Holger T/jorbvrn (1883-1945), overlæge ved sygehuset i Hornsyld 1915-45. 2 Laurenfs efterfølger som læge i jVklavik, den inden for arktisk medicin berømte læge Otto Schaefer har skildret mødet mellem de to læger i Circumpolar Health 90, University of Manitoba Press 1991, pg. 8-11. 3 Niecen er medforfatter af nærværende artikel Kirsten .McC'ord, på daværende tidspunkt gift med M'llliam M.McCord, professor i socialvidenskab ved Rice University, Houston, Texas. 4 Troels Kranctt (1909-92), kunstmaler, portrætterede iMunnti 1942 5 Morten PorsUd (1872-1956) botaniker, leder af Ark- tisk Station i Qeqertarsuaq/Godhavn 1906-46. 6 Agnes Christine Laurent-Christensen (1894-1942), Lau- renfs ældre søster, gift 1926 med Tliowald T Ictorllede- fuand, der i 1930-39 gjorde tjeneste som assistent og bestyrer i Qaqortoq/J ulianehåb, fra 1940 handels- chef i Nuuk/Godthåb. 7 I.ægeboligen var ret rummelig og oprindeligt opfort i Sisimiut/Holsteinsborg i 1908 og flyttet til Aasi- aat/Rgedesminde i 1916. 8 [ 'aldemar Laurent-Christensen (1897-1924), Laurent's yngre broder, tidligere ansat ved kryolitbruddet i I vigtut, død af tuberkulose. 9 l^inar IMurent-Christensen (1900-55), I^aurenfs yngre broder, tidligere ansat ved kryolitbruddet i Ivigtut. 10 Jens Daupaard-Jensen (1871-1938), inspektor for Nordgrønland 1900-12, direktør for Grønlands Sty- relse 1912-38. 11 Knud Balle (1877-1928), provst for Grønland 1912- 19, son af seminarieforstander Nicolai Ldinfier Balle (1839-1900). 12 Sylvester Mathias Saxtorph (1890-1963), distriktslæge i Ilulissat/Jakobshavn 1923, kredslæge Nordgrøn- land 1927, kredslæge for hele Grønland 1941-47, medicinalkonsulent for Grønlands Styrelse 1948- 60. Landslægcbåden i Nuuk/Godthåb (1959-90) hed »Saxtorph«. 13 Standsning af tuberkulosesmitten i de små snævre boliger blev et hovedsigte for tuberkulosekampag- nen i 1950'erne. 14 Gabriel Tryde (1860-1951), læge, formand for Sund- hedsstyrelsen 1918-28. 15 Da Aasiaat/Egedesminde blev selvstændigt lægedi- strikt i 1916, omdannede man det gamle gæstehus fra 1906 til sygehus med to sygestuer forneden med plads til 9 senge og 3 stuer med 6 senge foroven, samt bolig for sygeplejersken. Senere blev der fore- taget ombygninger og udvidelser, men sygehuset blev anvendt helt til 1958, da det blev nedrevet for at give plads til det nuværende. 16 Aage Sigurd Hoppe (1887-1937), speciallæge i bryst- sygdomme, stiftslæge på Yallo 1924-37. 17 Erik Baj-SchmiJt (1890-1936), distriktslæge i Qaqor- toq/fulianehåb 1920-30. 18 'Lægekonsulenten' må have været Alfred Bertelsen (1877-1950), der var medicinalkonsulent for Grøn- lands Styrelse 1928-48. Uoverensstemmelserne mel- lem Laurent og Alfred Bertelsen, begge særdeles velan- skrevne læger i Grønland, skal sandsynligvis ses i ly- set af Laurenfs homofili. 19 Qaqortoq/Julianehåb lægedistrikt omfattede den- gang de nuværende lægedistrikter Nanortalik, Qa- qortoq/Julianehåb og Narsaq. Distriktet strakte sig således fra Kap Farvel i syd til Kobberminebugten i nord. 20 Det var Qaqortoq/Julianehåbs tredie sygehus. Første etape var opført i 1908, udvidet 1925-26, 1932 og 1948. I 1933 opførtes en liggehal til tuber- kulosepatienter. 21 Ulf Gad (l 908-90), assisterende læge Qaqortoq/Ju- lianehåb 1934-35, tuberkuloseoverlægc i Holbæk 1947-78, under orlov overlæge ved Dronning Ing- rids Sanatorium (SANA) 1956-58. 22 Pneumothorax er en luftindblæsning i lungesækken, den under normalomstændigheder lufttomme spal- te mellem lungens overflade og brysthulens inder- side. Udføres sædvanligvis ublodigt gennem en ka- nyle. Hensigten er at få lungen til at falde mere eller mindre sammen, da der er erfaring for at tuberkulo- sen opheler bedre i lufttomt lungevæv. For at opnå et tilstrækkeligt lungesammenfald er operativ los- ning af sammenvoksninger og ribbensforkortning ikke sjældent nødvendig. Det er ikke helt klart, hvilke operationstyper Laurent beherskede og an- vendte. 81 [30] 23 Poul Ibsen (1881-1960), kolonibestyrer Qaqortoq/ Julianehåb 1928-29 og 1930-37. 24 Lindemand W'alsee (1880-1936), fra 1915 den første bestyrer af statens fåreavlsstatioii i Qaqortoq/Juli- anehåb. Havde lært fåreavl i Australien. Bragte i 1914 175 islandske får via Kobenhavn til Grønland. 25 Christensen A L~ Undersøgelser over tuberkulosens udbredelse og former i et vestgrønlandsk lægedi- strikL Ugeskrift for Læger 1941, pg. 476. 26 Christensen A L. Scarlatina under polymorf strepto- cocepidemi i Julianehåb distrikt, Grønland, 1935- 36. Nordisk Medicinsk Tidsskrift, I lelsingfors 1937, pg. 88. 27 Marie Kleist (1879-1963), jordmoderuddannet fra Rigshospitalets jordmoderskole 1905. Arbejdede herefter mange år i Qaqortoq/Julianehåb, hvor hun har uddannet mange grønlandske jordemødre (bl.a. den kendte Sofa Jørgensen fra Ammassalik). 28 Alf Bjerge (1901-84), lærer ved seminariet i Nuuk/ Godthåb 1928-29, forstander for efterskolen i Qa- qortoq/Julianehåb 1930-39. 29 Eivind T 'ede/, assistent i Qaqortoq/Julianehåb 1933- 35, fg. bestyrer i Ammassalik 1938-40, bestyrer Qaqortoq/Julianehåb 1947-48, sluttede som han- delschef i Maniilsoq/Sukkertoppen 1957-58. 30 Italo Balbo, italiensk general, tilhørte faseistpartiets inderkreds og var ved Italiens indtræden i 2. ver- denskrig i juni 1940 generalguvenør i Libyen. Blev hurtigt efter krigsudbruddet erstattet af general Grasgani. 31 J.C.W.Krnse (1880-1964), ambassadør, kammer- herre. 32 Gadamcs, oase beliggende hvor grænserne mellem Libyen, Tunesien og Algeriet modes. 33 Knud Taber (1862-1956), professor i medicin ved Københavns Universitet 1896-1932, medstifter af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse 1901. 34 Gustar Berg (1908-86), assisterende læge Qaqor- toq/Julianehåb 1938-39, distriktslæge llulissat/Ja- kobshavn 1940-45. 35 KnudAdolph ir'mge (1899-1962), overlæge ved Cen- tralstationen for Tuberkulosens Bekæmpelse, København 1935-62. 36 BCG-vaccine fremstillet ud fra bacillus Calmette- Gucrin, en ikke-virulent stamme, der fortrinsvis gi- ver anledning til kvægtuberkulose, men sjældent an- griber mennesker. 37 Einar Mikkelsen (1880-1971), polarforsker og forfat- ter, grundlægger af Ittoqqortoormiit/Scoresbysund 1925, inspektor i Ostgrønland 1933-50. 38 Kaptajn Otto Jobannes Nielsen blev specielt under 2. verdenskrig en populær skikkelse i Gronland som fører af kystfartøjet S/S »Julius Thomsen« (i daglig tale »Jutho«), opkaldt efter kemikercn_/////kf Thomsen (1826-1909), der havde udført banebrydende arbej- der med kryoEt. 39 Den nyudnævnte canadiske konsul hed K.P. Kirk- ivood. 40 Den korrekte dato var den 2. juni. 41 En illustration zfJ.R.Petifield's modtagelse som ame- rikansk konsul i Nuuk/Godthåb den 22. maj, 1940 findes i Gad I'. Grønland. Politikens Forlag 1984, Pg. 276. 42 AlfLrlingPonild (\1o\-l~), søn af Morten Pursild, bo- taniker, dr. phil., fra 1926 i canadisk tjeneste, cana- disk konsul i Nuuk/Godthåb 1940-43. 43 Aksel Svane (1898-1991), landsfoged for Sydgrøn- land 1932-47, varetog grønlandske interesser i USA og Canada 1941-45. 44 Eskt Brm (1904-87), landsfoged for NordgronJand 1939, direktør for Grønlands Styrelse 1949, depar- tementschef 1950. 45 Tage Nielsen (1906-97), direktør, bosat i USA fra 1939, chef for det danske gcneralkonsulat i New York's Grønlandsafd. 1942-46. 46 C. W. Thomas, USA, blev senere admiral og var den der sørgede for Lattmit's, tur med Coast Guard kut- teren »Northwind« til de beboede steder langs Alaskas kyst juli-september 1950. C.W. Thomas ud- gav i 1951 bogen 'Ice is where you find it', hvor han i kapitel 32 under overskriften 'One man's burden' skildrer Laureuf's indsats i Qaqortoq/Julianehåb. (Publishers The Bobbs-Merrill Company, Inc., In- dianapolis and New York, 1951). M Jens Foged (1897-1956), overlæge og professor i kirurgi ved Bispebjerg Hospital. 48 Knud Oldendow (1892-1975), landsfoged og formand for Sydgrønlands landsråd 1924-32, direktør for Grønlands Styrelse 1938-48. 49 Filmen 'Palos Brudefærd' er beskrevet i Tidsskriftet Grønland 1984; 32: 93-152. 50 Helge-Scbult^Earent^en (liCL.) har oplyst, at han efter at have fundet Laitrent's beretning i 'Fremads Alma- nak' foranledigede den kopieret og rundsenclt til Ju- lianehaab Museumsforenings medlemmer i 1979. Beretningen var meget nær enslydende med den her angivne. Væsentlige afvigelser er i det følgende an- noteret med støtte fra 'HSL? 51 Carl CA Gabel-Jorgensen (1895-1966), senere oberst, slotsforvalter på Kronborg. Var næstkommande- rende på 7. Thuleekspedition. Var geodæt, men 82 [31] næppe i særlig grad sokyndig. Forfatter af: Report on the 6. & 'T. Thuleexpeditions. Meddel, om Grøn- land 1940; 106: 1-270. 52 Instruktorens navn var l:r. Dalsbtim. 53 Sifite \'est (1909-80), sygeplejerske i Ammassalik 1933-55. Biografi: llelms S. Signe Vest. Tidsskriftet Grønland 1994; 42:168-74 54 Oa. 800 somil fra Ammassalik dl Qaqortoq/Juliane- håb. 55 Det drejer sig her sandsynligvis om en erindrings- forskydning hos Latirent. Det er veldokumenteret, at transporten foregik med motorbåden »Kivioq« fort af soløjtnant /. t '.Tegner. Det var saledes også Tegner, der kravlede ud på bovsprydct. Gabel-Jør- jrø.iv« og \\"ntmp-l lansen var ikke med. De kom sam- men med fotograferne frem senere med båden »Dagmar«, fort af \\"ittrup-l lansen. Med på »Kivioq« var derimod Knud Rasmussens gamle ven, den tidli- gere andemaner Kristian Poulsen (Autdlårutå) som kendtmand. Hans son Bamabas kom ombord i Frc- cleriksdal. Turen varede fra den 12. til den 15. okto- ber. »Kivioq« er omtalt af l KL i Tidsskriftet Grøn- land i artklerne: »Kiviok« - skibet der er ved at dø - af skam (1989; 37: 178-84), »Kivioq« bjærget (1990; 30: 68), Kysttrafikken og forsyningstjenesten i Gronland under 2. verdenskrig (1996; 44:285-306), og Geodæternes blå både og geologernes røde (l 999; 47: 283-308). 56 Lægeboligen var bygget 1886. 57 Eyrind Bcisthnlm (1904-89), assisterende læge Qaqor- toq/'Julianehåb 1933-34. 58 Erik Da/>/(1896-1979), var på besog hos sin gamle ven og spejderkammerat Srend llertlittg, der var præst i Qaqortoq/Julianehåb. Han satte gang i spcj- derarbejdet i byen. Blev senere flagfabrikant med forretning på Nørrevold (oplyst af l KL). 59 jVO. Petersen, kaptajn på »Hans Egede«, der den 27. februar 1942 afsejlede fra I vigtut mod New York, nåede aldrig sit bestemmelsessted. Sandsynligvis ramt af tysk torpedo, alle 23 besætningsmedlemmer omkom (fISL). 60 Gunnar Krogh-Lund (1900-85), læge, udsendt af Sta- tens Seruminstitut dl Nordgrønland 1928-29, og 1931-33 for at undersøge risikoen for overforelse af tyfus fra slædehunde til mennesker. 61 Den 24. oktober 1933. 62 Herluf Zable (1873-1941), kammerherre, dansk ge- sandt i Berlin. 63 Den 21. december 1933. 64 Kanonen star den dag i dag foran Julianehåb mu- seum (USL). 65 Gunnar Axel I\Tielsen ^Me/dorf (1866-1912), som lægc- båden var opkaldt efter, var distriktslæge i Qaqor- toq/|ulianehåb 1897-1903. Forfatter af en lang række meget valide videnskabelige artikler om syge- ligheden i Sydgronland. 66 Haiiseråc] Frederiksen (1922-95), søn af Otto Frederik- sen (se note 67), fåreholder i Tassiusaq ved Sermilik fjorden. 67 Otto Frederiksen (1890-1957), kom i 1924 dl Qassi- arsuk som den første fåreholder på stedet. 68 Aitda (Andreas) flaes>/j (1892-1978), vestgronlandsk præst, i en periode i 1960'ernc forstander for Gron- lændcrhjemmet i Kobenhavn, gift med Kistaniq (1896-1969). 69 lians Lynge (1906-88), vestgrønlandsk maler, digter og og billedhugger. 70 'De glade smils boplads' er navnet på en etnogra- fisk- folkloristisk roman, skrevet 1909 af øjenlægen Carl Martin Nonuan-Hamtn (1861-1947). Formanden for Det grønlandske selskab, Helse Scbult%- Lorenttyn og professor, tidligere rektor Robert Petersen takkes varmt for hjælp ved artiklens udformning og for mange uundværlige personoplysninger. 83 [32]