[1] Eventyret og det nationale — Frederiksborgmuseets billeder af Grønlandsekspeditionerne Af Martin Brandt Djupdræt I et tårnværelse på Frederiksborg Slot er der en samling af portrætter, historie- malerier og genstande med relation til danske grønlandsekspeditioner. Samlin- gen viser nogle af deltagerne i de livsfar- lige ture mod nord; den viser tidens fascination af ekspeditionerne og for- tæller samtidigt et stykke politisk Dan- markshistorie. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg har siden grundlæggel- sen i 1878 haft som formål at illustrere Danmarkshistorien ved hjælp af por- trætter og historiske billeder. 11993 blev der indrettet en ny afdeling for det 20. århundredes historie, Moderne Samling. Det er her vi finder det særlige Grønland srum.* Sidste år kom der et nyt billede på plads i tårnværelset. Billedet, Harald Mokkes store historiemaleri, Danske forskere i Melvillebugten, februar 1904, der blev malet i 1931 og købt af museet året efter, er et af Moderne Samlings få historiemalerier.2 Maleriet er personligt, da Moltke selv var tilstede ved begiven- heden. Samtidig er det et politisk billede med en klar holdning til den samtidige norsk-danske strid om Østgrønlands til- hørsforhold. Billedet passede godt ind i museets hidtidige indsamlingspolitik med hensyn til Grønland. Kunstnerisk er billederne i denne samling ganske forskellige, men som den følgende gen- nemgang vil vise, udstråler de oftest hel- tedåd og eventyrlyst, samtidig med at de udsendte klare politiske signaler. Museets første anskaffelser De første genstande i museets Grøn- landssamling har tilknytning til Dan- markekspeditionen, der udforskede og kortlagde Grønlands nordøstkyst i 1906-1908.11914 fik museet af'Komiteen for Danmark-Ekspeditionen til Grønlands Nordøst-Kyst tilbudt en guldmedalje slået af Det kongelige Geografiske Selskab, der Martin Brandt Djupdræt er museumsinspektør ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg med særlig tilknytning museets Moderne Samling, der gennemgår 1900-tallets danske historie og por- trætkunst. Han er cand. mag. i historie og modtog i 1999 Københavns Universitets guldmedalje i et pris- spørgsmål om historiemaleriet i Danmark. 99 [2] De farefulde ekspeditioner i nord blev også fulgt med interesse uden for Danmarks grænser. Her er guld- medaljen udstedt til Mylius-Erichsen af det italienske Reale Sodeta Geografien. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. hædrede ekspeditionens afdøde leder Ludvig Mylius-Erichsen. Komiteen til- bød desuden de guld- og sølvmedaljer det italienske geografiske selskab, Reale Sodeta Geografaa, havde udstedt til Peter Høeg Hagen, Jørgen Brønlund og My- lius-Erichsen.3 11918 henvendte konsul Erik Henius fra Komiteen sig igen til Frederiksborgmuseet og tilbød Jørgen Brønlunds ur og kalender.4 Aluseets første genstande vedrørende Grønland havde dermed tilknytning til de tragiske og dramatiske dødsfald ved Danmark- ekspeditionen: Ludvig Mylius-Erich- sens, Peter Høeg Hagens og Jørgen Brønlunds endeligt omkring Nioghalv- fjerdsfjorden og Lamberts Land i 1907. Brønlunds lig var blevet fundet den 19. marts 1908 af Tobias Gabrielsen og J.P. Koch ved depotet på Lambert Land. De var sendt afsted på den anden efter- 100 søgningsekspedition efter trioen, der ikke havde været kontakt med, siden J.P. Kochs gruppe tog afsked med gruppen på Kap Rigsdagen ved 82. breddegrad i maj 1907. På Brønlunds lig fandt Koch og Gabrielsen dennes dagbog og to kortskitser fra Høeg Hagens hånd. Til- syneladende flyttede de ikke liget og gennemsøgte heller ikke Brønlunds stivfrosne klæder.5 Det gjorde Ejnar Mikkelsen og Ivar P. Iversen til gengæld, da de i oktober 1909 nåede Lambert Land med Alabamaekspeditionen, som var sendt afsted for netop at løse gåden om dødsfaldene. Ved Brønlunds lig fandt man hans skitsebog, kalender og ur.6 Alabamaekspeditionen er i sig selv et udtryk for interessen i Danmark for Brønlunds kalender der blev fundet på ham. Siden har den været genstand for undersøgelser om hans dod. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, l lillerod. [3] grønlandsekspeditionerne og for helte- dyrkelsen af deltagerne. Det må tilstede- værelsen af medaljerne, Brønlunds ur og kalender på Det Nationalhistoriske Museum også siges af være. Indtil 1918 havde museet fortrinsvis anskaffet portrætter af kongelige og fremtrædende danske kunstnere, viden- skabsmænd og politikere. Til dette pan- theon blev der nu tilføjet genstande fra tre af samtidens helte. Det var ikke de- res civile erhverv, der gjorde dem til em- ner for museet, men deltagelsen i den farefulde færd og deres dramatiske død. Knud Rasmussen Den næste genstand museet overvejede at anskaffe var et portræt af Knud Rasmussen. I 1919 og 1920 var der for- handlinger mellem museet og ingeniør M. Ib Nvboe, formanden for Komiteen for Kap York Stationen Thule', den handels- station som Knud Rasmussen og Peter Freuchen havde grundlagt i 1910. Nyboe tilbød museet et Harald Mokke- portræt forestillende lektor Christian Rasmussen, der udover at være Knud Rasmussens far også var medskaber af det grønlandske skriftsprog. Museet var interesseret, hvis sønnen også figure- rede på portrættet. Nyboe indvilligede, men maleriet blev aldrig til noget. I 1927 tog museets bestyrelse selv initia- tiv til et portræt af Knud Rasmussen, som efter dennes eget ønske blev malet af tidens berømte portrætmaler Her- man Vedel.7 Portrættet, der var færdigt i december 1928, lever fuldt ud op til fo- restillingen om en dristig ekspeditions- farer. Knud Rasmussen er portrætteret i en canadisk pels af rensdyrskind, han Knud Rasmussen portrætteret i en pels af rensdyr- skind. Pelsens materiale og canadiske snit viser, at den må stamme fra hans dengang seneste ekspedition, den berømte 5. Thuleekspedition 1921-23. Portrættet er malet i 1928 af Herman Vedel. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. havde erhvervet på den 5. Thule-ekspe- dition, og med en hundepisk i hånden. Hans bestemte blik fastholder besku- eren, som fornemmer, at han står over- for en eventyrer og en helt. 11921 erhvervede museet et maleri ved- rørende den grønlandsrejse kong Chri- stian X foretog samme år. Kongens be- søg havde klare politiske overtoner, da Grønlands tilknytning til Danmark var ved at blive afklaret. Ved forhandlin- gerne efter Første verdenskrig lykkedes det Norge at få international anerken- delse af suveræniteteten over Spitzber- gen, det nuværende Svalbard. Danmark 101 [4] En centralt placeret Christian X giver maleriet af den grønlandske natur og befolkning et royalt og dansknationalt skær. Billedet er malet af Laurits Tuxen i 1921, der var med på kongens grønlandsbesøg som reportagemaler. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. kunne ved disse forhandlinger ikke få behandlet Grønland på samme måde.81 stedet henvendte den danske regering sig til stormagterne for at få anerkendt Danmarks overhøjhed over hele Grøn- land. Allerede ved salget af de Vestindi- ske øer i 1916 var det lykkedes at få U.S.A.S accept. I marts 1920 blev sagen rejst overfor England, Italien, Frankrig og Japan, der alle senere på året gav Danmark deres tilsagn. I januar 1921 henvendte den danske regering sig til Norge og Sverige. Da kongen besøgte Grønland om sommeren, havde Sverige givet en officiel skriftlig anerkendelse af Danmarks suverænitet over Grønland, men det havde Norge ikke. Den 10. maj 1921 udsendte den danske regering en bekendtgørelse, der fastsatte at hele Grønland var dansk. Det officielle nor- ske svar lod vente på sig, men i juli havde den danske gesandt i Oslo fået en besked fra den norske udenrigsminister A. Ræstad om, at Norge ikke ville give afkald på fangsten og fiskeriet ved Ost- grønland.9 Først den 2. november med- delte den norske regering i en officiel note, at de ikke anerkendte, at Danmark havde suveræniteten over hele Grøn- land. Det er i lyset heraf, at man skal se den danske konges besøg i Grønland. Be- søget var endvidere en fejring af 200 året for Hans Egedes mission, og der- 102 [5] En alvorligt udseende J.P. Koch tegnet af Achton Friis på Danmarkekspeditionen i december 1907. Det Na- tionalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. med en markering af en central begiven- hed i dansk-grønlandsk historie. Med på turen var den aldrende portrætmaler Laurits Tuxen, der forevigede kongens møde med lokalbefolkningen i Julie- dalen ved Ilulissat. Samme år anskaf- fede museet sig billedet. Tuxens tilstede- værelse i fuliedalen og museets køb af billedet viser interessen i at få iscenesat begivenheden. Selvom Tuxen ikke læn- gere var helt ung, var det stadig en aner- kendt og berømt maler, der var valgt til at stå for iscenesættelsen. Det var heller ikke et dårligt valg. Tuxens stemnings- fulde billede viser den ranke konge, som bliver godt modtaget af grønlændere i festdragter. I baggrunden ses den solbe- skinnede fjord med isbjerge og bagerst de sneklædte fjelde på Diskoøen. Bille- det skulle vise den syddanske befolk- ning den fascinerende natur og kongens varme modtagelse i nord; det indehol- der en klar symbolværdi om Danmarks statslige interesse og rolle i Grønland. Portrættet afJ.P. Koch I 1928 anskaffede museet sig et billede, der udstrålede ligeså meget heltemod som Vedels portræt af Knud Rasmus- sen. Da J.P. Koch døde, tilbød hans enke Frederiksborgmuseet en sortkridts- tegning af officeren og kartografen, der havde opfyldt en af Danmarkekspedi- tionens store mål, at nå op til Pearys varde på Kap Clarence Wycliff og der- med at have kortlagt den sidste væsent- lige del af Grønland. Kunstneren var Achton Friis, der havde deltaget i ekspe- ditionen som tegner, og som efter My- lius-Erichsens død skrev ekspeditio- nens officielle rejseberetning.10 Tegnin- gens særlige karakter skyldes blandt an- det, at den var blevet lavet i 1907 under opholdet i Nordøstgrønland. Den ind- går i en serie portrætter af Danmark- ekspeditionens medlemmer, hvor resten tilhører Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Koch sidder i anorak med hætten oppe og med hans faste blik ret- tet ud af billedet, muligvis rettet mod nye opmålinger og rejser. Moltkes historiemalerifra 1931 Udover billedet af Christian X ved Julie- dalen har museets Grønlandssamling endnu et historiemaleri og også dette kan tolkes som en politisk kommentar. Billedet er Harald Moltkes føromtalte Danske forskere i Melvillebugten, hvis motiv er et ophold Den Danske litterære Grøn- lands-Ekspedition gjorde i februar 1904. 103 [6] Den Danske litterære Grønlands-Ekspedi- tion (1902-1904) bestod af forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen, studenten Knud Rasmussen, maleren Harald Moltke og lægen Alfred Bertelsen. Sidstnævnte deltog ikke på rejsens sid- ste del til Kap York nord for Melville- bugten, men det gjorde til gengæld de tre grønlændere: fangeren Elias, kateke- ten Jørgen Brønlund og fangeren Ga- briel Olsen. Målet for denne nordligste del afrejsen var at besøge stedets eski- mostammer, der var hedninge og som de sydligereboende eskimoer anså for farlige og derfor undgik.11 Dette ry viste sig nu ikke at kunne leve op til virkelig- heden, tværtimod blev ekspeditionen mødt med stor hjælpsomhed og offer- vilje, da de endelig fandt frem til hed- ningene. I april 1903 ankom ekspeditio- nen til Kap Yorkeskimoerne med en be- vidstløs Moltke, der var blevet alvorligt syg på turen over bugten formodentlig af trikinose. Otte måneder tilbragte eks- peditionen nord for Melvillebugten, mens Moltke var rekonvalescent. Opholdet satte sig dybe spor hos del- tagerne. Det var i disse omgivelser, at Mylius-Erichsen udtænkte planen for Danmarkekspeditionen, som blev hans og Jørgen Brønlunds endeligt; det var disse polareskimoers historier, der blev gengivet i Knud Rasmussens første bog om grønlandske myter og sagn, og det var her, at Moltke fik inspiration til mange fremtidige tegninger og male- rier.12 Moltke havde først været alvorlig bange for sit liv og desuden for at miste evnen til at arbejde. Sygdommen hæm- mede hans bevægelser resten af livet, men arbejdsdygtig blev han hurtigt. I maj 1903 lavede han de første portræt- ter, og i juni var han kommet sig så me- get, at han påbegyndte en større por- trætserie med i alt 30 polareskimoer. I dag er serien blandt Mokkes mest be- rømte værker. I artiklen om Harald Moltke i Weilbachs Kunstnerleksikon udnævnes den til hans hovedværk af Charlotte Christensen. Samme har brugt et af seriens billeder som emne i en af de få artikler, der er skrevet om Mokkes kunst i nyere tid.13 Serien er i dag også blandt de få Moltkebilleder, som er offentligt tilgængelige.14 Turen affødte også skitser, som Mokke arbejdede videre på efter hjem- komsten til Danmark. I sin dagbog be- skriver Moltke en række drømme, han havde i vinteren 1903/1904. En af dem var et syn, han kaldte Fremtmngende Civi- lisation. Den »drøm saa jeg saa levende, at jeg vaagnede op med et ryk og for- skrækkede mine Værtsfolk ved at give mig til at tegne den med stor Volsom- hed i min Skitsebog« skriver Moltke i rejsebogen fra ekspeditionen.15 Hjem- vendt til Danmark kunne han ikke fri- gøre sig fra motivet og blev ved med at arbejde med det helt frem til 1908, hvor han i et maleri fik det udstillet på Char- lottenborgs forårsudstilkng.16 Billedet fra Melvillebugten malede Moltke først i 1931. I december samme år blev det udstillet i George Kleis gal- leri. Dagspressen skrev om udstillingen og om dette billede i særdeleshed. Mokke ville tilsyneladende være sikker på, at Frederiksborgmuseet var klar over dets eksistens og skrev samme måned til museets bestyrelse om bille- det.17 104 [7] Harald Mokkes Danske forskere i Melvil/ebupten er med sin stemning og tydelige Dannebrogsflag et eksempel på et historiemaleri, der kommenterer den samtidspolitiske situation. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Konflikten om Østgrønland 11931 var Grønland et stridspunkt mel- lem Danmark og Norge. Gennem 1920erne havde der mellem de to lande været en diskussion om, hvorvidt hele Grønland var under dansk suverænitet eller ej. Danmark mente, at Norge havde godkendt deres suverænitet gen- nem et mundtligt tilsagn fra den norske udenrigsminister i 1919, mens Norge tolkede udtalelsen anderledes.18 Nord- mændene forsøgte at beskytte deres fangst på Ostgrønland og sikre, at nor- ske fangere i dette område ikke kom un- der Danmarks og dermed Den konge- lige Grønlandske Handels overhøjhed. I 1931 afgik Lauge Kochs Treårsekspedi- tion til de områder i Østgrønland, som striden omhandlede, og med sig havde han fra dansk side fået politimyndighe- den over områderne. Dette optrappede konflikten og den 28. juni 1931 satte fem norske fangstfolk det norske flag på Grønlands østkyst og erklærede om- rådet meUem 71°30' og 75°40' nordlig bredde for norsk. Okkupationen var ikke dikteret af den norske regering, men den 10. juli erklærede regeringen den for gyldig. Dagen efter bragte Dan- mark sagen for Den internationale Domstol i Haag med påstand om, at den norske okkupation var retsstridigt. Den 5. april 1933 fald afgørelsen i Haag, der afgjorde at hele Grønland var dansk.19 Stridigheden var ikke kun et juridisk slagsmål mellem de to landes regeringer 105 [8] og embedsmænd. Avisartikler og en række bøger og hæfter fra perioden vid- ner om en stor folkelig interesse og op- bakning bag de respektive regeringers territorialkrav.20 Det var imens denne strid rasede, at Moltkes billede fra Melvillebugten for første gang blev præsenteret for en of- fentlighed. I baggrunden på det 205 x 295 cm store maleri ses et monumentalt isbjerg, der er holdt i gule og lyse blå- violette farver. På den flade træder de skindklædte personer tydeligt frem. Det gør de dannebrogsflag, der vejer på de to slæder også. De to centrale personer i billedet er Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen. Mylius-Erichsen holder et kort som Knud Rasmussen udpeger lo- kaliteter på. Omkring dem ses en sne- hytte, hunde og otte andre skindklædte personer. Billedets motiv og de portrætterede beskriver Moltke i et brev til Frederiks- borgmuseet fra november 1932. Først slår han fast, at maleriet forestiller »Dan- ske Forskere i Melvillebugten rejser sammen medPolareksimoer« og skriver at »Tildragel- sen skete i Februar 1904..., da vi forberedte vor Hjemrejse fra Kap York til Upernavik.« I brevet gennemgår han de fleste perso- ner og de sysler de er i gang med. De første, han nævner, er de to centralt pla- cerede personer. »Knud Rasmussen har væretpaa Rekognosering og afgiver ved sin Til- bagekomst Beretning til Mylius-Erichsen om sine Iagttagelser, som han udpegerpaa et Kort.« I det store hele passer billedet og denne beskrivelse af ekspeditionen til hvad vi i øvrigt ved om kronologien, de medvirkende og gøremålene på turen.22 Indenfor en virkelighedstro ramme er det lykkedes Moltke at skabe et billede med klare udsagn om Danmarks indsats og rolle i Grønland. Billedet viser dan- skere, der gør geografiske opdagelser og som samtidigt har et godt samarbejde med den lokale befolkning. Det hele sker omgivet af Dannebrog og isbjerge. Ikke kun Danmarks naturvidenskabe- lige og socialt/humanistiske indsats, men også Grønlands nationale tilhørs- forhold bliver fremhævet. En isbjørn fra Haag I 1946 fik museet tilbudt en stentøjs- figur med en isbjørn og en sæl tegnet af Arnold Emil Krog og udført af Carl Jo- han Bonnesen. Figuren er atypisk i for- hold til museets andre genstande fra det 20. århundrede, da den ikke henviser til en bestemt person. Den har dog det til fælles med andre genstande i Grøn- landsrummet, at den har en tilknytning til Den internationale Domstol i Haag. Figuren blev udformet i 1910 til at være Danmarks bidrag til udsmykningen af Fredspaladset ved domstolen. Udover de fire figurer, der blev placeret ved springsvandskummen ved Fredspalad- set, blev der lavet to andre, hvor den ene nu er museets ejendom. Frederiksborg- museet fik isbjørnen af grosserer Hans Ziirsen, men museets arkiv røber ikke en eventuel bevæggrund for donatio- nen. Det må dog anses for sandsynligt, at begge parter har medregnet figurens proveniens i deres vægtning af dens be- tydning.23 Portrætterne De fleste af grønlandssamlingens andre værker er portrætter. Museet bestilte i 106 [9] Springvandet ved Den internationale Domstol i Haag, med den danske gave til udsmykningen: Fire figurer af en isbjørn og en sæl. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. til retssagen i Haag og til historier om eventyrlige ekspeditioner. G.F. Holms Konebådsekspedition (1883-85) var den første større videnskabelige ekspedition langs Ostgrønland og resulterede også i, at Holm i 1894 grundlagde den danske handelsstation ved Ammassalik. Da Lauge Koch blev portrætteret i 1933, var han en af de centrale personer i Haag-sagen. Han var leder af Treårseks- peditionen, der opererede i det område der var stridens kerne, han havde den danske politimyndighed over området, og i 1932 var han i Haag som medlem af den danske delegation.24 Ejnar Mikkelsen, som museet bestilte en buste af, var også blandt de delege- rede i Haag. I 1920erne havde han op- rettet kolonien Scoresbysund i Ost- grønland og ledet forskellige fiskerifor- søg i Ost- og Vestgrønland. Begge dele havde betydning ved dommen i Haag. Det er dog tænkelig, at museet ved be- stillingen i 1956 også havde set på andre aspekter af Mikkelsens lange Grøn- landskarriere. Han var en centralt place- 1935 hos Jørgen Emil Aaby et portræt af G.E Holm, i 1956 blev der bestilt en buste af Ejnar Mikkelsen, i 1967 blev der købt et portræt af Knud Rasmussen malet i 1901, i 1982 fulgte et portræt af Lauge Koch malet i 1933 og fire år se- nere erhvervede museet den buste Sven Bonnevie-Dyssegaard lavede af Peter Freuchen kort før han tog til U.S.A. i 1941. Valget af disse mænd knytter sig både 107 [10] Gottfried Eickhoffs buste af Ejnar Mikkelsen er en af de genstande i grønlandsrummet, hvor Frederiksborg- museet varinitiativtager til kunstværkets udførelse. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. ret embedsmand i Grønland fra 1933 til 1950 og en dreven ekspeditionsfarer. Hans første ekspedition var i 1900; den mest dramatiske var Alabama- ekspedition (1909-1912), hvor han og Iversen overlevede to år alene på østky- sten da deres skib var skruet ned af isen og de andre ekspeditionsdeltagere var rejst hjem. Den sidste af de portrætterede, Peter Freuchen, var primært kendt som eks- peditionsdeltager. Hans mange rejser til vands og over is og land, hans grund- læggelse af og mangeårige ophold på handelsstationen Thule og hans bram- frie fortællinger og sprog gjorde ham til en arketype på den frie eventyrer. I for- hold til de to andre spillede han ingen større rolle i Haag-sagen, men han viste sin interesse for spørgsmålet gennem publikationer.25 Eventyret og det nationale Frederiksborgs samling af grønlandsbil- leder viser portrætter af dem, der fik de- res ry gennem videnskabeligt arbejde på Grønland og gennem eventyrlige rejser over isen. Nogle af de portrætterede havde en rolle i den norsk-danske strid om Østgrønland, men billederne er også heltebilleder, der leder beskuerens tanker hen på eventyret, hvor store stra- badser skal overvindes og nyt land ero- bres. Samlingens to historiemalerier fal- der til dels indenfor denne kategori, men er samtidigt tydelige eksempler på malerier med et politisk sigte. De to ma- Eventyreren Peter Freuchen gengivet i Svend Bonne- vie-Dyssegaards buste fra 1941. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. 108 [11] leriers historier hænger nøje sammen med den samtidige politik. Beskueren skal ikke glemme, hvem der havde ret- ten og historien bag sig i spørgsmålet om Grønlands tilhørsforhold. Grøn- landssamlingens sidste erhvervelse er ikke mere end et år gammelt. Det er et fotografi fra ca. 1955 af Peter Freuchen og hans tredje kone Dagmar Cohn. Po- litisk signifikant er billedet ikke, men det viser en vedvarende interesse for grøn- landsfarerne. Eventyret fascinerer os stadigt. Litteraturliste: Andreassen, Janni: Nye Slædespor. Dagbogsblade fra den lit- terære Grønlands-ekspedition 1902-1904. København 1984. Arup, Erik: Grønland. En historisk Redegørelse. Køben- havn 1924. Blom, Ida: Kampen om Eirik Raudes Land. Olso 1973. Christensen, Charlotte: Fra den vide, hvide verden. Ha- rald Moltke: »Portræt af Osakrark«, 1903, i: Bencard, Ernest Jonas; Anders Kold & Peter S. Meyer (red.): Kunstværket krav. København 1990. Christensen, Charlotte: Harald Moltke, i: Hartmann, Sys et. al. (red.): Weilbach Dansk Kunstnerleksikon. Bind 5. København 1995. Kia Flor: Maleren Johannes Glob. København 1956. Freuchen, Peter: Grønlandske Problemer. København 1931. Friis, Achton: Danmark-Ekspeditionen til Grønlands Nord- ostkyst 1906-08. København 1909. Haag Dommen af 5. April om Østgrønlands Retsstilling. Udgi- vet paa Foranledning af Udenrigsministeriet, Oversat af Gustav Rasmussen. København 1933. Heiberg, Steffen & Thorkild Kjærgaard: Guide Frederiks- borgmuseet Moderne Samling. 1993. Mikkelsen, E^jnar: Alabama-Expeditionen til Grønlands Nordostkyst 1909-1912, i: Meddelelser om Grønland, bind 5 I.København 1922 Moltke, Harald: Livsrejsen. København 1936. Mylius-Erichsen, Ludvig & Harald Moltke: Grenland. Illustreret Skildring af Den Danske Litterære Grønlands- Ekspedition 1902-1904. København 1906. Rasmussen, Harry: Hvorfor er Østgrønland Dansk? 1931. Rasmussen, Knud: Nye Mennesker. København 1905. Rasmussen, Knud: Le Grænland. Son exploration et så misa en Valeurpar le Danmark. København 1931. Sørensen, Axel Kjær: Danmark-Grønland i det 20. år- hundrede — en historisk oversigt. København 1983. Ventegodt, Ole: Den sidste brik. København 1997. Noter 1. Rummet blev åbnet for offendigheden i 1993 sam- men med resten af Moderne Samling. Allerede i de første skriftlige oplæg om Moderne Samlings ud- formning fra 1989 er rummet omtalt. Frederiks- borgmuseets arkiv, Moderne samling. En omtale af rummet og nogle af rummets værker findes i guiden til Moderne Samling. Steffen Heiberg & Thorkild Kjærgaard: Guide Frederiksborgmuseet Mo- derne Samling. 1993, pp. 32 ff. 2. Billedet havde været udstillet før, men på grund af udlån og pladsdispositioner var det først sidste år, at det fik plads i Moderne Samlings udstilling. 3. Den 8. februar 1914 havde Mylius-Erichsen post- mortem fået tildelt selskabets guldmedalje og de to andre sølvmedaljerne. Brev fra Erik Henius til Fre- deriksborgmuseet 1/7 1914. Frederiksborgmuseets arkiv. B-arkiv, B 2181-84. 4. Frederiksborgmuseets arkiv, Journalnummer 18, 1917-18. 5. Ole Ventegodt: Den sidste brik. København 1997, pp. 311ff. 6. Ejnar Mikkelsen: Alabama-Expeditionen til Grøn- lands Nordostkyst 1909-1912, i: Meddelelserom Grøn- land, bind 51. København 1922, pp. 18f. 7. Forhandlingerne mellem museet og M. Ib Nyboe, og bestillingen af maleriet findes i Frederiksborg- museets arkiv, Journalnummer 99,1927-28. 8. En gennemgang af fredsforhandlingerne og de of- ficielle udtalelser fra dansk og norsk side omkring Grønlandsspørgsmålet findes i det dokument, der blev udformet i forbindelse med dommen i Haag i 1933: Haag Dommen af 5. April om Østgrønlands Rets- stilling. Udgivet paa Foranledning af Udenrigsmini- steriet, Oversat af Gustav Rasmussen. København 1933, pp. 51-61. En grundig gennemgang af begi- venhederne og forhandlingerne mellem Danmark og Norge frem til 1933 findes i første kapitel af Ida Bloms doktordisputats: Ida Blom: Kampen om Eirik Raudes Land. Olso 1973, pp. 13-61. En anden grun- dig, men mere kortfattet indforing i handlingsfor- løbet frem til 1923 findes i Erik Arup: Grønland. En historisk Redegørelse. København 1924. 109 [12] 9. Ræstad protesterede i samtaler af 5. og 9. juli og et privat brev den 20. juli, men en officiel protest var der ikke tale om. Harry Rasmussen: Hvorfor er Øst- ffønland Dansk? 1931, pp. 7 f. og Ida Blom: Kampen am Eirik Raudes Land. Olso 1973, p. 20. 10. Achton Friis: Danmark-Ekspeditionen til Grenlands Nordostkyst 1906-08. København 1909. 11. Denne rejse over Melvillebugten er beskrevet flere steder, først og fremmesti ekspeditionens rejsebog; en rejsebog som kun kom til at beskæftige sig med denne del af turen. Ludvig Mylius-Erichsen & Ha- rald Moltke: Grønland. Illustreret Skildring af Den Dan- ske Utterare Grønlands-Ekspedition 1902-1904. Kø- benhavn 1906. 12. Mylius-Erichsens plan blev noteret i hans dagbog den 16. juni 1903. Den er gengivet i sin helhed i Ole Ventegodt: Den sidste brik. København 1997, pp. 36f£ Knud Rasmussens indsamlingsarbejde blev første gang udgivet i Knud Rasmussen: Nye Menne- sker. København 1905. 13. Charlotte Christensen: Fra den vide, hvide verden. Harald Moltke: »Portræt af Osakrark«, 1903, i: Er- nest Jonas Bencard, Anders Kold & Peter S. Meyer (red.): Kunstværket krav. København 1990. 14. De 30 portrætter blev kort tid efter Moltkes hjem- komst til Danmark købt for Carlsbergfondpenge og givet til Nationalmuseets Etnologiske samling. Harald Moltke: Uvsrejsen. København 1936, p. 275. I dag hænger de i indgangsrummet til de grønland- ske samlinger på Nationalmuseet. 15. Ludvig Mylius-Erichsen & Harald Moltke: Gren- land. Illustreret Skildring af Den Danske Utterare Grøn- lands-Ekspedition 1902-1904. København 1905, p. 596. 16. Harald Moltke: Lii'srejsen. København 1936, p. 277. 17. Brev af 11/12 1931 til museets bestyrelse. Frede- riksborgmuseets arkiv, journalnummer 41, 1931- 32. Ekstra Bkdet 5/12 1931, Politiken 13/12 1931 og Dagens Nyheder 14/12 1931 skriver om bille- det Artiklen i Politiken gengiver det også. 18. Ida Blom: Kampen om Eirik Raudes Land. Olso 1973, p. 18ff. Se også note 9. 19. Striden kom også til at gælde et andet landområde i den sydlige del af Ostgrønland, fra 60°30' til 63°40' som nordmænd okkuperede i juli 1932. Axel Kjær Sørensen: Danmark- Grønland i det 20. århundrede — en historisk oversigt. København 1983, p. 76 og Ida Blom: Kampen om Eirik Raudes Land. Olso 1973, pp. 54f£ 20. Alene en optælling i Det kongelige Biblioteks syste- matiske katalog viser, at der i perioden 1931-1933 blev udgivet 19 bøger skrevet af danskere om sa- gen, af dem må de ni dog være tænkt til et interna- tionalt marked, da de var forfattet på engelsk, tysk eller fransk. Danske Afdelings systematiske katalog indtil 1959. Det Kongelige Bibliotek. Catalog over det kgl. Bibliotheks danske og norske afdeling, bind 39, Færøerne, Island, Grøndland, Danskvestindien, 39, 213-214,Optællingen er baseret på forfatter, titel og trykkested. En af de første bøger skrevet af en dan- sker til et ikke-dansklæsende publikum er Knud Rasmussens bog Le Granland. Son exploration et så misa en Valeurparle Danmark. København 1931. På indersiden af bogens omslag vises en gengivelse af polarforskeren Rasmussen: Vedels portræt af Knud Rasmussen fra 1928. 21. Frederiksborgmuseets arkiv, journalnummer 83, 1931-32. 22. Turen er nøje beskrevet i ekspeditionens rejsebog Ludvig Mylius-Erichsen & Harald Moltke: Grøn- land. Illustreret Skildring af Den Danske Litteran Grøn- lands-Ekspedition 1902-1904. København 1905, pp. 602-619 og i Harald Moltkes dagbog, »Dag- og Skitsebog fra Umanak«. Nationalmuseet, Etnogra- fisk Samling. Deponeret af Handels og Søfartsmu- seet, dagene 29/1 til 9/2. I de beskrivelser er det noteret, at rejsen over Melvillebugen fandt afsted fra den 29. januar til den 9. februar 1904, så en for- beredelse til hjemrejsen kan der dog ikke være tale om. Beretningerne beretter endvidere, at det den 3. februar endeligt var muligt at bygge snehytter og dermed at komme indenfor og få skiftet tøj, og at Knud Rasmussen om morgen den 4. februar havde været oppe på et isfjeld og kom tilbage til de andre og meddelte, at Kap Holm var i syne. Dele af Molt- kes dagbogsnotater er gengivet i Janni Andreasseir Nye Sladespor. Dagbogsblade fra den litterære Grønlands- ekspedition 1902-1904. København 1984. 23. Hans Ziirsen var blevet ejer af Arold Emil Krogs gamle villa, hvor figuren stod i haven. Frederiks- borgs arkiv, B-arkiv, B 3783. 24. Frederiksborgmuseets Johannes Globportræt af Lauge Koch er en kopi af det brystbillede som Glob lavede af Koch i 1932. Det sidstnævnte er omtalt og gengivet i Kia Flor: Maleren Jobannes Glob. København 1956, p. 95 og 98. 25. Freuchen skrev en bog i 1931, der klart gav udtryk for at Danmark skulle have suveræniteten over hele Grønland. Bogen slutter med denne konklusion: »Vil vi gøre Grønlunderne til Borgere i I 'erden og ikke blot isolerede Mennesker paa en ede Kyststrækning, saa gaar Vejen over Danmark, og hver Dansk, der lever, bør vel øn- ske, at det sker, saa snart det er forsvarligt.« Peter Freu- chen: Grønlandske Problemer. København 1931, p. 96. 110 [13]