[1] I myternes og moskusoksernes land No tater f rå en uge iAmmalortup Nunaa, august 1999 Af Keld Hansen Myterne og stednavnet Qallunaatsiaat Aasivii, Nordboernes sommersted, havde lokket os ind i Ammalortup Nunaa. Lad os straks indrømme, at vi ikke fandt noget, der pegede i retning af nordboer- nes tilstedeværelse i området, selvom vi mener at have set godt efter. Hvad vi kan se på overfladen, er udelukkende grønlandske teltfundamenter eller telt- pladser. Det blev imidlertid en uge i fan- tastiske omgivelser, hvor naturen bød på alt, hvad man forbinder med en ark- tisk sommer, når den viser sig fra sin bedste side, og vi fik da også nyregistre- ret en stor renjægerplads, som lokale rensdyrjægere synes at have benyttet i flere generationer. På de følgende sider har jeg plukket lidt hist og her i mine dagbogsnotater, som forhåbentlig giver et indtryk af området. Omkring søerne er der et rigt dyre- og planteliv. Moskusokser, rensdyr, ræve og harer, ænder, gæs, havlit, ryle, snespurv, ravn, laplandsværling, islom og rødstrubet lom. Blandt insekterne Arktisk stankelben, dansemyg og blågrå jordugle. blågrå jordugle, perlemorsfugl, stankel- ben, dansemyg og mitter. Og af den rige flora kan nævnes pil, dværgbirk, mose- bølle, græsser, hedelyng, kæruld, heste- hale, vibefedt, bregne, blåklokke, grønl. post, sneensian, stor ensian, niviarsiaq, nukapiaraq, krybende ranunkel, blå po- tentil og rododendrum. Der har utvivl- somt været adskillige andre, men oven- nævnte var, hvad vi alle var enige om. Den 2. august blev vi sat ned med en Sikorsky helikopter efter kun 10 minut- ters flyvning fra Kangerlussuaq, Sdr. Strømfjord i kraftig storm, så vi den 138 [2] første nat havde svært ved at holde tel- tene til jorden. Men sent på aftenen lagde vinden sig noget, regnen holdt op, og himlen åbnede sig med et fantastisk lys og dramatiske skyformationer. - Næste dag flyttede vi derfor lejren ca. l km. mod nordvest, hvorefter vi gik over til den store renjægerplads, som på fred- ningskortet er angivet som nr. 12. Der er flere forskellige teltfundamenter, gra- ve og kødgrave langs en stejl klippevæg. Overalt hvor vi går, kan vi i pilekrat- tene samle meget fin moskusokseuld, hvor vi da også tager så mange totter, som vi synes vi har tid og tålmodighed til. Ved søen hoppede i dag en lille ryle rundt på stranden, og et ungt rensdyr fulgte i mange timer vores gøren og la- den, tydeligt interesseret i, hvordan vi etablerede den nye lejr. Vi fisker forgæves efter ørred, men vandet i elve og søer er mælkehvidt af silt, så fiskene tilsyneladen- de ikke kan se en pilk eller spinner for sig. Skiftende vindstyrke med sol i flere timer, om dagen 16-18 grader, men mil- dest talt køligt i teltet om natten, hvor vinden kommer ind fra indlandsisen. Den 4. august begav vi os med tegne- måle- og fotoudstyr samt mad til fro- kost og aften, afsted til renjægerpladsen. Men da vi nærmede os stedet, var der moskusokseflokke overalt, nogle med små kalve, og mange af de kæmpestore dyr lå i græsset og fordøjede. Vi vovede ikke at passere dem, men fra fjeldkar- men kunne vi i ærbødig afstand bl.a. se en stor tyr svømme i den kraftige strøm i elven for at komme over til de andre. Over middag vendte vinden fra syd- øst til nord med høj sol og 19 graders varme i skyggen. En stor moskustyr Moskusokse-tyrene kan veje op dl 300 kilo. med sit harem på fem køer og en lille kalv holdt siesta på landtangen tæt ved lejren. Vi begav os så over fjeldene til Ammalortoq søen i flot solskin og ud- sigt mod indlandsisen. Dér hvor arkæo- logen Therkel Mathiassen i sin tid angav pkt. 7-8 og 9 på fredningskortet ved Ammalortoqs østlige del, fandt vi ter- rænet nærmest som et ørkenlandskab med sand, silt, sten og ler, hvor en lille flok moskusokser tilsyneladende slik- kede salt. Ingen spor af mennesker, og søen, som efter sigende skulle vrimle med fjeldørreder, virkede helt død. Ef- ter omkring 20 km. i vanskeligt terræn var vi tilbage ved lejren, efter hele efter- middagen at være fulgt opmærksomt af to unge rener. Den 5. august, let overskyet med op- klaring ved 10-tiden. Ved renjægerplad- sen var der stadig mange moskusokser, men på den modsatte side af elven, og et par store dyr på vores side luntede af, da de så os. Dyrenes veksler er meget ty- delige i terrænet, især omkring deres svømme- og vadested ved elven. Er der en græskant i midten af »sporene«, er det moskusokser, mens de mere smalle er rensdyrenes. 139 [3] Skotten Drummond Small, som del- tog i »Scottish Botanical Expedition« i 1967 under ledelse af Dr. Hugh Simp- son, havde dengang opmålt området, og selvom meget på de 32 år var overgroet med græsser og pilekrat, kunne de fleste teltfundamenter endnu ses, hvorfor vi kunne placere og nyregistrere de fleste. Vi badede i søen om aftenen, vandet 15 grader og luften 18, så det var til at holde ud. Den 6. og 7. august tilbragte vi på renjægerpladsen med registrering, op- måling og fotografering. Moskusok- serne var tæt ved lejren, men vi havde nu lært at omgås hinanden. En sort/grå ræveunge var fuldstændig ligeglad med vores tilstedeværelse, da den efter mid- dagsluren gabte og strakte sig i græsset ved en klippe. Moskusokserne vejer ved fødslen 10 kilo. Går det godt, 50 kilo efter 3 måne- der, indtil det tredje år, hvor de kan veje 250-300 kilo. Der måtte i 1999 ned- lægges 600 dyr i Kangerlussuaq-områ- det. Heraf 40 til trofæjægere, som beta- ler 10.000 kr. pr dyr til Grønlands Hjemmestyre. Den 8. august kravlede jeg om mor- genen op over fjeldvæggen for at se, hvad vores naboer foretog sig. Jeg fandt dem på en smuk og frodig eng med en lille næsten tilgroet sø. Mødrene og et Teitfundament med forrådskammer bygget op mod klippevæggen. Over fjeldene på turen til Ammalortoq Søen førte to unge rener vej. De ventede på os i ærbødig afstand på fjeldtoppe og i dalstrøg. 140 [4] O 1 Fundament af teltruin med to rum og to indgange. Under græsset var kulturlaget omkring en halv meter. 2m par unge tyre tog et morgenbad, mens et par helt små kun turde at soppe. I sit natteleje, skrabet godt ind i den grønne skrænt, sov den største tyr længe, sand- synligvis fordi det var søndag. I ærbødig afstand satte jeg mig til at tegne dem, men da et par store dyr kom op mod mig for at se mine skitser, fandt jeg det klogest at fortrække. Den 9. august var afrejsedag. Vi ned- lagde lejren og havde alt pakket og klart, da Sikorsky-helikopteren kom brum- mende. Den unge kvindelige grønland- ske pilot kredsede et par gange rundt om ren jægerplads en, så vi kunne foto- grafere fra luften, og et kvarter efter var vi tilbage i civilisationen ved pølsevog- nen i Kangerlussuaq. — Vi foretrak dog et længe savnet fiskemåltid i restauran- ten. Den store tyr sov længe søndag morgen i sin seng med en flot udsigt. Når de er på vingerne er det vanskeligt at se, om det er islom eller rødstrubet lom. 141 [5]