[1] Inughuaq/lnughuit? Beskrivelse af begrebets betydning og brug Af Davicl Qaavigaq og Torben Diklev Indledning Gennem litteratur og film har ordet inughuit i omverdenen vundet indpas som betegnelse for den oprindelige be- folkning i Thule området, nu Qaanaaq Kommune. Michael Fortescue: »INUK- TUN« En introduktion til Thulespro- get, 1991, angiver betydningerne »et prægtigt menneske, en polareskimo«. Andre betegnelser for befolkningen gives udtømmende af Rolf Gilberg i værket: »Mennesket Minik«, 1994. Inughuaq/inughuit i lokal anvendelse Ordet er sammensat af 2 dele. • Navneordet Inuk/inuit i betydningen menneske/mennesker. Sådan beteg- ner man sig selv. • Tilhænget -(r)huaq/-(r)huit med grund- betydningen stor/store. I Thulesproget/inuktuns meget vari- erede anvendelse af tilhænget -(r)huaq/- (r)huit findes en del af nøglen til for- ståelse af begrebet inughuaq. Den an- den del findes i den eskimoiske kultur; i den traditionelle mentalitet og livsan- skuelse. Tilhænget -(r)huaq/-(r)huit. Betydninger og brug Fra grundbetydningen stor/store bru- ges -(r)huaq/-(r)huit i en række diffe- rentierede betegnelser med meget vari- eret lydligt udtryk for kvaliteten af no- get. (Med hensyn til de lydlige regler, se Michael Fortescue: »Inuktun«.) Den almindeligste afvigelse fra grund- betydningen stor er anvendelsen som forstærkende tilhæng i udråb. Eksempel Umiarraarraaq(-rng)! En person gør de øvrige tilstedeværende opmærksom på, at han/hun har fået øje på skibet, som er på vej dertil. På dansk ville den bedste oversættelse være: Der er (kommer) ski- bet! I dette eksempel ser vi tilhænget -(r)huaq i den lydlige variation -raaq- (-rng) anvendt to gange og i to betyd- ninger. David Qaavigaq. Tomrer, sættedommer og for- mand for Thule Museums bestyrelse. Torben Diklev. Arkæolog og leder af Thule Mu- seum. 149 [2] Første gang i betydningen stor. Nav- neordet umiaq/båd udbygges med til- hænget raaq(-rng)/stor. Altså umiar- raaq(-rng)/stor båd i betydningen skib. Anden gang vedhænget anvendes er det som udråbsforstærkning. I denne egenskab kunne man oversætte det dl en række forskellige udbrud på dansk. Men grundidéen er, at man virkelig har opdaget skibet og meddeler det til de andre tilstedeværende: Der kommer skibet sandelig! Eller: Ih, der kommer skibet Den dobbelte anvendelse af -raaq- (-rng)/stor sammen med ordet umi- aq/båd betyder altså ikke et meget stort skib. Med disse forklaringer har vi fundet frem til to betydninger ved anvendelsen af tilhænget. I det følgende vil endnu en betydning blive forklaret. Dermed kom- mer det samlede antal forklaringer i denne artikel til at dække følgende be- tydninger: • Som direkte betegnelse for noget stort. • Som udråbsforstærker. • Som specifik betegnelse i tiltale og omtale for medmennesker af ens eget folk, inughuit. Inughuaq/-it. Brug og betydning Almindeligst hører man ordet anvendt i forbindelse med en hilsen fra den/de på stedet værende inuk/-it til den/de kom- mende inuk/-it: Eksempel Fra bopladsen beliggende lidt oppe fra stranden ser folk en gruppe inuit på vej ind over isen mod land. De udbryder eksempelvis: »Inughuit hakkai!« På dansk »Der er (kommer) mennesker dernede!« Her bruges -huit igen som forstærkende tilhæng i udråbet. Når gruppen af inuit er kommet helt til land og mødes af de derværende inuit udbryder disse: »Inughuit ukuai?« På dansk: »Er I rigtige mennesker?« En hil- sen modsvarende den dagligdags dan- ske hilsen: »Hvordan har I det?« eller: »Hvordan går det?«. Der ligger i inug- huit ukuai hilsenen altså både en re- spektfuld tiltale samt det underfor- ståede spørgsmål indbygget i -huit. Denne hilsen bruges ikke i daglige mø- desituationer. Den anvendes efter læn- gere tids adskillelse. Det er værd at bemærke at der i denne hilsen både på inuktun og i den danske oversættelse ligger en bekym- ring for de ankommendes velbefin- dende. Det vil sige, at der i tilhænget -huit er indbygget det underforståede, uddybende spørgsmål: »Er I hele men- nesker i den forstand, at I ikke lider nød og ikke har haft ulykkelige hændelser?« Denne hilsen kan besvares bekræf- tende med genhilsen: »Ahiukiaq!/Ja!« I så fald afstedkommer det stor glæde hos spørgeren/-rne. Fyldt af glæde over, at de ankommende har det godt, kan den/de hilsende person/-er undtagel- sesvis finde på at betegne sig selv som inughuaq/-it over for de ankommende. »Ahiukiaq inughuanga taordli! / Ahiu- kiaq inughuagut taordli!«. »Jeg har det også godt (er et helt menneske)! / Vi har det også godt (er hele mennesker)!« I dette udbrud ligger dog ikke en selvfremhævelse. Tværtimod er det en tilkendegivelse af, at vedkommende fø- 150 [3] Børneflok i Thule/Qaanaaq Kommune. Foto: Th. N. Krabbe, 31. juli 1909. Nationalmuseet i København, Etno- grafisk Samling. ler sig som et helt/hele menneske/-r, fordi vedkommende får den gode ny- hed om, at de ankommende virkelig har det godt. Altså igen en fremhævelse af de ankommendes betydning. En person som uden gyldig anled- ning kalder sig selv for inughuaq mister derimod sine medmenneskers respekt, latterliggør sig selv og sætter samfun- dets trivsel på spil ved af fornærme na- turkræfterne. Kulturel baggrund for begrebet Det er i den traditionelle mentalitet og livsanskuelse vi skal finde den anden del af nøglen til forståelse af betegnelsen inughuaq/-it. Traditionel, god opførsel indebærer, at man ikke fremhæver sig selv som no- get særligt. Men medmenneskene re- spekteres. Beskedenheden afspejler an- tagelig den ydmyghed (frygtens respekt) over for naturkræfterne i Arktis, som 151 [4] var/er nødvendig for overlevelse. Natu- ren kan ikke overvindes. Man må sam- arbejde med den, ikke trodse den. Det ses eksempelvis i den traditionelle op- fattelse, at dyrene lod sig fange, man fik fangst, man tog den ikke imod naturens bestemmelse. Det hænger ganske enkelt ikke sam- men at fremhæve sig selv som en vældig fanger, når kulturens grundopfattelse er, at naturen giver en fangst og dermed overlevelsesmulighed. Her er det vigtigt at tænke på alle de leveregler eller tabuer, der i eskimoisk kultur skulle overholdes for at for- mildne naturkræfterne og dermed sikre god fangstlykke for folket. Denne grundlæggende livsopfattelse findes smukt og klart udtrykt i ordet hila, som udmærker sig ved at have 3 fi- losofisk beslægtede betydninger. Dels udtrykkes med hila den kraft, som hol- der verden igang. Dels dækker hila vejr- liget, og endelig er hik betegnelse for menneskets bevidsthed. Disse 3 betyd- ninger viser tilsammen intim indsigt i menneskets uafviselige deltagelse i na- turens orden. På baggrund af den opfattelse bliver det indlysende, at man kun kan skade samfundets overlevelsesmuligheder ved at påtage sig nogen hæder for at have fået god fangst. Yderligere ville der slet ikke være nogen grund til det. Enhver kunne jo se resultatet af ens handlinger. Det er handlingen, der definerer perso- nen. Endelig viUe en selvfremhævelse jo også være en indirekte hån mod fangere med mindre fangstlykke. Og fangstlyk- ken skifter jo. Det ved alle. Sine med- mennesker viser man respekt, fordi de er så betydningsfulde for samfundet. Dem kalder man inughuit. Sig selv kal- der man inuk. Konklusion Af ovenstående turde fremgå, at det må opfattes som en absurd påstand, at fol- ket i Thule området/Qaanaaq Kom- mune ville kalde sig selv for inughuit. Inughuit er den respektfulde og aner- kendende betegnelse, man bruger om sine medmennesker, ikke om sig selv. Hvis omverdenen vælger at bruge be- tegnelsen inughuit med det indhold af respekt og anerkendelse som traditio- nen definerer, så skulle der vel ikke være noget i vejen for det. Som eksempel kan nævnes Ole Alaufesens anvendelse af betegnelsen i beretningen om sit liv i Siorapaluk. Men det er ikke en betegnelse som folket i Qaanaaq Kommune bruger om sig selv. Tak Forfatterne retter en speciel tak til Qisunguaq Kristian- sen, som beredvilligt berettede og bekræftede begrebets betydning og brug. Henvisninger Alaufesen, Ole i antologien »Arnarusaq Meeratuaq«, Nukagpiånguamik oqalualaaq, 1989. Fortescue, Michael: »INUKTUN« En introduktion til Thulesproget, 1991. Gilberg, Rolf: »Mennesket Minik«, 1994. Julen, Ylva og Staffan: Filmen »Inughuit«, 1985. 152 [5]