[1] Kalaaliussuseq fra Aappilattoq til San José —grønlandskhed oplevet igennem Internettet Af Neil Blair Christensen Introduktion En for mange velkendt række af ca. 30 læserbreve fra 1911 til 1920 i aviserne Atuagagliutit og Avangnåmiok debate- rede den grønlandske identitet, kalaali- ussuseq. Diskussionen var mere eller mindre delt: mellem de som mente, at en rigtig grønlænder var en fanger, og de som fandt den erhvervsmæssige status underordnet - at det derimod var bru- gen af grønlandsk sprog, der definere- rede en grønlænder. Det var det kun folk i og omkring redaktionernes hjem- steder, Nuuk og Qeqertarsuaq, som månedligt havde mulighed for at læse og svare på læserbrevene. Folk i det reste- rende Grønland måtte vente på deres årlige forsyning af aviser, og op til to år med at læse deres egne svar. Trods den begrænsede kommunika- tion blandt folk i Grønland, som avisme- diet dengang tillod, sammenlignet med nu, medvirkede den stigende kontakt på tværs af lokaliteterne til en stigende bevidstgørelse af grønlandsk identitet. Dengang, som nu, definerede folk sig selv udfra deres kontakt med hinanden og andre. Hvem de andre var og hvad de stod for, havde direkte indflydelse på udformingen eller rettere forhandlingen af grønlandsk identitet. I dag, 80-90 år senere, er det muligt for grønlændere med adgang til Inter- nettet at udveksle informationer i glo- bale netværk, der overskrider grønlands fysiske og sociale grænser i hidtil uset målestok1. Den stigende brug af Inter- nettet i Grønland medfører en internatio- nalisering af grønlandsk identitet. Ikke blot i udbredelsen af dens lokale og per- sonlige facetter i et globaliseret forum, men også i optaget af mennesker, der forholder sig til og derved hjælper med til at forhandle grønlandsk identitet. Denne globalisering, eller rettere interna- tionalisering siden få mennesker globalt set har internetadgang, er dog ikke ens- Neil Blair Christensen, f. 1971. cand.mag. i eski- mologi. Forbereder et Ph.D.-projekt om compu- ter-medieret fjernundervisning i Grønland. Har beskæftiget sig med identitet, kultur, fjernunder- visning og internet. Udgiver senere i år bogen Inuit in Cyberspace: Embedding Offline Identity and Culture Online. 173 [2] betydende med at grønlandskhed nød- vendigvis mister betydning. Tværtimod, som denne artikel vil vise, er identifikation af grønlandskhed gan- ske levende på den del af Internettet, der kendes som web - vor tids digitale udvi- delse af det sociale landskab. De grøn- landske web- eller hjemmesider henven- der sig ofte til et grønlandsk-, dansk- og engelsksproget publikum. Derfor er det ganske tydeligt at forhandlingen eller identifikationen af grønlandskhed er in- ternationaliseret i dette medie. Men hvor internationalisering antyder en national eller på anden måde singular definition af grønlandskhed, så er grønlandskhed(er) på Internettet ofte ganske situationelt og personligt definerede. Hjemmesiderne afspejler noget af den dynamik hvor- med grønlandske identiteter forhandles fra det personlige, over det lokale, kul- turelle og nationale til det internationale niveau. De primære værktøjer på hjem- mesider til at forhandle denne grøn- landskhed på hjemmesider er oftest de samme: brug af fotografier, gæstebøger, tekst, samt links til andre grønlandske hjemmesider. Welcome to Aappilattoq Jeg starter på Familien Grims hjemme- side, hvor man som besøgende bydes velkommen på engelsk, dansk og grøn- landsk. Baggrunden på hovedsiden er mørk, hvorfor fotografiet, der ledsager velkomstteksten, får motivet af den sne- dækkede bygd til at dominere første- håndsindtrykket. Billedteksten angiver at billedet er taget i maj måned. Det er egentligt et ganske almindeligt foto af bygden, men ikke desto mindre har det Adskillige fotografier på familien Grims hjemmeside udtrykker lokal identitet og tilhørsforhold. I lighed med mange andre grønlandske hjemmesider henviser disse fotografier til forskelle og ligheder med de be- søgendes egne omgivelser. Samtidigt udtrykker de grønlandskhed — tilknytningen til en særegen natur. en øjeblikkeligt lokaliserende effekt, hvis man som besøgende aber siden. Det manifesterer den fysiske afstand mellem læser og forfatter. Disse kan måske sidde tusinder af kilometer fra hinanden, som jeg i København, hvor omgivelserne er ganske anderledes. Omvendt kan de også befinde sig i Upernavik ganske tæt på, men den lokaliserende effekt er over- ordnet den samme: Her er vi, hvor er I? Billedet udtrykker noget lokalt på glo- balt niveau; konkretiserer indholdet af noget stort, og viser ganske ukompli- ceret at grønlandskhed, ud af en lang række andre markører i sidernes ind- hold, knytter sig til naturen. På een og samme tid udtrykker sidernes indhold familien Grims samhørighed med Aap- pilattoq og en tilknytning til et socialt landskab, der om end ikke er globalt så er internationalt. Ikke mindst den engel- ske tekst på siderne viser at forhandlin- gen af grønlandskhed ikke kun defineres blandt grønlændere, men også defineres 174 [3] udfra kontakten til et internationalt pu- blikum. For personer udenfor Grønland ople- ves grønlandskheden givetvis mere per- sonlig eller lokal end den ellers ville blive oplevet via den normale nyheds- og kulturformidling. Ideen om en homogen grønlandsk identitet fragmenteres i et øjeblik, for blot at blive styrket med ganske konkret indhold i næste øjeblik. Grønlandske hjemmesider udmærker sig ofte ved at indskrive sig i større soci- ale netværk. En personlig hjemmeside er derfor ofte præget af personens/fa- miliens tilknytning til noget nationalt, historisk, lokalt, slægtsmæssigt, eller an- det socialt netværk indenfor Grønland. Siderne refererer til forskellige rammer af grønlandskhed, og kan derfor ople- ves ganske detaljerede og forskellige. Den kulturelle eller nationale identitet får her et lokalt og/eller personligt præg- Fotografierne på Grims hjemmeside, der alle er taget i Upernavik kommune, manifesterer fysisk afstand, og kæder grønlandskhed sammen med lokal na- tur, socialt fællesskab, afstand og derved forskellighed fra andre. Denne relation afspejles også i størstedelen af sidernes tekst, der fortrinsvis omhandler Aappi- lattoq samt forfatteren til hjemmesiden. Hans egen hjemmeside repræsenterer en del af den verden, som han identifi- cerer sig med. Den afspejler rammerne for hans identitet: sociale såvel som fy- siske og kulturelle. Han giver de be- søgende mulighed for et kig ind i denne selvskabte spejling, der indeholder infor- mationer om familien, naturen, barne- dåben, det politiske liv, det lokale vejr, bygdens historie, links til andre grøn- landske hjemmesider m.m. De andre sider Til venstre på hovedsiden finder man som besøgende en menu, der forbinder de underliggende sider til hovedsiden. Emnerne er fortrinsvis lokalt oriente- rede. De to øverste kategorier inde- holder 36 fotografier fra Upernavik og Aappilattoq. Dertil kommer to kort, der illustrerer Upernavik kommunes belig- genhed i Grønland, samt Aappilattoqs beliggenhed i kommunen. I menuens tredje emne kan man som besøgende se en række fotografier af familien og deres hus. Besøgende er ikke i tvivl om at denne hjemmeside benytter en række symboler, der identificerer forfatterens grønlandskhed. Vil man vide noget mere om forfatte- ren til hjemmesiden, kan der klikkes ind på interesser. Her får man på dansk og grønlandsk lidt at vide om Adam Grim, der forfatter hjemmesiden: hans arbejde som sætteskipper, samt politiske enga- gement i Siumut som gruppeformand. Fra denne side kan den besøgende klikke sig videre til andre politiske sam- menslutninger såsom Atassut, Siumut, Inuit Ataqaatigiit, Kattusseqatigiit og Socialdemokratiet i Danmark. I år er det 150 år siden at KGH opret- tede butik og lager i bygden. En speciel side beretter om historien bag, og frem- viser programmet for de lokale festlighe- der i forbindelse med året. Jubilæet fejres sammen med Arctic Winter Games, hvorfra der er fotografier af begivenhe- den rundt om i kommunen. Blandt de tilbageblevne emner på menuen findes 175 [4] der links til vejrudsigter for Grønland, hvor der på denne dag er -5° C i Uper- navik. Et par nyhedssider, der tager sig af det lokale stof, indeholder fotos fra prisuddelingen i konkurrencen om for- slag til Aappilattoqs bygdevåben; an- løbet af årets første skib Pajuttaat; en barnefødselsdag m.m. Dertil findes der en side med tilbud fra A.G. Kiosk på snescooter tilbehør, og en side med udvalgte links til andre hjemmesider. Jeg vender tilbage til siden med links senere, Gæstebogen De fleste personlige hjemmesider fra Grønland indeholder en gæstebog, hvor de besøgende kan efterlade beskeder til hinanden og til web masteren. Den of- fentlige natur af disse tekstbaserede sider bevirker at indlæggene ikke kun hen- vender sig til forfatterne af siderne, men også til andre besøgende. Gæstebø- gerne er derfor vigtige redskaber for udtrykket af samhørighed og identitet. Her markeres forskellige eller fælles so- ciale, nationale, lokale, kulturelle og per- sonlige grænser. Nederst på hver af familien Grims si- der kan man som besøgende finde et ikon, der henviser til gæstebogen, som indtil denne dag indeholder 24 indlæg. Næsten alle er skrevet på grønlandsk, pånær tre danske, hvoraf Adam selv har skrevet de to. Adams egne indlæg ud- trykker hans glæde over hjemmesidens udvikling, og inkluderer personlige hil- sener til hans, gæster. En del af gæsterne kender Adam personligt, andre gør ikke, men indlæggene er generelt skrevet i en afslappet og venskabelig tone. Her har gæsterne mulighed for at udtrykke og opleve social integritet og samhørighed. En del af de besøgende efterlader ikke blot deres e-mail adresse i gæstebo- gen, men også adresserne på deres egne hjemmesider. Ved at følge disse henvis- ninger finder jeg, at nogle af de be- søgende selv henviser til familien Grims side fra deres egne hjemmesider. Adam har i nogle tilfælde også selv lagt beske- der i deres gæstebøger, og fra sin egen side linker han selv til nogle af dem. En hjemmesideadresse indført i Grims gæstebog stammer f.eks. fra en person i Upernavik. Begge personer linker til hinandens hjemmesider og lægger be- skeder i hinandens gæstebøger. Denne slags gensidighed bidrager til følelsen af samhørighed, både overfor de som er en del af denne, og de som ikke er. Det moderate antal indlæg i Adams gæstebog gør det til en overskuelig op- gave at undersøge flere skiftende rela- tioner mellem adskillige brugere på for- skellige hjemmesider. Inden længe har jeg bevæget mig rundt på en håndfuld forskellige hjemmesider og fundet en del gensidige links og hilsener. De skiftende fællesskaber, der kan aflæses i gæste- bøger og i de enkelte hjemmesiders sek- tioner med links, afdækker hele tiden nye relationer mellem forfattere til og brugere af grønlandske hjemmesider. Som besøgende får man derfor mulig- heden for at rejse rundt i et lille univers af grønlandskhed, blot man finder een side at starte på. På denne måde kan man som besøgende bevæge sig rundt mellem skiftende identifikationsmønstre, der udviser grønlandskhed, hvad end det drejer sig om personlig, lokal eller natio- 176 [5] I fa^hem"HZ M fe Audrgv skriver: Hallo from San Jet«, Cjftfomn C tha mtimat Hopi< to flå th*ra l .,, ..„„.„.».„^..„„„n ,..„,,„, ,K„,„„ N M Irfl V J Ramlraz skriwar; (futiign saber mur ha mis da au mistarlojo torritorio QUI « tu hogar e qnrflul" Schmidt skrivar: a 50 ard Tv* raatty bian su^snsed to Knd » bve-Cam in «s tha waathir of fahruaryt What h *S happinail? Is it (oo cold or too dark for tha camT tha lunny wuth of Girmanyl ! raBBsS^gSSSScSS s Rt fællestræk for mange indlæg i gæstebøger er gæster- nes skiftende markering af personlig, lokal, kulturel og national identitet, I gæstebogen på familien Chemnitz hjemmesiden kommer nogle af de besøgende fra USA, Tyskland, Venezuela, Island, Danmark, Columbia, Sverige, England, Argentina, Holland, Japan, Østrig, Australien, Mexico og Grønland. Øverst en hilsen fra Audrey i San José. nål identitet. En del af grønlandskheden optræder ganske enkelt ved at linke til andre grønlandske hjemmesider. Den digitale rejse o J Den række af tekst, grafik og fotografier som læseren klikker sig igennem fra hjemmeside til hjemmeside kendes også under navnet hypertekst. Når personer bevæger sig rundt i hypertekst kan de føle at indholdet hænger sammen eller ej. Des mere sammenhængende springene fra hjemmeside til hjemmeside bliver, des mere fornemmer man som besø- gende at man bevæger sig rundt i et rum af grønlandskhed. Uden disse links mi- ster hjemmesiderne, og dermed deres web mastere, noget af den samhørighed med andre grønlændere, der kendeteg- ner grønlandskhed. Links kan således bruges til at udtrykke grønlandsk sam- hørighed. Udvalget af links på Grims hjemme- side er opdelt i 4 kategorier: grønland- ske, danske, færøske og andre. Den grønlandske sektion er den eneste, der rummer links til andre personlige hjem- mesider. Derudover har den henvisnin- ger til Hjemmestyret, nogle grønlandske web portaler, firmaer og servicesider. De andre sektioner rummer alt lige fra kongehuset, over en færøsk bådfabri- kant til N.A. S. A. Kombinationen af ka- tegorier og links hjælper bl.a. til med at sætte grønlandskhed i relief og centrum Hyperteksten i og omkring familien Grims hjemmeside udtrykker en for- modning om at publikummet kan være internationalt, men i realiteten synes de primære brugere at være grønlændere bedømt udfra gæstebogen. Alligevel kan hypertekstens generelle emne hur- tigt ændre sig. På et enkelt eller to klik kan læseren f.eks. bevæge sig til så vidt forskellige steder som ICCs canadiske hjemmeside eller Danmarks Meteorolo- giske Institut. For den grønlandsfoku- serede læser foreligger der muligheden at bevæge sig ind i et kompliceret net af grønlandske hjemmesider, der på den ene eller anden måde udgør et grøn- landsk fællesskab på Internettet. Ikke et fællesskab, der er rent internetbaseret, men et fællesskab der tager sit udgangs- punkt i et større grønlandsk fællesskab udenfor Internettet - lokalt som nationalt. På tre klik med musen har jeg således bevæget mig fra familien Grims hjem- meside i Aappilattoq til hjemmesiden for familien Chemnitz i Nuuk. Den er på engelsk og har et stort internationalt publikum - henved 40.000 besøgende i 1999. Ikke mindst er familiens web cam, der dagligt tager et udendørsbillede og 177 [6] viser det på hjemmesiden, et trækplaster for en stor del af de internationale be- søgende. Pludselig er hyperteksten æn- dret, men fokus er stadig på grønland- ske værdier. Her ender denne artikels hypertekst i gæstebogen med en hilsen fra Audrey i San José, Californien, der håber selv at komme til Grønland, og glæder sig over al den tilgængelige infor- mation om Grønland på internettet. Internet i Grønland Siden internettet introduceredes i Grønland af TELE Greenland i 1996 er brugen af det vokset støt. Antallet af grønlandske hjemmesider er svært at bestemme, men sider under Top-Level- Domaln navnet .gi er 250-300. Dertil kommer et ukendt antal hjemmesider hos netbyer som geocities, msn, yahoo osv. Selskabet, der har monopol på al telekommunikation i Grønland, tilbyder internetadgang til forskellige minut- takster — afhængigt af opkoblingsme- tode og tidspunktet. Det overvejes om minuttaksterne skal erstattes af takster på overførsel af datamængde, men det er uklart hvorvidt det vil komme for- brugerne til gode. Priserne er faldet de seneste år, men det er stadigt forholds- vist dyrt at bruge internettet i Grønland, Landsstyrets IT-arbejdsgruppe fast- slog allerede i 1996 behovet for universel adgang til internettet som en forudsæt- ning for produktion af tilpas mængder grønlandsk information. Samtidigt slog arbejdsgruppen også fast, at adgangs- mulighederne afhænger af den enkelte brugers økonomi. Fire år senere, i IT- rådets. strategioplæg, gentages forholdet mellem adgang og indhold, men det un- derstreges, at det er vigtigere at sikre indhold på internettet fremfor adgang. Rådet konkluderer at der er alt for lidt indhold, og at adgangen er for dyr. De foreslår til at starte med oprettelsen af en Web portal Kiffaq med grønlandske links, der sikrer borgerne bedre overblik over grønlandsk service og information på internettet. Myten der blev en saga blot Skeptikere og fortalere fostrede igen- nem 1980erne og 90erne myten om at identitet og kultur enten ville lide under, eller blomstre på internettet. De foku- serede på eksistensen af identiteter og kulturer, der var afhængige af internet- tet for at bestå, men samtidigt uafhæn- gige af livets begrænsninger udenfor in- ternettet. Den futuristiske myte fik energi fra det velkendte spændingsfelt mellem kultur og teknologi — menneske og maskine. En relation der for nogle var ensbetydende med fremmedgørelse, kulturelt forfald og global ensretning. For andre ensbetydende med en global samhørighed af revolutionære dimen- sioner, der ville udvaske nationale, etni- ske, religiøse, geografiske, sociale og sproglige grænser. Nuvel, alt dette disku- teredes med udgangspunkt i en tid, hvor internettets brugere udgjorde en for- holdsvis homogen gruppe af hvide amerikanske mænd i alderen 25-40. Alt sammen i en tid da internettet var tekst- baseret uden storstilet brug af fotogra- fier, symboler og hjemmesider. Globalisering/ Internationalisering af lokal identitet Meget er forandret siden da. Som hørt i 178 [7] en visionær reklame for et fransk tele- selskab, så er verden blevet mindre, men forskellene er blevet større. Grønland- ske hjemmesider, præcis som dem af fa- milierne Grim og Chemnitz, illustrerer denne eksponering af lokale forskelle og ligheder på globalt/internationalt niveau. Med billeder, tekst og koordination af links illustreres mange af grænserne, der fortsat vedligeholdes af fællesskaberne i Grønland. Nu er grønlandsk identitet ikke længere noget, der debateres i 30 læ- serbreve over en næsten 10-årig periode, men noget der tages stilling til hvert mi- nut, døgnet rundt af en stadigt vok- sende mængde mennesker verden over. Den stigende kommunikationen mel- lem grønlændere i Grønland, der gradvist fæstnede tanken om en fælles national identitet, har nået det punkt hvor grøn- landsk identitet i stigende grad reflekteres internationalt. Samtidigt er vigtigheden af lokale identiteter bevaret. Med fare for at gøre tingene sort og hvide, er det plau- sibelt at internationaliseringen over Inter- nettet styrker grønlandsk identitet — lokalt, nationalt og internationalt. Der finder en bevidstgørelse af grønlandske værdier sted til et publikum, der ofte ikke har de store muligheder for at danne sig andre indtryk om Grønland end det om sæler, isbjørne, isbjerge, eks- peditioner og hundeslæder. Emner der i forvejen så rigeligt overeksponeres i folks bevidstheder af udenlandske medier. I mange henseender synes brugen af internettet at retouchere grænserne for nutidig grønlandskhed til et større pub- likum. Altså en potentiel styrkelse af grønlandske værdier og identitet. Mens grønlændere i det tidlige 20. århundrede oplevede en stigende national vækkelse, tyder det på at grønlændere i starten af det 21. århundrede gennemlever en in- ternational vækkelse. I mellemtiden har præmisserne for, og indholdet af, grøn- landsk identitet forandret sig mærkbart. Den sociale scene hvor identitet for- handles og manifesteres er blevet større med plads til flere aktører. Denne udvi- delse medfører, at grønlændere kan drukne i mængden, men også at grøn- lændere kan påtage sig hovedroller, hvor de udtrykker sig selv. Styrkeforhol- det er ikke absolut, men rekursivt: hvor grønlændere har mulighed for at ud- trykke sig globalt, har andre modsat mulighed på at udtrykke sig lokalt i Grønland. Indtil videre er grønlandsk- hed velrepræsenteret; i et dynamisk, di- rekte og personligt netværk med mulig- hed for øget selvrepræsentation blandt de med adgang. Litteratur Berthelsen, Christian: Det at være Grønlænder. Tids- skriftet Grønland 4: 117-121. 1976. Christensen, Neil Blair: Inuit in Cyberspace: Em- bedding Offline Identity and Culture Online. Speci- ale, Københavns Universitet. 1999. Grønlands IT-Råd: Vi bygger en nation - Grønlands muligheder i Internet-samfundet. Forslag til en natio- nal IT-strategi. 2000. Thomsen, Hanne: Ægte grønlændere og nye grønlæn- dere. Den Jyske Historiker Nr. 81: 21-55. 1998. Web Arctic Cyber Anthropology http://home.worldonline.dk/~nbc/ Chemnitz Family http://www.chemnitz.gl/ Familien Grims Hjemmeside http://iserit.greennet.gl/adamgrim/ Note l. Samlet antal brugere anslås på verdensplan til at være ca. 275 millioner [http://www.nua.com] 179 [8]