[1] Poul Madsens kunstsamling til Grønland Af Einar Lund Jensen Poul Madsens Samling blev officielt overdraget ved en reception i Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor i København med underholdning af Grønlandskoret MIK og med taler af bl.a. repræsentanter for Grønlands Hjem- mestyre og Emil Rosing fra Grønlands Nationale Museum og Arkiv. På billedet fortæller Poul Madsen om, hvor- dan han købte den første figur, en karikatur af Hans Hedtoft. Foto: Ole Lykke. Tidligere konsulent i Grønlands Hjem- mestyre Poul Madsen har foræret sin store samling af grønlandsk kunst og kunsthåndværk til Grønland. Samlingen er skabt over en periode på mere end 50 år og er såvel kunstnerisk som kultur- historisk af meget stor værdi. Samlingen er meget varieret, lige fra perlebroderier, brugsgenstande, beklæd- ningsgenstande over malerier til ud- skårne figurer af tand udført af nogle af Grønlands dygtigste billedskærere. Det er svært at angive samlingens præcise størrelse, men den registrant, der er ud- Einar Lund Jensen er leder af Grønlandssekretari- atet på Nationalmuseet i Kobenhavn. 181 [2] arbejdet, før samlingen er sendt til Grønland, omfatter ca. 750 genstands- numre, hvoraf flere numre imidlertid in- deholder flere genstande. Det har været Poul Madsens ønske, at en genstand, hvor det er kendt, hvem der er kunstneren/kunsthåndværkeren eller hvilken del af landet, genstanden stammer fra, skulle gives til museet i den pågældende kommune. På grund af det meget store antal figurer fra Kangaa- miut er det dog besluttet at dele denne del af samlingen mellem Maniitsup Ka- tersugaasivia og Nunatta Katersugaasi- via Allagaateqarfialu/ Grønlands Natio- nalmuseum & Arkiv (NKA). Desuden har Poul Madsen ønsket en særskilt placering af nogle enkelte gen- stande med særlig tilknytning til en per- son eller en egn. Således er mange af perlearbejderne overdraget Arnat Ilin- niatfiat (Kvindehøjskolen) i Sisimiut som en særskilt samling. Desuden er hele samlingen af smykker overdraget Nunatta Katersugaasivia AHagaateqar- fialu/Grønlands Nationalmuseum & Arkiv (NKA). Alle genstande, hvor kunstner/kunst- håndværker og egn ilcke har kunnet be- stemmes, er givet til Grønlands Natio- nalmuseum & Arkiv (NKA). Det er Poul Madsens tanke, at de genstande, som er givet til NKA skal overføres til et nationalt grønlandsk kunstmuseum, den dag et sådant er etableret. Modtagerne af genstande fra Poul Madsens Samling er museerne i Aasiaat, Hulissat, Maniitsoq, Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Qaanaaq, Qaqortoq, Qeqer- tarsuaq, Sisimiut, Tasiilaq og Upernavik, samt Grønlands Nationalmuseum & Figurer i tand opstillet i Poul Madsens hjem, for sam- lingen blev pakket ned og sendt til en række museer i Grønland. Foto: Emil Rosing. Arkiv (NKA), Arnat Ilinniarfiat og Knud Rasmussens Højskole, begge i Sisimiut, og Upernavik Kommune. Samlingens oprindelse Poul Madsen købte sin første figur i 1948. Han aftjente på dette tidspunkt sin værnepligt i marinen og gjorde tje- neste som kok på fiskeriinspektionsski- bet »Ternen«, der foretog inspektion i far- vandene ud for Grønland. Da statsmini- ster Hans Hedtoft samme år var i Grøn- land, var han bl.a. med netop »Ternen« på en tur til området nord for Nuuk, mens de forsamlede landsråd diskute- rede hans oplæg om fremtidens Grøn- land. Man kom på denne tur også til Ka- ngaamiut, hvor nogle af Grønlands bed- ste og mest kendte billedskærere boede. Poul Madsen købte nogle figurer i 182 [3] Kangaamiut, bl.a. en karikatur af Hans Hedtoft, udført af Sivert Augustussen, og det blev starten til en af de største private samlinger af grønlandsk kunst og kunsthåndværk. En del af genstan- dene er købt hos kunstnerne, eller disse har foræret dem til Poul Madsen. Men den største del er anskaffet i Danmark så forskellige steder som fx de store kunst- og antikvitetsauktioner, dødsbo- er og marskandisernes rodekasser. Ingen genstand har været for ringe til at komme med i samlingen. Poul Mad- sen samlede nemlig med hjertet og ske- lede derfor ikke til genstandens salgs- værdi og ofte heller ikke til dens kunst- neriske kvaliteter. Et ubehjælpsomt ud- ført arbejde fra en uøvet hånd har fået en lige så stor plads i samlingen som den værdifulde og udsøgte kunstgen- stand, og det er Poul Madsens holdning, at værdien af de historier, som et sådant øvestykke kan fortælle os og som kom- mer os i møde fra den gamle grønland- ske kultur, er lige så vigtig for eftertiden som det mest udsøgte kunstværk. Med denne holdning som udgangs- punkt har Poul Madsen skabt en meget Ostgrønlandsk halssmykke, udfort i perler af Bolette Brønlund, Illoqortoormiut. Foto: Majbritt Kristensen. rigt varieret og frem for alt ærlig sam- ling, der viser den håndværksmæssige Kajakmodel fra Kronprinsens Ejlande. Foto: Majbritt Kristensen. 183 [4] Kvinde og mand i festdragt skåret i træ afjohannes Kreutzmann, Ujuannaat fra Kangaamiut. Ujuannaat blev kendt for sine figurer, oftest udskåret i drivtømmer, beskrivende bygdens beboere i dagligdags situationer og med deres personlige karakteristika. Foto: Majbritt Kristensen. og kunstneriske kunnen i Grønland på alle niveauer. Samlingens genstande re- præsenterer til sammen en periode på ca. 100 år og kan bidrage væsentligt til at få indsigt i grønlandsk kunst og kunst- håndværk, samt udviklingen inden for disse, såvel tidsmæssigt som regionalt. Registrering af genstande og kunstnere Da samlingen skulle splittes op og spre- des, var det for at bevare et samlet over- blik et ønske at foretage en elektronisk registrering. Registreringen er sket efter aftale og i samarbejde med Poul Madsen og Grønlands Nationalmuseum & Ar- kiv (NKA). Grønlandssekretariatet på Nationalmuseet i Danmark har været koordinator og administrator, og Maj- britt Kristensen har foretaget registre- ring og Fotografering samt lavet lay-out på registranten. Registranten indeholder en beskri- velse samt et billede af næsten hver gen- stand, og den vil være et godt redskab i forbindelse med kommende udstillinger og fremtidig forskning inden for områ- 184 [5] Kvinde med barn, skåret i fedtsten af Sara Kristoffer- sen fra Nuuk. Foto: Majbritt Kristensen. det. Et eksemplar af registranten er fulgt med til de museer, der har modtaget genstande. Registrantens oplysninger er ret de- taljerede, og der kan derfor foretages detaljerede søgninger. Ønskes fx en oversigt over en bestemt kunstners ar- bejder, bruges kunstnerens navn som søgeord, og dennes arbejder vil blive li- stet op. Ønskes oplysninger om gen- stande, der er lavet af et bestemt materi- ale, bruges dette som søgeord, osv. Det er også muligt at kombinere flere for- skellige oplysninger, fx kunstner, mate- riale og motiv, eller egn, motiv og kunst- ner. Det vil på denne måde være muligt at indsnævre og få et overblik over de oplysninger, som man måtte være inter- esseret i. I tilknytning til registranten er udarbej- det et register omfattende 81 kunstnere og kunsthåndværkere, som er bestemt ud fra enten Poul Madsens oplysninger, litteratur eller, hvor det har været mu- Kristoffersen-familien i Nuuk er mest kendt for deres figurer i fedtsten. Denne figur af en mand, slæbende på to sæler, udført af Simon Kristoffersen, er imidlertid af træ. Foto: Majbritt Kristensen. Fantasivæsen i fedtsten, et typisk motiv for Knud Pe- trussen fra Kangaamiut. Foto: Majbritt Kristensen. 185 [6] Østgroukndsk maske, udført i træ af Jacob Amattanneq fra TCinimtniiir. Foto: Majbritt Kristensen. ligt, kunstnerens karakteristika. Regi- stret indeholder en række oplysninger om kunstnerne, dog har det ikke været muligt at søge oplysninger ud over den eksisterende litteratur, og oplysninger om enkelte kunstnere kan derfor være mangelfulde, Poul Madsen og Grønland Poul Madsen er født i Frederikshavn den 2. marts 1927 og kunne ikke fore- stille sig andet end en tilværelse med fødderne solidt plantet i den danske muld. Men i 1948 blev han efter endt uddannelse som maskinist indkaldt til marinen og stationeret i Grønland. Da han kom til Grønland kendte han fak- tisk kun til landet af navn og var meget utilfreds med at blive sendt så langt nordpå. Men opholdet dér betød et ven- depunkt i hans liv. Han tabte fuldstæn- digt sit hjerte til landet, dets befolkning og natur, og det blev starten til et langt livs arbejde for og med Grønland. Efter hjemsendelsen fra marinen søgte han og fik han straks et job som kok ved et minørhold, der skulle sprænge ud til fiskefabrik i Sisimiut. Da opgaven var udført, og man skulle tilbage til Dan- mark, ville Poul ikke med. Den gang, da Grønland stadig var en koloni, kunne man imidlertid ikke bare slå sig ned i landet uden myndighedernes tilladelse og uden et særligt formål. Poul valgte derfor at gemme sig hos nogle bekend- te. Da sidste skib var sejlet dukkede han frem igen,» — og ja, så måtte jeg jo over- vintre i Sisimiut!«, fortæller Poul med et glimt i øjet, når han fortæller om det. Poul blev i Sisimiut indtil 1963. Han fik først arbejde på elværket og han ud- dannede motorpassere, men blev efter nogle få år ansat i skolevæsenet, formelt som pedel, reelt som fritidskonsulent. I byen var der behov for en fritidskonsu- lent, men en sådan stilling eksisterede simpelthen ikke. I stedet fik daværende skoledirektør Mikael Gam Poul ansat som pedel, men med besked om, at han kunne bruge al den tid, han ville, til at lave ungdomsarbejde. Og for ungdom- men udførte han, med Pouls egne ord, sin største bedrift, nemlig oprettelsen af Grønlands spejderkorps. Poul havde selv været spejder, og han fik nu samlet en stor del af Sisimiuts ungdom i et spejderkorps, og sammen med dem 186 [7] Trommedansere og tilskuere udskåret i fedtsten af Anton Berthelsen, Nuuk. Gruppen består af 8 personer, skåret i ét stykke. Foto: Majbritt Kristensen. holdt han kurser i andre byer om spej- derlivet. Han arrangerede lejre i Grøn- land og deltog med de grønlandske spejdere på flere lejre uden for landet, fx i Danmark, England og Grækenland, og var således med til at skabe mange kon- takter til omverdenen. Tilbage i Danmark blev Poul Madsen og hans kone Kirsten ansat som for- standerpar ved Grønlænderhjemmet i Hellerup, hvor de arbejdede sammen i 22 år til Kirsten Madsens død i 1985. Poul Madsen var derefter indtil sin pen- sionering konsulent i Grønlands Hjem- mestyre. Det har i hele Poul Madsens virke i Danmark været et centralt mål at sprede kendskabet til Grønlands kultur og kunst. Det har han bl.a. gjort både i Danmark og i udlandet gennem 82 ud- stillinger bygget op omkring genstande fra hans egen samling. Derudover har han på anden vis formidlet sin viden om grønlandsk kunst og kunsthåndværk. En anden hjertesag for Poul Madsen er, at så mange kulturelle værdier som muligt skal tilbage til Grønland. I en lang række såvel offentlige som ikke- »Den gode fabel« kalder Poul Madsen denne figur i fedtsten. Den er udført af Sivert Augustussen, endnu en af de kendte kunstnere fra Kangaamiut, og den forestiller Hans Hedtoft. Figuren er lavet i 1948, det år Hans Hedtoft var i Grønland, og den er den første figur, Poul Madsen købte. Foto: Majbritt Kristensen. 187 [8] Poul Madsens Samling indeholdt også en del billeder, bl.a. dette maleri af Emanuel A. Petersen. Foto: Majbritt Kri- stensen. offentlige institutioner over hele Grøn- land er der kunstgenstande, som er placeret dér ved Pouls mellemkomst. Støder han i Danmark på en genstand, fx et maleri eller en figur, der har en spe- ciel tilknytning til en by eller en egn i Grønland, sætter han himmel og jord i bevægelse for at kunne erhverve den og sende til Grønland. Han har på kunst- auktioner o.L ofte været »Grønlands forlængede arm«. Han har også udvir- ket, at en stor samling værker af Simon Kristoffersen fra dennes tid på Kunst- akademiet i København er sendt tfl Grønland, hvor de nu er udstillede i Hjemmestyrets lokaler i Nuuk. Poul Madsens store kunstsamling har i mange år præget hans hjem, og han fortæller da også, at det er med megen vemod, at han nu skiller sig af med den. Men det er samtidig en glæde for ham, at han kan sende genstandene tilbage til de egne og det miljø, som de kommer fra, og til det land og de folk, som har givet ham så mange glæder og oplevel- ser. Og han håber, at hans handling vil inspirere andre til at overveje at gøre li- geså. Poul Madsen slutter af med at hen- vise til en gammel eskimoisk overleve- ring, der siger, at hvis man har et ønske, som man virkelig brænder efter at få op- fyldt, så skal man gå op på en fjeldtop og råbe sit ønske ud. Så vil der altid være nogen, der hører det, og ønsket vil gå i opfyldelse. Pouls ønske er, at der i Grønland vil blive etableret et museum for kunst. Kunsten i Grønland har be- hov for et sted, hvor kunsten er i cen- trum, og hvor hovedopgaven er at be- vare, forske i og formidle grønlandsk kunst. Han håber, at hans råb vil blive hørt, og at Grønland vil få sit eget kunstmuseum. 188 [9]