[1] Grønlænderne og vikingerne Tekst og fotos af Palle Petersen ooo / anledning af 1000 året for Leif den Lykke- Uges opdage/se af Amerika — her i år 2000 — var mange fra Norden, USA., Canada og Danmark samlet i Grønland for at fejre den berømte vikinge-helt. Forfatteren Palle Petersen har skrevet flere bøger om Grønland, og han forsøger at se på vikingejubelåret med andre i Sagaerne og traditionen fortæller, at Erik den Røde opdagede det kolde land 982, og han gav det navnet »Grønland« — for at lokke andre nybyggere derop. Hans smarte reklamefremstød lykke- des. Mange islændinge, som manglede jord under neglene, købte det gode til- bud. 25 skibe sejlede til det »grønne land«, heraf nåede dog kun 14 skibe med omkring 300 nybyggere derop. I år 1000 opdagede hans søn Leif den Lykkelige både Amerika og kristendom- men — de islandske sagaer har det nøj- agtige årstal — og alle elsker runde tal, milleniumskiftet er tilmed blevet et hel- ligt jubelår. Vikingerne strømmede til fra hele Nor- den for at fejre deres 1000-årsjubilæum, og de erobrede 14.-17. juli et par små grønlandske bygder. Alle betydningsfulde personligheder valfartede til Sydgrønland for at fejre Leif. Dronningen, prinsen, den island- ske præsident, Grønlands landsstyrefor- mand, USA's ambassadør, repræsentan- ter fra Norge, Færøerne og Canada, henved 20 bisper og præster, et par sangkor — og omkring 300 andre vigtige gæster. Et par tusinde grønlændere kom sej- lende for at se det underlige skue. Aldrig har der vist været samlet så mange far- verige nationaldragter og hvide anorak- ker på et sted. Der var også importeret vikinger fra vikingemarkederne i Danmark. De havde fået en fribillet med Grønlandsfly for at vise våbenlege og sælge kramva- rer. Forfatteren Palle Petersen har udgivet 15 boger om Grønland - fra Mild (mine grønlandske slæde- hunde) i 1971 over romanen Aja ajaja (om Poq og Hans Egede) dl Børnene på isen (Ostgrønland) i år 2000. 277 [2] Der kom en indianer helt fra Colo- rado i USA, han symboliserede de indi- anske skrællinger i Vinland, der fordrev de drabelige vikinger, som søgte at be- sætte deres land... Indianerne forsin- kede derved udvandringen fra Europa 500 år, før Columbus krydsede Atlan- terhavet og indledte udryddelsen af dem. Det store vikinge-show gik i gang. På valpladserne i Narsarsuaq, Qas- siarsuk og Igaliku buldrede vikingerne sammen i tvekamp med sværd, økser og spyd. Grønlændere som ellers har vænnet sig til qallunaats blodige slagsmål på tv, blev skræmte over de levende vikinger, som gennemhullede fjender med sværd og økser, huggede hoveder af og drak sig fulde. De fleste ville hellere se den lille grønlandske familie fra Nanortalik vise sangkampe og trommedans. Det var ikke svært at se, hvad der var sket, hvis en af dem havde udfordret vi- kingerne til sangkamp, han var blevet hugget ned på stedet. Krig er langt fra grønlandsk mentali- tet og kultur. Ganske vist har der været nævndrab i Grønland, og der er stadig en del mord, men egentlig krig, med soldater som slås mod ukendte mod- En lille gruppe fra Nanortalik optrådte ved festlighederne med sangkampe og trommedans. 278 [3] Vikingeskibskopien »Islendingur« står ind til Qassiarsuk omgivet af henved 20 kajakker. standere, har der aldrig været. (Derfor er det måske ikke så underligt, at Thule- radaren og USA's beskyttelsesskjold vir- ker unaturlig og skræmmende på grøn- lændere — og det er en fortsættelse af den krigeriske vikingementalitet, som de ikke vil være med til.) Dronningen og landsstyreformanden indbød til officielle feste-mikker for de få udvalgte. Vikingerne bød på stærk mjød og spidstegte lam — og de blonde kæmper fik lokket en del piger ind i teltene til mik mv. Der var en stærk fraternis ering - måske som for 5-600 år siden? Det endte dog ikke med drab. Denne gang flygtede vikingerne nogle dage ef- ter hjem med Grønlandsfly. Det lille fåreholdersted Qassiarsuk var centrum for begivenhederne, her lå vist nok Erik den Rødes gård Brattahlid for 1000 år siden. Højdepunktet var vikingeskibet Is- lendingur (Islændingen), som ifølge pressemeddelelsen var kommet sejlende helt fra Island for fulde sejl. Jeg følte — helt som planlagt af arran- gørerne — historiens vingesus: Der kom den lykkelige Leif fra Vinland til Brat- tahlid. Den islandske kaptajn var endda en direkte efterkommer af Leif. Men suset holdt ikke længe. Vikingeskibet sejlede mod vinden med en kraftig motor. Det var svært at få øje på på baggrund af kongeskibet, et par krigsskibe, et krydstogtskib, et 279 [4] Statuen af Leif den Lykkelige blev afsløret af hoveds- manden på Islcndingur — et canadisk kor sang. kæmpe islandsk fiskeskib (moderskibet, som kunne tage det lille skib ombord) og et utal af grønlandske speedbåde. Sådan en lille skude af træ kan altså heller ikke imponere grønlændere, som er vant til glasfiber med 200 heste. Foran skibet sejlede henved 20 kajak- ker, som viste alle deres kunster — det var egentlig ikke historisk korrekt — Erik og Leif så aldrig en af den slags skrællin- ger, inuit dukkede først op i Sydgrøn- land 2-300 år efter deres død. Grønlands biskop afslørede en tro kopi af Tjodhilds berømte lille kirke — som også kunne fejre 1000 år. Det var den første i Grønland — og dermed på det amerikanske kontinent — det frem- hævede flere højtidelige talere, og hen- ved 20 bisper og præster fra Norden, USA og Grønland bad en stille bøn for de kristne vikinger. Nogle grønlændere bemærkede, at Tjodhilds kirke mere lignede et legehus, og den kunne næppe rumme en menig- hed på mere end 10, så den lokale be- folkning vil også fremover benytte de- res store kirke. Der blev afsløret en 3 meter høj sta- tue af en stålsat Leif den Lykkelige på en høj klippe, måske lidt ubetænksomt skænket af Leif Eriksson Foundation i Seattle. Både folk og fæ på det lille fårehol- dersted så frygtsomt på den store vi- king, og nogle spurgte: Hvorfor skal den vrede qallunaatsiaq stå og stirre ned på os. Skyd ham ned! Det var ikke for sjov, og Leif bliver sikkert en god skydeskive. Men han skal nok holde til det, og den imponerende viking vil sikkert stå solidt og overvåge Grønland de næste 1000 ar. Feste-mik er altid sjovt, og dronning Margrethe er altid værd at se på. Men der var grønlændere, som undrede sig over, hvorfor man brugte flere millioner gode kroner på nogle uddøde vikinger og inviterede fine folk fra hele verden, i stedet for at. give pengene til udviklin- gen af Grønland. Forklaringen var naturligvis den enkle: Det var et fremstød for Grøn- lands Turisme — tidens store satsning. Der er ganske enkelt mange flere penge i vikinger end i grønlændere. 280 [5] Mange bisper og præster fra hele Norden var samlet dl højtideligheden ved den gamle domkirkeruin i Igaliku. Der kom mindst 10 tv-hold for at dække vikingerne og dronningen, og den »event«, vil ifølge pressechefen blive set af mindst 50 millioner. Det skal igen slås fast over for alver- den, at det ikke var Columbus og spani- erne, der først opdagede Amerika i 1492, men vikingen Leif Erikssøn - skønt hans opdagelse ingen betydning fik. Greenland Tourisme håber, at mange turister vil valfarte i vikingernes fodspor — og måske endda blive gift i Tjodhilds kirke, overnatte i kopien af Erik den Rø- des Brattahlid og holde honeymoon i Qassiarsuk. Det lyder måske nok romantisk i en brochure... Men hvad vil en rig ameri- kaner sige til, at »skrællingerne« har overtaget — og omdøbt — vikingernes spændende Greenland til noget så ufor- ståeligt som Kalaallit Nunaat? Hvilke krav vil han stille til den grønlandske be- tjening, air-condition og den manglende hjemmebar i Brattahlid? Og kan grønlænderne — måske — leve bedre af dollars end af sæler og fisk? 281 [6]