[1] Landbrug i Sydgrønland Svære produktionsvilkår i det arktiske miljø 70 familier lever af landbrug, primart fåreavl Tekst og fotos: Aage Krogsdam Krøier Landbrug under arktiske forhold er me- get vanskeligt ikke mindst set i lyset af det meget sårbare miljø. Alligevel lever omkring 7(3 familier af landbrug i Syd- grønland, primært fåreavl. Men for at få en bedre økonomi i produktionen sat- ses i disse år på en større produktion af græs, som erstatning for det dyrt impor- terede kraftfoder. Det er bare ikke så ligetil at øge græsarealerne, selvom det sker gradvist, fortæller kontorchef i hjemmestyret Pe- ter Nielsen. Han arbejder i Hjemmesty- rets Direktorat for Miljø og Natur, som han repræsenterer i Det grønlandske Landbrugsråd. I dag er knap 800 hektarer dyrket, og vi afprøver til stadighed nye græsarter og nye kornsorter på Forsøgsstationen Upernaviarsuk, der ligger ca. l times sejlads fra Qaqortoq. De 800 hektarer opdyrket jord ligger spredt i de fire kommuner, men langt det største opdyrkede areal ligger i Narsaq kommune, hvor 544 ha dyrkes. I Qaqortoq er 116 ha opdyrket, mens Nanortalik kommune ligger på tredie- pladsen med 93 ha opdyrket, mens min- dre end en hektar er opdyrket i Paamiut kommune. De opdyrkede arealer ligger ikke samlet, men spredt på mange små lokaliteter rundt omkring i de pågæl- dende kommuner. De største enkeltpar- celler, der er opdyrket er på 3-4 hekta- rer. Vejanlæg Alene af den grund er det vanskeligt for fåreholderne at få opdyrket nye arealer, idet man helst skal kunne nå frem med landbrugsredskaberne ad landjorden. Derfor er opbygning af et vejnet højt på prioriteringslisten i fåreholderdistrik- terne, siger Peter Nielsen videre og fortsætter: Men det er kun små vejstyk- ker, der kan anlægges ad gangen, da om- kostningerne er næsten uoverskuelige. , Fra konsulenttjenesten for fåreavl rådgives fåreavlerne omkring omlæg- Aage Krogsdam Kroier er freelance journalist. Si- den opholdet i Paamiut 1964/65 har forfatteren besogt Gronland 7 gange, har skrevet en lang række artikler om grønlandske forhold, og arbej- der nu på en bog om Paamiut for og nu. 283 [2] Fares tationen set fra fjorden. ningen af markerne. Omlægninger af markerne defineres som en tilsåning af gamle marker med en ny bestand af flerårige græsser. Der er sket en omfattende omlæg- ning af de eksisterende markarealer si- den 1992. Markerne er derved gennem- snitligt blevet yngre (og mere produk- tive) i perioden. Der er sket en ændring i kulturteknik- ken, idet det er blevet mere almindeligt at omlægge gamle marker med rent græs i høj sommerperioden. I en tør sommer er denne metode dog risikabel, da spiringen let bliver for dårlig. Tidli- gere var omlægningen næsten udeluk- kende koncentreret i forårsperioden, hvor der blev sået dæksæd med græs- frøet. Ofte var der problemer med at få denne teknik til at lykkes, da de små græsplanter ofte blev konkurreret væk eller svækket af dæksæd, ukrudt samt af høstarbejdet. Det er således muligt at tage et slet i juli måned umiddelbart før omlægnin- gen. Vi har dårlig erfaring med tilsåning efter den 1. august, og vi tilråder ikke sensommersåning efter denne dato, si- ger Peter Nielsen. Eventuelt kan man i tidlige forår tilså arealerne med grøntfoder i første halv- del af maj, og høste en afgrøde i juli umiddelbart før omlægningen. Kunstvanding I forsøget på at være uafhængig af tørke, har man forsøgt med kunstvanding på de lettere jorde (der er masser af vand i 284 [3] de mange søer i fjeldene), og herved er der opnået næsten en fordobling af ud- byttet. Investering i kunstvanding er imidlertid dyrt, og udgiften til energien til driften af vandingsanlægget er ligele- des betydelig, hvis man ikke har adgang dl billig elektricitet. Vi venter imidlertid, at der i de kom- mende år vil blive investeret i vandings- anlæg og særligt mindre flytbare anlæg baseret på en traktorpumpe vil formo- dentlig være en økonomisk fornuftig investering, fortsætter Peter Nielsen. På de bedste marker har vi opnået et høstresultat på over 4000 FE, mens gennemsnittet for 665 hektarer registret høst var på 2581 FE. Et andet problem i forbindelse med dyrkning af jorden er jorderosionen, som findes flere steder i Sydgrønland. Bl.a. findes et stort erosionsområde, der stammer helt tilbage fra Nordbotiden, og derudover findes pletvis erosion i fjeldgræsningsområderne. Man arbejder derfor til stadighed med at få stoppet erosionen og der laves bl.a. forsøg med plantning af flerårige planter, der skal holde på jorden. Lupin og marehalm benyttes til disse forsøg. Miljøet er meget sårbart, og ikke alene skal vi passe på at erosionen ikke breder sig, men vi skal også passe på at jorden ikke overgødes, så der sker for stor ud- sivning af kvælstof til elve, søer og Grønlandsk lammekød har høj kvalitet. 285 [4] fjorde. Vi foretager løbende jordbunds- undersøgelser, og det har vist sig at de grønlandske marker gennemgående mangler kalk, ligesom der mangler fos- for nogen steder og desuden er der mangel på kalium flere steder. Det er vores opfattelse, at en hævelse af reaktionstallet i jorden efter kalkning vfl medføre at planterne får en bedre ud- nyttelse af næringsstofferne samt en bedre jordstruktur, siger Peter Nielsen. Husdyrgødning Desuden arbejder vi på en bedre udnyt- telse af vores husdyrgødning. Denne ressource udnyttes ikke nær godt nok, blå. indeholder denne gødning andre næringsstoffer end NPK, som marken har brug for. Yderligere vil en stigende anvendelse af husdyrgødningen på langt sigt betyde en mere levende jord med forbedrede dyrknings-egenskaber. Vedrørende husdyrgødningen har vi et problem med staldindretningen. Stal- dene er simpelthen ikke indrettet hen- sigtsmæssigt, men da det er dyrt at ændre bestående stalde, prøver vi at rådgive fåreavlerne om den hensigts- mæssige indretning, når de bygger nye stalde. Vi vil prøve at bygge staldene med gyllekældre, således at vi kan bringe gødningen ud på markerne i fly- dende form. Kvælstofindholdet i gylle har i forhold til fast gødning et højere indhold af uorganisk N og virker der- ved hurtigere på planterne, hvilket er meget nødvendigt her med den korte sommer, siger Peter Nielsen. Samtidig vil gylleanvendelsen også have stor værdi til forsegling af overjor- Der. gøres klar til såning afgræs. den i områder, der er udsat for kraftig erosion. Endelig vil udbringningen af husdyrgødningen som gylle kræve me- get mindre arbejde end håndtering af gødningen som fast gødning. Vort mål er derfor, at få gennemført den mest økonomiske og biologisk set mest hen- sigtsmæssige gødskning af markerne. Samarbejde Siden det Grønlandske Landbrugsråd blev dannet i 1993 og Hjemmestyrets overtagelse af forsøgsstationen Uper- naviarsuk i 1997, har der været et godt samarbejde mellem fåreholderne, deres organisation, kommunerne i Sydgrøn- land, Hjemmestyret og forsøgsstatio- nen. Omkring 70 familier i de fire syd- grønlandske kommuner, Qaqortoq (Ju- lianehåb), Narsaq, Paamiut (Frederiks- håb) og Nanortalik lever i dag af fåreavl. Gennemsnitsindtjeningen pr. familie var i følge den seneste opgørelse fra 1997 fra Grønlands Landbrugsråd 105.000 kr. netto, mens bruttoindtjenin- gen var 320.000 kr. pr. familie. 286 [5] Udsigt mod fjorden - grønt og smukt. Der blev slagtet 22.394 lam i 1998 på slagteriet i Narsaq. Dertil kommer et ukendt antal lam, som familierne selv har slagtet. Den samlede bestand af får i de fire kommuner inklusiv vædderlam, væddere og beder er på ca. 21.000 stk. Langt det største antal er moderfår. De seneste 4-5 år har lammeproduk- tionen været stigende, og det skyldes dels gunstige klimatiske forhold, men også bedre rådgivning kombineret med en bedre uddannelse, samt en øget pro- duktion afgræs, hø og græsensilage. Vi har stadig en drøm om at nå en produktion på over 35.000 lam årligt, fortsætter Peter Nielsen. Fåreholderne har en rimelig maskinpark og gode byg- ninger generelt, og de senere år er vejene og havne forholdene blevet for- bedret. Flaskehalsen er det eneste slagteri, hvor alle dyrene slagtes (det ligger i Narsaq). En fortsat stigning i produk- tionen vil kræve udvidelser i million- klassen. Den nuværende produktion sy- nes at mætte hjemmemarkedet (Grøn- land og Danmark) med de nuværende priser. Det fremtidige arbejde går således i retning af at sænke prisniveauet og øge kødkvaliteten for at skabe basis for en produktionsudvidelse til hjemmemarke- det. Først derefter kan vi begynde at satse på en eksport. Høj kødkvalitet Men det kræver fortsat en god indsats fra alle implicerede parter ligesom for- søgene dels med avlen, dels med grønt- foderet skal yderligere intensiveres. 287 [6] Stationens drivhus. Grønlandsk lam ligger prismæssigt højt og derfor skal kvaliteten være helt i top, hvis vi i fremtiden skal eksportere mere og mere lammekød ikke mindst til Danmark og det øvrige Europa. Grønlandsk lammekød betragtes sta- dig af eksperter som noget af det mest velsmagende, hvilket formentlig skyldes føden fra og opholdet i den rene duf- tende grønlandske vegetation. I nogle områder er vegetationen af græs, birk, pil og urter en væsentlig del af fårenes sommerføde på græsgangen i fjeldene. Det er denne føde, der er med til at give lammekødet den gode smag. Det grønlandske får stammer oprin- deligt fra det nordiske korthårsfår. Og fårene i Sydgrønland i dag stammer op- rindeligt fra syv færøske får, som kom til Grønland i 1906 indført af præsten Jens Chemnitz i Frederiksdal i Sydgrønland. Disse får blev krydset med 175 impor- terede islandske får fra den i 1915 opret- tede fåreholderstation i Qaqortoq. I begyndelsen af 60erne var der i Syd- grønland en fårebestand på ca. 45.000 får. Men nogle hårde vintre i midten af 60erne samt problemer med vinterfod- ring, har reduceret bestanden betydeligt til de ca. 22.000 stk. i dag. •tatiomn I 1915 oprettede den danske stat en fåreavlsstation i Qaqortoq. Stationen blev administreret og drevet af den davæ- rende Kongelige Grønlandske Handel. 288 [7] Agurker og grøn salat trives fint i drivhuset. Men i 1950erne blev fåreavlsstatio- nen flyttet til sin nuværende placering i Upernaviarsuk ca. l times sejlads fra Qaqortoq (Julianehåb) i en lille fjord med forholdsvis lave fjelde med grønne sletter. Et område, der var velegnet til fåreavl. Her startede så småt den første forsk- ning og de første forsøg med fåreavl og senere korn der en række andre forsøg med på stationen, bl.a. græs- og korn- forsøg. For tre år siden overtog det grønland- ske hjemmestyre stationen, der både husede den daværende fåreholderskole og forsøgsstationen Upernaviarsuk. I dag er der et meget snævert samar- bejde imellem de to institutioner . Forsøgsstationen har som formål at gennemføre forsøg, indsamle og op- bygge viden af betydning for husdyr- brug, planteavl og gartneri, herunder træplantning under grønlandske for- hold, samt at bidrag til en hurtig og sik- ker formidling af resultaterne til land- bruget. Der er tale om to hovedaktiviteter i forsøgene, dels alvsforsøgene med fårene, dels forsøgene med dyrkning af forskellige afgrøder. Der bruges årligt ca. 3.5 mio. kr. til konsulenttjenesten, mens driften af for- søgsstationen og fåreholderskolen ko- ster ca. 4 mio. kr. årligt. 289 [8]