[1] Guuterput qutsinnermiu — den grønlandske julesalme Af Lone Fredensborg Når alle rejser sig i kirken og synger Guuterput qutsinnermiu, er der en højtide- lig og bevægende stemning, der fordeler sig til selv de mindste kroge af det jule- oplyste rum, og får både børn og voksne til at synge med. Salmen er for mange indbegrebet af grønlandsk jul. Den er ovenikøbet en af de første sal- mer digtet af en grønlænder og er mere end 150 år gammel. Rasmus Berthelsen (1827-1901) skrev Guuterput i begyndel- sen af 1850erne, kort tid efter han som den første grønlænder var dimitteret fra Ilinniarfissuaq, og han fortalte selv, at salmen kom til ham i en drøm1. Den-danske oversættelse af salmen er skrevet af Mathias Stork og Christian Ludwigs i 1910.2 Guuterput er en perle i den grønland- ske salmetradition. Den har overlevet frem til i dag som en af de mest elskede salmer, og dette skyldes muligvis, at den af mange opleves som særlig grønlandsk (Rosing: 1953, Heilmann: 1954 og Berthelsen: 1984). På trods af dette er det svært at finde uddybende litteratur om den. Det kan skyldes, at salmen fore- kommer meget simpel, og den grøn- Dette træsnit fra Godthåb 1860 blev brugt som hoved på den grønlandske avis Atuagagdliutit fra 1861 dl 1898. Det har været tilskrevet Rasmus Berthelsen, men det er mere sandsynligt, at det er udført af Aron fra Kangeq. Billedet viser inspektørboligen, kirken og se- minariet i Godthåb omtrent på den tid, hvor salmen »Guterput« kom til Rasmus Berthelsen i en drøm. landske pastor Otto Rosing skrev da også følgende i 1953: »Salmen er så enfol- dig og simpel, som den kan vare. Det er ingen kunstnerisk præstation, hverken i stil eller me- trik, ja, verslinierne rimer ikke engang; men der er noget, der tager sindene, man får ligesom lov til at slutte sig til »den himmelske hærskare«. Man rives med i lovsangen, selv de enfoldigste i menigheden, — og børn, de bliver allesammen taget m ed;j a også dem, som måske ikke havde tænkt på at være med. Hele sal- men, tekst og melodi er lige akkurat bygget på den grønlandske mentalitet.« (Op.cit.) Lone Fredensborg er litteraturhistoriker fra Aar- hus Universitet. I tidsskriftet Grønland nr. 1-2000 s. 24-36 skrev Lone Fredensborg om Hans Lynges roman Ersinngitsup Piumasaa/Den Usyn- liges Vilje. 290 [2] 'ssmt savanik pårssissunut jutdlime ima tugsiarput. 1. Guterput kutsingnermio Nålangnarsingårdle, nuna erkisinekardle tipaitsungåritdlo, muk-a, anagfigssakaleravit 2. Ivdlernartok Gutiussok pingmat nunarssuavtinut nuånt inungne ånagtugsså, En engleskare stor steg i julenat ned til jord, sang for markens hyrder sødt i kor: 1. Dig, Gud, vor Gud, i himmelhjem, ske pris i Evighed! nu daler fred til jorden ned og Fryd i Hjærters Gem! Jordens børn! I dag er Jer en Frelser Født! 2. At Jesus Krist, Gud Herren stor, Vor Julegave god, for os sin Himmersal forlod, blev fred og Fryd paa Jord! Jordens Børn, for frelsen bringer Love og Tak. Det er tydeligvis nogle europæiske kriterier, som Rosing bedømmer salmen ud fra, men også han fremhæver, at sal- mens særlige kvalitet er, at den bygger på grønlandsk mentalitet. Stilbrudene i forhold til den europæisk salmetradition kan på denne baggrund ses som en medvirkende årsag til, at Guuterput op- fattes som særlig grønlandsk. I de gamle grønlandske trylleviser, nidviser, anga- koqsange og kælesange har der eksem- pelvis ikke været et krav om enderim. Selvom det meste af den oprindelige hedenske sangtradition allerede på Ras- mus Berthelsens tid var uddød i kolo- nien Godthåb, så har han kendt kæle- sangene, for den tradition blev bevaret langt op i dette århundrede. De grønlandske engle Otto Rosing fremhæver, hvordan Ber- thelsen i teksten til GuuterpHt lader den grønlandske menighed træde i markens engles sted og prise Gud gennem deres sang. Det er et smukt stilistisk træk, at grønlænderne, som tidligere ikke kendte til marker og hyrder, alligevel træder ind i denne helt anderledes virkelighed for at give deres hyldest. Enkeltheden i Rasmus Berthelsens beskrivelse får det til at virke ægte og nærværende, det er næsten som om, at nu er det grønlæn- dernes tur til at træde frem og give deres hyldest på deres måde og deres sprog. Salmens indhold er taget fra slutnin- gen af juleevangeliet: [..] »Og straks var der med engelen en himmelsk hærskares mang- 291 [3] foldighed; som lovede Gud og sagde: Ære vare Gud i det højeste. Fred på jorden og i menne- skene velbehag.