[1] Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Foto: LIL Foto. Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sid- ste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde med stor alvor, og øn- skede hinanden alt det bedste i det nye millennium. Det nye årtusinde vil give os store udfordringer. Vi vil komme til at opleve en endnu hastigere udvikling. Ting, som vi end ikke kunne drømme om, da vi var børn, er allerede en natur- lig del af vor dagligdag. FN's internationale børneår er nu slut, og jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke hver og en af jer, der har været med til at markere bør- nenes år. Jeg vil også gerne takke alle de engagerede mennesker, der hver især har bidraget med nytænkning og seriøsi- tet omkring den nye folkeskole. Vi har debatteret børnenes levevilkår i det forgangne år. Vi ønsker, at alle ,børn i vort land har et godt liv, og dette skal følges op af handling. Det er ikke nok at sige, at vi sætter børnene i cen- trum. Hver og en af os har selv ansvaret for, at vi og vore familier har et godt liv. Ikke i morgen, ikke når børnene bliver store, men lige nu. Hvis vi voksne selv lever et godt liv, så får vore børn også et godt liv. Vi lever i et stort land med en lille og spredt befolkning. I Landsstyret fort- sætter vi vore bestræbelser for at sikre, at alle kan rejse rundt i landet på en nemmere og hurtigere måde. Uper- navik har fået sin lufthavn, og flere an- dre byer er også på vej. Vort land bliver bundet tættere sammen, og dette kom- mer til at styrke vor følelse af samhørig- hed. Vi er et lille, men stærkt folk. Mange forældre må fortsat sende de- res børn og unge på uddannelse andre 3 [2] steder i verden. Jeg ved fra mig selv og fra mange andre, at det ikke altid er nemt for de unge og deres forældre, når de unge er nødt til at flytte hjemmefra, og skal til at klare sig i nye omgivelser. Men vi ved også med os selv, at sådan er betingelserne for at få en god uddan- nelse. -Derfor må vi, fortsat hjælpe og støtte op om hinanden. Hjemmet, sko- len og det offentlige, vi har alle et stort ansvar, for at det lykkes for de unge at få sig en god uddannelse. Det gælder for den enkelte, og det gælder for hele sam- fundet. Og det skal lykkes. Initiativet med Atuarfitsialak - den. gode skole — vil helt sikkert bidrage til en højnelse af standarden af vores fol- keskole. Forældrenes ønske om at give børnene en god start på deres uddan- nelse bliver nu imødekommet. Atuarfit- sialak er for mig at se et udtryk for, at vi nu begiver os ud i en udvikling, hvor der ingen vej er tilbage. Kravene til os som borgere i et mo- derne samfund bliver nemlig stadigt større Dg større. Den verden, der omgi- ver os, kommer tættere og tættere på vor dagligdag. Det kræver både en men- neskelig, en kulturel og en faglig ballast at være samfundsborger i dag. Det er de realiteter, vi må forholde os til, her på vores vej ind i et nyt årtusinde. Vi lever i et moderne samfund med byer og bygder, fabrikker, skoler, butikker, skibe, flyvemaskiner, virksomheder, sy- gehuse, elværker, vandværker, ja, kraft- værker, og alt sammen skal fungere. Men vi skal også fungere i forhold til hinanden — som mennesker — i vort smukke og spændende land. »Frihed, lighed og broderskab« er grundlæggende begreber, som fransk- mændene har kæmpet for i flere hun- drede år, helt tilbage fra den franske re- volution. Vi arbejder her i Grønland i samme ånd, uden sammenligning i øvrigt. Vi tror på og kæmper for, at vort samfund fortsat fremover være et godt hjem for os allesammen, for alle os, der elsker dette land og dets befolkning. Et gæstfrit land, hvor der er plads til alle, der vil gøre en indsats for samfundet. Det gælder uanset alder, køn, fødested, sprog og religion. Det er politiske grundbegreber, som jeg selv lægger vægt på, og som jeg er glad for at møde hos andre i det politiske liv, lige fra hjemmestyrets begyndelse. Vi har hver især vore opgaver og an- svar at varetage, og vi må sikre os, at in- gen tiltager sig uberettiget magt over an- dre. Vi lever i et demokratisk samfund, hvor dialogen er i højsædet. At tale sam- men om tingene, det er forudsætningen for en sund demokratisk udvikling. Vi må alle leve op til de demokratiske vær- dibegreber i en verden i en forandring. Vi folkevalgte er sat til at gøre tingene på en bedre og nemmere måde. Vi ar- bejder for en udvikling hen mod et mo- derne og livskraftigt samfund. Og ikke det modsatte. Kære unge. I er vor fremtid. Vi er mange, der misunder jer de mange mu- ligheder, som I har for at præge udvik- lingen af vort samfund. I har gode mu- ligheder for at komme videre i jeres spændende liv. Det er værd at huske, at ingen af os ældre har haft de samme muligheder for at få en uddannelse, som I har nu. De muligheder eksisterede ikke for tyve år siden! [3] Vi følger jer, og vil hjælpe jer, så godt vi kan, så I klarer jer i fremtiden. Og det tvivler jeg ikke på, I kan. Alle kan tage fejl, det er menneskeligt, siger man, men lad være med at stoppe, gå videre og undgå helst flere fejltagelser. Det kan også betale sig at tale med andre om, hvorfor det gik galt, og hvordan man løser problemet. Jeg er sikker på, og det glæder os alle- sammen, at vi om få år klarer mange ting heroppe selv. Men det skader ikke, og det kan være en god inspiration at hente ideer fra andre — også udefra. At være sig selv nok er et skråplan. Der- imod er en positiv, engageret søgen ef- ter større viden om tingene altid en god ballast at have med i livet. Dette gælder os alle. Hvor end i sam- fundet, vi udfylder vor plads, så er vi af- hængige af et godt samarbejde med vore omgivelser. Det er simpelthen for- udsætningen for et godt og velfunge- rende samfund. Det, at vi står sammen om at udvikle vort samfund, det er forudsætningen for at vi overlever som et folk. Det gæl- der også om at passe og pleje de venska- ber og samarbejder, som vi har etableret med andre rundt om i verden. Det gæl- der først og fremmest vort samarbejde med Danmark, men også de forbindel- ser, som vi har skabt til andre lande. Vor vej mod større selvstændighed følges hånd i hånd med en stadig udvik- ling af vore kompetencer. Jeg mener, vi bør forvalte det ansvar, vi hver især har, med ydmyghed og respekt. Vi lever i et utroligt spændende sam- fund med dybe rødder i vor oprindelige kultur. Samtidig mestrer vi at deltage i den globale udvikling. Og igennem et godt naboskab, hvor venskabet er driv- kraften, løses også vanskelige opgaver på en bedre og nemmere måde. Vi har i det forgangne år haft besøg af det største antal udenlandske turister nogensinde. Vi er blevet meget bedre til at give en professionel og moderne ser- vice overfor turisterne. Flere og flere unge deltager aktivt i turismeudviklin- gen. Jeg er stolt, når jeg oplever de unge — med største naturlighed — tale dansk, engelsk, tysk og fransk med vore uden- landske gæster, foruden vort eget mo- dersmål. Når planerne om universitets- parken bliver til virkelighed, er jeg sikker på at studiemiljøet og ungdommens faglige kompetence vil blive forbedret betydeligt. De unge mænd og kvinder får nu også mulighed for at få en uddan- nelse indenfor militæret i Kangilinnguit og på HTX i Sisimiut, to nye tilbud som jeg håber I vil benytte jer af. Foruden den boglige uddannelse har vi altid et stort behov for de faglige ud- dannelser. Men »Hvad ordet mangler, træder hænderne til«, sagde Augo Lynge, vor berømte digter og politiker, engang. Bygge- og Anlægsskolen og an- dre faglige initiativer skal have al mulig støtte, såvel af unge som af os andre. Vi skal også hjælpe os selv og vore omgivelser med at samle viden om for- valtningen og udnyttelsen af de levende ressourcer. Vi er nødt til at sikre, at de kommende generationer også kan leve af fiskeri og i fangst. Landsstyret har med glæde konstate- ret, at TAC-en for rejer bliver større al- lerede fra i år. Det er Landsstyrets agt at forhøjelsen af TAC-en kommer det [4] kystnære fiskeri til gode i form af mo- dernisering og effektivisering af flåden. Vi oplever alt for ofte at alarmklok- ken bliver tændt omkring de levende ressourcer. Og vi må tage konsekvensen ved at tage fornuftige bestemmelser om jagt og fiskeri i brug. Naturen giver os mange gode livsbe- tingelser for et sundt samfund. Det gæl- der fisken, hvalen, fuglen og andre dyr, ja, udnyttelsen af vandkraftværker, som vi agter at bygge flere af, for eksempel i TasHlaq i Sydgrønland og andre steder i vort land. Vor afhængighed af energi fra udlandet er for stor, og billig energi er sagen for os. Jeg vil gerne rose Nuup Kommunea for det konkrete initiativ de har taget for at løse boligsituationen. Sådanne initia- tiver er netop det vi har brug for. Vort sundhedsvæsen har forbedret sin service betydeligt indenfor det sidste års tid. Men vi må gå videre, indtil vi ud- nytter vore optimale behandlingsmulig- heder her til lands. Vi kan mere inden- for sundhedsområdet, end vi har kun- net før. Men enhver medalje har jo en bag- side, og igen skal vi have bragt balance mellem udgifter og ydelser. Det kan be- tyde, at dem, der har råd til det, skal til at betale for ydelserne. I Landsstyret me- ner vi, at vi skal støtte dem, der virkelig har behov. Vi andre må i højere grad Hare os med det, vi har. I det hele taget må vore bestræbelser for at få tingene til at glide nemmere, bedre, mere praktisk og billigere i vort samfund forstærkes. Det kan ske gen- nem et stærkere regionalt samarbejde mellem kommunerne, og gennem en privatisering af vore hjemmestyreejede virksomheder. Det kræver en ansvarlig politisk beslutning herom, og vi er pa- rate til at gå i gang med dette arbejde. Jeg ser gerne et helt almindeligt er- hvervsliv med virksomheder, butikker handlende og leverandører. Vores er- hvervsliv skal efter min mening leve sit eget liv — uden tilstedeværelsen af store offentligt ejede virksomheder, som do- minerer markedet. En række prominente gæster har medvirket til at synliggøre vort stor- slåede land på det internationale land- kort. Det danske kongepar Dronningen og Prinsen, den islandske præsident, Kronprinsens slædefærd i Nordost- grønland, EU-kommissionens formand med flere har besøgt os, og gjorde vort smukke land med en lille men stærk be- folkning mere kendt i omverdenen. Tak til alle jer, der gav vore gæster en ufor- glemmelig oplevelse. Vore egne landsmænd i Danmark og i udlandet sender jeg gode ønsker om et godt arbejdsår. På denne dag, hvor vi ser tilbage på det forgangne år, mindes vi dem, vi har mistet. Dødsenglen har været hos mange familier, tog vore kære fra os. Tilbage har vi minderne om dem. Det er også en stor trøst i vor sorg. Også vor hjertelige medfølelse til dem, der er i sorg. Dronning Ingrid var en af dem, der efterlod os et stort minde om pligtens og menneskelighedens gode harmoni, også over for os heroppe. Jeg ønsker alle i byer og bygder, i en- somme steder fra nord, øst og til syd herunder også fåreholderne et godt Gudvelsignet nyt år.[5]