[1] Inge og Helge Kleivan — eskimologiens faglige integritet Af Hans Christian Gulløv »Velfærdsideologien med dens under- stregning af ansvar for alle medborgere i et land resulterede i en overvældende offentlig interesse for alle sider af eski- moernes tilværelse«. Citatet er fra Ver- dens Folkeslag i Vor Tid, en håndbog udgivet i 1968 på Politikens Forlag. For- fatterne til afsnittet om Eskimoerne er Inge og Helge Kleivan, som med disse ord introducerede en ny side af eskimo- logien i et fag, hvis daværende studie- ordning krævede et omfattende og ind- gående kendskab til de eskimoiske sam- fundsformer og det åndsliv, som lægger sig for dagen i eskimoernes sagn, myto- logi, kultur, skikke og kunstfrembringel- ser. Men den studerende skulle også dengang sætte sig godt ind i hele eski- moforskningens litteratur fra de første tider til vore dage1. Studieordningens 'vore dage' var imidlertid med sin vægtning af den et- nologiske tilgang til det traditionelle samfund dengang noget ganske andet end det vi en generation senere vil lægge i begrebet. Der var dog med ny- ordningen af det grønlandske samfund virkelig noget at forholde sig fagligt til, og fagets professor, Erik Holtved, un- derstregede da også det vigtige i forsk- ningens indhold mere end emnet. Hvad der i dag synes banalt i citatet fra 1968 var dengang ramme alvor. Or- det ansvar blev også et anliggende for antropologien, som på den tid blev kon- fronteret med rapporter om overgreb på indfødte minoriteter fjernt fra ver- dens nyhedscentre. Det var de rystende beretninger fra Sydamerika, som i 1968 førte til oprettelse af den internationale arbejdsgruppe for indfødte anliggender med hovedsæde i København, IWGIA. Den såkaldte værdifri forskning eksiste- rede ikke længere, med mindre man stil- tiende ville acceptere forudsætningerne for den etablerede samfundsorden som en politisk grundsætning, som Helge Kleivan udfordrende skrev i 1969 i Po- litikens kronik2. Forankringen af dette organisatori- ske arbejde i København og Helge Klei- vans ansættelse ved Institut for Eskimo- logi blev udslagsgivende for afholdelsen af den første internationale konference for arktiske folk, som fandt sted på Christiansborg i 1973. Anledningen var 133 [2] de miljømæssige konsekvenser af indu- strisamfundenes kommercielle ressour- ceudnyttelse i de sårbare arktiske egne med befolkninger uden de nødvendige politiske redskaber til forsvar af deres rettigheder3. Ansvaret var blevet et in- ternationalt anliggende4. Forud var gået et omfattende arbejde med at definere forudsætningerne for selvstændig handlen baseret på en et- nisk selvforståelse., Begrebet etnicitet var blevet introduceret i eskimologien udsprunget af den politiske integration, sorrrri960erne resulterede i markerede grænsrer mellem landets to etniske grup- per5. Inge og Helge Kleivan satte med deres arbejder om kultur og sprog som identitetsmarkører en faglig standard for eskimologien, som prægede forsk- ningen i lange tider efter offentliggørel- sen, og som indgik i senere udgivne an- tologier6. Hvem ville ikke gerne have været en flue på væggen i huset i Allerød, som i mange år var et arnested for nye tanker. Samarbejdet mellem ægteparret Kleivan satte et markant aftryk på det amerikan- ske nationalmuseums prestigefyldte ud- givelse Handbook of North American Indians, hvis arktiske bind havde Helge i planlægningskomiteen. Den eskimolo- giske disciplin var stærkt repræsenteret7, mens man i dag må beklage at grønlæn- dernes forhistorie måtte formidles af amerikanske forskere. I dag står udviklingen af eskimologi som en moderne kultur- og samfunds- videnskab i stærk gæld til Inge og Helge Kleivan. Smerteligt står Helges alt for tidlige død i 1983 hos mange af os, der gennem hans virke lærte om ansvar og uselviskhed. Men Inge har med sin usvækkede formidlingsglæde fastholdt en tradition, der har gjort København til etjbrnemt internationalt center for stu- diet af Inuit, kultur og samfund. Der står respekt om navnene Inge og Helge Kleivan, som fastholdt eskimologiens faglige integritet, fordi de i sjælden grad var deres ansvar bevidst. Noter 1. »Studiehåndbog for det filosofiske fakultet, bind XTV: Andre fag«, København 1965, side 33-35. Z- -»Folkemord og samfundsforskning«, Krøniken, Po- litiken, 21. januar 1969. 3. Inge Kleivan: »The Arctic Peoples' Conference in Copenhagen, November 22-25, 1975«, Inuit Studies -voL 15, m. 1-2,1992, side 227-236. 4.__Helge Kleivan: orientering til Statsminister Anker Jørgensen om baggrunden for 'Policy Board Meeting', Fællessalen, Christiansborg, 16. til 20. juni -1975, samt om den første »International Conference af Indigenous People«, der afholdes i Port Alberni, British Columbia, Canada, 20. til 28. september 1975. Institut for Eskimologi, Københavns Univer- •sitel, 31. maj, 6 sider. 5. -Helge Kleivan: Grønlendere og andre dansker: Identitetsunderstrekning og politisk integrasjon. Paper submitted in advance for participants in the Wenner-Gren Symposium on 'Ethnic Groups', Ber- -gen, February 23rd to 26th 1967. Frederik Barth (ed): Ethnic Groups and Boundaries. The Social Organization of Culture Difference. Universitetsforlaget, Bergen/Oslo 1969, side 34. 6. "Helge Kleivan: »Culture and Ethnic Identity. On „Modernization and Ethnicity in Greenland«, Folk voL 11-12,1969/70, side 209-234. Inge Kleivan: »Language and Ethnic Identity: Lan- guage Policy and Debate in Greenland«, Folk vol. 11-12,1969/70, side 235-285. 7. Helge Kleivan: »Greenland Eskimo: Introduction«, Handbook, Arctic volume, side 522-527. Thge Kleivan: »History of Norse Greenland«, Hand- "book, Arctic volume, side 549-555. .Samme: »West Greenland Before 1950«, Handbook, Arctic volume, side 595-621. 134 [3] Inge og Helge Kleivan. Privatfoto, 1983. 135 [4]