[1] Kærlighedens gåde Af Michael Fortescue En af de mest fængslende — og irrite- rende — gåder i den Komparative Eski- moiske Ordbog (Fortescue et al. 1994 — herefter GED) er den, der drejer sig om det grønlandske ord asa-vaa 'elsker ham/hende'. Jeg siger 'irriterende', fordi man ville forvente at et i den grad hyppigt ord ville have en klar forbin- delse til beslægtede ord i andre eskimo- iske sprog. Sådan er det desværre — eller, set som filolog, måske heldigvis — ikke. Ordet eksisterer i denne form og betyd- ning kun i vestgrønlandsk, hvor det til gengæld nævnes i en af de allertidligste kilder, nemlig Albert Tops ordliste fra 1727, hvor det angives således: assdvok 'elsker, holder af. Ordet findes ikke i Hans ligedes ordlister (men se neden for om ordets forekomst i hans Perlu- stration) eller i endnu tidligere ordlister fra rejsende til Grønland, men dukker op i samme form og betydning i Paul Egede's ordbog (1750) og i hans over- sættelsen af (hele) det nye testamente (Testementi nutak 1766). Hans Egede brugte i sit Dictionarium fra 1725 (præsenteret i Bergsland & Rischel 1986 sammen med Tops ordli- ste) et andet ord, nemlig 'neglipoch'' i be- tydningen 'elsker' (vist nok naglikpoq som Paul Egedes neglikpok 'elsker, yn- der, fornemmelig børn5) — og dette ord har Top også med på sin liste (som 'neglikpok'). Der er ingen tvivl om, at begge ord eksisterede side om side om- trent i samme betydning, selv om stam- men naglik- (fra en vestlig synsvinkel) er tvetydigt overalt i Arktis med såvel be- tydningen 'elske' og 'have ondt af (den sidste er den eneste betydning af stam- men i moderne vestgrønlandsk). Den 'nøgne' stamme naglik- (i modsætning til den transitive afledning nagligi- o.s.v.) fo- rekommer dog kun i betydningen 'elske, holde af i bibeloversættelser, nemlig i Labrador og i Grønland (i Schneider 1966 står det som 'bibelsk' og 'mindre brugt' end nagligi^). Det er forståeligt nok, at missionærerne i deres grammati- ske skitser af sproget brugte denne stamme som basis for både intransitive og transitive bøjninger, parallelt med den tilsvarende latinske stamme am-o, som man plejede at bruge som ud- gangspunkt for bøjningsparadigmer i skolegrammatiker for et hvilket som 150 [2] helst sprog. Det valgte også Hans Egede at gøre i Grønland ved at bøje naglik- i alle mulige former i sine Formuli Conjun- gandi fra 1725 (ligeledes præsenteret i Bergsland & Rischel 1986). Det er ikke noget under, at Paul Egede i sine erin- dringer huskede, at han og den foræl- dreløse grønlænder Friderich Christian (Papa), som hans far havde brugt som 'informanter', blev gjort til grin af deres kammerater på grund af disse 'tvungne' (og ikke engang konsekvente) paradig- mer (Bergsland & Rischel 1986: 18). Ordet blev skiftet ud med stammen er- mik- Vaske' (som er langt mere pas- sende i denne sammenhæng) både i Hans Egedes Perlustration (publiceret for første gang allerede i 1729) og i Paul Egedes egne grammatiske værker. Sidst- nævnte valgte også konsekvent at bruge asa- i stedet for naglik- i alle sine bibel- oversættelser. Man kan godt forstå, at han havde brug for et ord, som kunne bøjes såvel intransitivt som transitivt og hverken var tvetydigt eller arkaisk (i den ønskede betydning), hvilket nok ikke var tilfældet med naglik-. Selve stammen naglik- (protoeskimoisk *nat]f y- 'feel sorry for s.o.' i GED) er uproblematisk i en sammenlignende kontekst: den fore- kommer i samtlige eskimoiske sprog, og dens form er helt regelmæssigt bevaret i vestgrønlandsk nalligi-vaa / nalligaa, 'har ondt af ham', o.s.v. Det forekommer i Oqaatsit (Berthelsen et al. 1997) også i nallip-paa 'trøster det (barnet)', som mærkeligt nok er udeladt i Kleinschmidt og senere versioner af den grønlandsk- dansk ordbog i den gamle retskrivning1. Der er kun sket den indsnævring af stammens betydning, som jeg allerede har omtalt (polareskimoisk nagligi- 'el- ske, have ondt af har til gengæld beva- ret ordets oprindelige 'tvetydighed'). Anderledes står det til med asa-vaa. Dets oprindelse i protoeskimoisk er mindre gennemskuelig, men ikke desto mindre forekommer det i forbindelse med en rekonstrueret proto-inuit post i GED, nemlig a%ak- 'comfort or be gentle with' (der er ikke nogen beslæg- tede form i yupik). Det, der er proble- matisk og uregelmæssigt ved asa-vaa, er af både fonologisk og (i mindre grad) semantisk art, som der fremgår af føl- gende udtog fra GED (anden udgave — endnu ikke publiceret):2 Proto-inuit aåak- 'be gentle with' SPI azak- 'comfort' NAI azak- 'comfort, encourage, soothe, placate' [note the Mal 'half transitive' form azaknik- with nnik-; azaaRi- 'keep encouraging tenderly3] WCI- ECI Iti ayak- 'wash (bowls, plates)' [Schneider for Richmond Gulf; note asaC- 'clean (house, self or clothes)' acc. Qumaq for Tår — Schn. has asa- (vaa) - the s is unexplained, but there may be contam. from uasaq- 'wash' under uRaR- if not from the GRI below (via the missionaries?)] GRI asattuaR- 'go gentiy', asattuut(i)- 'spare, bear with s.o.' [and WG, EG asa- 'love, b e loving or friendly towards' (already in Top, but perhaps a NWG or southern SWG form from earlier *asa(y)-), WG asaaRi- love ten- derly' - cf. NAI azaaRi- above, and compare also the half-trans. form of asa-, asanniy-, with the Mal above, 151 [3] suggesting reanalysis of the J as going with the p.b. (old ortho. ngnig — see under nn k-); also asay- (half- trans. asaa-), EG asay- (not expected *alay-, so probably from WG) 'wash (e.g. self or floor)' (specifically 'wash face' in NWG), NG ahak- 'wash self, ahai- 'wash floor' - in Fab. this is glossed 'look after, clean, be econo- mical with', i.e. clearly the same base as in his asektor- 'preserve, look after' (Egede has asak- look after, treat well', not in Top)] Lad os starte med det semantiske ufor- udsigelige i disse former. Man vil nok undre sig, at der i den grønlandske post er samlet nogle former, der betyder 'be- handle varsomt, værne om, elske' og nogle andre der betyder 'vaske'. Hvor- dan kan et ord, der oprindeligt betød 'trøste, behandle blødt' eller lignende, ende med at betyde Vaske' (grønlandsk afag-')'? En rimelig bro mellem disse to betydninger kunne være den tidligere betydning af stammen 'arsek-' ( — asag} Vaske' citeret fra Paul Egede, nemlig liandler en ting vel, vender flid derpå'. Hos Fabricius (18Q4) bekræftes dette yderligere af den oversættelse han an- fører for glosen, nemlig tandler en ting vel, pudser, holder ren eller i god stand, er sparsom på, holder godt hus med'. Uden for Grønland er der imidlertid en klar geografisk fordeling mellem de to betydninger: 'trøste, behandle blødt el- ler opmuntrende' i Alaska, men Vaske' i Canada. Mon der alligevel skulle være tale om to ubeslægtede stammer? Sådan en formodning bliver ved første øjekast støttet, når man tager de lydmæssige uregelmæssigheder i betragtning, der præger posten. Sværest at forklare er nok alternatio- nen mellem former med oprindelig /s/ (gammel retskrivning 's5) og dem med oprindelig /s/ (gammel retskrivning 'ss1*) i én og samme dialekt, centralvest- grønlandsk. Kun den anden lyd (som i asattuar- 'behandle blødt') svarer til proto- inuit /z/, som forventes her. Et analogt problem forekommer med de canadiske former, som indeholder for- holdsvis /y/ (= /j/) og /s/, hvoraf kun det første svarer til PI /%/. Hvordan er */%/ blevet til almindelig /s/ i vest- grønlandsk, hvis asa- virkelig hører hjemme her? Og hvorfor ender det i vokal og ikke i konsonant svarende til /k/? Ordet 'elsker' burde egentlig hedde *asag-paa på moderne vestgrøn- landsk. Desværre er de fleste canadiske former til ingen nytte her - der er heller ikke nogen indlysende forklaring på hvorfor ordene med betydningen Va- ske' i Tarramiut (arktisk Quebec) inde- holder et /s/ og ikke et (regelmæssigt) /y/. Kun formen fra den tilgrænsende Itivimmiut dialekt ayak- svarer rent formmæssigt til det forventede (den er fra Schneiders fransk-inuktitut ordbog fra 1970 og er blevet tilføjet i anden ud- gave af CED). Netop denne form viser klart, at vi har at gøre med den samme stamme som i inupiaq i Nordalaska, hvor en ældre betydning (som oftest) er blevet bevaret: i Alaska gælder det om at gå varsomt med mennesker, i Itivim- miut betyder det det samme, men med ting, nemlig tallerkener og lignende køkkengrej (jeg vender tilbage senere til 152 [4] formen asa- i Schneiders ordbog for Tarramiut). Trods problemet med 's'-et i vest- grønlandsk asa-, er der ét forhold, der gør det næsten umuligt at tilskrive lighe- derne mellem formerne i Grønland og Alaska ren tilfældighed. Det er den halv- transitive form a^ak-nik-(tuq) i Malamiut (fra Kobukfloden i Nordalaska), som svarer — bortset fra 's'-et — til den grøn- landske halv-transitive form asannig- (poq), plus den N AI transitive afledning a%aari-(gaa), som direkte kan sidestilles med vestgrønlandsk asaaari-(vaa) 'elsker inderligt'. Pludseligt melder en (delvis) løsning sig: grønlandsk asa-vaa er en omfortolkning af den transitive form af stammen, som ligger bag den halv-tran- sitive asannig-(poq). Det pågældende halv-transitive morfem er nemlig meget begrænset i distribution i både Alaska og Grønland. At en omfortolkning af morfemsgrænsen skulle være indtrådt netop her er ganske logisk: selve morfe- met hed oprindeligt *-(n)nik-, og i Mali- miut producerede det regelmæssigt den detransitiviserede form a^ak-nik-(tuq) i forbindelse med k-stammen a%ak-. Dette udviklede sig til *-nnig- i grøn- landsk (skrevet -ngnig- i den grønlandsk- danske ordbog i gammel retskrivning, men som -nnik- hos Paul Egede).3 Stammens 'k' blev på et tidspunkt om- fortolket som en del af tilhænget sna- rere end af selve stammen, fordi tilhæn- get forekom med to 'nn'-er (det første 'indskudt5) efter vokalstammer, og *k + n blev generelt assimileret til 'nn' i grøn- landsk, så man ikke længere kunne skelne de to tilfælde.4 En anden kendsgerning, som ved- rører formerne, er for resten relevant her: i modsætning til de fleste 'følelses- mæssige' verber i grønlandsk, forekom- mer asa- ikke alene i former afledt med hjælp af de særlige tilhæng -sug-(poq), -nar-(poq), -gi-(vaa), -tsag-(po$ og nogle gange -tor(-paa) som f.eks. (netop) nalligi- (transitiv 'har ondt af) og nallinnar- ('er ynkværdig') fra *nattig- 'have ondt af. Sidstnævnte forekom næppe nogen sinde alene i betydningen 'elske' (trods Hans Egedes paradigmer - og Friderich Christians form citeret neden for), men måske kunne den bruges alene allerede den gang i betydningen 'trøste (et barn)', som citeret ovenfor fra Oqaatsit. Man vil aldrig sige *asagi-vaa, for eksem- pel, men bare asa-vaa 'han elsker ham/ hende'. Det peger i retning af en tidli- gere betydning lidt udenfor det seman- tiske felt, som omfatter almindelige fø- lelsesmæssige verber - måske noget i retning af 'gå varsomt med noget'. Tilbage står problemet med de ure- gelmæssige 's'-er. For det første må man konstatere — hvis man nu accepterer (som man nok er tvunget til), at alle disse ord er beslægtet - at det er formen afag-paa Vasker det', der på vestgrøn- landsk regelmæssigt afspejler kilden til alle formerne, mens den oprindelige be- tydning lå lidt tættere op ad asa-vaa. Men man er stadig nødt til at finde en forkla- ring på, hvorfor det sidste altid er blevet stavet med 's' (egentlig oftest med to 'ss'-er hos Top og Egede: dette var de- res sædvanlige måde at skrive enkelt /s/ på) og ikke med 'ss' i den gamle ret- skrivning (eller dets modstykke hos Egede og Top, stavet 'rs5). Forklaringen 153 [5] kunne ligge i interne grønlandske dia- lektforskelle. Det er nemlig kun i cen- tralvestgrønlandsk, at oprindelig /s/ fra */$/ er blevet bevaret, uden at falde sammen med almindeligt /s/ (fra affri- kat */c/). Hvis asa-vaa var en nordvest- eller sydvestgrønlandsk form ville kon- sonanten være forståelig. Nu skal vi kort vende tilbage til det mærkelige ord på Tarramiut med det etymologisk uforklarlige 's': asaC- Va- ske, rengøre' ifølge Qumaq (1990), men skrevet asa-(vaa) hos oblatmissionæren Schneider (1966). Det kan godt tænkes, at det grønlandske asa-vaa har spillet en rolle her, selv om dette ikke var det rele- vante kognate ord i grønlandsk (det var nok asap-paa, som vi har set). Schneiders kendskab til grønlandsk stammede fra den herrnhutiske missionær Bourquin (som nævnt i introduktionen til Schnei- ders ordbog), der beskrev Labradordia- lekten i samråd med grønlænderen Kleinschmidt. Om Schneider var be- kendt med de grønlandske bibelover- sættelser er usikkert. Enten Bourquin eller Schneider kan have været kilden til en mistydning her — dog er asa-vaa regi- streret for Labradordialekten hverken af Bourquin eller af nogen anden kilde, så det er snarere Schneiders 'skyld'. Den form, som den canadiske inuk Taamusi Qurhåq nævner i sin egen syllabiske ordbog, asap-paa, er mere pålidelig (og bekræftet af L.-J. Dorais - pers. kom.), men den udviser ikke desto mindre det samme uforklarlige 's' som hos Schnei- der. Hvad end overførelsesruten kan have været, ser det ud, som om han en- ten har arvet Schneiders (og tidligere ca- nadiske missionærers?) 'fejl' direkte, el- ler — og måske mere sandsynligt — er hans form blevet påvirket af en anden stamme, nemlig uasaq- 'vaske' (fra PE *uRaR-}, som findes på Baffin Island. Det er formentlig ikke nogen tilfældig- hed, at dér hvor man bruger asa(Q- i be- tydning Vaske' (i Tarramiut), bruger man ikke uasaq-, og omvendt. I alt fald ville den forventede form ayak- (som findes kun i Itivimmiut, hvor man hver- ken finder asa(C)- eller uasaq^ være fal- det sammen med en anden ayak-, som betyder 'skubbe' (ligesom på grøn- landsk). Kompromisformen, en blan- ding med uasaq-, kunne således skyldes et forsøg på at undgå sammenfald mel- lem de to ord. Hvis det altså passer, at grønlandsk asa-vaa 'elsker ham/hende' har den samme oprindelse som asap-paa, og det var sådan at ordet først hos Top i 1727 blev registreret og fastslået på skrift, så må vi spørge, hvor han fik ordet fra i netop den form og den betydning? Vi mangler desværre den nødvendige hi- storiske dokumentation for at komme med et klart svar på dette spørgsmål. Det er egentlig svært at argumentere for en nordvest- (eller sydvest-) grønlandsk oprindelse for ordet - med mindre en eller flere af Tops (og Egedes) infor- manter selv stammede fra Nordgrøn- land eller Sydgrønland. Vi ved, at Top selv tog aldrig til Nordgrønland (han rejste ikke længere nordpå end til Nipi- sat, syd for Holsteinsborg, hvor han op- holdt sig ved den nye mission sammen med Friderich Christian i 1724-1725). Han vendte tilbage til Danmark allerede i 1727. Hans Egede kom til Nanortalik- området i syd i 1723, hvor han lagde 154 [6] mærke til nogle 'forskelle i udtale og sprog' dernede, men han blev der (lige- som året efter i Nipisat) kun nogle uger. Paul Egede var selvfølgelig selv i Disko- bugten i mange år, hvor han ledede den ny mission i Christianshåb, men det var først i 1736 (han havde været i Danmark fra 1727 til 1734). Til gengæld har man svært ved at forestille sig at én, der kendte sproget så godt, som han gjorde (i modsætning til hans far og Top), ville have valgt et ord til at oversætte det bi- belske udtryk 'elske', som ikke kendtes og brugtes til daglig af menigheden. Heldigvis er vi ikke helt på bar bund her, fordi Hans Egede tilfældigvis har efterladt et nært indtryk af sin hovedin- formants tale: på s. 86ff. i Perlustration gengives et 'digt', som Friderich Chri- stian skal have lavet i anledning af kron- prins Christians fødselsdag i 1729. Dette digt indeholder begge verber asa- og naglik- i betydning 'elske', hvor det første bruges om kongen, som elsker prinsen 'som en far'5, men også længere nede i en sammenhæng som Egede oversætter, som om det handlede om 'vi grønlændere', der 'elsker dig' (kronprin- sen), men snarere betyder 'jeg skal elske dig'. I sidstnævnte sammenhæng er fra- sen egentlig gentaget to gange, først med naglik- og så med asa-, så forskellen mellem de to betydninger hos Friderich Christian kan ikke have været særlig stor. Der hedder det nemlig: ''neglitsoma- paukkit asseigomarpaukit' (d.v.s. nallitsuma- arpakkit asagumaarpakkit?), som nok be- tyder '(så) skal jeg elske og holde af dig', hvor 'dig' refererer til kronprinsen. Læg mærke til at det er asa-, der oversættes som 'holde af her. Også på side 91 er der en fejloversættelse af Gud negligomar- parput (for Guuti nalligumaarparpuf?) som 'de skal elske Gud' i stedet for 'vi skal el- ske Gud'. Tilhænget her, -jumaar- 'vil', bliver forresten til -sumaar- efter t-stam- mer i den østlige Canada, ligesom det bliver til -gumaar- efter g-stammer (vari- erende med -jumaar- efter vokalstam- me), hvilket måske var typisk også for ældre vestgrønlandsk, så stammen i den første citerede form kunne opfattes som naglit- (side om side med naglig-7) og den anden som asag- med den finale konsonant, som mangler i moderne grønlandsk.6 Der er i dette digt desværre ikke no- get tegn på fonologiske træk, der kan pege i retning af, at Friderich Christian, som blev hos Egede, fra han var dreng omkring ti år gammel i 1723 til sin død i 1733, talte nogen anden dialekt end netop den forventede centralvestgrøn- landske — han taler bestemt ikke den sydgrønlandske i-dialekt, og han har en klar forskel mellem /s/ og /s/. Kends- gerningen, at der står i digtet asa- (med almindelig /s/ som i alle andre kilder) i begge forekomster af verbet kan skyl- des to ting: enten sagde han det rent faktisk som skrevet, eller også har Hans Egede hørt og nedskrevet ordet fejlag- tigt. Mit gæt vil være, at det sidste er tilfældet. Som Bergsland og Rischel no- terer (1986: 35), kan man ikke være sik- ker på, at Egede og Top altid har kunnet skelne mellem disse to lyde. /s/ skrives altså somme tider 's' i stedet for 'rs' (imens /s/ altid skrives 's' eller 'ss'), som f. eks. i 'kisuk' 'træ' (for qisuk). Da ordet asa- (i modsætning to 'kisuk?) en gang var blevet transcriberet forkert og 155 [7] gik ind i de hellige skrifter, så var det en gang for alle fastslået i den form og kunne ikke rettes så nemt.7 En del af gåden består altså, og det kan godt være, at vi aldrig med sikkerhed kommer til at vide, hvad der skete ved overgangen fra niglik- dl asa- i bibeloversættelserne, med mindre nye oplysninger kan hentes fra brevvekslinger mellem datidens mis- sionærer - f.eks. angående Friderich Christians baggrund. Men at missio- nærerne havde deres fingre i den særlige udvikling af asa-, kan der næppe herske tvivl om. Som Inge Kleivan har vist i sine un- dersøgelser af ordforrådet i de grøn- landske bibeloversættelser (især Kleivan 1979, hvori Paul Egedes tidligste over- sættelser omtales), har oversætterne fak- tisk flere gange skiftet mening om over- sættelsen af andre nøgleord i biblen — men næppe lavet om på stavemåden af de allerede brugte ord. De herrnhutiske oversættere har heller ikke fulgt Hans og Paul Egedes præcedens på alle punk- ter. Varianter omkring begreberne 'synd' og Tiellig' kan f.eks. nævnes i denne sammenhæng. Man kan forestille sig nogle ganske livlige diskussioner un- dervejs også omkring oversættelsen af begrebet 'elske' - nemlig om hvilket grønlandske ord der egentlig svarede bedst til formålet. Indtil videre kommer vi dog ikke videre end forestillinger. Samuel Kleinschmidt, som var en af dem, der mest ihærdigt har beskæftiget sig med bibeloversættelse (hos herrnhu- terne)., har i sin ordbog en mere udførlig definition af både asa-vaa og nattigi- vaa/nalligaa end nogen anden, før eller efter, og her kan man fornemme nogle af de ret subtile forskelle i betydning, der kan have ført til missionærernes valg, at det fremover skulle hedde asan- nik-poq og ikke naglik-poq i biblen. En konsekvens af dette valg var, at asa-vaa blev til et af de mest karakteristiske og hyppige af alle grønlandske verber. Derfor vil jeg gerne runde af med føl- gende citater fra Kleinschmidts grøn- landsk-dansk ordbog fra 1871: asava, (jtr. asangnigpoK (~mik og -mut), er fjærlig itnob (jam; ifffv: 1) rifter l)mn (uaufeet £tb etter <3teb); 2) beoifer fyam $jærligt)eb (nnnr Seiftgtjeb giueø); 3) omgaaeå fyam fjærltg ;ben, l)an teocr fammett ineb); 4) tager ftg af (jaiit. Doerfjotiebet brttgeé Orbet meget alminbefig om ?lbffifligt, f om ogfaa fan l)aoc fin ©ninb i Slnbet, enb netop tjær* ligfyeb, faafom 33clmt(te, ©obajørenfyeb K.; M. 2L ogfaa for at formane ftribeitbe farter (ifar 33ørn) tit at b,olbe greb: asaKatigingniaritse, beftræber (§ber for at »ære fjærltge imob fyinanben. SRaar ber ftge« om Smogen: asaicånga (f)an elffev mig meget), faa grnnber bette fig ofte iffe paa 2(nbet, enb at ©amme engang f)ar giuet Sn iftogct. 3 enbnu mere uegentlig gorjlaub bruge« Orbet nnbertiben ogfaa angaaenbe Stotufit; f.