[1]
Ord for ord
Af Birgitte Jacobsen
A.t lave ordbøger
Ord for ord for ord for ord... Man tager
ordene i det ene sprog og oversætter til
det andet sprog - ord for ord for ord -
til man er kommet til sidste ord. Hvor
må det være gudsjammerligt kedeligt.
Hvis det ellers var sådan man laver ord-
bøger...
Jeg har haft fornøjelsen af at være
ordbogsmagerkollega med Inge i
mange år. Inge er eskimolog af den
gamle skole, hvor viden om og indsigt i
et folks kultur er uløseligt forbundet
med viden om og indsigt i det sprog,
folk udtrykker deres kultur igennem.
Den sproglige side af Inges faglige pro-
fil er ikke én hun skilter med, men når
man ser på Inges omfattende publika-
tionsliste, fremgår det, at meget af ar-
bejdet forudsætter stort kendskab til det
grønlandske sprog.
Blandt direkte sproglige arbejder er
de tre ordbøger, som Inge har været
medforfatter til: Ordbogi fra 1977 (den
første efter den store retskrivningsre-
form i 1973), den stærkt udvidede og
ændrede Oqaatszt&a. 1990, samt den ny-
este reviderede udgave af Oqaatsit fra
Ordbogi
KALAALLISUUMIT - QALLUNAATUUMUT
GRØNLANDSK - DANSK
AAQQISSUISUT -  REDAKTIONEN:
Chr. Berthelsen      Inge Kleivan
Frederik Nielsen      Robert Petersen
Jørgen Rischel
MINISTERIET FOR GRØNLAND 1977
1997 med tilhørende Supplementsbind
med forskellige sproglige artikler (se lit-
teraturhenvisningerne) .
Sprog forandrer sig, og en ordbog skal
prøve at følge med - selvom enhver
ordbog i princippet er forældet den dag,
den udkommer. Sproget er allerede på
vej videre, nye ord og vendinger kom-
mer til, andre glider ud.
Til hvert eneste redaktionsmøde
mødte Inge op med en stak nye udklip
fra aviser, blade, bøger m.m., som hun
forelagde redaktionen. Nogle nye ord
var udprægede 'modeord', måske kun
med kort levetid. Andre nye ord virkede
konstrueret til lejligheden, det kunne
være fra den politiske sfære, den offent-
lige administration eller det særlige 'an-
noncesprog'. Tit var der tydeligvis tale
om oversættelser fra dansk, og dér skal
man være på vagt. Når aviser og blade
167
[2]
udkommer på to sprog, dvs. hvor alt på
det ene sprog skal oversættes til det an-
det — og omvendt - kan der nemt ryge
en finke af fadet. For mange år siden så
jeg en annonce for et udsalg af skind-
jakker, anden sortering. I den danske
tekst stod: »Jakker, 2. sort. kr: ...« I den
grønlandske var det blevet til: »Kavaajat,
qernerfut marluk, kr:....« (Bogstaveligt: to
sorte Jakker). Den slags sker i farten —
og det skal selvfølgelig ikke med i ord-
bogen!
Oversættelseslån
Bortset fra misforståelser er oversættel-
seslån et særligt problemområde inden
for leksikografien. Oversættelseslån er
fremmede ord og vendinger, der over-
sættes direkte. (For detaljerede behand-
linger af Oversættelseslån i dansk, se
Hansen & Lund 1994, Jarvad 1995 og
Andersen 1996). Det er velkendt fra de
ældste tider og de fleste sprog. Der kan
dels være tale om betydningslån, hvor
et hjemligt ord låner' en ny betydning
fra et fremmed ord, f.eks. når patetisk
(højtidsfuld) kommer til også at betyde
'rørende' under påvirkning fra det en-
gelske pathetic. Men der kan også være
tale om egentlige nydannelser, hvor ord
og udtryk oversættes direkte. Det kaldes
Oversættelseslån: skyskraber (fra en-
gelsk: skyscraper) generationskløft^(fra eng.
generation gaf). Det kan være hele ven-
dinger, der oversættes: på stående fod (ny-
latin stantepedé}, udi det blå (tysk: ins blaue
hineiri). Oversættelseslån kaldes også
kalker, idet de ligesom er kalkeret fra et
fremmer! sprog. For nemheds skyld
bruger jeg i det følgende 'kalker' om
både betydningslån og Oversættelseslån.
I grønlandsk er f.eks. inussiarnertumik
inuulluarit 'med venlig hilsen' kalkeret fra
den danske formular ved afslutning på
breve. Ellers sluttede man breve med
£eks. at skrive: allattunga eller allattoq (jeg
der skriver / den der skriver). Det er
indlysende, at kalker kan opstå, når man
laver en oversættelse af en tekst fra et
sprog til et andet. Men kalker kan også
opstå spontant, når tosprogede sprog-
brugere tager et udtryk fra det ene
sprog og iklæder det ordene fra det an-
det. Hvis alle parter er fortrolige med
begge sprog, kan det faktisk ske, at in-
gen lægger mærke til, at der er tale om
en kalke.
Nogle gange bruges kalker bevidst og
lidt for sjov — eller meget for sjov - som
når man »undersætter« - tænk på De
Nattergale eller Eddie Skolier.
I de grønlandske medier kan man
med jævne mellemrum høre og læse
indlæg om det irriterende ved kalker,
der ikke betragtes som ordentligt grøn-
landsk. Men ser man nøje efter, inde-
holder selv de mest ivrige sprogrenseres
sprog også spor af fremmed (især
dansk) påvirkning, der åbenbart umær-
keligt er gledet ind i sproget. Men der er
ingen tvivl om, at kalker virker irrite-
rende, hvis de alt for tydeligt er frem-
medartede eller kunstige.
Hvem accepterer hvilke kalker?
Det spørgsmål har jeg for nylig prøvet
at undersøge i en lille pilotundersøgelse.
Jeg samlede en række kalker fra aviser,
TV- og radioudsendelser og bad 4 mid-
aldrende og 4 unge om at tage stilling til
dem. Personerne blev spurgt 1) om de
forstod udtrykket, 2) om det var i orden,
168
[3]
OQAATSIT
Kalaallisuumiit
Qallunaatuiiimit
Grønlandsk
Dansk
ORDBOG
Chr. Benhelsen Frederik Nielsen
Birgitte Jacobsen Robert Pedersen
Inge Kleivan           Jørgen Rischel
Atuakkiorflk 1990
at andre brugte det, og 3) om de ville
bruge det selv. Svarene på det sidste
spørgsmål skal tages med et gran salt,
men sammenholdt med svaret på det
andet spørgsmål kan det alligevel give et
indtryk af personens holdning til ud-
trykket. Der var således mulighed for at
udvise fuld accept, en vis skepsis eller
total afvisning over for en kalke.
Da materialet er begrænset, kan resul-
taterne selvfølgelig kun bruges til at vise
nogle tendenser.
Der er to hovedtendenser: Den ene
er, at de unge generelt accepterer flere
kalker end de midaldrende gør. Det er
forventeligt, for det er blandt de unge
sprogfornyelser opstår. F.eks. afviser de
midaldrende itisuumik tigunagu 'tag det
ikke så tungt' [egt: tag det ikke dybt],
mens de unge accepterer det fuldt ud.
Den anden er, at betydningslån (kal-
ker med betydningsudvidelse af et en-
kelt ord) ser ud til at være mere accep-
table end oversættelseslån (kalker hvor
man oversætter et helt udtryk). Måske
fordi betydningslån kun er en mindre
ændring, det er kun et enkelt ord, der
ændres, og ikke en helt ny konstruktion.
Således er inuumttuaqqat meeqqat atuar-
ftiniit anigaangamik 'når de unge går ud af
folkeskolen' (= når de afslutter deres
skolegang) fuldt acceptabelt for både
midaldrende og unge, selv om det er et
betydningslån fra dansk at bruge anivoq
'går ud' i betydningen 'bliver færdig med
(skolen)'. Men det er ikke alle betyd-
ningslån, der accepteres. Et udtryk som
silittumik isumaqatigtipput 'der er bred
enighed om' med en overført betydning
af 'bred', afvises af både ældre og unge.
Det er »politikersprog«.
Der er også tendens til, at ad hoc
oversættelser, dvs. udtryk, der alt for ty-
deligt er oversættelser, afvises af både
unge og midaldrende, f.eks. nikorfaannar-
lunga tamanna oqaaseqarfigisinnaanngilam
'det kan jeg ikke udtale mig om p_å
stående fod' [egt. 'blot stående']. På den
anden side er et udtryk som tamakku
tamarmik nipikrsoqataapput 'det spiller alt-
sammen ind på disse ting' [egt. spiller
sammen med] mere acceptabelt. Det
kunne være fordi metaforen i 'spiller
169
[4]
sammen med' mere umiddelbart giver
mening end tlot stående' gør. Der er i
det hele taget tendens til, at kalker med
en rumlig metafor generelt er mere ac-
ceptable end kalker med mindre åbenlys
metaforik. (Spørgsmålet om metaforer i
grønlandsk i øvrigt er behandlet af For-
tescue!994.)
Endelig spiller kalkens struktur også
ind - en mundret kalke som ullormut ul-
lormut'fa'å, dag til dag' er fuldt acceptabel
for både unge og ældre.
Politiker j argon er åbenbart heller ikke
populært i Grønland — af en eller anden
grund bruger politikere mange fraser,
og uanset om de er hjemlige eller im-
porterede (kalker), bryder folk sig ikke
om dem.
Afsluttende bemærkninger
I ordbogsarbejdet var vi skeptiske over
for oversættelseslån, i hvert fald fra den
trykte presse. På den anden side skal
man tage det alvorligt, når et udtryk
dukker op, og man skal i hvert fald
holde øje med det: hvornår bliver det så
udbredt og alment accepteret, at det
skal med i ordbogen. Man må ikke
glemme princippet, at sprogbrugerne
har den endelige dom: de ord og udtryk,
der bruges, skal stå i ordbogen.
Man kan ikke på baggrund af denne
lille undersøgelse bestemme, hvad der
afgør, om en kalke accepteres — og over-
lever — eller ej. Men man kan få nogle
fingerpeg. At betydningslån (betyd-
ningsudvidelse af et enkelt ord) generelt
er mere acceptable end oversættelseslån
(af hele vendinger) kan måske også
hænge sammen med, at det er en pro-
ces, der foregår i sproget også uden
påvirkning fra andre sprog. Agiaq betød
engang '(åndemanerens) gnidesten' —
senere kom det til at betyde 'violin'.
Hvad oversættelseslån (af hele ven-
dinger) angår, ser det ud til, at både se-
mantiske og strukturelle / stilistiske fak-
torer spiller ind. Gode kalker skal være
umiddelbart forståelige, og de må også
gerne være billedlige. Den slags kalker
har større overlevelseschance end kal-
ker, som kun kan forstås, hvis man går
til den danske tekst. Gode kalker er også
elegante og mundrette. Det er indly-
sende, at klodsede eller tungt konstru-
erede kalker ikke har nogen stor over-
levelseschance.
_Hyordan^kalker finder vej ind i spro-
get, kan man få et fingerpeg om ved at
se på følgende tre udtryk. Mange især
ældre sprogbrugere harcelerer over, at
man siger: bussit tigussavakka, direkte
oversat fra det danske 'jeg tager bussen'.
(Se også Petersen 1979). Men i min lille
undersøgelse accepteres dette udtryk
fuldt ud af både unge og midaldrende.
Den ældste siger endda, at tidligere brød
han sig ikke om det, men nu bruger han
det selv.
Et andet udtryk med 'dansk' betyd-
ning af tiguaa :feriassarajunimi tigus savara
Qeg tager ferie i juni5) er acceptabelt for
de unge, mens de midaldrende er skep-
tisjce (men ikke helt afvisende).
Men udtrykket soraarummeernissara tigu-
lerpara 'jeg skal til at tage eksamen' af-
vises af alle.
Det kunne tyde på, at brugen af en
kalke, eller rettere, accepten af den, fo-
regår gradvist. Inden for sprogviden-
skaben bruger man begrebet lexical dif-
fusion' om det fænomen, at en sprog-
170
[5]
Ta'r du
bussen?
Også på dansk kan man få den tanke, at man skal være
meget stor og stærk for »at tage bussen«.
ændring gradvist breder sig gennem
ordforrådet, ord for ord, ændringen
rammer ikke dem alle på én gang
(Chambers & Trudgill 1998).
Men en sproglig ændring udbreder
sig også gradvist blandt sprogbrugerne.
Først bruger én gruppe et nyt udtryk, så
breder det sig til andre grupper. Med
hensyn til kalker fremgik det, at selv om
de unge starter, er de ældre ikke upåvir-
kelige. Ligesom sproget forandrer sig,
forandrer sprogbrugerne sig.
Ordbogsmageren må have fornem-
melse for, hvad der vil brede sig, og
hvad der hurtigt vil forsvinde igen. Ord-
bogsmageren må både være åben for
nyt og være kritisk. Inge har altid holdt
balancen derimellem — og ikke kun når
det drejer sig om ordbøger.
Tak til informanterne, mine studenter og især Robert
Petersen, Pia Rosing Heilmann, Frederikke Blytmann
Trondhjem og Carl Christian Olsen for mange oplys-
ninger og gode diskussioner. Evt. fejl og mangler i ar-
tiklen er selvfølgelig alene mit ansvar.
Litteratur
Andersen, Stig Toftgård, 1998: Talemåder i dansk. Ord-
bog over idiomer. København: Munksgaard.
Berthelsen, C., I. Kleivan, Fr. Nielsen, R. Petersen & J.
Rischel, 1977: Ordbogi. Kalaallisuumit - Qallunaa-
tuumut. Grønlandsk - Dansk. København: Ministe-
riet for Grønland.
Berthelsen, C., B. Jacobsen, I. Kleivan, Fr. Nielsen, R.
Petersen & J. Rischel, 1990: OQAATSIT. Kalaalli-
suumiit — Qallunaatuumut. Grønlandsk — Dansk
ORDBOG. Nuuk Atuakkiorfik.
Berthelsen, C., B. Jacobsen, I. Kleivan, R. Petersen & J.
Rischel, 1997: OQAATSIT. Kalaallisuumiit - Qallu-
naatuumut. Grønlandsk - Dansk ORDBOG. Nuuk:
Atuakkiorfik Ilinniusiorfik.
Berthelsen, C., B. Jacobsen, I. Kleivan, R. Petersen, R.
& J. Rischel, 1997: OQAATSINUT Tapffiussaq.
OQAATSIT Supplementsbind. Nuuk: Atuakkiorfik
Ilinniusiorfik.
J. K. Chambers & P. Trudgill, 1998: Dialectology. Cam-
bridge: Cambridge University Press.
Fortescue, Michael, 1994: How concrete is West Green-
landic? I: Acta Linguistica Hafniensia vol. 27, part one,
Copenhagen: Rekzel, 131-147.
Hansen, Erik ogjørn Lund, 1994: Kulturens gesandter.
Fremmedordene i dansk. København: Munksgaard.
Jarvad, Pia, 1995: Nye ord - hvorfor og hvordan?
København: Gyldendal.
Petersen, Robert, 1979: Københavnergrønlandsk. I:
Basse, B. & K. Jensen (red.), Eskimosprogenes vilkår i
dag. »Majoritetessprogs indvirkningpå eskimoiske minoritets-
sprog.« Århus: Arkona, 187-191.
171[6]