[1] Påskesymboler - fra offer til pynt Af George Nellemann Dette skal handle om noget helt andet, nemlig om påskesymboler. Dem inter- esserer Inge sig også for. Ægget er i den kristne kirke tidlig ble- vet et symbol på Opstandelsen, og de første forårsæg er siden det 12. århun- drede blevet velsignet i kirkerne ved den ceremoni, som hedder »benedictio ovo- rum«. En af de tidligste oplysninger, vi har om påskeæg i Danmark, er netop for- tællingen om, hvordan en munk i Viby ved Århus velsignede de farvede æg, bønderne bragte med til påske, og at han fik sin andel som betaling. Denne oplysning stammer fra en præsteindbe- retning til oldgranskeren Ole Worm i 1646, men kan godt være fra tiden før Reformationen, da den er fortalt af sog- nets ældste mænd. Det var ikke kun æggene, der blev velsignede men alle slags madvarer, som blev bragt med i kirken til påske. Skik- ken blev afskaffet ved Reformationen, men bisperne påtalte så sent som 1761, at madvielsen stadig blev brugt mange steder i landet. Det, at præsten selv fik æg til påske, levede videre i påskeofferet. Ved de tre højtider ofrede menigheden til præst og degn - det var en del af deres løn, og blev ved med at være det indtil offer- afløsningen var gennemført overalt i landet ved Lov om præsters lønninger fra 1919. Højtidsofferet blev dog gradvis til kontante penge, men nok ofte suppleret med æg - eller en høne — fra dem, som ville stå sig godt med præsten eller sikre sine børn god behandling i skolen hos degnen. Offerskikken gav anledning til tale- måden: »Det er godt at være præst i påsken«, og at man kunne kende præstebørn på, at de var gule om munden. At der kunne være noget om snakken, fremgår af en opgørelse fra Hove ved Lemvig, hvor præsten i 1830 fra 39 navngivne hus- stande fik 11214 snese æg, altså 2450. Med afskaffelsen af højtidsofferet forsvinder den sidste kontakt mellem æg og kirke - kontakten til kristendom- men forsvandt allerede ved Reformatio- nen, formelt i alle fald. 193 [2] Påskeæg fra Tisvilde omkring 1850: farvede æg og med indridsede dekoraifoner som dem Leonora Christine lavede i Blåtårn, Beretningen fra Viby taler om far- vede æg. Det gør Leonora Christine også i sit »Jammersminde«: Hun farvede æg påskelørdag og dekorerede dem med indridsede blomster. Hun byttede de farvede æg med de andre fanger i Blåtårn, bl.a. med en dødsdømt lakaj, som ikke kunne blive henrettet, fordi den myrdedes enke ikke ville betale for halshugningen. Næste gang vi, mig bekendt, hører om farvede æg til påske, er i B.S.Inge- mann*s erindringer fra tiden omkring 1800. Han fik foræret farvede æg og et gyldent påskelam til påske. Æggene tril- lede han med, mens påskelammet stod som legetøj på hylden. Ingemann var præstesøn, og æggetrilleriet indendørs er da også en skik, som kendes fra store dele af landet, men kun i sådanne urba- niserede miljøer som præstegårde, her- regårde og skovridergårde. At trille æg udendørs hører til landsbykulturen, og den kendes kun fra Sjælland, Omø, Sejrø, Samsø og Djursland. En anden leg med æg hed »at pikke hårdæg«. Den har vi en enkelt beretning om fra Sjælland. Den består i, at man støder sine hårdkogte æg sammen, og den, hvis æg ikke beskadiges, har vundet den andens. Skikken lever endnu i det sydøsdige Skåne - og den er helt central i den ortodoxe kirkes fejring af Kristi opstandelse påskemorgen. De ortodoxe giver hinanden påskeæggene til erin- dring om opstandelsen. De støder dem sammen og siger: »Kristus er opstan- dfin« — og der svares: »Ja, han er sande- lig opstanden«. De smukt dekorerede æg fra påsken, som gemmes foran hu- sets ikon året om, er ophavet til de be- rømte kejserlige russiske påskeæg, frem- stillet af guldsmede eller i porcelæn. Vi må nok erkende, at æggene har mi- stet enhver idemæssig kontakt til kri- stendommen — samtidig med, at det er æggene, som signalerer, at det er eller er ved at blive påske. Og det er da også over 100 år siden, at konditorfaget begyndte at overtage fremstillingen af påskeæg. Nok farver man selv dem, man skal trille med eller spise påskedag, men begrebet påskeæg er nok overtaget af konditorfaget og chokoladefabrikkerne. Disse påskeæg er gaver. Der er næppe mange, der køber påskeæg til sig selv, og gaverne er ofte knyttet til gækkebrevs- skikken: som gave til den, der har mod- taget et gækkebrev, men ikke kan finde 194 [3] Påsketræ af forsytiagrene og udpustede æg, dekorerede af billedkunstneren Nina Kleivan i 1999. ud af, hvem afsenderen er. Eller foregi- ver ikke at kunne det, for der er som re- gel tale om, at afsenderen er et barn el- ler barnebarn, som forventer at få påskeæg. Gækkebrevs-skikken er en forårsskik, som oprindelig har været praktiseret mellem kærestefolk, der nu, som så me- get andet, er gået fra at være voksenskik til at blive børneleg. Påskeæggenes mest synlige funktion er i vore dage at være pynt. Hele påsken synes at være ved at gå til i pynt. Det be- gyndte for alvor i sidste halvdel af det 20. århundrede. I alle fald opstod der et nyt begreb, påsketræet, som er grene, hvori man hænger malede æg, gerne bir- kegrene, som springer tidligere ud i stuevarmen. I 1960'erne begyndte man at impor- tere malede æg, først ægte, senere kun- stige, fra Central- og Østeuropa, hvor smukt dekorerede æg har været kendt længe. Der udbydes nu masser af kunst- æg, og det er nu Kina, som har over- taget markedet — også med udpustede 195 [4] hønseæg og vagtelæg. Og man kan få alt fra dueæg til strudseæg i kunststoffer — med snor i, lige til at hænge op. Fra ægget er man først gået fremad og har, som noget af det første, taget kyllingerne med i påskepynten, nok alle- rede for 100 år siden. Senere er der kommet høns og haner til, og ved sære mutationer er der nu opstået påskeællin- ger, påskegæslinger og gæs. Det ser ud til, at alt som har med fugle at gøre tol- kes som påskesymboler - blot et dun i en sytråd er nok, i alle fald hvis det er gult. Det andet gamle påskesymbol er lam- met. Det er påskens ældste element og kendes fra både jøder og kristne: Offer- lammet som blev slagtet og hvis blod blev smurt på dørstolperne, da israelit- terne Hygtede fra Ægypten ca. 1300 år f.v.t, for at dødsengelen kunne se, at det var et israelitisk hus og gå forbi, da den slog alle førstefødte ihjel som straf for, at Farao ikke ville lade israelitterne rejse væk fra slaveriet. Forbigang hedder på hebræisk pesach, det ord, som ligger til grund for vort påske. Påskelammet bliver Kristussymbol al- lerede før Jesus for alvor træder frem, idet Johannes Døberen, som de orto- dokse kalder Johannes Forløberen, siger til sine disciple: Se, der går det guds lam, som bærer alverdens synd. ____ Lammet var påskemåltid i det gamle Israel, før romerne i år 70_ _ødelagde templet i Jerusalem. Alle lammene blev slagtet i templet langfredag — dér er der også en sammenhæng. Lammet som Kristussymbol kaldes agnus dei, Guds Lam, og det fremstilles som regel holdende en sejrsfane - og Brugsens plakat fra 1999 samler de moderne påskesym- holer: æg og kylling, hare og lam, vintergæk og påske- lilje, alle forårssymboler uden kristent indhold. Lammet kan med velvilje tolkes kristent, men det er der næppe mange der gør. som Kristussymbol naturligvis med kprsglorie. Men påskelammet har ikke været påskemad i Danmark — af rent naturhi- _s±oriske grunde: lammene er først tjen- lige til slagtning om efteråret, så når man nu i stadig højere grad spiser lam til påske, er det fordi man får dem frosne fra New Zealand. De moderne påskesymboler symboli- serer alle forår: kylling og æg, hare og lam, vintergæk og påskelilje. De har ikke megen forbindelse til den religiøse fest. 196[5]