[1] Et interview med jordemoder Netta Nielsen om polarforskeren Knud Rasmussen Indledning af Henrik Permin Hvor er der sket meget inden for de sid- ste 100 år. Netta Nielsen (Nada) blev født for 100 år siden i Grønland— 4. maj 1901 og døde som 93 årig den 8. maj 1994. En tid med sult og sygdom var det, man mest frygtede i det gamle Grønland. Lan- det var dengang isoleret fra den øvrige verden. Ofte var det kun få gange om året, hvis overhovedet, der kom skib med post og proviant fra Danmark. En stor del af befolkningen boede i jord- hytter med tarmskindsvinduer, kun de mere velstillede og danskere boede i træhuse. Man havde ikke elektricitet, kun tranlamper, idet den danske stat endnu havde forbudt petroleumslamper p.g.a. risiko for brandfare. Først da ame- rikanerne i 1940 ved starten til Anden Verdenskrig overtog forsyningerne til og forsvaret af Grønland blev der givet tilladelse til at anvende petroleum. Da Danmark i 1945 igen overtog disse op- gaver ophævede man forbudet. Den unge Netta møder som pige i huset (kiffag) hos landsfogeden polar- forskeren Knud Rasmussen (Runuunnguaq) i Nuuk (Godthåb) og foreslår hende at tage til Danmark og få jordemoderud- dannelsen. Det var som en appelsin, der faldt ned i Alladins turban. Nettas moder var ugift og hun levede af at sy for danskerne i Godthåb. De fem kroner Netta tjente om måneden var et nødvendigt tilskud til familiens dårlige økonomi. Da Knud Rasmussen spurgte hende om hun ville rejse til Danmark for at lade sig uddanne til jordemoder var hun nærmest lamslået, og i et andet in- terview har hun fortalt: »Et øjeblik stod jeg som forstenet. Dette var en chance, som ingen grønlandsk kvinde før havde fået, og vi drømte alle sammen om at besøge Danmark. Jeg måtte ikke lade chancen gå fra mig. Men hvorfor netop mig? Jeg nåede ikke at stille Knud Ras- mussen spørgsmålet, før et helt andet spørgsmål optog mine tanker. Hvad ville min moder sige?« Moderen var ikke Henrik Permin, overlæge, dr.med., Rigshospitalet, København. Interview optaget på grønlandsk af Måliåraq Vebæk 1979, nedskrevet af Arine Enge- lund og oversat af redaktør Jørgen Fleischer. Fotografier tilhører Netta Nielsens søn Knud Nielsen. 221 [2] født Aar. som Elev fra ..... ..................optagen ij er, efter at have modtaget Undervisning paa Jordemoderskolen ved Rigshospitalets Fødeafde- ling B i København, den .. eksamineret af den tilJordemødfés Eksamination beskikkede Kom- mission i København og har bestaaet Eksamen med Karakter. Netta Erdmutb Batseba Heilmanns eksamensbevis som jordemoder med 1. kaiakter (1925). umiddelbart indstillet på at lade Netta rejse til Danmark. Hun havde brug for pengene, som Netta bragte hjem hver måned. Men efter mange overtalelser indvilgede hun. Netta kom til Danmark i 1920, 19 år gammel. Sikken en omvælt- ning at komme til Danmark i 1920erne og opleve elektriciteten, hvor man bare trykker på en stikkontakt. Klædedrag- ten, der i Grønland havde været uændret i mange år og af mere praktisk art — undtagen festdragten - må det være som en åbenbaring at få lov til at gå i Daells Vårehus. For at blive jordemoder skulle man dengang først uddannes til sygeplejerske. Først blev hun uddannet som sygeplejerske på det mindre syge- 222 hus i Frederiksværk, der ikke lå langt fra Knud Rasmussens hus i Hundested. Deref- ter var hun jordemoderelev på Rigshospi- talet i København. Omend hun har hjemve og sprogproblemer i starten bliver det en stor oplevelse for den unge pige. Efter sin uddannelse rejste hun til Thule i 1925, hvor der på dette tidspunkt hver- ken var læge eller sygeplejerske. Det må have været hårdt at være jordemoder og sygeplejerske et så fjernt sted. Altid vagt ogikke alle fødsler har vel forløbet uden komplikationer. Knud Rasmussen (1879-1933) havde et karismatisk væsen, hvorhen han viste sig var han altid det dragende midtpunkt. Glad, fuld af energi, givende og hjælp- [3] Personalet ved Rigshospitalets Fedeafdeling B, Rigshospitalet med professor Svend Aage Gammeltoft i midten ved afslutnin- gen på jordemoderuddannelsen 1925. No. 4, 2. række fra venstre ses Netta, og til venstre for hende og bagved, ses de to andre grønlænderinder, der blev jordemødre: Sofie Kreut^mann og Else Chemnit^. som, og grønlændernes »ukronede kon- ge« var han ubestridt. Der var fest, uan- set om det var i en snehytte med trom- medans i Grønland eller i en patricier- villa i København. Knud Rasmussen, der var født og opvokset i Grønland og som voksen, grundlagde polarstationen Thule, og ledte takige »Thule-ekspedi- tioner«, specielt skal nævnes den 5. og største »Fra Grønland til Stillehavet« (1921- 24), hvor den eskimoiske rejseteknik fejrede sine største triumfer. Yderligere nåede Knud Rasmussen at indsamle og udgive de grønlandske »Myter og Sagn«. Netta beskriver rørende sin kærlighed til sin kommende mand, Hans Nielsen (1898-1951), hvor man pænt bor hver for sig, til efter man er blevet gift. Det var også Knud Rasmussen, der fik sin nære ven og slægtning Hans Nielsen til i 1921 til at rejse til Grønland som kolonibesty- rer af stationen Thule. Det var en meget krævende post længst oppe mod nord den unge Hans fik ansvaret for. Her mødte han Netta — efter sigende med Knud Rasmussen som Kirsten giftekniv - og blev gift med hende i 1927. Det var et slidsomt arbejde og i 1941, da helbre- det ikke længere var det bedste for Hans, blev de forflyttet sydpå til Godhavn og under en permission til Danmark i 1951 blev han dræbt i et meningsløst færdselsuheld. Nettas livsværk blev lagt i Thule-distrik- 223 [4] fef, hvor hendes køkken hurtigt blev samlingssted for befolkningens kvinder, når de efter lange slæderejser fra nord og syd kom til Thule, enten til julehøj- tiden eller blot for at handle i butikken. Fra 1951 boede Netta i Fensmarkgade 42 på Nørrebro, og når Thule-folket havde været på sygeophold i København var hen- des hjem et søgt og hyggeligt samlings- sted, fordi Netta forstod Thule-sproget og folkets særpræg og tankegang. Hun var tiLstor hjælp og opmuntring for be- søgende nordfra, der pludseligt befandt sig i det fremmede Danmark. Aldrig har Netta beklaget sig, og hen- des lyse sind skinner igennem dette in- terview optaget på grønlandsk i 1979 af forfatteren Måliaraq Vebæk, udsendt i anledning af 100 års dagen for polarfor- skeren Knud Rasmussen?, fødsel. Netta Nielsen fortæller om Knud Rasmus- sen (Kunuunnguaq): Måliaraq Vebæk: Grønlænderinden Netta Nielsen (Nada) var nok en af dem, som bedst har kendt Knud Rasmussen. Måske er hun den person uden for fa- milien, som har stået Knud Rasmussen mest nær. Netta, du kan måske sige, at Knud Rasmussen var en slags stedfar for dig? Netta^Ja, sådan føler jeg det. Han var som en stedfar for mig, og han har hjul- pet mig på den bedste måde. Måliaraq: Hvordan lærte du Knud Ras- mussen at kende? Netta: Allerede som barn har jeg hørt om Kunuunnguaq, men jeg kendte ham ikke før 1918-19. Jeg boede dengang i Godthåb, og jeg var sammen med min veninde Lille Kit- tora. Vi havde plads i inspektørboligen som kiffaq (ung pige). Kittora Heilmann blev senere gift med seminarielærer A.ugo Lynge. En lørdag var Kittora og jeg i gang med at vaske gulv, da folk uden for be- gyndte at råbe: »En motorbåd, den kommer!« Vi lod gulvvask være gulvvask og styrtede ud. Vi løb over elven, som var svulmet op om efteråret. Jeg fik sok. Vi kom på den anden side af elven, men vi nåede ikke .at se et glimt af de nyan- komne. De var allerede gået ind i »Hans Egedes hus«, som på det tidspunkt var bolig for kolonibestyrer Bugge. -Der var ikke andet at gøre end at vende tilbage og gøre gulvvasken fær- dig. En dag fortalte inspektørens koge- kone Æiigsiit, at inspektøren vil invitere Kunuunnguaq til middag. Hun sagde, at jeg skulle tage mit bedste tøj på, fordi jeg skulle dække bord og varte gæsterne op. Jeg var meget genert, da jeg kom ind i spisestuen med fadet. Og jeg blev helt flov, da en af gæsterne, som senere skulle vise sig at være Kunuunnguaq, kig- gede på mig og spurgte: »Hvem mon er du?« Det sagde han på perfekt grønlandsk. Jeg nævnte mit navn og Knud sagde: »Du er meget sød«. Han sagde ikke mere, og jeg gik ud af spisestuen. 224 [5] Knud Rasmussen, Netta og Hans Nielsen i Thule, 1926. Knud Rasmussen bærer en canadisk eskimodragt, som han havde fået efter den 5. Tbule-ekspedition, og Netta bærer den sydgrønlandske nationaldragt med perlekæde. Hans har is- bjørnebukser på, som er typisk for polareskimoer. Men en dag sagde inspektørfruen til mig: »Du bedes at komme ned til koloni- bestyreren. Knud Rasmussen vil tale med dig.« Til den fastsatte tid tog jeg ned til ko- lonibestyrerboligen. Jeg var meget ner- vøs, og jeg tænkte ved mig selv: Hvorfor vil han tale med mig? Hvad har jeg dog gjort? Jeg kom ind til Kunuunnguaq. Han sag- de, at han ville sende mig til Danmark på jordemoderuddannelse, så jeg kunne virke hos thulefolket. Men jeg svarede, at ikke kunne sige ja til det, før jeg havde spurgt min mor. Henvendt til mig sagde fru Bugge på dansk, som jeg ikke forstod. Kunuunn- guaq oversatte det for mig. Fruen havde sagt: »Du må slet ikke sige nej til tilbuddet. Det er til dit bedste.« Så spurgte Kunuunnguaq, hvor min mor boede. Jeg svarede, at hun var lo- gerende hos familien Lars. Bagefter havde Kunuunnguaq selv op- søgt min mor og havde fået hendes ac- cept. Jeg skulle rejse til Danmark, men ikke før om et år. Kunuunnguaq ordnede det hele, og jeg var nødt til at opsige min plads, som jeg ellers var meget glad for. Under opholdet i Godthåb fik Kunuunn- guaq gamle mennesker i Ny Herrnhut til at fortælle om gamle sagn og fik kateket- elever til at nedskrive sagnene. Han sagde også, at jeg skulle være med i ned- 225 [6] skriverholdet. Derefter tog jeg til Ny Herrnhut hver dag. Han gav os nedskrivere mad, og han talte udelukkende grønlandsk til os. Vi kunne heller ikke forstå ham, hvis han talte dansk. En dag serverede Kunuunnguaq dåse- ananas for os. Det var første gang, jeg så ananas, og den smagte vidunderlig. Men i dag synes jeg, at ananas ikke smager så godt som den, jeg fik af Kunuunguaq. Kunuunnguaq skulle til Danmark med årets sidste skib. Da skibet ankom, havde Kunuunguaq allerede planlagt min frem- tid. Han havde sørget for, at jeg skulle starte "som elev på sygehuset, og jeg til- bragte dér vinteren 1919-1920 indtil, jeg tog afsted til Danmark. Han havde også sørget for, at pastor Elias Lauf skulle lære mig dansk. Sådan var Knud, og jeg rettede mig ef- ter hans dispositioner. Da årets første skib kom om foråret, var der besked til mig, at jeg skulle til Danmark senere på året. Så tog jeg af sted. Sara og lærer Elias var også med samme skib. Vi kom til Danmark den 9. august. Der var mange mennesker på kajen, men ingen, som jeg kendte. Kunuunn- guaq var der ikke. Men så kom Kistaaraq Høegh sammen med en ældre dame. Hun hilste på mig og sagde, at hun var Kunuunnguaqs moster, »Mostu« Helga. Hun var meget venlig mod mig. De to damer tog mig med i en vogn, og vi kørte af sted. Bilen standsede foran en villa. Man fortalte man mig, at forældrene til Emmy Langberg boede her. De havde åbenbart ventet på mig, for maden var klar, her i det første hus, jeg besøgte i Danmark. 226 Så sagde Emmy Langbergs far, at jeg skulle trykke på en knap i væggen. Det gjorde jeg, og til min forskrækkelse blev lyset tændt med det samme. Jeg var ved at tabe mund og næse af forbavslese, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Måliåraq: Hvem var Emmy Langberg? Netta: Det var Knud Rasmussens sekretær. Efter besøget hos hendes forældre tog vi videre til Mostus lejlighed for at sove. Dagen efter den 10. august kørte vi med tog til Hundested. I Hundested traf vi Kunuunnguaq og hans små døtre Hanne og Inge, som den- gang var omkring otte år. Kunuunnguaq og døtrene hentede os på stationen i de- res hestevogn. Børnene var glade for at gense Mostu. Jeg var genert, fordi jeg ikke kunne dansk, og kunne ikke engang tale med børnene. Men Kunuunnguaq sagde, at ikke skulle være genert. Da vi kom til Kunuunnguaqs hus i Hun- dested, var huset stopfyldt med gæster. Det viste sig, at det var fru Rasmussens fødselsdag. Jeg følte mig slet ikke ensom og overladt tH mig selv blandt de mange dansktalende gæster. I selskabet var der også foruden Kununnguaq andre grøn- landsktalende personer som pastor Oster- mann, samt Me og Mostu. De to damer talte fuldstændig grønlandsk. Måliåraq: Me er Knud Rasmussens søster? Ja, det var hans søster Vilhelmine, også et kærligt menneske. Sådan var de alle i den familie. De var meget kærlige mod mig. [7] Den aften holdtes der en stor fest- middag i Hundested med masser af læk- ker mad. Der kom mange biler. Det var dengang biler ikke var almindelige og kun rige folk havde råd til biler. Blandt de mange gæster var der en skuespillerinde med langt blondt hår. Jeg var meget imponeret af damerne i deres fantastisk flotte tøj. Den nat dansede vi alle til den lyse morgen. Da gæsterne var ved at bryde op sagde Knud, at jeg skulle sove hos Nyboe's sammen med skuespillerne. Jeg anede ikke, hvem Nyboe var. Men jeg fik at vide, at det var Kunuunnguaqs ven, der havde sommerhus et lille stykke neden- for Knuds hus. Jeg gik ned til sommer- huset sammen med Knud og Emmy. Knud var så godt som altid sammen med sin sekretær Emmy Langberg. Det vidste alle grønlændere, der var i Dan- mark på det tidspunkt. Dagen efter sagde Kunuunnguaq til mig, at hans kone skulle tage mig med i byen, for jeg skulle have dansk tøj. Vi kørte til Frederiksværk og fru Rasmussen købte tøj til mig for mandens regning. Jeg husker, at jeg fik en sort spadsere- dragt, en hat, handsker og støvler. Jeg syntes, jeg var så flot i det nye tøj, og jeg var lykkelig. Derefter var jeg en måned i Hundested hos familien Rasmussen. Den l. september startede jeg som elev på sygehuset i Fre- deriksværk. Jeg havde store sprogproble- mer, og jeg led meget af hjemve. Jeg tænkte meget på Grønland \ den tid. Men alle på sygehuset behandlede mig godt. Kuuunnguaq plejede at hente mig om søndagen, og sommetider sendte han Emmy Langberg efter mig. I huset i Hundested talte Kunuunnguaq grønlandsk med mig. Han kunne godt lide grønlandsk mad. Han fik Emmy Langberg til at købe edderfugle og fisk, som vi kogte på grønlands manér. Han havde også tørret kød og ræklinger. Han havde forsynet sig rigeligt med tørret renskød fra Lapland, og han forkælede mig med grønlandsk mad. Ja, sådan husker jeg Kunuunnguaq. Han rejste til Grønland i 1921. Sam- men med sin kone rejste han på en lang tur. Jeg tror, at han var på vej til 5. Thule- ekspedition. Men Kunuunnguaq glemte mig slet ikke, da han rejste. Han skrev jævn- ligt til mig. Han tænkte jo på min ud- dannelse og min fremtid. Måliåraq: Netta, du siger, at Knud Rasmussen skriver til dig. Det er mor- somt, at du stadig gemmer på hans breve. Her er et brev fra Akilineq, Inuit- land i Nordcanada, dateret 6. januar 1922, hvor Knud Rasmussen skriver: Kære Netta Nu vil jeg skrive lidt til dig. Jeg har ikke haft tid til det før nu på grund af travl- hed i efteråret. Nu er vi i Akilineq, og vi er sammen med andre inuitter. Vi har endnu ikke lært dem at kende. Men de er meget venlige, og vi har det samme sprog. Vi skulle til at nedskrive deres sagn, og jeg håber, at jeg kommer til- bage til vort land med en masse fortæl- linger om dejlige oplevelser. Jeg håber, at du holder din hjemve nede og koncenterer dig om din uddan- nelse. Det er meningen, at du skulle starte som jordemoderelev i København, når du er færdig i Frederiksværk. Men jeg 227 [8] Netta og Hans Nielsens bryllup den 13. januar 1927 i Knud Rasmussens lejlighed i Amaliegade. Til venstre sidder Knud Rasmussen, I sofaen sidder Dagmar Rasmussen, bruden og brudgommen og Han/ plejemor Thea Fleischer. Til højre på stolen ses Knud Rasmussens søster VUbelmine (Mé) (gift med folketingssekretær Jens Møller, der står bagest til højre), og holder hænderne om Knud Rasmussens yngste søn Niels Christian (Manne). Knud Rasmussen to øvrige døtre Inge og Hanne står bagved. Siddende på gulvet til venstre Knud Rasmussens sekretær, Emmy Langberg og til højre Hans' halvsøster Grethe (datter af kredslæge i Nordgrønland og den senere medicinalkonsulent for Grønlands Styrelsen, Alfred Bertelsen). vil så gerne have, at du tager sygeplejer- skeeksamen, fordi sygeplejerskelønnen er god. Når du er færdig som syge- plejerske, kan du begynde på jordemo- deruddannelse på Rigshospitalet. Men hvis du har lyst, kan du inden da rejse en sommer til Grønland for at be- søge din mor. Herom kan du tale med min kone og ingeniør Nyboe. Og de to skal tale med direktøren for Grønlands Styrelse, Daugaard-Jensen angående rejsen. Jeg har allerede sagt til dig: når du 228 mangler noget eller har behov for penge skal du bare henvende dig til ingeniør Ib Nyboe, Rådhuspladsen 37. Jeg har talt med ham om dig, og han skal sørge for Du kan skrive til mig om, hvordan du har det, og hvordan det går med din ud- dannelse. Hvis du sender brevet gen- nem min kone, får jeg det til sommer. Nu en kærlig hilsen Din hengivne Knud Rasmussen [9] Måliåraq: Heraf fremgår det, at Knud Rasmussen venter sig meget af din ud- dannelse? Netta: Det er rigtigt. Han sørgede godt for mig. Men jeg tog ikke til Grønland. Min mor døde, da jeg startede på Rigs- hospitalet. Måliåraq: Hvornår genså du Knud Ras- mussen? Netta: Det skete først, da Knud vendte hjem fra 5. Thuleekspedition. Han var jo ude at rejse i flere år sammen med sam- men med Arnarulunnguaq, Qaavigarsuaq, Birket-Schmidt og Therkildsen. Jeg var på Rigshospitalet, da Kunuunnguaq kom til- bage og han kontaktede mig med det samme. Måliåraq: Du sagde, at han kontaktede dig? Netta: Ja, det gjorde han. Han opsøgte mig på Rigshospitalet og talte med mine overordnede. Så blev Arnarulunnguaq meget syg. Hun blev opereret bag ved øret — og led meget af hjemve. Det var ellers meningen, at min uddannelse på Rigshospitalet skulle vare i to år. Men jeg tog eksamen før tiden, fordi jeg skulle jeg rejse med Arnarulunnguaq. Måliåraq: Kom Arnarulunnguaq til Dan- mark sammen med Knud Rasmussen? Netta: Ja, Kunuunnguaq rejste sammen med Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq gennem Nordcanada og Alaska, og de kom til Danmark via Amerika. Så be- stemte Knud, at jeg skulle ledsage Arna- rulunnguaq til Grønland, og måtte tage min eksamen en måned før mit hold. Knud var tilstede, da jeg gik op til eksa- men. Han sendte en stor buket roser. Nogle af dem har jeg tørret og har dem stadig. Arnarulunnguaq og jeg tog med et chartret skib, som først skulle hente kul i England. Knud havde også sørget for, at skibets kaptajn skulle køre i bil med os på opdagelse i Skotland. Det gjorde kaptajnen, mens skibet blev lastet. Knud havde også sørget for, at landsfoged Ro- sendahl tog imod os, når vi ankom til Grønland. Ja, det var utroligt, hvad Knud gjorde for mig. Når han indbød til festligheder efter hjemkomsten, var vi grønlandske elever på Rigshospitalet altid med, iført grøn- landsk festdragt. Måliåraq: Hvem var dine grønlandske kammerater? Netta: Det var Sofiaaraq Kreut^mann, Else Chemnit^ og Kattannguaq, datter af An- gunnguaq, udstedsbestyrer Pavia Jensen. Kattannguaq tog senere navneforandring, da hun blev gift med Marius Sivertsen. Kattannguaq kom lidt senere end Sofiaaraq, Else og mig. Når Kunuunnguaq og Nyboe holdt fest inviterede de altid os fire grønlandske sygeplejeelever med. Den- gang var der ikke ret mange grønlæn- dere i Danmark. Måliåraq: Så kom du til Thule, og du gif- tede dig med Thules bestyrer Hans Nielsen, en slægtning af Kununnguaq? 229 [10] Nettæ l Thule traf jeg Hans, og vi blev kærester. Ved afrejsen fra Danmark til Thule sagde Knud, at jeg kunne tage på ferie i Danmark efter et år. Det viste sig, at Hans skulle også på ferie i Danmark samme år. Den sommer ankom til Thule et skib, til- hørende en amerikansk millionær. Kunuun- nguaq var med skibet. Hans fortalte sin slægtning, at han var forlovet med mig. Kununnguaq ønskede os til lykke og sagde: y>Me, Mostu og Dagmar bliver nok glade over at høre den gode nyhed. De har nemlig mange gange sagt, at du og Hans vil passe godt sammen. Du og Hans;skal rejse sammen til Danmark.«, Knud ordnede alt vedrørende rejsen, og vi tog af sted med det amerikanske skib mod nord og kom længere nordpå end Etah. Der var mange mænd om bord, amerikanske videnskabsmænd, som var på ekspedition til Kangerlussuaq. Vi rejste og rejste langs med en meget skøn kyststrækning. Vejret var skiften- de, sommetider dårligt, men også fint til andre tider. En dag kom vi til en meget stor bugt, og vrså på land et lille hus, som skulle være amerikanernes. Der var mange hun- de uden for huset. Og jeg sagde: »Se, de mange hunde. Der bor nok mennesker her.« Men Knud sagde: »Det er ikke hunde, det er ulve. Der bor ingen heroppe. Huset er amerikansk depot med madvarer for ekspeditions- folk.« _____ Da robåden stævnede mod land med amerikanerne, flygtede ulvene med det samme. Næste morgen var der is overalt om- kring skibet. Jeg blev meget ængstelig ved synet af al den megen is. Knud var som bekendt drillesyg. Det var hans for- nøjelse at drille folk, og han sagde: »Der er ikke noget at gøre. Du bliver nødt til at sy thulekamikker af bjørne- skind til os.« Jeg blev meget bekymret, da han sagde det, for jeg var ikke vant til at sy kamikker. Men det varede ikke længe, før isen var væk, og vi fortsatte rejsen mod Mit- simattalik i Nordcanada. Undervejs fangede mandskabet is- bjørne. De tog levende isbjørneunger og hvalrosunger om bord og gav dem mælk at drikke. Knud og jeg spiste grønlandsk mad på skibets dæk. Vi havde det så hygge- ligt, at amerikanerne fik lyst til at smage på grønlandsk mad. Jeg kan ikke glem- me, hvor smukt vejret var, og hvor glad Knudvs.t, mens han nød den gode mad. Knudwt mester i at skabe hygge og fest omkring sig. En af amerikanerne, en professor, som vi kaldte Ravnen, var meget god imod os. Engang sagde Knud: »Du må forære Ravnen Hans' skind- broderede kamikker, som han har fået tilsendt fra familien i Uummannaq.« Hans og jeg studsede lidt over den bemærkning. Men vi kunne ikke gøre andet end at føje Knud og forære kamik- kerne til Ravnen. Ravnen var meget taknemmelig over Knuds gestus. Han vidste jo ikke, at ka- mikkerne tilhørte Hans. Måliåraq: Var Knud Rasmussen glad for at give gaver? 230 [11] Ja, det var han. Festens gave var en af hans ynglingsudtryk. Knud forærede ting som festens gave. Sådan var han. På vejen til Mitsimattalik fangede mandskabet både isbjørne og hvidehva- ler. Ved ankomsten til Mitsimattalik så vi huse, der tilhørte canadiere. Velvoksne mænd fra det canadiske politikorps Rød- frakkerne kom om bord i skibet. De kom sammen med en meget gammel mand. Måliåraq: Var den gamle mand en eski- mo eller en hvid mand? Netta: Det var en eskimo fra Mitsimat- talik. Knud var den første, den gamle mand hilste på, da han kom om bord. Idet han rakte hånden til hilsen, sagde den gamle mand: »Vi har det ligesom dig. Vi griber om tissemanden, når vi tisser.« Knudvix. ved at revne at grin. Også vi, som forstod den gamle mand, grinte. Så spurgte amerikanerne: »Hvad sagde han? Knud fortale, hvad den gamle mand sagde. Vi var inviteret hos stedets handels- bestyrerpar, som begge var inuitter, men de talte begge canadisk. Værterne var meget gode imod os, og konen holdt mig med selskab. Om aftenen var vi inviteret til selskab hos politifolkene. Det viste sig, at skibet var kommet med spiritusforsyninger til dem. Der blev holdt en stor middag for os, og trampolin-springere underholdt os. Om natten roede Hans og jeg sam- men med Ravnen ud til skibet i en lille båd. Men Knud og de andre festede på land hele natten, og vi kunne fra skibet høre violinspil og glade latter. Vi var i Mitsimattalik i tre dage. Så rej- ste vi videre mod Holsteinsborg (Sisimiut) i Grønland. Det var meningen, at Hans og jeg skulle videre til Danmark fra Holsteins- borg med skibet »Hans Egede«. I Holsteinborg ventede vi på skibet en hel måned. Hans var venner med en søn af David Olsen, udstedsbestyereren i Sar- fannguaq. Vennens forældre behandlede os meget godt, og Hans fik forærende et par flotte kamikker til erstatning for dem, som Ravnen fik. Måliåraq: Netta, Knud Rasmussen havde slet ikke glemt dig på sin store slæde- rejse. Du har også hans brev, dateret 20. september 1926. Til at starte med vil jeg sige, at det første brev uden tvivl var dikteret af Knud og nedskrevet af en an- den. Men brevet her er af Knud Rasmus- sens hånd. Det utroligt, hvor godt han skriver på grønlandsk. Dette brev afslø- rer hans måde at tale på. Og brevet lyder: Kære Netta Jeg vil gerne skrive lidt til dig, fordi mine tanker kredser tit om dig. Skibets ror gik i stykker dagen efter afrejsen fra Holsteinborg, og vi var nødt til at bruge sejlene. Men vi havde modvind, og det gik meget langsomt fremad. Jeg savner jer meget dig og Hans. Jeg savner også nogen at snakke med på grønlandsk og spise grønlandsk mad sammen med mig. Nu er jeg nødt til at tale udelukkende amerikansk, og til at starte med havde jeg slet ikke lyst til at spise amerikansk mad, men nu er jeg tvunget til at spise med amerikanerne. 231 [12] Men jeg spiser alligevel mad, for Pipa- luk forkæler mig med grønlandsk mad. Jeg kan jo ikke sige nej tak, når hun hver dag byder på kogt bjørnekød og en kop kaffe bagefter. Hun laver grønlandsk mad til mig, uden at jeg beder hende om det. Jeg er meget taknemmelig for hen- des omsorg. Om bord på skibet taler man om dig og Hans. Folkene om bord har jo været meget glade for jer. I nat var jeg oppe på dækket sammen sammen med Ravnen Harry Seer i dejligt måneskin. Så sagde Ravnen: »Se, hvor smuk månen er. Måske kig- ger Netta også på den i Sarfannguaq.« Vi kunne ikke andet end at smile til hinanden, nok fordi vi tænkte samme tanke. I kan sagtens, dig og Hans, at I kom- mer tH Danmark før mig. Jeg vil så ger- ne hjem, men jeg skal holde jul i Ame- rika. Det stormer i dag med høj bølgegang og tæt tåge. Mange er søsyge, ikke mindst den dygtige bueskytter, som du synes godt om. Han er meget bleg efter at have kastet op. Jeg har mange hilsener fra folk om bord på skibet. Du må hilse min familie og Hans. Din hengivne Knud Rasmussen Måliåraq: Havde du haft et godt øje til en af mændene om bord? Netta: Ja, det havde jeg. Jeg syntes, at bueskytten var så flot. Måliåraq: Så rejste I til Danmark? 232 Netta: Ja, det gjorde vi. I Danmark boede jeg hos Kunuunnguaqs kone, og Hans fik lejlighed på Amager. Sådan var det den- gang. Man kunne ikke bo sammen, når man ikke var gift. Men inden vi blev gift og fik jeg en møbleret lejlighed i nærheden af Amalien- borg, og da Kunuunngua(\ kom hjem, blev brylluppet fastsat til den 13. januar. Vi blev gift i Garnisonskirken. Pastor Richard viede os. Kunuunngpaq var højtidelig stemt ved vort bryllup. Han førte mig ind i kirken med alle sine ordner på. Mange fotogra- fer var tilstede, og jeg var helt flov over al den virak. Efter brylluppet flyttede jeg ind hos Hans. Knud, som var glad for at holde fest, plejede at ringe om natten og invi- tere os til en eller anden fest. En aften ved 22-tiden ringede Knud og fortalte, at han var i et selskab sam- men med den berømte btygget Jacobsen. Vi skulle selvfølgelig komme, og han vOle selv hente os. Jeg var allerede gået i seng, men der var ikke andet at gøre end at stå op. Men hvad skulle jeg tage på? Jeg kom i tanker om en mørkeblå kjole, som jeg dagen før havde købt i Daells Varehus for 29 kr. Knud kom i bil sammen med en dame i en fantastisk flot langkjole. Og vi tog af sted. Det viste sig, at det var en forlo- vBlsesfest for damens datter. Der var mange damer i lange og nedringede helsilkekjoler. Jeg var fuldstændig him- melfalden over dette uvante syn. Mæn- dene var også i festskrud. Der var god stemning og alle dansede fornøjet. Vi begyndte også at danse. Der var mange, som bød mig op til dans, så jeg [13] Netta Nielsen i sin lejlighed i Fensmarkgade. Ca. 1990. var på dansegulvet så godt som hele ti- den. Da jeg blev med at danse, tog Kunuunnguaqs kone Dagmar mig i armen og sagde: »De andre damer er helt misundelige på dig, fordi du danser så meget.« Jeg tænkte: Det kunne ikke være kjo- lens skyld. Min kjole kostede kun 29 kroner, og de andre damer havde dyre og vidunderlige kjoler på. Så tog Hans og jeg til Grønland. Nogle år efter kom Kunuunnguaq til Thule med et skib sammen med Emmy Langberg og rejste tilbage med samme skib. Endnu senere kom han igen, dengang sammen sin datter Inge. Min datter var et år den- gang- I de mellemliggende år var vi i Dan- mark flere gange, og i Danmark så vi Knud, tit og ofte. Engang var han i Lap- land og kom tilbage med to store sække renskød, som hans kusine Etisipannguaq og jeg skulle dele. Sådan var Knud. Han var gavmild og glad for sine mennesker. Han var nok uden lige. Måliåraq: Det er længe siden Kunuunn- guaq og hans kone døde. Har du stadig forbindelse med deres døtre? Netta: Datteren Inge og jeg er stadig gode venner. Sønnen er i Amerika, og storesøsteren Hanne er også i udlandet. Kunuunnguaq og hans familie behand- lede mig utroligt godt. Jeg følte som en anden Askepot. Måliåraq: Du fortalte, at Kunuunnguaq var meget gavmild? Netta: Ja, det var han. Når han var i Thule, besøgte han alle de små steder og gav folk småsedler, som de skulle afle- vere til Hans, når vinteren kom. På disse sedler havde han skrevet, hvad folk skulle have i gave fra butikken, somme- tider dyre geværer og andre fangstred- skaber. Hans bestyrede butikken, og han var slet ikke glad for den megen gav- mildhed fra Knuds side. Men han kunne ikke andet end at efterkomme Knuds øn- sker. Sommetider var Hans meget uenig med Knud^z. grund af hans gavmildhed. ^Ubehandlede alle ens uden stands- forskel. At give gaver var hans passion. Han plejede at sige: Festens gave, det udtryk, han havde brugt som titel i en af sine bøger. Jeg har bogen og er meget glad for den. 233 [14] Jeg tror ikke, at Knuds lige findes. Han var simpelthen enestående. Jordemoder i Grønland Fødselshjælp var ikke et ukendt fæno- men i den eskimoiske verden. Et par æl- dre erfarne kvinder trådte hjælpende til både før og efter fødslen, og man havde tidligere visse yderst håndfaste metoder til fremme af selve fødselsforløbet. For at understøtte den fødende kvindes veer var hun snøret stramt ind om livet. Man levnede heller ikke dengang denne virk- somhed megen anerkendelse, idet man vidste der var en stor dødelighed ikke kun for barnet men også for moderen. Det var ikke ualmindeligt, at missio- nærerne blev tilkaldt af menighedernes grønlændere ved fødslen. De måtte træ- de i åndemanerens sted. Nogle af mis- sionærerne havde en nødtørftig uddan- nelse fra deres ophold i Danmark. 11800 fik engrønlænderinde v&åjakobshavn in- spektørens »blå stempel« som jordemo- der med løn fra hjælpekassen, og under- lagt lægen i det nordre inspektorat. I Grønland blev distriktslægerne an- svarlig for uddannelsen af jordemødre. Det var grønlænderinder, som måtte for- modes at ville egne sig for j ordemoder- gerningen. De blev antaget til oplæring ved en læges faste opholdssted og efter et- til toårigt kursus, dels i fødselshjælp og dels i sygepleje, sårbehandling og lig- nende for at kunne fungere ude i de for- skellige bygder. De som havde særlige anlæg, sendtes til videre uddannelse ved Fødselsstiftelsen, der 1910 flyttede til det nye Rigshospital i København. Den første grønlænderinde fik sin uddannelse i 1837-1838. Uddannelsen af indfødte jordemødre kom langsomt i gang, og i 1905 fandtes «n uddannet jordemoder ved samtlige kolonier og større anlæg - enkelte af dem uddannet i Danmark — mens man ved de mindre pladser havde en ordning bestående i en eller anden kvinde uden faglig uddannelse år efter år gik til hånde ved forefaldende fødsler. Der be- taites hende - som ordningen var for Sydgrønland - for lægevæsenets reg- ning et lille beløb efter hver veloverstået fødsel, ved hvilken hun havde ydet hjælp. I Nordgrønland hvor denne ord- ning ikke eksisterede nøjedes man med £n gang imellem at udbetale den på- gældende en lille vilkårlig ansat erkendt- lighed. Hvis familien var på slæderejse og der ikke var andre, så hjalp manden ved fødslen. Hvis der var andre kvinder til- stede hjalp de ligeså. I Danmark kom en egentlig selvstæn- dig jordemoderlov i 1714 hvor »Forord- ning anlangende Jordemødres examen, antagel- se og forhold såvel i København som overalt i Danmark« og kom til at gælde i 200 år frem til 1914, hvor den blev revideret. Det samlede antal grønlandske jorde- mødre var i 1935, 70. d.v.s. én jordemo- der for hver 40 kvinder i den fødedyg- tige alder mod tilsvarende én for hver 1.000 i Danmark. Dette høje antal jorde- mødre skyldtes de store afstande mel- lem de bejDoede områder. I dag har alle jordemødre i Grønland gennemgået den samme uddannelse, som de danske jor- demødre i Danmark. Desværre er der i dag stor mangel på uddannede jorde- mødre \_Grønland og over Vi af stillin- gerne er ledige. 234 [15]