[1] »Bogtryllerens« lærling, Arne Gullander i Skjern takker af Bogtrykker Arne Gullander i Skjern fyl- der 80 år og takker af, men for Det grøn- landske Selskab og tidsskriftet Grønland er det en trøst, at folkene på Gullanders Bogtrykkeri fortsætter samarbejdet, selv om trykkeriet nu er overgået til Tarm Bogtrykkeri. Man siger, at der er en ten- dens til, at folk holder stadigt tidligere op på arbejdsmarkedet, og i den forbindelse kan det nævnes, at Arne Gullanders far Simon Gullander, som Tage la Cour i 1974 kaldte »Bogtrylleren fra Skjern« holdt ud til han blev 90 år. ; Arne Gullander kom efter en uddan- net som cigarsorterer i lære hos sin far, og han overtog i 1984 trykkeriet, som hurtigt tiltrak en lang række skribenter og billedkunstnere, som vidste at de hér, tak- ket være Gullanders kærlighed til faget og hans entusiasme, altid fik det optimale ud af deres anstrengelser. Publikationer af meget høj kvalitet. At nævne de mange forfattere, billedkunstnere, forlagsfolk og institutioner, som har arbejdet med Gul- lander, vil være helt uoverskueligt, men i grønlandsforbindelse vil mange sikkert først og fremmest tænke på folk som Ej- nar Mikkelsen, Andreas Lund-Drosvad, Gitz-Johansen og Jens Rosing. Udviklingen i bogtrykkerfaget er i de sidste årtier gået stærkt, men Gullander og hans folk har hele tiden sat det gedigne håndværk i højsædet. Sættekasserne og kliché'erne i Skjern er nu udskiftet med computere, og næsten al tekst, korrektu- rer og billeder klares i dag elektronisk. Og det er vel i grunden slet ikke så galt, når man selv i den moderne teknik kan opnå et resultat der næsten er på højde med de traditionelle, højt værdsatte udgivelser. Selskabet og tidsskriftet ønsker Arne Gullander et varmt til lykke på 80-årsda- gen med tak for det gode samarbejde gennem de mange år — et samarbejde der især for redaktionen har ført til et nært venskab, som forhåbentlig vil holde i årene fremover. 246 [2]