[1] Dansk-grønlandsk museums- samarbejde — en slags status år 2001 Af Einar Lund Jensen »Vi grønlændere, der lever i dag, er fuld- stændig ribbet for alt af gamle fund og lignende af national værdi. Alt er havnet i København. Mange ting af stor natio- nal værdi er i tidens løb blevet solgt til tilfældige danskere, som ikke havde for- stand på tingene. Nu har vi ingenting at vise frem eller gemme til omverdenen. Nationalmuseet i København siges at være f besiddelse af verdens største eskimosamling. Det er måske kun godt, at alt af national værdi her fra Grønland er havnet der og har været i gode hæn- der i mangfoldige år. Vi kan jo ikke selv præparere gamle ting, så vi må være taknemmelige for, at Nationalmuseet har taget sig af disse og har opbevaret dem forsvarligt. Jeg vil antage, at Nationalmuseet vil afgive mange, mange ting til vore mu- seer heroppe, hvis vi beder pænt om det.« Ovenstående citat er fra en artikel af pastor Otto Rosing i Ausiak, lokalbladet i Aasiaat, og Atuagagdliutit/Grønlands- posten i 1955.! Godt 20 år senere, på Landsrådets efterårssamling i 1976, fremsatte landsrådsmedlem Otto Steen- 250 Blandt deltagerne ved åbningen af udstillingen »Uti- rritft'- Retur - Return« på Nationalmuseet i Køben- havn var tidligere museumsinspektør Jørgen Meld- gaard (tv) og tidligere rigsantikvar Olaf Olsen. Jørgen Meldgaard var medlem af og næstformand for Udval- get for det dansk-grønlandske museumssamarbejde i næsten fjorten år, mens Olaf Olsen var medunderskri- ver af Samarbejdsaftalen mellem de to nationale mu- seet, og begge har således været centralt placeret i ar- bejdet med tilbageførsel af museumsgenstande. (Foto: Bjarne Grønnow, Sila). Einar Lund Jensen, 1997-2001 leder af Grøn- landssekretariatet på Nationalmuseet i Danmark. Ved afslutningen af arbejdet med overførsel af museumsgenstande til Grønland er Grønlands- sekretariatet nedlagt. [2] holdt forslag om en »undersøgelse af, hvorvidt der kan ske en overflyttelse af grønlandske kulturhistoriske værdier til Grønland«. I sin begrundelse fremførte Otto Steenholdt, at der i de senere år var etableret museer i Grønland, og han efterlyste en aftale om de kulturhistori- ske værdier, der i tidens løb var indsam- let i Grønland og sendt til Danmark. Og idet han hentydede til den dansk-island- ske strid om de islandske sagaer kom han - polemisk - ind på, »om vi ligesom islændingene skal gå mere drastisk til værks for at få disse tilbage«.2 Det blev nu ikke nødvendigt hverken at gå drastisk til værks eller at bede pænt om. Muligheden for at føre museums- genstande tilbage til Grønland var alle- rede diskuteret indbyrdes blandt mu- seumsfolk i Danmark og Grønland, og efter at emnet var bragt frem i politisk regi i Grønland, blev det hurtigt klart, at der også i danske politiske kredse var en positiv holdning til spørgsmålet. En af- tale derom blev indgået, og i kraft af denne færdiggjordes i løbet af 2001 ar- bejdet med at tilbageføre ca. 35.000 mu- seumsgenstande til Grønland. Aftale om dansk-grønlandsk museumssamarbejde Omstændighederne bag aftalen, samt de første resultater er tidligere udførligt beskrevet i bl.a. tidsskriftet Grønland3, og der skal derfor her kun gives et kort overblik. Fra midten af ISOOtallet og indtil 1981 havde Nationalmuseet i Danmark det antikvariske ansvar i Grønland. Mu- seet forestod en række indsamlinger og arkæologiske undersøgelser i landet, og Akvarel malet af Aron fra Kangeq. Store dele af Arons Billedsamling, blandt andet dette billede, blev i 1982 ved et arrangement i Nuuk overdraget til Grøn- lands Hjemmestyre af dronning Margrethe II, kultur- ministeren og rigsantikvaren. Dermed markeredes, at man fra dansk side var positive over for spørgsmålet om tilbageførsel af museumsgenstande, og forhand- linger herom indledtes kort rid efter. (Foto: National- museet i Danmark). derved opstod Nationalmuseets store grønlandssamlinger. Landsmuseet i Nuuk åbnede i 1967, fik i 1971 status af landsdelsmuseum og fik udover støtte fra Landskassen og Nuuk Kommune også støtte fra staten. Efter indførelse af Grønlands Hjem- mestyre i 1979 vedtog Landstinget en række nye love og forordninger, bl.a. om museumsvæsen og fredning af for- tidsminder. Fra 1981 eksisterede således et selvstændigt grønlandsk museums- væsen, og Landsmuseet fik status som Grønlands nationale museum og over- tog ansvaret for det antikvariske ar- bejde. I forbindelse med vedtagelse af en ny museums forordning skiftede mu- seet i 1991 navn til Grønlands National- museum & Arkiv (Nunatta Katersugaa- sivia Allagaateqarfialu/NKA). Der var imidlertid ikke på Landsmu- seet repræsentative samlinger, som et 251 [3] Genstancte fra Gustav Holm Samlingen. Gustav Holm var leder af Konebådsekspeditionen til Ammassalik 1983- 85, og de indsamlede genstande bidrager til kendskabet til den østgrønlandske traditionelle fangerkultur umiddel- bart før koloniseringen. På udstillingen »Utimut — Retur — Return« vises et udvalg af den del af samlingen, der er overført til Grønland. (Foto: John Lee, Nationalmuseet i Danmark). nationalt museum måtte formodes at råde over, og spørgsmålet om at flytte museumsgenstande fra Danmark blev derfor særdeles aktuelt. 11983 indgik de to nationale museer en aftale om et dansk-grønlandsk museumssamarbejde, og aftalen blev godkendt af henholdsvis Ministeriet for kulturelle anliggender og Landsstyreområdet for kultur og under- visning. Et af målene med aftalen var at bidrage til at sætte museet i Nuuk i stand til selvstændigt at varetage de for- pligtelser, der blev stillet i fredningslo- ven og museumsforordningen, og den centrale opgave i dette samarbejde var tilbageførsel af museumsgenstande fra Nationalmuseet i Danmark til Grøn- land. Der blev nedsat et udvalg, Udval- get for det dansk-grønlandske mu- seumssamarbejde, med tre medlemmer udpeget af Kulturministeren og tre medlemmer udpeget af Landsstyre- medlemmet for kultur til at forestå ar- bejdet. Til at udføre udvalgets beslut- ninger blev Grønlandssekretariatet op- rettet og placeret på Nationalmuseet i Danmark. Udvalgets og sekretariatets arbejde påbegyndte i 1984. 252 [4] Tilbageførsel af genstande Udvalget for det dansk-grønlandske museumssamarbejde har udarbejdet indstillinger om overførsler til Grøn- land, idet en udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger ifølge mu- seumsloven forudsætter en godkendelse af Kulturministeren. På grund af de omfattende samlinger har det været nødvendigt at gå systematisk frem efter regioner eller perioder, og i alt ni indstil- linger er udarbejdet. Udvalgets indstil- linger har hver gang været enstemmige, og de er ligeledes hver gang blevet imø- dekommet uden indsigelser. Udvælgelse af genstande og samlin- ger til tilbageførsel er sket efter rent museumsfaglige kriterier. Som udgangs- punkt skulle der i både Danmark og Grønland være samlinger, der kunne belyse alle sider af Grønlands historie og kultur, og begge steder skulle samlin- gerne kunne anvendes til formidling, forskning og undervisnings- og studie- formål. Grønlandske ønsker om at er- hverve fund og genstande, som opfattes som værende af særlig betydning for den grønlandske identitet skulle respek- teres og tilsvarende skulle der tages hen- syn til en dansk museumshistorisk in- teresse. Før opsendelsen af genstandene til Grønland er foregået en længere proces. Genstandene er registreret i databaser, Udstillingen »Utimut - Retur - Return« blev åbnet på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 19. juni 2001, og der- med markeredes den endelige afslutning på arbejdet med tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland. Udstil- lingen blev vist i Røde Pakhus, der er nyrenoveret og indrettet til udstillingsbrug. Centralt placeret i udstillingen er konebåden, verdens største og ældst kendte, fundet i Peary Land af arkæologen Eigil Knuth og hans forkører Jens Geisler. Konebåden er fra 1400tallet, men særdeles velbevaret på grund af det meget tørre og kolde klima i Nord- østgrønland. (Foto: Erik Holm, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv). 253 [5] og dele af dem har gennemgået en fo- tografisk registrering. De har desuden været tilset på Nationalmuseets beva- ringsafdeling, og i de tilfælde, hvor der har været behov for det, har de gen- nemgået en konservering. Endelig har der været arrangeret udstillinger såvel i Danmark før opsendelse, som i Grøn- land ved modtagelsen af genstandene. Overførsel af viden Det har været af stor vigtighed for ud- valget, at man ikke blot skulle overføre genstande, men at der sammen med disse skulle følge oplysninger om, hvilke omgivelser de er fundet i, hvilke andre genstande de er fundet sammen med, hvor og hvornår de er indsamlet, hvad de har været anvendt til og så vi- dere. Sammen med genstandene er der- for fulgt kopier af det omfattende ar- kivmateriale, der befinder sig på Natio- nalmuseet, fx udgravningsrapporter og breve. Overførsel af viden er også et grund- læggende udgangspunkt for udarbejdel- sen af Det grønlandske Fortidsminde- arkiv. Som led i Nationalmuseets an- tikvariske arbejde indsamlede museet systematisk oplysninger om kulturhisto- riske levn i Grønland, og allerede før indgåelsen af det dansk-grønlandske museufrissamarbejde havde man på Na- tionalmuseet påbegyndt arbejdet med at etablere et frednings arkiv for Grønland. Denne opgave blev overdraget Udval- get for det dansk-grønlandske museums- samarbejde. Det grønlandske Fortids- mindearkiv er udformet som en data- base og er først og fremmest beregnet som et arbejdsredskab i forbindelse Omkring konebåden i Peary Land (se ill. s. 253) lå red- skaber af træ, ben, tand og barde, som er bevaret i lige så god tilstand som konebåden. Disse er nu sammen med. konebåden overført til Grønland. (Foto: John Lee, Nationalmuseet i Danmark). med forvaltningen af den grønlandske fredningslov. Derudover indeholder det også en række supplerende oplysninger, som gør, at det også kan bruges i forsk- ningsmæssig sammenhæng. Arkivet er opbygget, så det kan tilknyttes andre da- tabaser, og det vil senere kunne udvikles til at indgå i nye informationssystemer, hvis dette ønskes. Afslutning Med opsendelsen af de sidste tilbage- førsler i løbet af foråret 2001 afsluttes den centrale opgave for Udvalget for det dansk-grønlandske museumssamar- bejde. Grønlandssekretariatet er afvik- 254 [6] let, og i juni afholdt udvalget i Nuuk sit 31. og sidste møde. Afslutningen på ar- bejdet markeres med udstillingen »Uti- mut - Retur - Return«, der er vist først i København og siden i Nuuk, og som fortæller historien om og bag tilbage- førslen af museumsgenstande til Grøn- land og viser et udvalg af de overførte genstande. Således har Otto Rosing og Otto Steenholdt fået opfyldt deres ønsker fra henholdsvis 1955 og 1976 om at få overflyttet grønlandske kulturværdier, som man kan »vise frem eller gemme til omverdenen«. Med tilbageførslen af genstande råder Grønlands National- museum & Arkiv over repræsentative samlinger, og dette har desuden påvir- ket behovet for at udbygge de fysiske rammer for museet i Nuuk. Det var en forudsætning for at sende genstandene til Grønland, at opbevaringsforholdene dér skulle være i orden, og der er siden anvendt en del ressourcer på at skabe tilfredsstillende faciliteter til udstilling og opbevaring af samlingerne, sidst med renoveringen af en af museets æl- dre bygninger »Røde Pakhus«. Ca. 35.000 genstande er ført tilbage til Danmark, mens knap 100.000 gen- stande forbliver på Danmarks National- museum, der således stadig vil fremstå som et vindue udadtil for grønlandsk kultur og historie. Det betyder endvi- dere, at det stadig vil være nødvendigt med et fremtidigt og fornyet dansk- grønlandsk museumssamarbejde om- kring de samlinger, der ved arbejdets start i 1984 befandt sig på Nationalmu- seet i Danmark og hvorfra der i kraft af aftalen om det dansk-grønlandske mu- Nordbodragt fundet ved udgravning på kirkegården i Herjolfsnæs i den norrøne Østerbygden i Sydgrøn- land. Dele af dragter og dragtdele fra dette fund er nu grønlandsk ejendom, men da de er meget skrøbelige, har de to nationale museer indgået aftale om, at de skal opbevares under særlige forhold på Nationalmu- seet i Danmark. Rekonstruktioner er lavet til udstil- lingsbrug. (Foto: Nationalmuseet i Danmark). seumssamarbejde i perioden 1984-2001 er ført genstande og samlinger tilbage til Grønland. De berørte samlinger har de- res egen museumshistorie, og i arbejdet med disse samlinger vil man fremover være nødt til at tage hensyn til denne hi- storie. I enkelte tilfælde er samlede fund blevet delt, sådan at et grundig studie af disse nødvendigvis må indebære et be- søg på begge nationalmuseer. Derfor har udvalget som en naturlig afslutning på sit arbejde foreslået, at der indgås en aftale, der gensidigt sikrer de to museer adgang til disse samlinger. Tilbageførslerne af museumsgen- stande har været et vigtigt bidrag til etableringen af et selvstændigt mu- seumsvæsen i Grønland, der har ansva- 255 [7] ret for_det antikvariske arbejde i Grøn- land, og som i mange forskellige sam- menhæng indgår som samarbejdspart- nere med udenlandske museer og andre institutioner. Et af de sidste eksempler på dette er indgåelsen af en aftale med SILA, Nationalmuseets Center for Ar- kæologisk Grønlandsforskning, om samarbejde omkring nye forskningspro- jekter i de kommende år, og hvor ikke alene Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, men også lokalmuseerne i Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq er ind- draget. Noter: 1. Otto Bjosing: Tanker omkring et grønlandsk mu- seumsvæsen. (Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1955, nr. 18, s. 23.) 2. Grønlands Landsråds forhandlinger efteråret 1976, s. 149-150. 3. Se listen over litteratur. Litteratur: Andreasen, Claus: Greenland's Museum Laws: An In- troduction to Greenland'$ Museums under Home Rule, (i: Arctic Anthropology, vol. 23, nr. l & 2, s. 239-246). Berglund, Joel: Recovering the Past: the Greenland Na- tional Museum and Archives.(i: Museum Internatio- nal, nr. 182, s. 26-29. Udgivet af UNESCO 1994), Haagen, Bkte: Repatriation of Cultural Objects in Greenland, (i: Yumtzilob, Tijdschrift over de Ameri- cas,7(3), 1995, s. 225.243). Nyt, nr. 89, december 2000. (Udgivet af Nationalmu- seet Temanummer om Grønlands museumsvæsen, tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland og Nationalmuseets Grønlandsforskning). Rosing, Emil & Bkte Haagen: Aron from Kangeq and the Dano-Greenlandic Museum Cooperation (i: Arctic Anthropology, vol. 23, nr. l & 2, s. 247-258). Schultz-Lorentzen, Helge: Tilbage til Grønland - det dansk-grønlandske museumssamarbejde. (i: Natio- nalmuseets Arbejdsmark 1987, s. 177-192). Schultz-Lorentzen, Helge: Tilbage til Grønland — det dansk-grønlandske museumssamarbejde. (i: Tids- skriftet Grønland 1988, s. 65-80). Akyareller udført af Jens Kreutzmann. Foto: Natio- nalmuseet, København. Schultz-Lorentzen, Helge: Return of cultural property by Denmark to Greenland: from drcam to reality. (i: Museum, nr, 160, s. 200-205. Udgivet af UNESCO 1988). (Artiklen er samtidig udkommet på fransk, spansk, russisk og arabisk). Schultz-Lorentzen, Helge: Nye overforsier fra Natio- nalmuseet til Grønland, (i: Tidsskriftet Grønland 1990, s. 113-120.) Schultz-Lorentzen, Helge: Greenland and the National Museum of Denmark — The National Museum of Denmark and Greenland. Fragments of a piece of Museum History. (i: Fifty Years of Arctic Research. Anthropological Studies from Greenland to Siberia, s. 277-286. (Red. af R. Gilberg og H.C. Gullov, udgi- vet i 1997 som nr. 18 i serien: Publications af The National Museum, Ethnographical Series).) 256 [8] Ved åbningen af udstillingen »Utimut« i Nuuk den 19. juli 2001 udtalte museums- inspektør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Mariane Petersen: Jeg har været medlem af Samarbejdsud- valget lige fra starten, og jeg er på den grønlandske side det ældste medlem. Efter at have været med til at indstille genstandsgrupper til overførsel, kan jeg huske den særlige følelse, genstandene gav mig, når de kom hertil på museet. Når vi pakkede dem ud, holdt dem i hånden og betragtede dem. De »døde ting« vækkede særlige følelser i mig, mange af dem var jo 4000 år gamle. Jeg kan huske, at jeg nogle gange havde lyst til at sige til dem »Velkom- men tilbage. Hvem var mon din ejer, hvordan var hun eller han mon som menneske«? Alle genstandene har jo haft en ejer! Alle har de en historie, som vi bare ikke kender. Men vi kender gen- standenes funktion. 18 års arbejde er slut, et arbejde der giver Grønland, dets historie og dets be- folkning en enestående rigdom. Derfor er det en behagelig følelse at have været med til en »historie« i verdenshistorien, nemlig et fuldstændigt gnidningsløst samarbejde mellem en tidligere koloni og en koloniherre om tilbageførsel af Mand med høj krave. Hvalrostand, 6 cm høj, Dorset kulturen. Foto: Nationalmuseet, København. ca. 35.000 genstande, der for manges vedkommende har været på »gæstevisit« på Danmarks Nationalmuseum i mere end 200 år, og som vi, det grønlandske folk, nu ejer. Dem skal vi fremover passe på og formidle. 257 [9]