[1] Det Grønne Grønland Af Jon Feilberg Med tak til Jens Bocher og Forlaget Rhodos, som venligst har givet tilladelse til, at tidsskriftet Grønland bringer eksempler på de smukke farvefotos For seksogtyve år siden udkom pragt- værket »Det Grønne Grønland« af Thyge W. Bocher med fremragende fo- tografier af Jens J. Bocher. Det var en udgivelse der gav genlyd hos alle grøn- landsinteresserede. Mit eksemplar blev læst og genlæst og konsulteret og lånt ud i en sådan grad, det — trods ekstra be- skyttelsesomslag — nu hænger i laser. Forfatteren kan med sin smittende for- tælleglæde fængsle læseren, så man næsten føler, at man står midt i en blomstrende urteli med bækken rislende om fødderne og myggene summende omkring ørerne. Hør bare hvad Tyge W. Bocher skriver på side 9: »10/7 Morgenen enestående! Helt stille vand, et par isbjerge med sol på. — Grønlands alpelandskab forude! Isfor- holdene såre gode. Vi nåede ind til mid- dag til Kap Dalton. Kysten pragtfuld. Efter kaffe landgang. Fotograferede Kaptajnen ved Amdrups depot. Bjergbestigning! Strandvegetationen var sparsom, for ikke at sige den manglede. Ved huset mange fjeldmarkurter. Ranun- culus glacialis! [isranunkel], Rhodiola! [ro- senrod], Cassiope! [firkant-lyng]. Alting blomstrer - og jeg der troede, jeg først skulle se det afblomstret! — Prægtige ur- Forfatteren er biolog med arktisk botanik som speciale. Han var videnskabelig leder af Arktisk Station fra 1981 til 1983. Han har - alene eller sammen med andre - udgivet en lang række na- turbøger, bl.a. Grønlands Blomster og Den store Nordiske Flora. Siden 1988 har han drevet egen konsulentvirksomhed »Biomedia« med bl.a. Grønlands Hjemmestyre, DMU og en række am- ter som kunder. Gennem årene har forfatteren deltaget i rejser til alle egne af Grønland. 281 [2] Krat af dun-bkk (Betula pubescens) med smalbladet gederams (Chamaenerion angustifolium) og høgeurt (Hieracium). Narsarsuaq. Foto: Jens Bocher. 282 [3] telier på terrasserne op ad bjergets syd- skråning. Rislende bække mellem mos. — Ingen bjørne. — Underligt samfund af pil og lav og Oxyria [fjeldsyre] og Polygo- num viviparum [topspirende pileurt] ved stranden på smeltevandsflodaflejring. — Efter aftensmad pressede blomster til 12. Tåger om aftenen om isen derude, fantastiske belysninger. — Tænker på ud- sigten deroppefra med havet, solfyldt, med isen — og sneen i bjergenes furer — de røde farver [på klipperne] - de ultra- marine [på de fjerntliggende fjelde].« Nu er dette pragtværk genudgivet! Den slags overgår kun sjældent pragtværker; dem er man gerne tvunget til at opsøge antikvarisk. Det skyldes formentlig især, at Aage V. Jensens Fonde har ydet øko- nomisk støtte til udgivelsen. På forhånd var jeg lidt skeptisk, ville det mon lykkes at skabe den samme »tone« som karak- teriserer førsteudgaven. Nu ligger bo- gen der, og jeg må sige, at al skepsis er fejet af bordet: Den er endnu smukkere end sin forgænger. Bogen er forøget med 176 sider (ca. 50%), indeks er forbedret, papirkvalite- ten er bedre, trykteknikken er forbedret og næsten alle sort/hvide billeder er er- stattet af og/eller suppleret med nye smukke farvefotos. Og endnu bedre, der er medtaget mange billeder fra Nord- og Østgrønland, således at lan- dets og floraens mangfoldighed er langt bedre illustreret. Planteillustrationerne er virkelig »closeups«, det mærkes, at fo- tografen er entomolog med interesse for de bestøvende insekter, der giver lige den vinkel på selve blomsten, som botanikere ofte overser. Et mindretal af fotografierne går igen i den nye udgave, det ses især på de røde farver. Enkelte burde vel være skif- tet ud, men er åbenbart bibeholdt i ærbødighed for Thyge W Bochers ind- sats. Af samme grund er den originale tekst bibeholdt fra side 8 til side 391, kun indledningen og kapitel IX er ny- skrevet. De vigtigste kapitler er: Kap. I. Møde med Grønlands flora Kap. II. Floraens og vegetationens udforskning Økologien trænger frem Arktisk station Kap. III. Naturen, hvor planterne gror Kap. IV. Livsformer i Grønlands flora Raunkiærs livsformer Livsvarighed hos grønland- ske planter Planter med kort levetid Planter med lang levetid Bladbygnings typer Lidt om rodtyper og rod- aktivitet hos grønlandske planter Livsform-evolution Kap. V. Flora-elementer og udbre- delsestyper Kap. VI. Plantesamfund Birkekratskov i Sydgrønland Krat af bjerg-el Krat af blågrå pil Hedeserien Urtemarkserien Græslands-serien Kær-serien Strandeng og marsk Vandplanteserien 283 [4] Arktisk øjentrøst (Euphrasia frigida). Foto: Jens Bocher. 284 [5] Højarktisk landskab i østlige Peary Land. I forgrunden strukturjord med fjeldsimmer (Dryas) i furerne, i baggrunden et græsland domineret af tundra-star (Carex staus). Bagest Kim Fjelde. Foto: Jens Bocher. Kap. VIL Forplantning og spredning, variation og artsdannelse Apomixis Kromosomtal, bastardering Spredning og indvandring Planterefugier under istider Kap. VIII. Det grønne Grønland Kapitel IX har de erfarne grønlandsbo- tanikere, Bent Fredskild og Marianne Philipp skrevet. Alle bogens emner bli- ver ajourført på glimrende vis. Af de nye resultater kan nævnes udnyttelsen af botanisk viden i forbindelse med mil- jøundersøgelser relateret til råstofefter- forskning og fåreavl, fund af ny arter (her nævnes fejlagtigt Arktisk Troldurt (Pedicularis langsdorfii) som ny art i Nordvestgrønland i stedet for Hvid- læbet Troldurt (P. sudetica ssp. albolabi- ata), etablering af en forskningsstation ved Zackenberg i Østgrønland, hvor forskning i klimaændringers langtids- virkning på det arktiske økosystem ud- føres. Også DNA-undersøgelser er ta- get i anvendelse på grønlandsk materi- ale i forbindelse med undersøgelse af den genetiske variation hos arktiske plantearter. Det er utrolig dejligt, at fotografierne er jævnt fordelt i bogen, og ikke — som i forrige udgave — samlet i planche afsnit. Det gør det meget nemmere at finde de rette figurtekster. Siderne 138 til 141 er meget vellyk- kede: der vises et foto af arten øverst og 285 [6] ------~"-fi ?*- r " ---^=- - •=" r £ 'f-3J-. -:, aVJSHlPa&sSSSSSSi-jSPSSiEWK.K - - f«- Bredbladet gederams (Chamaenerion latifolium), (/.5.J . _^_. Sabinegrxs (P'europogon sabinei). (A/'. Floraelementer og udbredelsestyper. et udbredelseskort nederst. God ide og smukt med den gullige tone til kortet! Der er dog lidt skønhedspletter hist og her. På side 59 er der afbilledet en ty- 286 pisk pals, men i teksten lyder det »Lille pingo ....« og i det grønlandske stednavn mangler leddet »Itinnera«. Af egentlige ombytninger er der på side 174 Mange- [7] blomstret Frytle (skal være Småblom- stret Fryde), på side 294 Hår-Star (skal være Mose-Star, på side 216 Trefliget Ranunkel (skal være Dværg-Ranunkel og på side 406 Dværg-Pil (skal være Arktisk Pil). Et par billeder synes at stå på hovedet: Grønlandsk Gøgelilje (side 226) og Tyttebær (side 110). Plantenavne er med små begyndel- sesbogstaver, jeg kan bedre lide dem med store. Men ornitologer bruger det på den måde. På side 201 nederst står der »Tæt bevoksning af mosset jomfru- hår«. Hvad er navn og hvad er beskri- velse? Det generer mig også, at de dan- ske plantenavne står med kursiv og de latinske med normal-skrift. Det er næ- sten altid omvendt. Jeg vil slutte med at lade Thyge Bocher komme til orde med indledningen til ka- pitel VIII: Det grønne Grønland: »Den, der kom over havet østfra mod Island, så først Vatnajøkul hæve sig over sandbanker og lave bjerge, landet var her ligesom kronet af is, og det blev kaldt Island. Den, der sejlede videre vestover, så isskodser på havet, men lan- det bag ved var, der hvor man landede, et højt bjergland. Indlandsisen lå gemt langt inde. Rundede man de yderste kap og stod ind i fjordene, var landet grønt af tæt og frodig vegetation. Dette var Grønland. Mange har undret sig over navnet. Man har hævdet, at Erik den Røde brugte det som propaganda. Lan- det mod vest, som han år 983 havde nået, skulle jo befolkes, og navnet Grønland lød så forjættende. Men lige- som navnet Island nok skyldes det første syn af landet, således tror jeg, at Røde Erik virkelig blev betaget af alt det grønne, han så bag de yderste skær og barske kystfjelde. Jeg har prøvet at skildre det grønne, som man ser, træder på eller baner sig vej igennem. Det grønne er mange ste- der kun et par pletter på det ellers nøgne fjeld, men det kan være milevidt. Man kan gå og gå i planter, og kun nu og da er der en klippe, som rager frem. Sol- energi, lidt varme og vand, levende cel- ler med grønkorn — så kan livet be- gynde, så spirer og gror det — vegetatio- nen breder sig, og dyrene kommer og græsser — harer, ryper, hundredevis af rensdyr, flokke at tunge moskusokser. Snart i en menneskealder har jeg hyg- get mig med planterne i Grønland, jeg var heldig og kom med i den bølge af Grønlands-undersøgelser, der startede med tredivernes østgrønlandsekspedi- tioner. Dansk botanik har i hele min tid haft Grønland som sin vigtigste tumle- plads. Meget er givetvis nået. Måske kunne nogen derfor spørge, om vi nu ikke er kommet til det punkt, hvor alle væsentlige forhold vedrørende Grøn- lands planteverden er kendt. Kan der mon i fremtiden være andet at hente hjem deroppefra end supplerende detal- jer hist og her? Nye findesteder, eventu- elt et par for landet nye arter? Det er sikkert rigtigt, at visse sider af den botaniske udforskning af Grønland er nået så langt, at man nærmer sig et slutstadium, men så opstår en situation fuld af frodig nytænkning, en videnska- belig »grøde«. Fra det man netop har nået at afrunde, kan der nemlig trænges videre fremad i flere forskellige retnin- 287 [8] ger. Men videnskabelig grøde beror mest af alt på syntesen mellem retnin- ger — at to eller flere videnskabsgrene bastarderer, vokser sammen og derefter tager nye retninger«. Det Grønne Grønland er et »must« for bogelskere, grønlandsfarere, botanikere, ja faktisk for alle naturelskere, som alle vil føle sig tiltrukket af Grønlands plan- teverden efter at have nydt dette pragt- værk. Glædeligt at der også planlægges en grønlandsk og en engelsk udgave. Bogen får hermed mine varmeste anbe- falinger. Tyge W Bocher: Det grønne Grøn- land, Redigeret af Bent Fredskild og Jens J. Bocher med bidrag af Ma- rianne Philipp. Forlaget Rhodos. ISBN 87-7245-845-3. 432 sider, 540 farvebilleder. Pris kr. 500. . Bredbladet gederanas (Chamaenerlon latifolium), også EaTctet storblomstret gederams, findes overalt i landet. Grønlands nationalblomst, niviarsiaq. Foto: Jens Bocher. 288 [9]