[1] Roterende slibesten Et upåagtet nordbofund fra Østerbygden Af Steffen Stummann Hansen & John Sheehan Da Poul Nørlund (1888-1951) fra Dan- marks Nationalmuseum og Mårten Stenberger (1898-1973) fra universitetet i Uppsala i 1932 foretog deres berømte udgravninger omkring Qassiarsuk, var det ikke alene Erik den Rødes formo- dede gård Brattahlid, der var genstand for undersøgelse, men også et par andre middelalderlige gårdruiner i området. Blandt disse var den såkaldte, og ligele- des i Qassiarsuk beliggende, Elvgård, der blev dateret til det 14.-15. århundrede. Her fandt Nørlund i en stendynge, hvad han i sin engelsksprogede publikation af udgravningerne betegnede en 'grind- stone' (Nørlund & Stenberger 1934, 132, fig. 98) (Fig. 1-2). Det drejer sig om et fragment af en cylindrisk formet, eller måske nærmere skiveformet, stengenstand med en dia- meter på 29 cm og en tykkelse på 8 cm (Fig. 3). På ydersiden er genstanden helt glatpoleret, hvilket vidner om, at den har været brugt som slibesten. Centralt i cylinderen er et firkantet hul, der måler 4x4 cm. Igennem dette hul har givetvis gået en horisontal træaksel, der — anta- gelig ved hjælp af et håndsving — har kunnet få slibestenen til at rotere. Nørlund anførte, at slibestenen er lavet af rød — givetvis lokal — sandsten. Gen- standen repræsenterer således en meka- niseret proces og adskiller sig altså klart fra de, for perioden i øvrigt så alminde- lige, simple »hånd«-hvæssesten. Nørlund havde imidlertid et problem med sit fund, idet han måtte konstatere, at han ikke kendte til andre tilsvarende Steffen Stummann Hansen er mag.art. i forhisto- risk arkæologi ved Københavns Universitet og har i de sidste tyve år arbejdet med vikingetiden og middelalderen i Nordatlanten, hvor han blandt andet i de seneste år har foretaget opmålinger af middelaldergårde i Sydgrønland. Han er leder af projektet »Vestnordisk Byggeskik i Vikingetid og Middelalder« under Nordisk Forskningsråd og har siden 2000 som seniorforsker været tilknyttet Dansk Polarcenter. John Sheehan er lektor i arkæologi ved University College Cork i det sydlige Irland. Han har specia- liseret sig i den tidlige kristne periode og vikinge- tiden i Irland og forestår i øjeblikket udgravnin- gen af en tidlig kirke i det sydvestlige Irland. Han er endvidere specialist i vikingetidens sølvskatte i Irland og har publiceret en lang række artikler om især dette emne. 289 [2] Fig. 1. Udsigt fra syd over den nordlige del af Qassiarssuk området. Umiddelbart bag bygningerne midt i billedet ses ruinerne efter Elvgfirden, hvor slibestenen blev fundet UdenJorJylledetSL^vre højre hjørne ligger ruinerne efter det formodede Brattahlid. Foto: Steffen Stummann Hansen. fund fra middelalderen (Nørlund & Stenberger 1934,134, fig. 98). Godt nok omtaler Daniel Bruun i 1895 et formo- det tilsvarende eksemplar fra lokaliteten Tasiusaq (Ø 2, Tingimiut) få kilometer fra Qassiarsuk (Bruun 1895, 441) samt, ligeledes i Østerbygden, et andet ek- semplar fra lokaliteten Igaliku Kujalkq (Ø 66, Kagsiarsuk, Sdr. Igaliku). Den førstnævnte må betegnes som tvivlsom, idet diameteren på gennemboringen i givet fald har været minimum 30 cm. Genstanden fra Igaliku Kajalleq har en diameter på 8,0 cm, mens diameteren på den cirkulære gennemboring er 2,2 cm (Bruun 1895, 455, nr. 27) (Fig. 4). Genstanden er imidlertid lavet af den bløde klæbersten (fedststen), der gør den ganske uanvendelig som slibesten (personlig meddelelse ved Georg Nye- gaard)1. Christen Leif Vebæk nævner i øvrigt siden i sin publikation af udgravningen i 1939 af middelaldergården Ø 64c, der ligger nogle få kilometer øst for Igaliku Kujalleq, en 'grindstone' (Vebæk 1943, 100, nr. 82). Den pågældende genstand er imidlertid ikke nogen roterende slibe- sten, men derimod en enkel flad slibe- sten, ligeledes af rød sandsten. Tilsyneladende ukendt for Nørlund var der imidlertid allerede i 1881 i en lille artikel i Sverige omtalt et par cylin- a-._ •*- -å ••Qassiarsuts. P* r- Fig. Z Kort over den centrale del af nordbobebyggel- sen i Østerbygden med angivelse af de i teksten om- talte lokaliteter. Kort: Irene Seiten. 290 [3] Fig. 3. Roterende slibesten fra Elvgården i Qassisarsuk. Foto: Nationalmuseet. der for mede eksemplarer fra vikinge- byen Birka ved Stockholm (Montelius 1879-1881, 177). I Norge kunne den norske arkæolog Jan Petersen (1887- 1967) i en afhandling i 1951 præsentere hele seks eksemplarer fra Norge (Peter- sen 1951, 243-244, % 136), hvoraf nogle var mere skiveformede end egent- lig cylindriske, og altså meget lig gen- standen fra Elvgården. De to af de nor- ske fund stammer fra grave fra vikinge- tiden, mens der for de øvrige fire ikke kan siges noget sikkert om dateringen. I Island kendes cylinderformede eksem- plarer fra såvel grave som bopladser fra vikingetiden og den tidlige middelalder (Eldjårn 1956, 62-63). Uden for Skandinavien synes typen næsten udelukkende at være fundet i byer, f.eks. i Irland samt på de Britiske Øer, hvor de bl.a. er fremkommet i vi- kingebyen York2. Gode paralleller til stykket fra Elvgården, det vil sige med et firkantet hul til træakslen, er blandt an- det fundet i Waterford og Cork i Irland, hvor de dateres til perioden fra omkring midten af det 12. og frem til det 14. århundrede. På klosterbebyggelsen Whithorn i det sydvestlige Skotland blev der udover forskellige former af de mere alminde- lige typiske håndhvæssesten fundet fire fragmenter af sådanne roterende slibe- sten. Fundene fra Whithorn kan dateres til mellem midten af det 9. og midten af det 13. århundrede (Nicholson 1997, 457-458). Det var i denne periode, at Whithorn var under kraftig påvirkning fra de irsk-skandinaviske byer i Irland. Det interessante ved Whithorn er, at de roterende slibesten her blev fundet sammen med store simple håndhvæs- sesten indenfor de samme områder af bebyggelsen. På baggrund heraf kon- kluderede udgraveren, at de repræsente- rede et arbejdsområde, hvor jernredska- ber blev forarbejdede. De roterende sli- besten og de større, grovkornede hånd- hvæssesten har i så fald været brugt til den grovere tilslibning af genstandene, før disse med de mindre, finkornede håndhvæssesten fik den endelige fin- pudsning i udformningen. Roterende slibesten må have været særdeles nyttige ved forarbejdning af større jernredska- ber, som for eksempel sværd og store knive eller dolke samt økser (Fig. 5). Fig. 4. Den skiveformede genstand af klæbersten fra Igaliku Kujalleq, som Bruun fejlagtigt tolkede som et fragment af en roterende slibesten. Der er i stedet muligvis tale om en stor tenvægt (spindesten). Efter Bruun 1895, 455. 291 [4] Fig. 5. Der er usikkerhed om, hvornår denne type gen- stand første gang optræder i fundene I Europa, men en klar billedlig gengivelse af en roterende slibesten i brug findes i en bog — det såkaldte Utrecht Psalter — fra begyndelsen af 800-årene. Efter White 1978, 194. Når man ser på, hvor der er fundet paralleller til stykket fra Elvgården, er det slående, at langt de fleste af dem er fun- det i byer eller bylignende bebyggelser, mens næsten ingen er fundet i landlige bebyggelser. Der er således ikke tale om et redskab, der har været almindeligt på vikingetidens og middelalderens bonde- gårde, og det er derfor nærliggende at betragte denne type genstand som ud- tryk for en industriel produktion, som har forsynet et større område eller mar- ked. Hvis denne antagelse er rigtig, un- derbygger det den traditionelle opfat- telse af, at bebyggelsen i Qassiarsuk har været et centralt område i nordbobe- byggelsen i Sydgrønland. Den^oterende slibesten fra Elvgården i Qassiarsuk er stadig enestående i en grønlandsk sammenhæng. Det vil dog ikke være overraskende, hvis tilsvarende fund »gemmer sig« i det allerede udgra- vede materiale fra andre grønlandske nordbqgårde eller dukker op i forbin- delse med fremtidige udgravninger i Grønland. TAK Forfatterne er stor tak skyldig til Yvttnne Kargaard Thomsen, der ven- ligst har læst korrektur på artiklen, til Dorte Veien Christiansen og Ole Guld- ager, der henledte vores opmærksom- hed på de mulige paralleller fra Ttngimiut og Igaliku Kujalleq, til Colin Rynne som gjorde os bekendt med illustrationen i figur 4, samt til Irene Seiten, der lavede kortet i figur 2. Noter 1. Ingen af artiklens forfattere har haft mulighed for selv at se genstanden, der befinder sig i Grønland. 2. Genstandsgruppen er diskuteret i Sheehan, Stum- mann Hansen & O Corråin 2001, hvori også findes yderligere referencer. Bibliografi Bruun, D., 1895. Arkæologiske Undersogelser i Juliane- haabs Distrikt. Meddelelserom Grønland 16,3 (1896). Eldjårn, K., 1956. Kuml og haugfé ur heidmtm sid Jslandi. Akureyri. Montelius, O., 1879-1881. Den forhistoriska fornforsk -oingen l Sverige under Årene 1878 och 1879. Svenska fornminnesforeningens Tidsskrift IV (1878-1880), 148- 1BTX Stockholm. Nicholson, A., 1997. The stone artefacts. P. Hill (red), Whithorn and St Ninian: the Excavation of a Monastic Town 1984-91, 447-464. Stroud. Nørlund, P. & M. Stenberger, 1934. Brattahlid. MeddeM- -sernmGnnland^&:\. København. Petersen, J., 1951. Vikingetidens Redskaptr. Oslo. Sheehan, J., S. Stummann Hansen & D. O Corråin, 2001. A Viking-Age Maritime Haven: The Island Settlement of Beginish, Co. Kerry, Reassessed. Jour- mlof Irish Archaeology 10 (2000). Vebæk, C.L., 1943. Inland Farms in the Norse Bast Settlement. Archaeological Investigations in Juliane- haab District, Summer 1939. Meddelelser om Grønland 90:1. White, Lynn Jr., 1978. Medieval religion and technnlogj. _ London, ____ 292 [5]