[1] Ældre og nyere Tids Fødselshjælp i Grønland Af Distriktslæge A. Bertelsen, Umånak Dt. Bertelsen og frue. Jakobshavn ca. 1910. Foto Alfred Bertelsen. © Arktisk Institut. Selv hvor Sygdomsbehandlingen hos en Nation, som f. Eks. hos Eskimoerne, udelukkende er lagt i Aandemanernes Hænder, vil der dog altid under den daglige Kamp for at bjærge Livsophol- det fra en ugæstfri Natur opstaa en Række Lidelser, væsentligst i Form af Læsioner, som ikke tillader en blot pas- siv Afventen under Paakaldelse af Aan- dernes Hjælp, men som bydende for- drer øjeblikkelige og aktive Indgreb. Li- gesom der da paa denne Maade lægges en første Grund for Kirurgiens Opstaa- en, saaledes ser man ogsaa, at fødsels- akten allerede paa et meget tidligt Kul- turtrin almindeligt bliver opfattet som en Tilstand, der paa samme Maade kræver direkte ydet Hjælp. Den udførligste Beskrivelse, som jeg kender, af den primitive Fødselshjælp hos helt uciviliserede Eskimoere, stam- mer fra de amerikanske Eskimoere1, om hvilke det fortælles at den fødende Kvinde dér til sin Hjælp faar 2-3 andre Kvinder, som tilser hende fra Tid til an- den. I selve Fødselsstunden omsnøres Kvindens Krop med Sælremme fra oven og nedefter, og ofte stikkes end yderligere en Stok ind imellem Rem- mene for at forøge Trykket. Moderen knæler, medens Barnet fødes. Indtræf- Efter at vi i tidsskriftet nr. 6 - 2001 bragte et in- terview med jordemoder Netta Nielsen har en læser, Kerstin Cedergren Gelting, sendt os en ar- tikel af læge og fotograf Alfred A. Bertelsen om fødselshjælp i Grønland. Artiklen blev i 1911 trykt i »Tidsskrift for Jordemødre«, og især p.gr.a. de mange citater bringes den her i datidens ret- skrivning. Alfred Bertelsen skal engang have sagt: »I må godt kalde mig en dårlig læge, men I må ikke sige, at jeg ikke kan fotografere«. 301 [2] Jordemoderen ved Kaersut holder vagt hosTødende". CEnsterisen Foto. SaxtorpEs samling. © Arktisk Institut. fer der Uregelmæssigheder ved Fødslen, da tilkaldes som ved alle andre Syg- domme, Pladsens Aandemaner, Ange- kokkeru Om end denne Skildring, som omtalt, ikke stammer fra Grønland, kan der dog ikke være nogen Tvivl om, at den jo ganske passer ogsaa for tidligere Tids Fødselshjælp dér. 20 Aar efter Kolonisationens Begyn- delse i Grønland beretter saaledes Hans Egede1, at Kvinderne før Fødslen »ere omspændte med et Belte af Skind 2 å 3 Tom. bredt«, og endnu 100 Aar efter skriver Kirurg Lerch3, at de grønlandske Jordemødre ved langsomt forløbende Fødsler »ere meget beskjæftigede med at ville frembringe Fosteret, ved at snøre et Tørklæde haardt omkring den Fødendes Underliv, eller ved at knuge Fosteret med Knæet eller Foden, for desto hastigere at faae det ud, hvilke Voldsomheder ere højst farlige saavel for Moderen som for Fosteret«. Af yderligere Oplysninger om Jorde- mødrenes Virksomhed hos de oprinde- lige Eskimoere ses det4 f. Eks., at det var en -almindelig Antagelse, at hvis Barnets Hoved føltes i Moderens venstre Side, da kunde man deraf slutte, at det var en Pige, medens det var en Dreng, om Hovedet føltes i højre Side; men dette Forhold kunde dog endnu, selv efter Fødslen, ændres ved eventuelle Fejlgreb 302 [3] fra Jordemoderens Side. Der nævnes flere Eksempler, hvor Grønlænderne i et givet Tilfælde paastod, at der var født en Dreng »men da Jorde-Moderen havde forseet sig i noget, idet hun ikke havde taget alle Angekokkernes Regler iagt, sprak han itu og blev til en Pige«. Af saadanne Regler kan det eksempelvis anføres, at »Naulstrengen maa ej afskiæ- res med en Kniv, men med en Muschel- skiæl, eller biides af«, endvidere For- holdsregler om Rømning at det Hus, hvori den fødende Kvinde opholdt sig, om Husfællernes Iførelse af nye Klæder og mere lignende. Som et godt Middel til at fremkalde en hurtig Forløsning nævnes det »at tage et Urinkar og hvelve over den fødendes Hoved«; ogsaa R Egede5 fortæller herom med følgende Ord: »Den 24de giorde vores Huus- holderske, som næst forgangen Aar kom ud til Landet, Barsel. Dette har jeg anført, ikke fordi det er saa Nyt at faae en Hoere-Unge, men for de Ceremo- nier, som bleve brugte derved af nogle af de Grønlandske Quinder, som da vare nærværende, hvilke saa snart de kom ind, sloege de deres Haar ud over Axlene, og begierte en Nat-Potte, den holdte de over hendes Hovet, hvilket skulde hjelpe hende til at blive snart for- løst«. Endnu i vore Dage plejer omhygge- lige Forældre iblandt Cap York-Eski- moerne6 at give deres Døtre Hovedet af den tretaaede Maage til Amulet i den Forventning, at denne Fugls Egenskab at lægge forholdsvis smaa Æg, maa gaa over til Kvinden, saa at hun kan slippe for at skulle føde altfor store Børn. I Fødselsstunden flyttes Kvinden ved Cap York om Sommeren ud i et lille Telt, om Vinteren i en Snehytte. Det fortælles7, at Manden under Fødslen sætter sig bag ved sin Kone, omspænder hendes Bryst med sine Arme og hendes Lænder med sine Ben og saaledes tvin- ger hende tilbage. Paa Østkysten8 bliver den fødende derimod ladt alene tilbage i Huset, kun med en ældre Kone til Hjælp; den fødende plejer dér at ligge paa Hænder og Knæ, stundom dog ogsaa paa Ryggen. Det vil ikke vække nogens Forun- dring efter den her givne Fremstilling af den oprindelige Fødselshjælp hos Eski- moerne, at alle foreliggende Beretnin- ger om dens Virkninger stemmer over- ens i Fremhævelsen af de Farer, som saavel Moder som Barn derved udsattes for. Det var derfor et saare betydnings- fuldt Brev, som Assistent i den kgl. grønlandske Handel, Jens Gottlieb Wa- lerius9 den 16. Februar 1820 afsendte til Inspektøren for Nord Grønland, og hvori han fremhæver det beklagelige i, »at de grønlandske Fruentimmere kjende saa lidet til en Gjordemoders Kundskaber og dog desuagtet saameget befatte sig dermed«. Det er da ogsaa hans derpaa følgende Udtalelse: »Unæg- telig vilde det blive til det almindelige bedste, dersom Landets Chirurg nøje vilde paase den Ting og stræbe om mu- lig at hindre slige Uordener, da derved mange Menneskers Liv vilde vorde red- det«, der gav Stødet til det nuværende Jordemodervæsens Udvikling. Allerede et Par Maaneder efter be- stemmes det10 saaledes, at der ved hver Koloni og Anlæg skal ansættes en dertil skikket Grønlænderinde som Jordemo- 303 [4] der, og at der skal tilstaas disse nogen Løn for deres Tjeneste og endnu i Løbet af samme Aar udsendes endvi- dere et Cirkulære11, hvori det bl. a. strængt forbydes: »at drive nogen Slags Vold mod nogen Fødende«. Det føl- gende Åar bringer Direktoratets Appro- bation12 af denne Ansættelse af Jorde- mødre og fastsætter foreløbig Lønnin- gen til fra 5 Rbd. til 10 Rbd. aarlig i For- hold til den større eller mindre Folke- mængde paa Ansættelsesstedet. Kirur- gen faar en Anmodning13 om at paase, at Jordemødrene opfylder deres Pligter, og de anbefales til hans »fortrinlige Vej- ledning og Undervisning, saa ofte De er personlig nærværende ved Etablisse- menterne«, ligesom der udstedes en In- struks for deres Virksomhed. De væ- sentligste Punkter i Instruksen er en Gentagelse af Paabudet: »Selv maae de ingen Vold øve mod de Fødende, og andre Fruentimmere som ere tilstede, for at hjælpe de Fødende, skulle de for- byde, at bruge Vold imod Barselko- nerne« og et Løfte om: »hvert Aar at er- holde en passende Pengeløn, for hvil- ken de tildeels kunne faae Proviant hos Kjøbmanden. Men naar de ikke nøie ef- terfølge disse Bud, og mueligen bringe de Fødendes og Fostrenes Liv i Fare, faae de ingen Løn mere«. Imidlertid var der selvfølgelig ikke hermed sket nogen væsentlig Foran- dring til det bedre; man havde vel poin- teret, at Anvendelsen af Vold for der- ved hurtigere at fuldende Fødslen ikke var nogen tilladelig Fremgangsmaade, men man havde saa godt som intet gjort for at underrette Befolkningen om, hvilken Behandling der da skulde træde i Stedet. Det kan derfor ikke undre, at man 8 Aar senere paa Grund af »den skrækkelige Ukyndighed, som efter alles Sigende de her i Landet ansatte Gjorde- mødre besidde« saa sig nødsaget til at suspendere samtlige ansatte Jorde- mødre og i det Sted paabyde14 »en aarlig Indstilling om Douceur til saadanne Subjecter, der have gjort sig fortjent ved heldig udført Fødselshjælp«. Samtidig anordnes15 en Uddannelse af de frem- tidige Jordemødre; »disse bør i det mindste i l Aar uafbrudt have nydt Ac- coucheurens Undervisning , flittig have øvet sig paa Phantomet, bivaanet de i Egnen forefaldende Fødselsforretnin- ger, og under hans Opsigt ved given Lejlighed selv foretage een eller flere deraf«. Det antydes, at »Deres Velædel- heds eget grønlandske Hus vilde maa- ske afgive den bequemmeste Bopæl for et eller to saadanne Subjecter i det fore- skrevne Læreaar«, og der udloves »en Kaffepræmie16 for at Lønne det Offer, de_dermed_bringe deres gamle For- domme og utidige Kærlighed til Hjem- met«. Endelig bringer Aaret den tidli- gere nævnte »Underretning for Jorde- mødre i Grønland af Chirurg Lerch«, hvilken Lærebog efter Tiden og Forhol- dene sikkert maa betegnes som en vær- difuld Hjælp til Jordemødrenes Uddan- nelse i Grønland, og som da ogsaa med et Optryk i 1867 blev benyttet i dette Øjemed i de følgende 75 Aar. Men hermed synes ogsaa Kræfterne udtømte; i alt Fald maa Planen om denne »Oplærelsesanstalt for Gjorde- mødre af Landets Døttre« paany tages op 3 Aar senere17, »da Rygtet og de indi- rekte Efterretninger, som ere komne til 304 [5] Dr. Bertelsen og en kvindelig patient. Foto: Alfred Bertelsen. © Arktisk Institut. Inspectoratets Kundskab, gaae ud paa, at aldeles intet er gjort for Sagen, naar undtages et Forslag om at lade en Grøn- lænderinde oplære, hvis Rygte baade i moralsk og andre Henseender er meget slet og som endog skal have brugt at hale Barnet frem med en Snor«. Maalet var som nævnt at forsyne Ko- lonierne og Anlægene i Nord-Grønland (ialt 7) med hver sin Jordemoder, og i den følgende Tid naaede man da og- saa saa vidt, at i 1840 f. Eks. kun 3 af Etablissementerne i Nord-Grønland endnu manglede oplærte Jordemødre. Ved de andre var bl. a. ansat en i Dan- mark oplært Grønlænderinde, og des- uden var »den paa Fødselsstiftelsen op- lærte europæiske Gjordemoder Bolette Rasmussen«18 ansat ved Jacobshavn for at være Lægen behjælpelig bl. a. ved Ud- dannelsen af Jordemødre i Grønland. Medens det til en Begyndelse19 forekom »baade overflødigt og bekosteligt ogsaa at ansætte Gjordemødre ved Udsteder- ne«, saa trængte dog lidt efter lidt den Opfattelse igennem at »flere Udsteders afsondrede Beliggenhed og ikke ringe Folkemængde gjøre det nødvendigt at komme dem til Hjælp«. Dog var Jordemodervæsenet, da Dr. med. Kayser20 paa Rentekammerets Foranledning i 1845 berejste Nord- Grønland, endnu saadant, at han mente at maatte betegne det som staaende paa en meget slet Fod, og det fremhæves som værende af Vigtighed at hjem- sende Grønlænderinder til Oplærelse i Danmark og derpaa at ansætte dem paa gode Vilkaar. Denne Uddannelsesmaa- de har dog stedse foruden naturligvis den dermed forbundne betydelige Be- kostning haft andre og særlig sproglige 305 [6] Vanskeligheder imod sig. Det er ganske illustrerende at følge Stigningen i de Fordringer, som Fødselsstiftelsen efter- haanden har stillet til de nedsendte grønlandske Læredødre. Medens det saaledes i 185421 udtaltes, at der kun kunde modtages »saadanne Individer, som kunne nogenlunde udtrykke sig paa Dansk«, stiger denne Fordring igen- nem Ønsket om »større Kendskab til det danske Sprog, end disse have været i Besiddelse af« (1858)22 og naar 188623 til et Forlangende om »saa megen Kjend- skab til det danske Sprog, at de kunne forstaa, hvad der under Oplæringen for- klares dem, og give tilkjende, at de have forstaaet det Sagte«. I 189224 præciseres dette yderligere; de grønlandske Lære- døtre skulle nu »ikke blot kunne forstaa, hvad der siges dem paa Dansk men ogsaa kunne og være villige til at tale Sproget«, og endelig opstilles i 190525 Fordringen om, at de »foruden at kunne tale dansk, ogsaa skulle kunne læse og helst skrive Sproget«. Heldigvis have Uddannelsens Resul- tater fulgt samme Udvikling; medens de første grønlandske Læredøtre ikke naa- ede videre end til at blive erklærede26 for »særdeles skikkede til at udføre Jorde- moderforretninger i Grønland«, er vi nu naaet saa vidt, at Læredøtrene fra Grøn- land efter en 2-aarig Undervisning paa Fødselsstiftelsen tager Jordemodereksa- men sammen med Landets andre Jorde- mødre (første Gang i 1901). Imidlertid er og har det naturligvis kun været en ringe Brøkdel af de grønlandske Jorde- mødre, der har kunnet uddannes i Dan- mark; langt den overvejende Del er ble- ven oplært i Grønland af de derboende Læger, og meget tidlig er det blevet dem paalagt27 »foruden Fødselshjælp alt efter Lønningen og andre Omstændigheder ogsaa at yde anden under Lægevæsen og Sygepleje henhørende Tjeneste«. Saale- des bestemmes det 184128, at »naar Jor- demødre sætte Lavement, gives dem i Ekstra-Betaling i Pd. Skonrogger, dog ikke, hvis Patienten er en Fødende«. Den almindelige Løn var 72 Kr. aarlig for de i Grønland oplærte Jordemødre og 140 Kr. aarlig for de i Danmark op- lærte. Der var Lejlighed til enkelte Sportler, saaledes fik en af de i Dan- mark oplærte Jordemødre29 »en Godt- gørelse af 16 Skilling daglig for det Tidsrum, hvori hun i Forening med I Ir. Lægen har berejst Bugtcolonierne for at instruere Jordemødrene«, og ligeledes ses det, at der er bevilliget30 »en Ekstra- bet|ling af indtil 25 Ore og l Pd. Brød for hver Dag«, Jordemødrene ved Julianehaab passede Sygeplejen ved det derværende Sygehus. Ved Indlæggelse af Patienter paa Sygehusene skulde der tages et særligt Hensyn til dem, »hvis Behandling i Hospitalet vil være i sær- deles Grad lærerig for Jordemoderele- verne«31. Det er forstaaeligt, at Jordemoderud- dannelsen, der begyndtes i Nord-Grøn- land og paa et Tidspunkt, da kun denne Landsdel hayde Læge, her stadig har holdt sig nogle Skridt foran Forholdene i Syden. De 7 først foreslaaede Jorde- mødre var i 187332 bleven til 19 (d. v. s. l tiT2TO Mennesker); i 187833 gør vel Di- rektoratet for den kgl. grønl. Handel opmærksom paa, at for Nord-Grøn- lands Vedkommende er 22 Jordemødre det største Antal, der kan være Tale om, 306 [7] Interiør fra sygestue. Foto: Alfred Bertelsen. © Arktisk Institut. men 190334 udtales det dog, at »Jorde- modervæsenet i Grønland trænger til gennemgribende Reformer for over- hovedet at kunne gøre den tilsigtede Nytte«, og nu til Dags er Antallet af Jor- demødre i Nord-Grønland 45 (d.v. s. l for hver 115 Mennesker). Tager man nu til Sammenligning Forholdene i Juliane- haabs Læge-distrikt i Syd-Grønland, da fandtes her endnu 186035 kun 2 op- lærte Jordemødre (d.v. s. l for hver 1300 Mennesker); alle andre Steder ydedes Fødselshjælpen her af aldeles uoplærte Grønlænderinder, »der have den dertil fornødne Duelighed« og som for hver heldig Fødsel fik en Betaling af 2 Rbd. Som et lille Kuriosum skal jeg anføre, at dette Honorar - af Hensyn til Folke- formereisen - i 188736 forandredes til »4 Kr. for hvert levende Barn«, hvorved f. Eks. det Misforhold opkom, at der ved Tvillingfødsler udbetaltes 8 Kr., medens der paa den anden Side ved de for Fødselshjælpersken ofte mere an- strængende Fødsler med dødfødt Barn slet ikke udbetaltes noget Honorar. Endnu 189837 fandtes der kun 10 op- lærte Jordemødre i Julianehaabs Læge- distrikt (d.v.s. l for hver 270 Menne- sker), og først de allersidste Aar synes at have bragt en væsentlig Bedring i disse Forhold. Ogsaa selve Jordemødrenes Udrust- ning var Genstand for et omhyggeligere Tilsyn i Nord- end i Syd-Grønland; vel klager f. Eks. Lægen i Nord-Grønland 307 [8] 1891S8 over, at »det hidtil ikke har været muligt at efterkomme Jordemødrenes Ønsker om at faa gamle Sakse byttede, eventuelt reparerede«, men selve Be- sværingen forudsætter dog i alt Fald, at Jordemødrene bl. a. vare forsynede med Sakse, medens f. Eks. i Syd-Grønland Forf. endnu 190239 - under Distrikts- lægens Permission — traf Jordemoderen i Syd-Grønlands Kulturcentrum, Godt- haab, uden noget saadant Instrument i sit Eje. Nu til Dags er alle Jordemødre i Nord-Grønland forsynede med et In- strumentarium i Overensstemmelse med det i Forf.'s Lærebog40 krævede, og ogsaa i Syd-Grønland er Opmærk- somheden i de sidste Par Aar bleven vendt i denne Retning. Det vil være ri- meligt paa dette Sted at bemærke, at et i 1902 stedfundet Personskifte indenfor den grønlandske Administration har været af den største Betydning for Ud- viklingen af hele det grønlandske Læge- væsen, herunder Jordemoderinstitutio- nen, samt at den danske Rigsdag stedse har vist en overordentlig Liberalitet, naar det har drejet sig om Bevillinger i dette Ojemed. Under disse gunstige Be- tingelser er det da ved de lokale Lægers Arbejde lykkedes i de sidste Aar at danne en Stab paa ca. 85 fastansatte Jor- demødre, hvoriblandt »ikke faa, der ro- ses stærkt for deres Dygtighed og Sam- vittighedsfuldhed«41 . Af væsentlig Betydning har en i 190542 stedfunden Forbedring af de grønlandske Jordemødres Kaar været; Lønningen for Læredøtre under Op- læring i Grønland, der tidligere var 48 Kr. aarlig (for Julianehaabs Distrikts Vedkommende fra 1869 til 1898: 50 Kr,), blev nu forhøjet til 72 Kr. aarlig, og medens Jordemødrene efter endt Ud- dannelse tidligere havde 72 Kr. aarlig, er dette Beløb nu blevet forhøjet til 96 Kr. om Aaret, stigende indtil 192 Kr., saa- fremt vedkommende stadig forsvarligt røgter deres Kald. Endelig blev Lønnin- gen for de i Danmark eksaminerede Jor- demødre forhøjet til 300 Kr. stigende til 444 Kr. aarlig; den tidligere Lønning: 140 Kr. aarlig, var da ogsaa ganske util- strækkelig; de Livsvilkaar, som skabtes ved en saadan Løn, maatte i Løbet af meget faa Aar i væsentlig Grad svække Virkningen af Uddannelsen i Dan- mark43. Det vil maaske have vakt nogle af Læsernes Opmærksomhed, at der i Grønland findes et relativt saa betyde- ligt Antal Jordemødre, nemlig l til hver 75 Kvinder (i Danmark l for hver 1150 Kvinder). Dette Forhold har imidlertid sin naturlige Begrundelse i Landets særegne Bygningsmaade, en flere Hun- drede Mil lang Kyststrækning med et Par Hundrede spredte Bopladser paa omtrent et halvt Hundrede Mennesker hver. Gennemsnitlig kan der da heller ikke falde mere end højst 5 Fødsler i hver grønlandsk Jordemoders Lod om Aaret; og man vil, naar man erindrer sig dette Forhold, bedre kunne forstaa, at den oven anførte Løn i Virkeligheden maa betragtes som et tilstrækkeligt Ækvivalent for det udførte Arbejde, ja, man vil maaske endda være tilbøjelig til at se Hdt overlegent paa dette Arbejdes Betydning. Jeg skal derfor ikke slutte denne Artikel uden at minde om, at Fødselshjælpen da heller ikke er den grønlandske Jordemoders eneste Op- 308 [9] Grønlandske sygeplejersker. Foto: Alfred Bertelsen. © Arktisk Institut. gave; hendes største Betydning maa vel endog snarest søges i det hygieiniske Pi- onerarbejde, som hun udf