[1] LÆSERNE OG REDAKTIONEN Nersornaat, Hjemmestyrets kulturpris 2 guld- og 3 fortjenstmedaljer i sølv Formand for Grønlands Landsting Ole Lynge kunne denne sommer uddele to fortjenstmedaljer i guld. Den ene til tid- ligere landsprovst Holger Balle og den anden til rigsombudsmand Gunnar Martens. Holger Balle, født 1917, blev cand. theol. i 1943 og virkede i en årrække som præst i Grønland og fra 1955 til 1961 som landsprovst. Fra 1962 til 1994 har Holger Balle været engageret i den nye oversættelse af Bibelen til grøn- landsk. Gunnar Martens, cand.polit. fra 1965, blev samme år sekretær i Ministeriet for Grønland, fra 1970 sekretær for Grøn- landsrådet, 1974 kontorchef i Lands- rådets sekretariat, 1979 sekretariatschef for Grønlands Hjemmestyre, 1982 atter i Ministeriet for Grønland, 1987 kon- torchef i Statsministeriets Grønlands- departement og siden 1995 rigsom- budsmand i Grønland. Og endelig har Gunnar Martens været medlem af Kommissionen for Videnskabelige Un- dersøgelser i Grønland, og han var aktiv ved oprettelsen af Dansk Polarcenter. De tre fortjenstmedaljer i sølv blev til- delt Måliåraq Vebæk, Jørgen Kleemann og Adam Nielsen. Ved overrækkelsen til Måliåraq Vebæk holdt Lise Lennert, landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke, talen, som redaktionen har fået lov at bringe. Højtideligheden fandt sted i Katuaq, Grønlands Kulturhus i Nuuk på Nationaldagen den 21. juni 2001, dækket af TV og radio. Kære kulturprismodtager og familie, kære gæster. På Landsstyrets vegne vil jeg gerne ønske jer alle rigtig hjertelig tillykke med vores Nationaldag og velkommen til alle, der er kommet til Katuaq for at overvære overrækkelsen af årets kultur- pris, og ikke mindst velkommen til alle lyttere og seere. I 1982 stiftede Landsstyret den årlige kulturpris, og det er i år 20. gang, prisen uddeles. Vi har valgt en person i har- moni med den ånd, som FN i år 2001 har kaldt »frivillighedens år«. 317 [2] Den-person, vi har udpeget til at modtage kulturprisen, er en livserfaren og viljestærk person. Hun er et ydmygt og nænsomt menneske og har en smit- tende latter. Med sin store interesse For vor gamle og nyere kultur har hun beri- get os med kulturelle værdier. Hun er kendt og elsket på grund af sin altid åbne og nærværende væremåde. For hende er der ingen forskel på folk, vi behandles ens. Hendes personlighed er velkendt ikke alene i vort land, men også i andre lande. Selv om hun har boet i Danmark i mange år, har hun altid fastholdt sin grønlandske identitet. I dag på årets længste dag vil vi give kulturprisen til en kvinde, der i sig selv er en pioner blandt kvinder og et prægtigt forbillede — og det er Måliåraq Vebæk. Kære Måliåraq, velkommen til vort land, og tak, fordi du selv vil være til stede i dag. Vi vil kigge ind i dit lange og indholdsrige liv og tage nogle af de ting frem, som du er mest kendt for. Du er født i Frederiksdal den 20. april 1917 og blev døbt Måliåraq Kleist. Du er den første grønlandske kvinde, der har læst på et lærerseminarium i Dan- mark, og efter afgangseksamen i 1939 har du arbejdet som lærer i adskillige byer. Du_blev gift efter krigen og lod i no- gen tid derefter arbejdet som lærer ligge, da du foretrak at koncentrere dig om arkæologien i tæt samarbejde med din nu afdøde mand, som var arkæolog, og især hjalp du ham på hans mange forskningsrejser til Sydgrønland. Du har lavet mange radiooptagelser, og store dele af disse optagelser er i 318 1982 udgivet i bogen »Niperujutit« (Sange fra Sydgrønland), som man flit- tigt sang i Sydgrønland i gamle dage, og disse er nu blevet klenodier takket være din ihærdige indsats. Du har også som den første grønlandske kvinde lavet hørespil til radioen. På den måde ud- trykte du dine kunstneriske evner i første omgang. Du har også gennem årene sat stor pris på at tage del i det grønlandske liv i Danmark. Specielt har du med stor in- teresse fulgt de grønlandske kvinders levevilkår og dagligdag. Man kan for- nemme i dine værker, at det, du har set, ikke altid har været rosenrødt, men du har evnet at hente inspiration i den del af tilværelsen også. Måliåraq har udgivet »Bussimi naa- pinneq« (Møde i en bus) i 1981 — den første bog, der handler om en kvindes liv i Danmark. Man fornemmer stærkt, at Måliåraq med denne bog har villet fortælle, hvordan en del grønlandske kvinders levevilkår i virkeligheden er. Det er en stærk bog, der handler om en grønlandsk kvinde Katrine, og bogen fortæller meget realistisk om tilværelsen under svære sociale vilkår. I et afsnit i bogen har hun gjort os grønlændere inkl. sig selv opmærk- somme på noget meget tankevækkende, da hun skrev følgende: »Jeg er begyndt at bebrejde mig selv, ikke alene mig selv, men jeg bebrejder os alle sammen for det liv, vi fører, fordi vi er så stærkt op- tagede af os selv, at vi ikke ser de af vore medmennesker, der har behov for hjælp«. Der er stor interesse for bogen i Grønland, da Måliåraq uden tvivl har [3] Landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke Lise Lennert i festdragt og kulturprismodtageren Måliåraq Vebæk ved overrækkelsen i Katuaq, Grønlands Kulturhus på nationaldagen den 21. juni 2001. Foto: Knud Josefsen, Sermitsiaq. ramt noget meget centralt. Hun har selv oversat bogen til dansk i 1982, og bogen er også oversat til russisk og samisk henholdsvis i 1988 og 1989. Historien om Katrine slutter ikke dér, men fortsætter i bogen »Ukiut trettinit qaangiummata« (13 år efter), som ud- kom i 1992. I denne bog er Katrines teenagedatter Emilie hovedpersonen. Teenagepigens søgen efter at finde sin egen identitet er af forfatteren beskre- vet lige så tankevækkende og lige så re- alistisk som i »Bussimi naapinneq« (Møde i en bus). 319 [4] Måliåraq's seneste store bog hedder »Navaranaaq allallu. Kalaallit arnat oqa- luttuas^artaat« (Navaranaaq og andre), som udkom på dansk i 1990 og er over- sat til grønlandsk i 1996. En fascine- rende og tankevækkende bog. En bog, der fortæller om grønlandske kvinder, der har sat deres præg på historien til i dag. En meget grundig beskrivelse, som vi i ligestillingens navn har savnet i vort land, og som Måliåraq har beskrevet emineat. ; Én bog mere må jeg nævne, den hed- der: »Sassuma Arnaånut pilaarneq« (Be- søg hos Havets Moder). Her har Må- liåraq skrevet en beretning om Havets Moder på en sådan måde, at den er let forståelig for børn, og den er illustreret meget farverigt af Aka Høegh. Der er så stofinteresse for bogen, at den nu er oversaf til tre sprog. Måliåraq har selv oversaT bogen til dansk, og den desuden oversat til hollandsk og engelsk. Måliåraq har også lavet oversættelser, som lyttere kender fra oplæsning i ra- dioen, og hun er blevet velkendt i Dan- mark på grund af sine debatindlæg i avi- ser og blade og har på den måde givet os grønlændere noget at glædes over. Med disse ord har jeg fremlagt baggrunden for valget af Måliåraq til årets kultur- pris. Måliåraq Vebæk! Jeg vil på Landssty- rets vegne overrække dig årets kultur- pris, sbm vi håber, du vil modtage med glæde _og venlighed, som du plejer. På denne baggrund finder jeg det på sin plads netop i »Frivillighedens år« at tildele dig kulturprisen, fordi du i mange år af egen vilje og med store evner har arbejdet utrætteligt. 320 " På Landsstyrets vegne vil jeg gerne ønske dig tillykke. Vi vil også gerne øn- ske din familie tillykke, ikke mindst dine døtre og dit barnebarn, som du har ta- get med til Grønland. Tillykke! Når jeg har overrakt kulturprisen, vil jeg bede alle om sammen med mig at udbringe et trefoldigt hurra. Måliåraq længe leve. Jørgen Kleemann fik sin medalje overrakt i Upernavik d. 18 juli. Jørgen Kleemann var i sin ungdom bager hos KGH, men han har senere i mange år arbejdet på havnens lager i Upernavik. Han har været formand for menighedsrådet i 20 år, og i 1987 blev han ansat som ufag- lært kateket, et erhverv han stadig vare- tager. Jørgen Kleemann er kendt som en eminent narmonikaspiller, og gen- nem en række indspilninger på CD har han været med til at bevare og sprede grønlandsk musik i Grønland og inter- nationalt. A.dam_ Nielsen,, fik på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut overrakt sin medalje d. 21. juli. Netop på højskolen »livets skole« har Adam Nielsen været en af de drivende kræfter. Landstingets formand Ole Lynge sagde ved overrækkelsen, at Adam Nielsen til fulde havde forstået, hvor vigtigt det er for læreren at styrke elevens identitet. Prismodtageren har ved siden af sin lærergerning skrevet bøger og digte, lavet husflid og været fremtrædende debatør indenfor sprog- området. Adam Nielsen, der var født i 1929, døde kort tid efter prismodtagel- sen d. 1. august 2001. [5]