[1]
LÆSERNE OG REDAKTIONEN
I anledning af Thulebasens 25 årsdag den
1. november 1977 udsendte tidsskriftet
GRØNLAND et temanummer (GRØN-
LAND nr. 9-10 1977 siderne 245-320),
hvori prof. Erling Bjøl redegjorde for den
politiske baggrund for basens oprettelse,
den amerikanske oberst Daniel Lufkin om
forberedelserne til basens oprettelse, den
amerikanske militærattache Frederic S.
Ross og major Paul E. Ancker for Thule-
basens drift, civiling. Jørgen Taagholt for
den videnskabelige aktivitet omkring ba-
sen, lektor Børge Fristrup om Thuleba-
sens bagland, Indlandsisen, og museums-
inspektør Rolf Gilberg om polareskimo-
erne.
Nu 25 år senere har Jørgen Taagholt
skrevet en oversigt over Thulebasens hi-
storie gennem de 50 år. Jørgen Taagholt
har samarbejdet med den pensionerede
amerikanske oberst Daniel Lufkin, den
amerikanske læge Jan Streit, der gennem
en årrække har arbejdet for Greenland
Contractors på Thulebasen, samt cand.
polit. Finn Knudsen, Arktisk Institut.
Denne nye historiske redegørelse skal
ses i lyset af de oplysninger, der af Dansk
Udenrigs Politisk Institut, DUPI, er blevet
offentliggjort vedrørende den danske dob-
beltpolitik på det atomare område. Her-
under om amerikanernes planer om at an-
vende Indlandsisen til dække af op til 600
afskydningsramper på stationer på eller un-
der Indlandsisen for interkontinentale mis-
siler med atomare sprænghoveder, planer
der af så vel politiske som glaciologiske og
geofysiske grunde — isens dynamiske karak-
ter - aldrig blev gennemført. De omfat-
tende amerikanske videnskabelige undersø-
gelser på Indlandsisen er derfor set i lyset af
denne nye viden om disse amerikanske pla-
ner.
Thuledistriktet har gennem de seneste år
ofte været i fokus. I presse og i offent-
ligheden har der været debat om B-52 ulyk-
kens helbredsmæssige konsekvenser, og
visse spørgsmål i forbindelse med Thule-
beboernes flytning til Qaanaaq i 1952 er
endnu uafklarede. Mens offentligheden
gennem pressen ofte får en ensidig forenk-
let information, for eks. at befolkningen
uden varsel måtte flytte med få dages var-
sel, beretter Jørgen Taagholt om de fore-
gående 2 års undersøgelser i samarbejde
med fangerrådet for at finde den bedst eg-
nede lokalitet til den nye bebyggelse.
Herudover redegøres for ændringerne i
Thulebasens rolle fra at være en fremskudt
operationel base for bombefly til et meget
betydningsfuldt led i varslingstjenesten og
overvågning af aktivitetsniveauet i rummet
omkring jorden. Efter den kolde krigs op-
hør har Thulebasen primært været base for
kontrolcentret for elementer i kredsløb
omkring jordkloden samt base for en af
verdens mest avancerede satellittelemetri-
stationer, hvorfra ordrer opsendes til satel-
litter og data om jordklodens tilstand ned-
tages. Omkring årtusindskiftet er Thule
igen kommet i det internationale søgelys i
forbindelse med de amerikanske overvejel-
ser vedrørende opbygning af et raketskjold,
det såkaldte Missile Defense System, hvor
amerikanerne ønsker en udbygning af
Thuleradaren. Jørgen Taagholt redegør for,
hvorledes Danmark så vel som Grønland
hermed inddrages i den internationale
geopolitiske debat.
41[2]