[1] Tilbageblik på en tegners besøg i Grønland — / anledning af A/ex Secher udstilling i Museet for Dansk Bladtegning Af Karsten Secher Alex Secher (1913-1989) tegnede sig gennem livet i mere end et halv århun- drede. Intet var fremmed for hans pen, og på forunderlig vis kom motivverde- nen i Grønland til at blive en af hans vigtigste kunstneriske omdrejnings- punkter. Familien husker de måneds- lange rejser, hvor breve og beretninger fortalte om en anderledes verden med pragtfuld natur, hav, fjelde, isbjerge og ikke mindst om grønlændere og om kolonidanskere. Familien husker også, at de talrige hjembragte tegninger skaffede et solidt udkomme, efterhån- den som de indgik i produktionen af rejsebøger, skolebøger, tidsskriftartik- ler, plakater, vignetter, avisartikler, KGHs emballageudsmykning for blot at nævne de vigtigste. KGH-tændstik- pakken med kajakmanden foran et is- bjerg var vel for mange indbegrebet af emballage i Grønland omkring 1960 og næsten 20 år frem. Museet for Dansk Bladtegning på Det kongelige Bibliotek har netop fra familien fået overdraget alt fra Alex Sechers produktion med forbindelse til bladtegning, bøger og tryksager. Udstillingen på museet har inspireret os til denne erindring om Alex Sechers kunstneriske fortsættelse af tegnertraditionen i Grønland, grund- lagt af kollegaer som Harald Mokke, Achton Friis, Johannes Larsen og Ernst Hansen. Det hele begyndte i slutningen af tyverne, da teenageren Alex Secher overværede en foredragsaften i hjem- byen Koldings teater, hvor polar- forskeren Knud Rasmussen fortalte medrivende og viste lysbilleder over emnet 'Fra Grønland til Stillehavet'. Den unge Secher var fra da af klar over, at han måtte opleve dette sceneri, og det, der i begyndelsen antagelig var en ro- mantisk drøm, blev gradvist modnet til en rejseplan. Først skulle han dog af- slutte uddannelsen som sølvsmed hos en af byens mestre, og dernæst skulle Karsten Secher (f. 1945), cand. scient, senior- geolog ved GEUS, eneste barn efter Alex Secher. KS har virket i mere end 25 år med geoforskning og forskningsformidling i Grønland. Har tidligere udgivet bøger om Alex Sechers brugskunst og ex- libriskunst. 125 [2] tegnerlet, som kunsthåndværkeruddan- nelsen var en genvej til, fra 1932 sættes i værk, og det kunne kun ske i hoved- staden. Da næringen efterhånden så bæredygtig ud, var verdenskrigen dog over landet, og forbindelsen med Grøn- land afbrudt for en stund. Straks efter krigen lå planen for en Grønlandsrejse øverst på tegnebordet, og den nu veletablerede tegner be- gyndte at ansøge myndighederne om tilladelse til at gennemføre en rejse med det formål at tegne sig gennem Grøn- land. Der skulle adskillige afslag til, før Grønlandsdepartementet i 1952 gav tilladelsen, og kun fordi der forelå en in- vitation fra en nær ven, som i mellem- tiden var blevet redaktør på Grønlands Radio. Det var journalist Helge Chri- stensen, som senere - hjemkommet efter flere års ophold i Nuuk — fortsatte som grønlandsjournalist for Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende - og i øvrigt som redaktør af nærværende tidsskrift. På forunderlig vis lykkedes det Tor Alex Secher, til trods for at tilladelsen gjaldt ophold i Nuuk, at berejse det meste af kysten fra Uummmannaq til Qaqortoq. Indtrykkene var mange og afgørende for tegnerens ønske om at vende tilbage. Det blev til endnu et to- måneders ophold i sommerperioden i 1955. På den anden tur nåede han til Upernavik og fik uddybet sine indtryk fra den allerede besøgte del af vest- kysten. Med et par omskrivninger af teg- nerens efterladte skriverier og omtaler kan vi sammenfatte indtrykkene fra rej- serne, der mest foregik på handelens skibe, og som afsluttedes med en af de tidlige flyvninger hjemover fra Narsar- suaqi august 1955. De to gange tegneren gæstede Grøn- land, gjorde den storladne natur og umiddelbare befolkning et uudsletteligt indtryk på hans kunstnersind. Det er ikke for meget sagt, at han i sine værker rullede en ikke ubetydelig flis af den grønlandske profil op for os på sin teg- neblok. Ofte underlagt med vandfar- vens blide kolorit møder man i hans nu- ancerede streg landets furede træk af klipper og isbjerge, dets dyreliv med en svømmende sæl mellem drivende is- flager, slædehundenes yndefulde og dog 126 [3] muskuløse krop side om side med men- neskets runde ansigtskurver og levende udtryk, grønlændernes huse og hytter og ikke mindst redskaberne, som de an- vendte. Netop i den minutiøse gen- givelse af den mindste fiskekrog og harpunens detaljer viste han sit blik for detaljen. Secher nøjedes ikke med det flygtige rids, allerhelst fordybede han sig i tin- gene. Instruktivt både i tekst og tegning fortalte han om grønlænderens fangst- teknik. Det var naturligvis gjort før, men her er det en kunstner, som helt subjektivt gengiver, hvad han ser. Næn- somt eller voldsomt, alt efter oplevel- sens art. Man kan i tegningerne følge ham ind og ud gennem fjordene siddende på ski- bets dæk og se, hvorledes landets kon- turer ændrede sig. Mange af stregerne har ved første øjekast skitsens præg, men de er alligevel med til at give et hel- hedsindtryk, ikke blot af, hvad kunst- neren har oplevet, men lige så meget af hans arbejdsmetode. Selv med få rids skabes et perfekt og præcist billede af det observerede. Nok var Alex Secher som allerede an- tydet romantiker, men han glemte ikke det nye Grønland: Oliebeholderne på de nye kajanlæg, lufthavnenes arbej- dende gaffeltrucks eller flyvemaskinens elegante krop, som en lillebitte fugl på fjordvandet mellem høje klippeforma- tioner. Det, som dog først og fremmest fængsler ved hans grønlandsværker og i hans bøger, er dog gengivelserne af det liv, grønlænderne engang har levet, og som man altså endnu i 1955 kunne 127 [4] opleve i denne tidlige periode af det nye Grønland. Knud Rasmussens påvirkning af teg- neren kom senere i det små til udtryk i form af talrige illustrationer til KR's hi- QODTHAAB AVIS Sceners tegning af Knud Rasmussen-statuen på Strandvejen nord for København. storier i en lang række skolebøger. Det var vel en pudsighed, at den statue af Knud "Rasmussen, der efter konkurren- ce vundet af tegnerens nabo Povl Søn- dergaard, skulle opstilles på Hvidøre- pynten på Strandvejen nord for Køben- havn i 1963, blev hugget i granit lige ud for Sechers vindue. Processen stod på i fire år og gav anledning til en del snak om polarforskeren. Secher tegnede efter opstillingen den monumentale figur af KR, spejdende ud over sundet. J. r*. ^U, U, Iv-ll. Forsiden af Godthåb Avis onsdag 4. juni 1952 med annoncen for udstillingen i seminariets gymnastiksal. Lad os dvæle ved et par fornøjelige oplevelser og kunstneriske resultater fra disse billedmæssige ophold, hvor be- skueren i Grønland nok også har for- nøjet sig over de præcise afsløringer af natur og liv langs vestkysten af Grøn- land. Fra udstillingen i Nuuk i seminariets gymnastiksal, 6. juni 1952. Foto: Helge Christensen. 128 [5] Alex Secher som 40-årig i 1954 i et ophold mellem de to rejser til Grønland. Foto: Centrum Billede-Reportage. Under opholdet i Nuuk i juni 1952 fik Alex Secher tilskyndelsen til at afholde en kunstudstilling i seminariets gymna- stiksal. 28 tegninger fra Grønland i sort streg, nogle suppleret med akvarel, og enkelte medbragte med motiver fra Danmark, blev på en dag sat op på rib- berne i gymnastiksalen. Eneste reklame var en forsidenotits i den daværende udgave af Sermitsiak, Godthåb Avis. Det var vel en succes, for ca. 350 gæster besøgte udstillingen, og det meste blev solgt. Secher oplevede sågar, at en ung grønlænder købte et billede med dansk motiv. De fleste af stedets embeds- mænd stod ikke tilbage, og salget bidrog til, at tegneren trygt kunne se frem til betaling af hjemrejsebilletten. Opholdet i Nuuk gav også Secher mulighed for at møde stedets unge grønlandske tegner, Jens Rosing, som med iver viste såvel sine egne tegninger frem som sin store samling af eskimoiske effekter. Det blev til et langt venskab mellem de to tegnere, som det senere skulle vise sig, begge kunne levere streger i rigt mål til de dansk-grønlandske kunstelskere. Jens Rosing præsenterede gæsten for eksklusive motiver, som da han en dag på udstillingen mødte op med en le- vende jagtfalk på sin behandskede hånd og foreslog tegning af kræet. Som 129 [6] foreslået blev blok og pen gjort parat, og et usædvanligt studieblad af fuglen i mangevpositioner blev resultatet. Fami- lien er Jens meget taknemmelig for ini- tiativet, for tegningen pryder endnu hæderspladsen i det Secherske hjem. På rejsen i 1955 nåede Alex Secher til Upernavik. Oprejsen med M/S 'Dr. Alexandrine' sluttede i Aasiaat. En skibslejlighed med M/S 'Julius Thom- sen' bragte ham derefter til Upernavik for et tredages ophold, inden turen med M/S 'Disko' var næste mulighed for re- turnering sydover. I Upernavik fik Secher en særlig levende demonstradon af livet, som det traditionelt havde formet sig for mange gronlandske fangérfamilier. I Hans Geislers tørvehus blev der fremvisning og snak som i gamle dage, mens Secher tegnede det meste. Det blev senere trykt i tids- skriftet i artiklen 'Dage i Upernavik' ('Grønland' september 1965). Fra redaktørens kontor vises også denne lille skitse, som ikke tidligere har været vist, og som præcist har indfanget stemningen på stedet. <-3 2- 7- -rr Skitse frajKdaktørens kontor med Hans Geislers tørvehus i Upernavik i Sechers streg. 130 [7] Hans Geislets tørvehus i Upernavik. 131 [8] t tr** ^. a . >£kS. tf * ~ *? /f ^' v***// <"7 Opslag fra Sechers dagbog for dagene i Upernavik. i*