[1] Børnetegninger fra den glemte by Qullissat Af Finn Pedersen For 30 år siden nedlagde man efter en regeringsbeslutning Qullissat og flyt- tede befolkningen til andre byer på Grønlands vestkyst. Byen havde ca. 1200 indbyggere fordelt på omkring 200 husstande. De fleste var beskæftiget med kulbrydning, som imidlertid blev et urentabelt erhverv. Især Ilulissat fik en stor del af den flyttede befolkning, og for manges vedkommende blev det be- gyndelsen til en vanskelig tilværelse. Halvdelen af den grønlandske be- folkning i byen var under 15 år, og mange af dem var skolesøgende. En del af disse børn har efterladt sig deres visitkort på den nedlagte by gennem 220 tegninger fra slutperioden 1965 til 1972, og de har derfor en historisk værdi. Tegningerne er indsamlet af Lars Danquart, som dengang var formnings- lærer ved skolen i Qullissat, og som nu er skoleinspektør ved Rise skole på Ærø. Han fortæller om tegningernes til- blivelse: »Vi brugte elevernes dagligdag som inspiration, og naturen var en væ- sentlig del, hvorfor vi ofte gik ud, hvor motiverne var at finde. Vi søgte også in- spiration og oplevelser i de gamle grøn- landske beretninger og sagn, som er fø- lelses-meningsfyldte fortællinger.« Udstillingen af de mange børneteg- ninger har været vist i Odense Rådhus- hal, arrangeret af Det grønlandske Hus i Odense. Fra 13. maj til 2. juni kan de ses i Det grønlandske Hus i Århus, hvorefter de fra l. oktober vil blive vist i Ilulissat, hvor de indgår i en 30-års markering af Qullissats nedlæggelse. Udstillingen er sponsoreret af Grøn- lands Hjemmestyres Kulturdirektorat, Ilulissat Kommunia, Kultursekretariatet Odense Kommune, SIK, Aasiaat og Qeqertasuup Kommunia og Den grøn- landske Julemærkefond. Finn Pedersen, netop gået på pension fra stillin- gen som kulturkonsulent ved Det grønlandske Hus i Odense har i de sidste par år arbejdet med udstillingen. 133 [2] LO ••O [3] 9£l [4]