[1] Stednavne i Qasigiannguit Distrikt Af Lars Johansen og Frank Nielsen Fotos: Jette Weismann og Frank Nielsen 11999 udgav Greenland Tourism et nyt kort over Qasigiannguit Distrikt. For- fatterne af denne artikel bidrog til dette kort med en indsamling af stednavne. Vi har siden fortsat arbejdet og frem- lægger her nogle af resultaterne. Beretninger om enkelte stednavne I Grønland har man traditionelt næsten altid brugt stednavne, der beskriver lo- kaliteten eller på anden måde har rela- tion til stedet. F.eks. har et fuglefjeld ty- pisk været opkaldt efter en af de yng- lende arter. I reglen er disse navne umiddelbart forståelige. I andre tilfælde er valget af et navn uforståeligt for den uindviede. Nedenfor fortæller vi om en række eksempler af denne art. Aallaarissat Tasia. Navnet betyder »De Rejsendes Sø«. Søen ligger 5 km SØ for Ilimanaq. Baggrunden for navnet er, at rejseruten, både sommer og vinter, fra Ilimanaq til Tasiusaq går over denne sø. Nu ligger der kommunale både i søen, men tidligere bar man kajakker og ko- nebåde over de to landtanger, som skal passeres, når man skal fra Itullip Ilua til Tasiusaq. Grønlænderne har brugt ru- ten i århundreder (— eller snarere årtu- sinder!), og en række kendte europæere har benyttet ruten i forbindelse med studier af Jakobshavn Isfjord, af stenal- derbebyggelsen på Qajaa og af forhol- dene i Tasiusaq: Hinrich Rink, ca. 1850, [HR1]. Nordenskiold, 30. juli 1870, [AN], p. 50. Carl Fleisher,1871, |JM], p.100. R.R.I Hammer,! 879, [RH1]. M.C. Engeli, 1902, [MCE]. Koch og Wegener, 1913, [KW], p. 382. Men muligvis refererer navnet Aallaaris- sat Tasia til en bestemt rejse. Den 31. august 1841 fandt der nemlig en tragisk begivenhed sted på søen. På denne dag Frank Nielsen er pensioneret lektor i matematik. Han har sammen med Jette Weismann udgivet en bog om vandringer i fjeldene syd for Jakobshavn Isfjord. Lars Johansen er assistent ved Qasigiannguit Lo- kalmuseum. Han har indsamlet mange beretnin- ger om livet i distriktet i gamle dage. 161 [2] var de sidste 6 beboere fra udstedet Is- land i distriktets indre på rejse ud til Ili- manaq. Der var både grønlændere og danske, børn og voksne. De rejsende fulgte den traditionelle rejserute, og de ville krydse Aallaarissat Tasia på sam- mensurrede kajakker. Det er en sejltur på halvanden kilometer. Men midt ude på søen gik surringen op, og alle de 6 mennesker druknede, [GR]. Appannguit Innaat, af »appa«, lomvie. Der er ingen lomvier på stedet. Derfor har vi spurgt Peter Møller, som er op- vokset på Akulliit, om baggrunden for navnet. Han fortæller, at engang, indtil 1920'erne, ynglede der lomvier på ste- det. Hans kilde var ældre mennesker i Akulliit. Illorsuatsiaat i Kangersuneq. Navnet be- tyder »Gamle Huse«. Stedet er kendt som forsamlingssted i gamle dage. Man sang nidviser og dystede på forskellig måde efter sommerens vellykkede fang- ster. Den kom folk fra hele diskobugt- området, bl.a. fra distrikterne Hulissat, Kangaatsiaq, Aasiaat og endda endnu sydligere fra. Man kan stadig se spring- stene på stedet. Springstenene blev brugt under en leg, hvor det gjaldt om at hoppe fra sten til sten. Tæt ved er der fundet depoter og kødgrave, som nu ved højvande er næsten forsvundet un- der havoverfladen. Illup Qinngua. Navnet betyder »Husets Fjordbund«. Der ligger tre hytter ca. 500 m SV for det inderste af fjorden. De to er kommunalt ejede fangsthytter. De benyttes om vinteren og foråret af fi- skere fra Qasigiannguit, der fisker helle- fisk i Tasiusaq. Navnet er imidlertid æl- dre end de nu stående hytter. Lokalite- ten har formodentlig i århundreder været beboet under fangst i Tasiusaq. Den traditionelle slædevej fra Qasigi- annguit til Tasiusaq og videre til fiske- pladserne ved Isfjorden passerer stedet. Rink kom forbi omkring 1850. Ktwgerluttaaq, »Den Nye Fjord«. Navnet er nok valgt, fordi fjorden opstod af den daværende sø Nunatap Tasia om- kring år 1920, j fr. [KW]. Kiakkusuk, »Den Bliver Varm«. Navnet refererer til en skråning ned mod Tasiu- saq. Neden for denne skråning har be- boere i Ilimanaq i dag både liggende. Bådene er kørt derind på slæde eller scooter om vinteren. Så når man har været på tur til Tasiusaq og kommer til Kiakkusuk, skal man først trække båden op over højvandslinien, og så skal man bagefter gå op ad skråningen med alle de ørreder, man har fanget. Og så bliver man varm. Navnet eksisterede allerede i 1880, [RH2]. Nunatap Tasia, »Nunatakkens Sø«. I slut- ningen af 1800-tallet var Nunatap Ta- sia, Qeqertaarsunnguit Nunataata Tasia og Kangerluttaaq én stor sø med navnet Nunatap Tasia. Hammer oplyser side 10-11: »Nunatap tasia ligger 165 fod oyet havet efter et middel af tre baro- metermålinger. I den vestlige ende, 200 fod fra Isbræen, var dybden 47 favne, så bunden ligger her 100 fod under havets overflade. Vandet er imidlertid fersk lige fra bunden til søens overflade, og søen 162 [3] Jakobshavn Isfjord .-fe Tininnilinnguaq Indlandsisen ] o-200 m 200 - 400 m —.--f føseq Marioqiusaq ^~--- j Nunataprasla EJ 400 - 600 m Over 600 m 10 15 20 25 km Kort over Qasigiannguit Distrikt med de stednavne, der er omtalt i artiklen. tjener som beholder for det fra Ind- landsisen nedstrømmende vand.« [RH2]. I juli 2002 blev der observeret sæl i Nu- natap Tasia, på et tidspunkt hvor søens vandspejl faldt hurtigt, arealet halvere- des på et døgn. 163 [4] O/ep UJaraa, »Oles Sten«. En dansker ved navn Ole blev engang sendt fra Ili- manaq til Qasigiannguit med breve. Det var stærkt tåget, og Ole kom ikke tilbage til aftalt tid. Man tog af sted i den ret- ning, han var kørt, og da man kom til Qasigiannguit, blev man klar over, at han ikke var ankommet. Der blev iværk- sat en^eftersøgning, men man fandt ham ikke. Lang tid senere stoppede en slædekører ved stenen for at holde pause. Han så noget blankt i en fordyb- ning. Da han så efter, opdagede han, at det var en urkæde. Ole var faret vild i tågen og havde søgt ly ved stenen, og der døde han. Fra dengang begyndte man at" kalde stenen for »Oles Sten« og fjeldet kaldtes »Oles Fjeld«. Qajaa. Ældre grønlændere fra Ilimanaq fortæller, at der for mange år siden bo- ede en fanger med døtre på den halvø, der nu hedder Qajaa. Da fangeren blev kajaksvimmel, begyndte han at fange sælerne fra et skær. Han blev roet ud til skæret, og derfra harpunerede han sæ- lerne. Bagefter hentede døtrene ham til fastlandet i umiaq. Derfor er det egent- lig skæret, der hedder Qajaa, »Kajak- ken«, ØM]. Qallunaap Illua, »Danskerens Hus.« Det er navnet på den hustomt, som man endnu kan se på sydspidsen af Qallu- naat Nunaat. Stedet ligger lige ved ky- sten, og ruinen er velbevaret med op til 65 cm høje mure af sten og tørv. Ste- nene er stedvis så omhyggeligt udvalgt, og fugerne så smalle, at resultatet min- der om murværk. Beliggenheden af Qallunaap Illua var lokalt gået i glem- mebogen, men på baggrund af en op- lysning af Rink, [HR1], [HR2], fandt Jette Weismann og Frank Nielsen stedet i sommeren 2002. Engell, [MCE], har følgende kommentar: »Her findes Udsigt sydfra over Tasiusaq med Qajaa og Jakobshavn Isfjord i baggrunden. Fjeldet til højre i forgrunden er Alanngorsuaq, dvs. »Den Store Skyggeside«. 164 , [5] Egnens største elv findes i distriktets nordøstlige hjørne. Elven hedder Qorlortup Kuussua, »Vandfaldets Store Elv«. Vandfaldet kan ses i det fjerne, når helikopteren lander ved Indlandsisen på turen fra Jakobshavn. endnu resterne af et grønlandsk hus, der beboedes af en gammel mand, som levede her på grund af den udmærkede sælhundefangst, som her findes så godt som hele året igennem. Dette sted er tidligere af de danske blevet kaldt »Is- land«, fordi grønlænderne benævne det danske Island ved et navn, som meget ligner dette steds navn.« Det øger for- virringen, at Poul Egede anvendte be- tegnelsen Island om Qajaa, [W], p. 45. Qallunaat Nunaat. Navnet betyder »Dan- skerens Land«. Baggrunden er, at en dansk matros, Jens Hvass, i 1795 slog sig ned dér med sin familie og byggede det ovenfor omtalte hus Qallunaap II- lua. Der var god garnfangst, og i 1815 boede der 15 mennesker på stedet. Be- boelsen sluttede som nævnt i 1841, se under Aallaarissat Tasia. [GR], [W], p. 49. Qiasttp Sullua, »Grådens Sund«. Sundets sydkyst udgøres af et stejlt fjeld, ved hvis fod der er en afsats, der overskylles ved højvande. Det fortælles, at for mange år siden blev der udsat en pige på ca. 10 år på den afsats. Der var stor sorg herover. Men noget efter, da umiakken var drejet sydpå ved Qiasut Nuuat, kom pigen gående inde fra lan- det. Hun fortalte, at hun var begyndt at kravle op ad den stejle klippe. Der fik hun hjælp, og det blev sagt til hende, at hun skulle fortsætte og hverken se op 165 [6] Et hjørne af den store sø Tininnilik. Den øverste vandrette linie på skråningen i baggrunden markerer den højeste vandstand i søen. På biHedet er vandets niveau 18 meter derunder, så man skufle tro, at der er lavvande, »tininneq«. Vandstanden kan imidlertid være yderligere 50 meter lavere, eller ned. På den måde blev pigen red- det. Qorlortoq. Bækken har navnet Qorlor- toq, dvs. »Vandfaldet«, fordi der er et 150 meter højt vandfald i bækken. Seqinneqqaarajuttoq. KR.J. Hammer for- klarer navnet således: »»Det som i Reg- len først seer Solen«, nemlig om For- aaret, naar Solen efter den mørke Tid igjen viser sig«, [RH1]. Tidligere ud- stedsbestyrer Frederik Jensen, Akulliit, har i en af sine indspillede fortællinger om områdets fangstområder på havet fortalt, at nogle af fjeldene på dette sted har været benyttet som pejlemærker, på grønlandsk naleqqat, når man var på fangst med kajak i havet nord for Akulliit. Tasekut. Navnet kommer af taseq, »sø«, og kut, »rest«, altså »resten _af søen«. M.C. Engell skriver: »Hvorfor denne Sø har fået dette Navn, ved jeg ikke. Skulle det antyde at Tasekut engang i sin tid 166 har hængt sammen med Nunatap ta- sia?«, [MCE]. Navnet huskes ikke læn- gere af grønlænderne. Tininnilik, af »tininneq«, lavvande. Nav- net skyldes, at den 40 km2 store sø har variabel vandstand. Vandstanden vari- erer ca. 60 meter i højden. Når man kommer til søen, ser man derfor næsten altid skrå, tørlagte, vegetations fattige bredder rundt om søen. Man får derfor det indtryk, at der er lavvande i søen, også i de tilfælde, hvor vandstanden fak- tisk er høj. , »Lille Tininnilik«, op- fører sig omtrent som Tininnilik, men er jneget mindre. Navnet er foreslået af forfatterne. Tissarissoq. Navnet har i tidens løb været flyttet lidt rundt i egnen syd for den in- dre Isfjord. Hammer, [RH2], fortæller side 5, at af Rink og Helland er denne bugt [dvs. Kangerlukasik ved Niaqor- nap Tunua, (forf.)] ved en fejl opgivelse af grønlænderne kaldt Tivsarigsok. »Tivsarigsok er Navnet på en Bugt, som ligger nogle Mile inde i Isfjorden, hvor der efter et grønlandsk Sagn i tidligere Tid skal være skudt Sælhunde, hvis kjød smager som Rensdyrkjød, og hvorefter Bugten skal have fået sit Navn. Denne Bugt er nu fuldstændig tilpakket af Ind- landsisen.« Umiartorfiup Kangerlua. Navnet betyder »IJmiakbugten«. Stedet blev anvendt som landingsplads ved sejlads i Kanger- suneq, hvis stærk vind forhindrede fort- sættelse af sejladsen. [7] Ungusiviup Nuua. Navnet betyder »Næsset, hvor man driver »gennefugle- fangst««. Det var især fangst af edder- fugle om efteråret, hvor de ikke kan flyve. Man gennede fuglene ind i bugten og fangede dem på den måde Stednavneindsamlingen Som nævnt i indledningen var udgangs- punktet for vores indsamling af sted- navne udgivelsen af et nyt kort over eg- nen omkring Qasigiannguit. Den snævre tidsramme, der var for udarbej- delsen af kortet, umuliggjorde en om- hyggelig bearbejdning af det indsam- lede materiale, inden kortet blev udgi- vet. Det indsamlingsresultat, der forelå i 1999, blev udnyttet, dels på det nævnte kort, dels på kortene i [NW]. Vi har si- den fortsat arbejdet og fremlagde resul- tatet i en rapport, som i februar 2002 blev udgivet af Qasigiannguit Lokal- museum. Denne rapport indeholder en fortegnelse over de stednavne i Qasi- giannguit Distrikt, som enten er publi- cerede, eller som vi har indsamlet ved samtaler med stedkendte. Fortegnelsen indeholder 606 navne på 559 lokaliteter. Rapporten er tosproget, på dansk og grønlandsk, QN]. Stednavnefortegnel- sen findes også på elektronisk form som en accessdatabase. Der er også ma- teriale om stednavnene på internettet, se [FN]. For dokumentation af indhol- det i denne artikel henviser vi til rappor- ten. Rapporten kan fås ved henvendelse til forfatterne, se [FN]. Som støtte til indsamlingen udarbej- dede Kort- & Matrikelstyrelsen et kort til os i målestok 1:100.000, et kort helt uden stednavne. Herved opnåede vi, at de mundtlige kilder kunne udpege præcise lokaliteter på kortet uden at blive påvirket af tidligere offentliggjorte stednavne. På grund af den begrænsede tid, der stod til vores rådighed, tilstræbte vi kun at dække hvert enkelt delområde med en enkelt mundtlig kilde. Men der er alligevel mange lokaliteter, der har fået navn angivet fra flere kilder, mundt- lige, skriftlige eller begge dele. I disse tilfælde er der normalt god overens- stemmelse mellem kilderne. Der har dog vist sig enkelte fejl på Geodætisk Instituts kort, ligesom det har vist sig, at en del lokaliteter har flere navne. Indsamlingen af navne fra de mundt- lige kilder foregik for det meste ved mø- der, enten på museet i Qasigiannguit el- ler i Ilimanaq. Under mødet udpegede kilden lokaliteten på kortet, den fik et løbenummer skrevet på kortet, og der blev ført en liste med sammenhørende navne og løbenumre. I et enkelt tilfælde, i Akulliit-området, har vi sejlet rundt i området og fået udpeget lokaliteter og navne, som så under sejladsen er blevet indført på kort og lister. Efterbearbejd- ningen af materialet har støttet sig til telefonsamtaler og til uformelle møder, bl.a. i Kangerlukasik. En enkelt mundt- lig kilde viste sig ved sammenligning med det øvrige materiale upålidelig; re- sultaterne er ikke benyttet. Om stednavnenes alder Selv om stednavnene i distriktet sand- synligvis indtil nu i det væsentlige har været overleveret mundtligt, viser un- dersøgelsen en høj grad af stabilitet i de benyttede stednavne. Tre iagttagelser ty- der specielt i denne retning: 167 [8] Lav vandstand i søen TininniTinnguaq, »Den Lille, Lavvandede Sø«. Tininnilinnguaq kan være helt tom, men når det er højvande, er alt land på billedet vanddækket. For det første kan vi betragte Rinks håndtegnede kort fra omkring 1850, [HR2]. Det indeholder 18 grønlandske stednavne i distriktet. Af disse er der kun ét, nemlig Tissarissoq, som vi ikke har en helt ny kilde til. Det kort, som Rink udgav i [HR1] i 1852, indeholder 7 grønlandske navne i distriktet. Dem har vi alle nye kilder til. For det andet indeholder Hammers kort fra 1880, [RH2], 38 grønlandske navne. Af disse har vi nye kilder til 31 navne. Af de øvrige 7 navne er der 3 navne på nu forsvundne nunatakker, ét er navnet på en sø, der nu er forsvundet. Der er altså kun 3 af navnene, der på uforklarlig måde er forsvundet. Til sidst kan vi betragte den gruppe stednavne, der som eneste skriftlige kilde har Geodætisk Instituts ikke of- fentligt tilgængelige kortserie fra 1953 i målestok 1:50.000, og som herudover har mindst én mundtlig kilde. Her er der ingen mulighed for, at den skrifdige kilde har haft indflydelse på den mundt- lige tradition. Det drejer sig om 46 loka- liteter. Af disse får 37 det samme navn af den mundtlige kilde som det, der fin- des på kortet. I dette tilfælde er der næsten udelukkende tale om navne på fysisk små lokaliteter. Disse observationer tyder på, at sted- navnene på egnen har været meget kon- stante i de sidste 150 år. Er de samme stednavne brugt andre steder i Grønland? Mand og mand imellem plejer man at 168 [9] sige, at i Grønland bruges de samme stednavne igen og igen langs hele ky- sten. Dette er rigtigt for en gruppe af meget almindelige stednavne, men i hvert fald i Qasigiannguit Distrikt viser et gennemsyn af Kort- & Matrikelsty- relsens stednavneregister, at mange af de registrerede stednavne ikke findes andre steder på kysten eller måske kun et enkelt sted eller to. Herunder følger en lille liste med nogle eksempler. Stednavn Akulliit Alanngorsuaq Anaarnerit Appannguit Ilimanaq Ilulialik Iterlassuaq Itinnera Kujalleq Itullip Ilua Kangerlukasik Kangerluttaaq Kiakkusuk Kuussuuaq Naqerlut Niaqornaq Nunatap Tasia Orpissuup Nunaa Qaqqajuit Qaqqarsuaq Qeqertaq QiasupSullua Qivittoq Seqinneqqaarajuttoq Seqquartut Tasiusaq Tininnilik Ungusiviup Nuua Aappaluttoq Aariaa Betydning I midten Den store skyggeside Tabt lort De små lomvier Sted med isfjelde Den store bugt Den sydlige overgang Bunden af bugten Den lille bugt Den nye bugt Den vil være varm Den store elv »Knolden« Nunatakkens sø Krattets land Det sløje fjeld Det store fjeld Øen Grådens sund Fjeldgænger en Solen skinner først her Sølignende fjord Lavvandet Gennefuglefangstnæsset Det røde fjeld Blodåre Antal forekomster 9 14 O 3 l 2 28 O O 17 O l 56 l 62 O l O 27 60 l 2 O l 26 2 O 12 2 Nye stednavne I forbindelse med arbejdet med Green- land Tourism's nye kort og med netste- det [FN] viste der sig i enkelte tilfælde et påtrængende behov for navne for ter- 169 [10] SermiliupTasia er en lille sø i den sydlige del af området Den grænser op til Indlandsisen, og der glider 7 bræer ned mod søen. Navnet betyder »Bræernes Sø«. rænobjekter, som, så vidt vi har kunnet fa oplyst, ikke har noget grønlandsk navn. På baggrund af vores eget kend- skab til egnen har vi foreslået grønland- ske navne til disse 8 lokaliteter, navne, som vi har valgt i overensstemmelse med grønlandsk stednavnetradition. Det drejer sig om følgende navne: Nunatap Tasia Kujalleq, Qorlortup Kuussuup Tasia, Nuussutap Tunua, Kuussuua Nutaaq, Sermiliup Tasia, Ta- seq Attissoq,Taseq Marloqiusaq og Ti- ninnilinngnaq. Kun i ét tilfælde har vi fået angivet grønlandsk navn til et af disse steder: Det drejer sig om den me- get særprægede sø Tininnilinnguaq. Her har vi fået angivet tre forskellige grøn- landske navne, af hvilke ingen på nogen måde karakteriserer søen. Fordelingen af stednavnene Stednavnene er stærkt koncentreret om kystegnene. Inde i landet sker det tit, at selv store søer, elve og fjelde ikke op- træder i vores stednavnefortegnelse. Dette skyldes ikke, at vi under indsam- lingen har koncentreret os om kyst- egnene. Tværtimod var udgangspunktet for indsamlingen, at der var så få sted- navne inde i landet, at det var vanskeligt at beskrive ruterne i vandreguiden [NW]. Vi har direkte spurgt kilderne om navne på mange af de indlandslokalite- ter, der ligger på vandreruterne. Men i de fleste tilfælde fik vi intet svar eller endog det svar, at der intet navn findes. Som et eksempel på, hvor tæt kystegne- ne har været dækket med stednavne, vi- ser vi her et kort over øen Akulliit, ca. 170 [11] Parr>iallULI Akiliata Nuu Akillat Kangerlua Issi Tupersussat Nuua,. Uunninaq^fe11« Iken Salleq ® " •,«. Alianaattoq .«a*' 5 km oo Marlutsiaat Kort over øen Akulliit. 20 km syd for Qasigiannguit. Vores kilde til disse stednavne er Peter Møller, der nu bor i Qasigiannguit, men som boede på Akulliit »indtil bygden blev nedlagt den 14. juli 1963 kl. 10«, som Peter Møller sagde til os. Vi takker Først og fremmest siger vi tak til de lo- kalkendte grønlændere, der har oplyst os om stednavnene i deres hjemegn, specielt siger vi tak til Jonas Lange, Therkel Larsen, Peter Møller, Gerth Villadsen og Ove Villadsen. Så siger vi tak til Jette Weismann, der tog initiativet til det hele. Og til sidst tak til Anders Nielsen, Kort- & Matrikelstyrelsen, for udarbejdelsen af oversigtskort og for adgang til databasen med grønlandske stednavne. De to kort bringes her med tilladelse af Greenland Tourism og kartograf Flemming Nørgaard, Compukort. Kor- tene må ikke kopieres uden tilladelse. Afslutning Et af formålene med den indsamling af stednavne, der her refereres, var at ned- skrive mange af de stednavne, der nu kun huskes af ældre mennesker, og be- vare dem for eftertiden. Vi håber med denne artikel og med vores rapport at kunne inspirere til, at det tilsvarende ar- bejde udføres andre steder i Grønland. 171 [12] Nunatap Tasia er en lille isdæmmet sø i distriktets nordøstlige hjørne. Navnet betyder »Søen Ved Fjeldet Ved Ind- landsisen«. Referencer _ [MCE] M.C. Engefl: QMJ Undersøgelser og Opmaalinger ved Jakobs- havn Isfjord og i Orpigsuit i Sommeren 1902, Meddelelser om Grønland 26. [GR] Grønland i Tohundredeaaret for Hans Egedes [NW] Landing, 1921, Meddelelser om Grønland 60- 61, p. 119. [RH1] R.R.I. Hammer: [FN] Undersøgelse af Grønlands Vestkyst ... Med- delelser om Grønland 8, 1889. [RH2] R.TR.I. Hammer: " [AN] Undersøgelser ved Jakobshavn Isfjord ... i vin- teffin 1879-1880, Meddelelser om Grønland 4, 2.opl.,1893. [HRl] fJN] Lars Johansen, Frank Nielsen: Nunat Taaguutaasa Allassimaffiat Qasigiann- gult Eqqaanni, Kalaallit Nunaata Kitaani, Sted- [HR2] navne i Qasigiannguit Distrikt, Vestgrønland, Qasigiannguit Lokalmuseum, 2002. [KW] KochogWegener: [W] Wlssenschaftliche Ergebnisse ... Meddelelser om Grønland 75, 1930, p. 382 ff. Jørgen Meldgaard: Bopladsen Qajaa i Jakobshavn Isfjord, i Qeqer- tasussuk, Qasigiannguit Katersugaasiviat, ca. 1990. Frank Nielsen, Jette Weismann: Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord, Gads Forlag, København 1999. Frank Nielsen: www.sydforisfjorden.dk 2000 ff. A. Nordenskiold: Redogorelse for en expedition till Grønland år 1870, Stockholm 1871. Hinrich Rink: De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland, København 1852. Hinrich Rink: Håndtegnet kort nr. 124, Rinks Samling, Det Kongelige Bibliotek. Villads Villadsen: K'asigiånguit ukiune 250-ine. Christianshåb i 250 år. Christianshåb Kommune 1984. 172 [13]